Bøger i Rebecca Bach-Lauritsen serien

Stykker med himmel er en ny børnebog af Rebecca Bach-Lauritsen illustreret af Stian Hole. Det er en poetisk og fortættet fortælling om at miste sit faste holdepunkt og samtidig opdage helt nye sider af sig selv. Bogen er en selvstændig fortsættelse til den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Mor kalder Karl for skat. Den nye pige i klassen kalder ham for idiot. Og uanset hvad Morgan kalder ham, kan Karl ikke finde på noget at svare tilbage. Farfar plejede bare at kalde ham for Karl, men farfar siger ikke så meget mere. Døden er nemlig begyndt at få fat i Karls farfar, som ellers er indbegrebet af liv med sit lange skæg og mange historier. Pressen skriver:"Når jeg læser et af Bach-Lauritsens værker, så fyldes jeg af en uforklarlig vægtløshed. [...] Det er nemlig det udefinerbare, som fylder hendes værker, og det kræver sin læser at kunne fange den egentlige kerne; og det er umuligt ikke at elske det. [...] Den elskede mellemtrinsbog. Derfor er det også oplagt at læse dem sammen i undervisningen."- Instagramprofilen @bogoplevelsen"Rebecca Bach-Lauritsens lyriske sprogbrug, fine fornemmelse for følelser, replikker og sansninger er helt gennemgående i romanen, [...] Stykker med himmel anbefales varmt til læsning, oplæsning og inddragelse i danskundervisningen på mellemtrinnet [...] Rebecca giver i Stykker med himmel et usædvanligt indlevet portræt af en dreng på kanten af fællesskabet."- bogbotten.dk"Bogens titel henviser både til et puslespil, som Karl lægger med sin farfar, men jeg tror også, at det handler om, at der i det komplicerede og dunkle altid vil være stykker med himmel, hvis man leder lidt."6 stjerner- Kristeligt Dagblad"I skrivende stund, sidder jeg og tænker, hvad er det vigtigste at få frem i anbefalingen? Og det er bare Karl. [...] Bogen er en uafhængig fortsættelse af ‘Veronika lyder som harmonika’, som også er virkelig god læsning. Derfor var forventningen i top - jeg blev ikke skuffet. [...] selvom hovedpersonen er en dreng, er fortællingen for alle. Bogen kan med fordel anvendes i danskundervisningen."- Instagramprofilen @bogbefaling"Stykker af himmel skal ikke læses hurtigt, som man ellers ofte gør med nye bøger som skolebibliotekar, hvert ord skal smages, synkes og fordøjes. Sproget er poetisk og rummer meget mere, end der står på linjen. [...] Det her er en virkelig smuk bog, der skal læses flere gange, læses højt, læses sammen og i den grad læses med børnene."- Instagramprofilen @hadbjerg_skolebibliotek"En ualmindelig begavet og smuk børnebog, der viser, at håbet eksisterer et sted, uanset hvor smerteligt det er at miste. Stykker med himmel er en sproglig oplevelse, der med poetisk lethed minder sin læser om, at døden er en uundgåelig del af livet."- litteratursiden.dk"Det er en smuk og rørende bog der binder døden til livet og som giver børn (fra 9-10 år) og deres voksne meget at tænke over og tale om."- Instagramprofilen @bibliotekat"Stykker med himmel er en meget fin og klogt fortalt børneroman om at miste sit faste holdepunkt og om at finde ud af at livet trods alt går videre med andre gode mennesker, man kan knytte sig til."- bogblogger.dk"Fortællingen om Karl er mageløs. Rebecca Bach-Lauritsen har et fuldkomment greb om sproget. [...] Bogen Stykker med himmel er illustreret mesterligt af norske Stian Hole."- Børn & Bøger

Det meget meget MEGET farlige monster er en anderledes humoristisk bog til alle de modige børn, der ikke frygter noget som helst – måske lige bortset fra monstret under sengen.Det meget meget MEGET farlige monster er – i hvert fald når man spørger det selv – meget meget MEGET farligt. Desværre er drengen bare ikke rigtigt bange for det, heller ikke selvom det viser sin store mund og sine skarpe klør og onde øjne. Da drengen til sidst ender i monstrets mave, finder han ud af, hvorfor monstret ikke er farligt, og han beslutter sig for at hjælpe. Men er det mon klogt?Charlotte Pardi er illustratoren bag de meget meget MEGET nuttede og hyggeskræmmende monstertegninger. Pressen skriver:Rebecca Bach-Lauritsen fortæller hjertevarmt og indsigtsfuldt. For det handler om mere end at blive skræmt af et monster. Det er nemlig da drengen får rodet det hele til i monstrets mave, at monstret faktisk bliver uhyggeligt. Det er et virkelig fint billede på, at når det roder indvendigt, kan vi alle blive en lille smule (og nogen gange en meget smule) monster. En vigtig pointe, som bliver fortalt med stor humor og i børnehøjde.- Instagramprofilen @bornenesboger

Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entréen. Hovedet var drejet mærkeligt, og der flød blod ud af øret. Det er første gang, Ellen skal forholde sig til noget så voldsomt. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen. Sorgprocessen er hverken lineær eller logisk.I en række korte kapitler undersøger Rebecca Bach-Lauritsen sorgens særprægede logik. Hvert kapitel står ensomt, isoleret, som en spejling af Ellens tilstand. Som små doser, en lille bid af gangen – for kun sådan kan man spise en så stor størrelse, som sorg er.Rebecca Bach-Lauritsen har tidligere udgivet den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika og Sommerdrenge.Pressen skrev:»En lavmælt og dybt bevægende lille roman.« - Peter Høeg»En fantastisk bog om børn og sorg - for både de større børn og voksne for den sags skyld - er udkommet. I "Ellens ark" brydes sorgen ned i små tekstbidder, der ikke forsøger at forklare, men blot at sætte ord på nogle af de svære følelser … Hendes billedsprog er rammende og smukt, og denne anmelder kan kun give den varmeste anbefaling til en lille bog, der giver en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen.«****** - Anya Vinstrup, KultuNaut »Tankevækkende bog om døden for børn... Oplagt som udgangspunkt for en snak om følelser og sorg med en voksen formidler. Hjemme og (især) i skolen … Hver tekst er en skarpt sanset helhed, hvor Ellens sorg fletter sig ind i omgivelserne, og omvendt. Indholdet vil ramme både den unge læser og den voksne formidler … Bogen rammer en i hjerte og mellemgulv på samme måde som forfatterens egen prisbelønnede Veronika lyder som harmonika.«- Bo Knudsen, Lektør»Ellens Ark er en slags digtsamling på 65 sider, som portrætterer sorgen fra alle vinkler. Fra de dybeste filosofiske spekulationer til meddelelser, der skal skrives i kontaktbøger. Den kommer hele vejen rundt om en dyb og grundløs sorg med smukke ordspil og billeder.«8/10 stjerner – bookeater.dk»Poetisk og elegant trækker hun voksenlitteraturens virkemidler ned i børnehøjde, og det gør i den grad hendes bøger læseværdige for både store og små … Det er umådelig smukt, det er poesi for både børn og voksne, og det er befordrende for såvel fantasien som forståelsen af livet og døden. Store ord om en lille stor bog.«***** - Merete Reinholdt, Berlingske »En stærk historie om savn, sorg og døden fortalt i korte kapitler hvor hvert kapitel viser Ellens sorg på en ny måde.«                                             ***** - Palles Gavebod»En lille bitte bog om et kæmpestort emne. Smukt!«- Bogblogger.dk»Det er en bog, der kræver noget af sin læser. Men ikke nødvendigvis ' en bog for børn, der har mistet'. Det er en undersøgelse af et barns sorg. Grundforskning, kan man kalde det. Og det er, hvad megen god litteratur bedriver. Her kan læseren få et indblik i sorg fra et barns synsvinkel.«- Anita Brask Rasmussen, Information»Det er smukt og følsomt, og det vrider tårer ud af øjenkrogene og ned på siderne. Det bliver en bog med vandskader – mere og mere for hvert udlån. Den er ikke en billedbog og ikke en letlæsningsbog, men en bog for dem, der kan rumme ting, som er større end dem selv. Dem, der godt tør tage udfordringen op. De får til gengæld noget stort tilbage.«- Den tatoverede børnebibliotekar læser »Denne lille prosalyrisk

