Bøger i ProfessionsSerien serien

Denne bog sætter en ny dagsorden for inklustionsarbedet i skolen. Bogens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. 'De gode relationer' vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-konsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

Hvad betyder det at gennemføre en analyse? Hvilke metoder findes der, og hvordan vælger man de bedst egnede?Det er nogle af de spørgsmål, pædagogstuderende stiller sig selv og hinanden, når de bliver bedt om at lave en analyse.Denne bog støtter den studerende i at udvikle sine analytiske kompetencer. Bogen præsenterer forskellige forskningstilgange og teorier, der kan inddrages i analysedelen i de forskellige opgaver i løbet af studiet. Den introducerer brugbare analysemetoder, og forklarer, hvilke typer af analyser de hver især er egnet til. Det hele konkretiseres med praktiske eksempler på analyser af data, som er indhentet fra den pædagogiske praksis.Den studerende får altså både redskaberne til forskellige analyser og eksempler på, hvordan de kan anvendes trin for trin.

Hvad er det, der fylder, udfordrer og giver mening i arbejdet med børn, unge og voksne, som har behov for en social- eller special-pædagogisk indsats? I denne bog får du pædagogernes egne perspektiver på det spørgsmål.Bogen er baseret på interviews med pædagoger, som arbejder på forskellige institutionstyper inden for specialområdet. I bogen reflekterer de i tematiske kapitler over:? Social- og specialpædagogisk faglighed? Viden og vidensformer? Faglig motivation og meningsfuldhed? Samarbejde med andre faggrupper? Social- og specialpædagogiske metoder? Synet på brugerne? Nærhed og distance? Omsorg, magt og selvbestemmelse.Hvert kapitel afsluttes med en perspektivering, hvor pædagogernes udsagn udfordres og løftes ind i en bredere pædagogisk og samfundsmæssig sammenhæng. Alle kapitler er desuden forsynet med arbejds- og refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning.Bogen gør det muligt at bringe stemmer fra praksis direkte ind i undervisningen og på den måde kvalificere de studerendes analytiske færdigheder og refleksioner over den praksis, de selv skal være en del af. Samtidig fungerer bogen som et pædagogfagligt indspark i debatten rundt om professionen.

Gode samskabelses- og forandringsprocesser udløser store potentialer hos den enkelte pædagog, i det faglige fællesskab med kolleger og deltagere.Pædagogen som forandringsagent giver dig de bedste bud på, hvordan pædagoger bruger samskabelse til at skabe positive forandringer i hverdagens praksis. Du får også bud på, hvordan du konkret kan arbejde med samskabelse og forandring, uanset om det for eksempel er i børnehave, i SFO eller på et bosted for voksne.Forfatterne introducerer dig til den tilgang, der ligger bag. De belyser samskabelse og forandring ud fra forskellige perspektiver og konkrete praksisnære projekter.Bogens bidrag er skrevet af:Ann-Merete IversenAnni Stavnskær PedersenAstrid Kidde Larsen NørgaardCamilla HamreJanne Østergaard HagelquistLinda Kunz SørensenLonni Holm Jeppesen NielsenMads ThomsenMaria Christina BehnkeMikkel Boje SmidtPeter BerlinerSarah Long JonssonTim Vikær Andersen

Den, der begiver sig ud i verden for at udføre socialt arbejde, må ud fra en grundlæggende faglig viden kunne formulere sin egen rolle. Desuden må hun have et kendskab til samfundet og institutionerne. Dette er en forudsætning for at kunne forme et arbejde, der kan kaldes deres, dvs. et arbejde, hvor en særlig faglig rolle kan komme til udfoldelse. Rollen får man ikke automatisk. Den skal formuleres og formes inden for rammerne af den sociale sammenhæng, hvor det sociale arbejde udføres. Maria Appel Nissen præsenterer i denne bog en sociologisk refleksionsteori for socialt arbejde. Det særlige ved teorien er, at den sammentænker teori og praksis på en måde, der åbner for nye horisonter i socialt arbejde. Horisonter skal her forstås som måder at iagttage det sociale arbejde på. Horisont betyder egentlig afgrænsning, og tanken er, at grænsen mellem, hvad der ses og ikke ses, kan forskydes eller ændres, så man ser noget nyt.

Tillid er et vovestykke. At vise tillid er, når man tør tro på, at andre vil hjælpe, og at de ikke vil svigte den tillid, man viser. Mange professionelle ser netop manglende tillid som afgørende for de udfordringer, de oplever i relationsarbejdet med børn og unge. Men relationen opfattes ofte envejs, udtrykt ved de unges tillid til de professionelle. Manglende tillid bliver derved let et spørgsmål om den unges personlighed.Denne bog supplerer det psykologiske perspektiv på begrebet tillid med et sociologisk perspektiv, der understreger den relationelle og gensidige karakter af tilliden mellem den professionelle og barnet. Gennem konkrete cases giver forfatterne eksempler på, hvordan tillid kan opbygges, og hvad tilliden betyder for børnene og de unge.Bogen er særligt henvendt til professionelle, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, det vil sige socialrådgivere, pædagoger og psykologer, men også lærere, sundhedsplejersker, læger, psykiatere, sygeplejersker og dommere. Derudover er den relevant for forskere og studerende på bachelor-, master- og kandidatniveau.

