Bøger i Roman serien

Året er 1990, et af de voldeligste år i Colombias historie, og narkotrafikken har blodtørstigt indtaget magten i landet. Tuluás gader og menneskene i dem beskrives her i rørende historier. Med en sproglig skønhed og sirlighed beretter Alejandro José López om den rædsel, hævntørst, død og kærlighed, der rammer romanens personer. Fru Hermelinda, enke og mor til to; den unge bandit Pacho Tiro og den syge Juancho; bandelederen Armando Valentierra; Maritza, en ung og smuk prostitueret indianerpige; den homoseksuelle maler Rafico; doktor Santiago Álvarez og mange andre skæbner, som åbner deres sjæl gennem dialog, sladder, refleksioner, drømme, mareridt og smerte. Alt dette midt i landskabets pragt, i dagslysets og nætternes adskillige farvenuancer. Her leves de liv, som er en del af Colombias historie. Alejandro José López’ roman giver os et lille indblik i narkotrafikkens verden og i de år, hvor Cauca-floden fyldtes af tusindvis af lig. Ingen er evig er desuden et røntgenbillede af nutidens Colombia, og den viser, at vold også kan belyses fra en anderledes vinkel. Ingen er evig stadfæster for alvor Alejandro José López i rækken af interessante latinamerikanske forfattere.

Malstrømmen fra 1924 er en klassiker i colombiansk litteratur og en af de mest berømte latinamerikanske romaner fra det 20. århundrede. Malstrømmen er noget så usædvanligt som en poetisk actionroman. Vi følger digteren Arturo Cova og hans elskerinde Alicia som stikker af fra Bogotá, først til slettelandet i den centrale østlige del af Colombia. Alicia bliver bortført af menneskehandleren Barrera, og Arturo og hans venner følger hendes spor mod syd til Amazonasjunglen. I dette enorme, ufremkommelige område opererer kyniske gummibaroner, der behandler deres arbejdere som slaver. Romanen er fortalt i korte episoder, som er fulde af drama, og har helt enestående beskrivelser af den truende, morderiske jungle. Samtidig rummer bogen en spirende kritik af den hensynsløse udnyttelse af naturens resurser og afdækker den brutale udbytning af gummiarbejderne og de indfødte under gummifeberen i starten af 1900-tallet. Aurora Boreal fejrer 100-året for romanens udgivelse med denne første udgave på dansk.

Lære at tale med planterne er en gribende roman om stærke følelser og om, hvad der sker, når der bliver vendt op og ned på livet fra den ene dag til den anden. Paula Cid er en toogfyrreårig læge på afdelingen for præmature børn. Hun har et velordnet liv, elsker sit arbejde og lever i et fast parforhold, som dog er blevet lidt rutinepræget. Få timer efter at hun en dag har spist frokost med sin samlever, Mauro, og uventet fået at vide, at han har mødt en anden, at han efter femten år går fra hende, omkommer Mauro i en trafikulykke. Foruden at skulle bearbejde sorgen over dette alt for tidlige dødsfald kæmper Paula med en følelse af svigt og bitterhed, som hun ikke synes, hun kan dele med nogen. Hendes egen familiebaggrund forstærker disse følelser. Før eller senere må Paula opsøge den nye kvinde i Mauros liv som et led i sin søgen efter en måde at komme videre på.

En gruppe børn finder et lig, der fyder i en vandingskanals grumsede vand nær landsbyen La Matosa i det sydlige Mexico. Liget viser sig at være Heksen, en kvinde, der har arvet hvervet fra sin afdøde mor, som befolkningen i området frygtede og respekterede.

Troyahuset - Den unge Gerardo bliver af sin far sendt til det fjerntliggende Santiago de Compostela for at færdiggøre sine jurastudier langt fra det søde liv i hovedstaden, som truer med at sluge hele den unge mands mødrene arv. Gerardo er desperat over at blive forvist til det regnfulde og for ham så håbløst bondske Galicien. Men så flytter han ind i Troyahuset hos Doña Generosa, hvor hans bofæller viser sig at være en flok spøgefulde og musikalske studerende, der lærer ham ægte venskab, at værdsætte stedet og indse, at der også er et liv uden for Madrid. Og mest af alt møder han Carmen de Castro Retén.

