Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det enestående individ er både verdenshistoriens største bedrag og det bedste, man kan gøre for et andet menneske. ”Bare vær dig selv” siger de venligt til jobsamtalen. Men hvad nu, hvis jeg slet ikke er mig selv? Hvad nu, hvis jeg ikke lever op til tidens krav om at være unik, autentisk og enestående? Hvordan skal jeg så få et job, en kæreste eller finde en mening med livet?For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være enestående. Det er selvrealiseringens evangelium, hvor kaldet til at arbejde for Guds ære er afløst af kaldet til at realisere sig selv. Mens renæssancehumanismen har givet os sandheden om det stærke individ og det sunde kerneselv, er det arven fra Luther til Kierkegaard og Freud, der har insisteret på, at nok er enhver sig selv nærmest, men eksistentielt set er vi os selv fjernest. Mennesket er en gåde for sig selv. Selvet er ikke en kerne men en splittelse. Og det er i denne splittelse, at vi alle er individer. Læs Christian Hjortkjærs bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og bliv klogere på, hvorfor det enestående individ både er verdenshistoriens største bedrag og den største sandhed, man kan hjælpe et andet menneske ind i.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
For de fleste er det en selvfølge, at vi taler dansk i Danmark. Det danske sprog opfattes som en del af vores identitet, en forudsætning for nationens sammenhængskraft. Derfor kræver vi, at indvandrere lærer dansk, helst omgående og helst til perfektion.Sådan var det ikke for 500 år siden. Dengang dominerede latin i kirken og i den lærde verden. Store dele af rigets befolkning havde et andet modersmål end dansk: plattysk, norsk, islandsk, færøsk. Plattysk var modersmålet i hele Nordtyskland, og det var udbredt overalt i Østersøområdet. Stort set alle danskere kunne forstå plattysk, og i et par århundreder var dansk udsat for en massiv påvirkning fra plattysk. Omkring år 1500 kunne man med god grund vente, at dansk ville blive fortrængt af plattysk inden for få generationer. Sådan gik det ikke, og en af grundene er reformationen. Det er en lang og kompliceret historie, som her fortælles kort og let.Læs Marita Akhøj Nielsens bidrag til Eksistensens serie om reformationen og dens virkningshistorie, og bliv klogere på, hvordan Luthers 95 teser har æren af eller skylden for, at vi taler dansk i dag.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Denne bog giver en oversigt over reformationens teologiske udvikling fra Martin Luther og Johannes Calvin frem til nutidens globale protestantisme. På den baggrund giver forfatteren sit bud på, hvordan Luthers teologi kan forstås i dag. Hvad sker der i sammenstødet mellem den førmoderne Luther og vor tids kristendom? Luther tænkte altid eksistentielt og talte til sin læser som et du: Tro er at acceptere at blive accepteret af Gud. Synden betyder, at du skal acceptere, at du aldrig bliver perfekt. Endelig skal du bruge din fornuft og dømmekraft, så langt den nu rækker. Men du skal også acceptere, at du ikke kan forstå det hele. Det havde Luther lært af samtidens mystik.Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000 (2012, 2. oplag 2014) og Den generøse ortodoksi. Konflikt og kontinuitet i kristendommen (2015, 5. oplag 2017).2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen. Hvad sker der med religionens betydning for mennesket, når vi lever i et samfund, hvor alt skal måles og vejes? Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne – en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik. Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen – når fantasien bliver glemt? Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet, og har doktorgrader i både teologi, filosofi og idéhistorie. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov. Bind nr. 8 i Reformationsserien ★★★★ Det er tydeligvis et stof, forfatteren er dybt fortrolig med og formidler sobert og sikkert. Kristeligt Dagblad
Historisk set har forestillingen om den retfærdige krig meget dybe rødder i den kristne teologi og kultur. Derfor stiller denne bog skarpt på de kristne rødder bag forestillingerne om retfærdig krigsførelse. Kan man gå i krig i retfærdighedens navn eller måske ligefrem i Guds navn? Nogle siger ja, andre nej! Historisk set har forestillingen om den retfærdige krig meget dybe rødder i den kristne teologi og kultur. Derfor stiller denne bog skarpt på de kristne rødder bag forestillingerne om retfærdig krigsførelse. I takt med, at Europa forandrede sig og gav rum for stærke nationalstater, blev kirkens indflydelse skubbet mere og mere i baggrunden. Undervejs blev reformationen en af de afgørende historiske begivenheder, der var med til at drive refleksionerne over krigens legitimitet fremad. Carsten Selch Jensen er lektor ph.d. i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.