Bogen giver AKT-vejledere og andre ressourcepersoner konkrete kommunikationsredskaber til dialogen med elever, forældre og kolleger. Omdrejningspunktet er den coachende dialogform og hvordan denne kan være med til at åbne op for dialogen for derigennem at styrke relationen og finde løsninger på udfordringer og problemstillinger. I bogen tager forfatteren fat i emner som: Coaching og coaching som dialogform, spørgeteknikker, feedback, at lytte, observation, teamcoaching. Hvert kapitel indeholder en kort teoretisk indførelse i kapitlets emne efterfulgt af praktiske eksempler på anvendelse fra AKT-vejlederens hverdag. Bogen henvender sig til AKT-vejledere og andre ressourcepersoner i grundskolen men er tillige relevant for lærere og pædagoger – også på andre uddannelsesniveauer.

Psykologiske forhold spiller ind, når læreren skal løse de helt centrale opgaver: læringsledelse, didaktiske opgaver og samarbejde med elever, forældre, kolleger og sociale myndigheder.13 forfattere med indsigt i og erfaring fra det pædagogiske og psykologiske felt giver hver deres perspektiv på de tre opgaver. Dermed sættes de psykologiske tilgange direkte i relation til læreren konkrete daglige praksis.

Bogen præsenterer Honneths anerkendelsesbegreb på ultrakort og enkel vis - og problematiserer det ud fra Frasers mere socioøkonomiske perspektiv. Dermed synliggøres det dilemma, professionsuddannede står med i praksis: Det er ikke nok at anerkende forskellighederne, de socioøkonomiske og politiske forhold, der skaber ulighed, ændres ikke med anerkendelse. Netop det gør bogen relevant og aktuel - den munder ud i overvejelser over de udfordringer, professionelle kan møde, når regler og rammer støder sammen med personlige værdier og faglig viden. Det giver vanskelige etiske overvejelser for den enkelte.

Denne bog giver lærere indsigt i det særlige ved sociale medier, så de på et kvalificeret grundlag kan inddrage medierne i undervisningen og i kommunikationen mellem skole og hjem.Gennem konkrete undervisningseksempler og cases fra skolers kommunikation med forældre og elever får læseren viden og inspiration til undervisningen og til udformningen af retningslinjer og strategier for kommunikation via sociale medier.Forfatterne tegner udviklingen fra traditionelle massemedier til digitale metamedier og går i dybden med de deraf følgende forandringer i vores måder at interagere med andre mennesker på. Grænsen mellem offentligt og privat udviskes i nogle sammenhænge. Forskellige typer af sociale medier giver afsæt for forskellige former for samvær og videndeling. Unge ’hænger ud sammen’ på og omkring medierne. Og de henter specialiseret viden gennem forskellige fora. Det kan lærere bruge i deres didaktiske planlægning. Forfatterne præsenterer en model, der sikrer sammenhæng mellem sociale medier, fagligt indhold og pædagogik, så undervisningen på én gang lever op til faglige læringsmål og understøtter elevernes digitale dannelse og aktive deltagelse i samfundet.Bogen er henvendt til studerende på læreruddannelsen og til lærere i praksis."Skoler og lærere er forskellige og vægter digital kommunikation og undervisning forskelligt. Det samlede udgangspunkt bør dog være det samme, nemlig aldrig at spørge: "Hvad kan mediet gøre for mig?", men altid: "Hvad kan jeg gøre med mediet?" Det er vores håb, at bogen kan inspirere til skolernes og lærernes fortsatte arbejde med digitalisering af såvel læring som kommunikation i almindelighed."Fra bogens forordLotte Nyboe er cand.mag., ph.d. i medier og kultur og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i børne- og ungdomsmedier med særligt fokus på digitale medier og læring og har blandt andet skrevet bogen Digital dannelse: Medieleg og læring inden for og uden for institutionerne (2009/2014). Overordnet beskæftiger hun sig med medialiseringens og digitaliseringens betydning for mennesker, kultur og samfund.Anette Grønning er cand.ling.merc., ph.d. i kommunikation og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i digitale medier, herunder særligt e-mail, chat og blogging, og har blandt andet skrevet bogen E-mail-kommunikation (2007). Hun har i sit arbejde fokus på struktur, kompleksitet, samarbejde, dialog og nærvær. Derudover beskæftiger hun sig med organisatoriske spørgsmål og politikker for digitale medier.