Jeg har aldrig været første dame - Romanen giver med humor og ironi et dybdegående portræt af den cubanske virkelighed gennem tre kvinder, der repræsenterer tre forskellige generationer, og bevæger sig ind i labyrinterne af et Cuba, der for en stor del vil være ukendt for læseren.

TERRA ALTA - En uhyggelig forbrydelse ryster det ellers så fredelige Terra Alta: Ejerne af områdets største virksomhed, Adell Grafik, findes myrdet i deres hjem efter at være blevet tortureret på det grusomste. Den unge betjent og ivrige romanlæser Melchor Marín bliver sat på sagen. Han er ankommet fire år forinden fra Barcelona med en mørk fortid og med en handling i bagagen, som har gjort ham til en legende inden for politikorpset.TERRA ALTA vandt pris Premio Planeta 2019

Mennesker mod nord er en forunderlig kærlighedshistorie og samtidig en fortælling, der tegner et fascinerende billede af livet i et land af is og ild. Handlingen udspiller sig i Island, i en fjern afkrog af det barske fjordlandskab, hvor en usædvanlig pige fortæller om, hvad der er tilbage, efter at hun har mistet sin tvillingesøster.

I denne prisvindende og surrealistiske roman følger man Domingo Zárate Vega, der ser sig selv som en reinkarnation af Jesus Kristus, da han som barn bl.a. formåede at forudsige små katastrofer. Efter at have erfaret, at der eftersigende skulle sidde en prostitueret og tilbede Jomfruen af Carmen et sted i den chilenske ørken, starter han sin søgen efter hende. Han ønsker, at hun skal blive hans discipel samt elskerinde, og at de sammen skal drage ud i verden og sprede buskabet om verdens undergang, som de mener snart vil indtræffe.

En spændende og nervepirrende roman, hvor man følger en kvindelige fortæller i sin søgen efter svar på, hvem Cecilia Balaguer var, hvad hun lavede i Portbou og hvorfor hun pludselig forsvandt.

Næsten aldrig - Demetrio er en ung, uddannet agronom, der har job som forvalter på en plantage i Oaxaca i det sydlige Mexico. Dog keder han sig enormt i sit ensformige liv, og han tager derfor en beslutning om, at der skal ske noget nyt. Noget der vil give hans liv mening – sex.

 Britannia AD78Maia is lonely -- raised in Roman luxury in an isolated villa on the Seine.Lucius is exhausted – the commander of an auxiliary cavalry unit of the Twentieth Legion in Britannia.They both need an escape. They meet when Maia seizes her chance, joining an exclusive group of prostitutes traveling to Britannia.Everything she knows about the world will change - if she can survive the journey.

Which deception costs the most, the lies we are told, or the lies we tell ourselves?Caledonia, AD83Antony is a spy, a Natione -- native Britons conscripted to the Roman auxiliary army. When she meets him, Eirbrin believes she has found a mystic, a man of power who can help her to overcome the demons of past guilt and shame. Everything about him should warn Brin of his deception -- while he is trapped between an irresistible love and an immovable duty.

Hispania AD81Marella is the daughter of a noble Celtiberian family. Falsely accused by a vile and corrupt Druidic high priest, she is set to be executed. Marcus is a Roman deserter from Britannia who has made his home in Hispania. Finding no purpose in the life he leads, bored and frustrated, he relishes the challenges that come with saving the life of this young noblewoman.Away from the capital, the Roman world was a complex, sometimes bloody, blend and clash of cultures. The people were not stereotypical Roman ladies and gents consumed by the politics of Caesar's court. Hispania is a glimpse into the less well-known lives of Rome.