Bogen ser nærmere på, hvorfor vi danskere er så flittige, som vi er, og på reformationen og protestantismen betydning for arbejdssynet i dag?Denne lille bog ser nærmere på, hvorfor vi danskere er så flittige, som vi er. En populær forklaring er vores særlige protestantiske arbejdsmoral. Men hvor meget har reformationen og protestantismen egentlig betydet for vores syn på arbejdet i dag? Måske er der andre fænomener som f.eks. arbejderbevægelsen og velfærdsstaten, som har haft større betydning? For mange bliver arbejdet i dag en kilde til stress og ubehag. Måske er det på tide at se kritisk på vores arbejdsmoral?Bogen er ikke alene en introduktion til arbejdets historie fra reformationen til i dag. Den er også et oplæg til debat om, hvordan vi kommer til at arbejde bedre og med større tilfredshed, frem for blot at arbejde mere. Lars K. Christensen er ph.d. og cand.mag. i historie og filosofi. Han er ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseets enhed for Verdenskulturer og Nyere Tid.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag.Danskerne er glade for staten. Vi betaler vores skat og indretter os efter de fælles regler. Ja, faktisk har der ikke siden Grevens Fejde i 1500-tallet været alvorlige protester mod statens autoritet. Har dette med reformationen at gøre?Martin Luther gik i 1521 ene mand op imod sin samtids mægtigste autoriteter. Han kæmpede for troens frihed og imod, at paven med sværdet i hånd bestemte over menneskers tro og samvittighed.Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag. De ti bud blev rettesnoren for den juridiske lovgivning, og kongens magt var nærmest ubegrænset. Ditlev Tamm peger på, at det er i denne modsætning, vi finder en del af forklaringen på, hvorfor danskerne lige siden 1500-tallet har været så glade for staten. Læs Ditlev Tamms bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og få en forklaringen på, hvorfor det i dag i juridisk forstand er så let at blive skilt.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Bogen ser nærmere på, hvorfor vi historisk set næsten har fået ligestilling mellem kønnene.Bogen ser nærmere på, hvorfor vi næsten har fået ligestilling mellem kønnene. Skyldes det Luther, eller er ligestillingen sket på trods af Luther? Bogen ser på Luthers forhold til kvinder og seksualitet og vigtigere; på den danske reformations betydning for forholdet mellem kønnene.Derfor undersøges i bogen kvindens stilling i det middelalderlige samfund, kvindens muligheder på “arbejdsmarkedet”, kvindens seksuelle muligheder, kvindens muligheder for at deltage i en politisk proces osv. Dette sammenlignes med kvindeliv i reformationsårene og i tiden efter. Betød reformationen en bedre tilværelse for kvinderne, eller var reformationen et tilbageskridt for kvinder, som det tog århundreder at komme fri af?Torben Svendrup er ph.d., historiker og har udgivet mere end 30 bøger om kultur og mentalitetshistorie. Han har deltaget i en række TV-udsendelser om middelalderhistorie og underviser på Folkeuniversitetet i København.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.
Bogen ser nærmere på, hvorfor vi danskere blev danske. Hvilken rolle spiller reformationen her, om nogen. Moderne dansk identitet er et resultat af et antal folkelige bevægelser fra vækkelsesbevægelserne fra 1790’erne og politiske partier i 1830’erne og 1840’erne. Disse bevægelser smeltede sammen i grundtvigianismen, Indre Mission, afholdsbevægelsen og socialdemokratiet i 1800- og 1900-tallet under den socialdemokratiske parole ‘Danmark for folket’. At det gik sådan, skyldes hverken Luther eller Grundtvig. Men grundlaget herfor stammer fra Luthers reformation, der blev gennemført mere totalt i Norden end i nogen andre lande i Europa. Det særlige er, at det førte til vækkelsernes oprør mod reformationens statskirke og dens omfattende korps af præster, der var kongens embedsmænd. Med andre ord den særlige danske kombination af demokrati fra neden og respekt for statens autoritet fra oven. Uffe Østergård er professor emeritus i europæisk og dansk historie, CBS og adjungeret professor i moderne historie, Aarhus Universitet. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.Lille, inspirerende bog om Danmarks mentale og politiske udvikling. Uffe Østergård tildeler vækkelsesbevægelserne en stærk rolle i udviklingen af det moderne Danmark.Weekendavisen★★★★Stoffet er formidlet på en slagkraftig og engageret måde, som gør læsningen medrivende.Kristeligt Dagblad
Befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Skyldes det en luthersk arbejdsmoral og næstekærlighed?De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har »det effektive« altid kæmpet med »det gode og næstekærlige«. Vi bør tage os af de svage. Men på den anden side skal der være incitamenter til at strenge sig an. Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal tiltrække de største talenter med bonusløn og skattefordele.Danmark og de andre nordiske lande har klaret sig godt på begge fronter. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Men befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Det er åbenbart lykkedes at inkludere de mindre effektive medborgere. Om det skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage, er temaet for Niels Kærgårds bidrag til serien om reformationen. Der er ikke noget simpelt svar, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.