Veronika er flyttet til et nyt sted sammen med sin mor og sin lillesøster, Josefine. En ny by, en ny skole, en ny flok idiotiske klassekammerater. Det er ikke første gang, og Veronika ved, at det heller ikke er sidste. For mor vil få en ny kæreste, og Josefine vil få en ny veninde, men Veronika har bare fået nok.Bogen er illustreret af Stian Hole.Veronika lyder som harmonika er en poetisk og fortættet fortælling om den nye pige i klassen, der har været ny så mange gange, at hun ikke længere ved, hvem hun er og hvor hun hører hjemme. »Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner fordi den er anderledes. Måske er det Veronikas nåde at tænke på.« - Etienne, 10 årPressen skriver:"Den tabte uskyld og den deraf følgende ensomhed, samt barnets forsøg på at bygge sig et værn, rammer Bach-Lauritsen klokkeklart og usentimentalt, og Stian Holes up front-tegninger gør det til en fornem helhed." ***** – Mai Misfeldt, Berlingske"En stilfærdig og smuk og sprogligt opfindsom historie." ***** – Steffen Larsen, Politiken"Rebecca Bach-Lauritsen debuterer med dette fine portræt af en stærk og følsom pige og en historie, der med sit tema kunne have været socialrealistisk på den kedelige måde, men bestemt ikke er det, fordi sproget er præcist og poetisk igennem hele fortællingen, indtil Veronika ikke længere bare kan hives i og presses sammen som en harmonika, men begynder at finde sin egen melodi." – Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad"Yderst forfriskende og tiltrængt børnelitteratur." – Amrit Marie Pal Hansen, Bogmagasinet Arnold Busck

Sommerdrenge foregår over en sommer i en lille dansk strandby. Kille plejer at være en af drengene, men denne sommer er anderledes; hun mærker det i sin krop og i drengenes blikke på hende. Kille kigger på sig selv, som hvis hun var en anden. Hun ser sin krop. Hun spejler sig. Hun gør, hvad hun har set andre piger gøre. Hun mærker, hvad drengenes blikke gør ved hende. Sammen med Anna kigger hun på drengene. En efter en, dag efter dag. Sommerdagene er lange, sommerdagene smelter sammen, de er én lang dag. Sommerdrengene smelter sammen, de er hænder og hud og hår, de er én dreng.Sommerdrenge handler om torden, øl og drenge. Om at bade i solen. Om ikke at være den samme som man var sidste sommer og alligevel aldrig at have været mere sig selv.Pressen skrev:»Sommerdrenge er en realistisk, stilfærdig, lyrisk og sprogligt innovativ fortælling … Selve fortælleformen afspejler det sommerligt lette, men samtidigt dybt alvorlige, der er over denne udgivelse … Bogen anbefales varmt til børn og unge på skolens mellemtrin og på ældre klassetrin på grund af den fine, søgende, undersøgende og følsomme måde disse svære emner er beskrevet på.« - Søren Fanø, Bogbotten.dk »Rebecca Bach-Lauritsens fortæller overbevisende og solidarisk om, hvor forfærdeligt og fantastisk det er, når kroppen lige pludselig beslutter sig for at forandre sig … der sker lige så meget spændende i denne lille korte bog på blot 96 sider, som der gør i samtlige teenageår.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Jeg selv blev ret hurtigt fanget ind i bogens stemning, og den fik mig til at tænke både på min egen pubertet og mine døtres. Minder om de der lange, småkedelige somre, hvor man dasker rundt og venter på, at noget skal ske. Kille og Anna finder en ulåst knallert, og så sker der noget! … Bogen skal formidles til unge læsere, den hører til de bøger, de sjældent vælger selv, men fx i hænderne på en dygtig dansklærer kan der også komme meget ud af den.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør»Man kan mærke uroen i hele bogen, den uro, der er i krop og sjæl, når man er ved at blive voksen og alle følelserne og hormonerne kører rundt i kroppen. Bogen er skrevet i kortprosa, små korte afsnit på hver side, hvor der ligger meget mere mellem linjerne. Bogen kan læses på flere plan og ad flere gange.«- Anne Birgitte Hundahl, Litteratursiden.dk»Der findes øjeblikke i livet, som på samme tid er private og almenmenneskelige. Som det første samleje, hvor barndommen med ét skilles fra ungdommen. Dét øjeblik kredser Rebecca Bach-Lauritsen om i sin fine, fint sansende ungdomsbog … Rebecca Bach-Lauritsen lykkes i det hele taget med at skrive smukt, nærværende og ikke mindst troværdigt om de to piger og deres ventetilstand. Det er en kunst, man ikke skal undervurdere.« ***** - Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske »En stor læseoplevelse af meget høj litterær karat.« - Kulturnyt på P1