Langt fra Rom handler om den romerske digter Ovids eksil. Romanen følger de historiske begivenheder uden at opsluges af dem. Den er gennemsyret af vid, erotik og poesi, men dette er ingen hindring for forståelsen af romanen. Tværtimod er de med til at konstruere et nutidigt syn på en af det litterære eksils største figurer. Bestående af korte kapitler skrevet med sikker og fin hånd indkapsler Langt fra Rom historien i et litterært univers, som det ikke er set før.

Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr er fortællingen om Tiago, en ung mand fra Lima i Peru, som bevæger sig fra ungdomslivet og ind i voksenlivet. Hans dannelsesrejse går fra Lima, op i Andesbjergene, tilbage til Lima og nordpå langs kysten. Vejen går gennem en række barer, forelskelser, forsvindinger, venskaber, mord, bortførelser og flugt. Det er Peru i slutningen af 1980'erne og ind i 1990'erne, et land, der er præget af brutalitet: store klasseforskelle, terrorisme, politiundertrykkelse, politisk korruption og diskrimination af Andesbefolkningen. ”…romanen indfanger brillant og samtidig neddæmpet en på én gang speciel og universel generations verden. Det sker med en serie skitser af de første kærlighedsforhold, seksuelle eventyr, aftener på druk på bohemebarer og berusede diskussioner om musik, litteratur og piger.” Phil Swanson, University of Sheffield

Dette er historien om Colombias glemte ø, San Andrés, set og fortalt fra en ung kvindes synspunkt. Efter sine forældres død og flere år på fastlandet vender den unge Victoria Baruq tilbage til familiens forladte hus på øen San Andrés i Det Caribiske Hav.

Borte iblandt os (Alfaguaras romanpris 2015) er en litterær spændingsroman, der med stor narrativ virkningsfuldhed er bygget op om en helt enestående og genial kvinde. Forfatteren har formået at flette kærlighedsforhold og gådefuldhed sammen i en tekst, der på en gang er kompleks og transparent. Kærlighedens labyrinter, løgn og ulighed i talent som udfordring i et parforhold er de store temaer i denne roman af Carla Guelfenbein, en forfatter, der har begejstret nobelprismodtageren J.M. Coetzee og tusinder af læsere verden over. Vera Sigall og Horacio Infantes forenes af en ungdomskærlighed og af deres fælles passion for litteratur. Men der er også et andet mystisk bånd imellem dem, et bånd, som de to unge, Emilia og Daniel, forsøger at rede ud. Det er imidlertid ikke den eneste gåde i deres liv. En morgen falder Vera Sigall ned af trapperne i sit hjem og ender i koma. I begyndelsen nærer Daniel en mistanke om, at hendes fald ikke var et uheld. Som dagene og ugerne går, vokser denne mistanke sig blot større, indtil han til sidst er sikker på, at der ligger andet bag. Emilia og Daniel finder sammen i eftersøgningen af sandheden om den myteomspundne forfatters ulykke, men først og fremmest forenes de af nødvendigheden af at forstå deres egne skæbner. Kritikken om forfatteren og bogen: ”Subtil, visionær og menneskelig” J.M. Coetzee, nobelprismodtager ”Carla Guelfenbein taler med en autentisk og vægtig stemme” The Independent ”En præcis og skarp fortæller” Financial Times

