Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Peder Mortensens fotodokumentar Eyes on a Street in Cairo er en fotobog med omkring 80 s/h foto med forord, indledning om gaden Shari’ al-Mu’izz li Din Allah og billedtekster. Bogen formidler en egenartet dokumentation af én og samme gade under 10 dages konstante ophold i 1991. Bogen dokumenterer kulturmøder, som det også er tilfældet i vores udgivelse, i samme serie, Eyes on Syria. Under Peder Mortensens rejser og ophold i Mellemøsten, første gang som medlem af professor P. V. Globs arkæologiske ekspedition til Bahrain i 1956, har han altid søgt at dokumentere egne iagttagelser i tekst, tegning og fotografier, hvoraf mange er publiceret i forskellige sammenhænge. Under opholdet i 1991 studerede Peder Mortensen dagliglivet og de talrige moskeer, koranskoler og historiske bygninger, som præger den gamle hovedgade imellem byportene Bab al-Futuh og Bab Zuwaylah og området omkring Al-Husayn moskeen, et område der indgår i nobelpristageren Naquib Mafouz’ romaner. Undertiden stod han på samme sted fra tidlig morgen til sen aften med fotostativet og sit kamera for at registrere hvordan gadens liv og lyset på bygningernes ornamentale facader ændredes som tiden gik. Det blev til mere end 400 fotooptagelser og to lommebøger fyldt med tekster, som dokumenterer arkitekturen og livet i og omkring Kairo’s gamle hovedgade.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.