Det unævnelige er en hjertegribende roman om den tragedie, Piedad Bonnett oplever i forbindelse med sin søns selvmord. Daniel, en lovende ung kunstner på 28, der kæmper med en psykisk lidelse, begår selvmord i New York, hvor han opholder sig i forbindelse med sine studier på Columbia University. Nyheden er altødelæggende for hans mor og for hele familien. Med dette litterære værk forsøger Piedad Bonnett at give sin søns liv, hans død og sorgen mening. Hun føder ham på ny med smerte, for at han kan leve lidt længere, for at han ikke skal forsvinde fra erindringen. Og hun gør det med ord, der når ud i de fjerneste hjørner af vores eksistens. Det er en personlig og uendeligt smuk beretning, der viser os, hvordan vi kan komme videre og møde livet med alle dets glæder og sorger. Piedad Bonnett er en af den moderne colombianske litteraturs mest talentfulde forfattere. Piedad Bonnett Colombia (f. 1951). Bonnett har skrevet seks romaner, otte digtsamlinger, fire antologier og seks teaterstykker. Hun har vundet adskillige priser, hvoraf de mest fremtrædende er Det Colombianske Kulturinstituts Premio Nacional de Poesía (1994), prisen Casa de América for amerikansk poesi, Cuba (2011 og 2014), prisen Poetas del Mundo Latino Víctor Sandoval de Aguascalientes, Mexico (2012) og prisen Generación 27, Spanien (2016). I sine bøger udforsker hun alle nuancer af menneskelig smerte, af det, som griber os om hjertet, og forsøger på den måde at fordøje livet. Hun skriver hudløst ærligt om de sår, hun selv har fået på sjælen, og om sit land, Colombia, i skyggen af den ødelæggende narkohandel og den vanskelige fredsproces efter årtiers blodig borgerkrig.

Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning. Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker. Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet. Katixa Agirre (Vitoria-Gasteiz, 1981) debuterede i baskisk litteratur i 2007 med novellesamlingen Sua Falta Zaigu, som blev fulgt op af Habitat i 2009. Efter flere udgivelser henvendt til børn og unge udgav hun i 2015 sin første roman, der hermed foreligger i dansk oversættelse: Mens vi venter på opklaring. Hun er ph.d. i audiovisuel kommunikation og underviser ved Universidad del País Vasco, Spanien.

Tæven er en lille, men kompleks roman om barnløshed og moderkærlighed, om skyldfølelse og ensomhed i menneskelige relationer. Damaris bor sammen med sin mand, Rogelio, ved den colombianske Stillehavskyst som er alt andet end en postkortidyl. Det er en afkrog af verden hvor livet er usikkert, og drømmene lever side om side med de værste mareridt. Alle føler sig indespærret, ikke kun i det trykkende landskab mellem regnskoven og det havet, men også i deres forkrampede indre liv. Pilar Quintana skildrer mesterligt menneskets natur med dens uopfyldte ønsker, skyldfølelser og kærlighed. Pilar Quintana: Født i Colombia i 1972. Hun har udgivet fire romaner og en novellesamling. I 2007 var hun en af de 39 mest fremtrædende latinamerikanske forfattere under 39 år som blev udvalgt til Hay-festivalen. Hun har modtaget La Mar de Letras-prisen for sin bog Coleccionistas de polvos raros (Kvinderne som samlede på besynderlige knald), og i 2018 vandt hun Biblioteca de Narrativa Colombiana-prisen for Tæven som er hendes første bog på dansk.

Fiktionen har erstattet virkeligheden i den verden, vi lever i, og de middelmådige mennesker i den virkelige verden interesserer os ikke. Digterne, de gør. Mario Vargas Llosa En fascinerende roman uden fiktion gennemsyret af fiktion. Det er ikke forfatteren, der skaber fiktionen. Den skaber Enric Marco. Hvem er Enric Marco? En mand fra Barcelona på mere end halvfems år, der udgav sig for at være en overlevende fra de nazistiske lejre, og som blev demaskeret i maj 2005 efter i tre år at have ledet den spanske forening af overlevende, holdt hundredvis af foredrag, givet snesevis af interviews, modtaget vigtige udmærkelser og ved én lejlighed at have rørt de spanske parlamentarikere til tårer, da de var forsamlede for første gang for at hylde de republikanere, der havde været deporteret til Det Tredje Rige. Sagen løb hele verden rundt og forvandlede Marco til den store bedrager og den store skurk. Nu, næsten et årti senere, forfølger Javier Cercas i denne hypnotiske thriller, som også er et bord dækket med mange retter – fortælling, reportage, essay, biografi og autobiografi – denne persons gåde, hans sandhed og hans løgne, og gennem denne efterforskning, der undersøger næsten et århundrede af Spaniens historie, dykker han med en passion som en kamikazepilot og en hudløs ærlighed dybt ned i det inderste af os selv: ned i vores ubegrænsede evne til selvbedrag, ned i vores konformisme og vores løgne, i vores uslukkelige tørst efter følelser og ned i vores modsatrettede behov for fiktion og virkelighed. Præmier og udmærkelser for Bedrageren Premio de Las Letras Región de Murcia for den litterære løbebane – 2018 Premio Letterario L. Mastronardi Cittá di Vigevano – 2018 Longlisted for The Man Booker International Prize 2018 New York Times Critics’ Top Books of 2018 Premio Letterario Isola d’Elba ‘Raffaelo Brignetti’ – 2016 Premio Friuladria ‘La Storia in un Romanzo’, Italia – 2016 Prix du Livre Européen – 2016 Premio Taofen (Beijing) for den bedste udenlandske roman i kinesisk oversættelse – 2015 Premio Arzobispo Juan de Sanclemente – 2015 Premio Speziale Internazionale Ceppo di Pistoia – 2015

Tomás González er utvivlsomt en af de vigtigste skikkelser i nutidens colombianske litteratur. Det vanskelige lys er en enkel, men dyb roman. Et pulsslag mellem liv og død. David står over for den største af alle sorger: risikoen for at miste sin unge søn. Jacobos fysiske smerter efter en trafikulykke er så utålelige, at han beslutter at tage til Portland for at få aktiv dødshjælp. Fra New York følger familien hvert minut rejsen uden at vide, om frygt eller fortrydelse vil forpurre sønnens beslutning. Faderen, David, venter i uvished og voldsom, ublandet rædsel over dødens nærhed. Mange år senere, da han har forladt New York og har opgivet maleriet på grund af en øjensygdom, beslutter David at rekonstruere disse år i sit liv for med ord at udtrykke den dybe sorg, som dog ikke forhindrede ham i at bevare sin glødende betagelse af alverdens former, også de mest dystre, som skaber modvægt til skønheden og giver den mening. “Tomás González, has the potential of becoming a classic of Latin American literature. On reading him I had the feeling he was a writer with lots of pureness.” Elfriede Jelinek, forfatter, Nobelprisvinder

Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn. På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke. For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold. Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel ... På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden. Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.

FernandoVallejo fortæller om sin brors eventyr som borgmester i Támesis, en lilleprovinsby langt ude i Colombias bjerge der har samme navn som floden i Londonpå spansk. Her vil alle underligt nok være lykkelige for enhver pris. Detlykkes selvfølgelig ikke for dem. Den enes lykke støder ind i den andens, ogsammenstødet efterlader en stribe lig som forsvinder i den strømmende RíoCauca. Det er nemlig en rigtig flod, noget helt andet end den sølle engelske åder slæber sig søvnigt af sted. Romanen er en skarp satire over demokratiet, encocktail af håb, løgne, genfærd, døde som stemmer når der er valg, og flokkeaf papegøjer som fortæller knivskarpe, evige sandheder. På én gang et kærligtportræt og en sønderlemmende kritik af en uforglemmelig personlighed og hansfolk.En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed som flyder overmed frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiskeforbandelser vækker mindelser om Céline. — Mario Vargas LlosaVallejos prosa er fortættet. Den colombianskesamfundsrevser maler en ætsende satire over provinsen og hele sit land i enbidende og uforsonlig stil der placerer ham i samme liga som Genet og Miller. — MichelTaille, LibérationHans eksplosive vrede er så klar, rungende, oprigtig,nogle gange morsom og næsten altid brutal at bogen er både fornøjelig og forfriskendelæsning. — Pedro AlmodóvarVallejos prosa er vred, fordømmendeog apokalyptisk, men midt i håbløsheden er der også glimt af dyb ømhed. — Judith Steiner, Les Inrockuptibles En stemme med forbavsende skævheder som minder om indtrykkene af Les Chants de Maldoror. — Claude Michel Cluny, Le Figaro LittéraireEn suggestiv roman, en glødende hyldes til deidealister som stadig tror de kan forandre verden. —

Langt inde i de colombianske bjerge ligger gården La Oculta. Pilar, Eva og Antonio Ángel er de sidste arvinger til den gamle slægtsgård, som familien gennem generationer har kæmpet for at beholde. Det er stedet for de tre søskendes lykkeligste minder, men det er også der, de har mødt vold, frygt, rastløshed og flugt.Héctor Abad Faciolince slår sig fast som en af de største latinamerikanske forfattere i vores tid med romanen Det fortabte paradis, hvor han kaster lys over de konsekvenser, som forandring medfører i en familie eller et samfund. Historien fortælles gennem de tre søskende, når de mindes kærlighed, angst og håb knyttet til det smukke landskab, hvor deres families paradis ligger. Andreas Breitenstein fra Neue Zürcher Zaitung har sagt: Héctor Abad Faciolinces Det fortabte paradis står som et nutidigt litterært svar til Hundrede års ensomhed, Gabriel García Márquez’ hovedværk.

Da Felipe Díaz bliver arbejdsløs, overtaler hans kone ham til, at de med deres søn skal forlade huset og jordstykket i landsbyen i håbet om at skabe sig et bedre liv længere mod nord. I Baskerlandet finder han arbejde på en kemisk fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn, og alt går tilsyneladende godt, men i virkeligheden lykkes det aldrig Felipe at falde til, mens hans kone og ældste søn involveres mere og mere i et samfund gennemsyret af nationalisme og politisk konfrontation, indtil en dramatisk hændelse for altid forandrer deres liv, og Felipe vender alene tilbage til huset i landsbyen, hvor han er vokset op. Det blinde øje indeholder smukke beskrivelser af den spanske natur og giver et billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme, undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes. Samtidig tager den højaktuelle problematikker op som emigration og integration, alt sammen set gennem øjnene på en mand, som er et produkt af landskabet og af en visdom nedarvet gennem generationer.

Det utilsigtede drab på den smukke sorte kvinde Ruperta – forårsaget af en hvid kolonist – sætter gang i en række hændelser, som truer den sociale balance i Cajambre. Kun ved at få kontrol over de kræfter, der langsomt får tag i befolkningen, kan roen atter genoprettes i regionen. Romanen byder på et væld af kulturelle møder og modsætninger, der danner den virkelighed, som Cajambres indbyggere lever i. Området tæller både efterkommere af afrikanske slaver og hvide kolonister med drømme om guld og udnyttelse af træressourcer. Cajambre er en roman, der bevæger sig mellem det sjove og det tragiske i skildringen af Rupertas chokerende død, samfundets begravelsesritualer og deres gådefulde udredelse af morder og motiv. Men Ruperta er ikke kun væsentlig i sin fysiske, døde tilstand: Som sit samfunds leder minder hun os om, hvilken stor byrde der hviler på de afrocolombianske kvinders skuldre som forsørgere af hele den colombianske Stillehavsverden.

Den ugifte og barnløse psykiater León Soler nærmer sig defyrre og føler sig fanget i en dagligdag uden lyspunkter. Hans arbejde er hansliv, indtil han en dag modtager et mystisk brev uden afsenderadresse på sitkontor på hospitalet.Brevet indeholder blandt andet et billede af en flagermus,der holder et skilt med påskriften »Melencolia«, titlen på et berømt kobberstikaf Albrecht Dürer. Indholdet af dette og tre efterfølgende breve rusker op iSoler. Det fører ham tilbage til hans barndom og motiverer ham til at forsøgeat opspore brevets afsender, hans gamle ven, Alfonso Rivas, en deform ogpukkelrygget dværg, der uden at vide det har gjort ham den største af alletjenester: reddet ham fra fortabelsen – som kun en sømand er i stand til atfinde sig selv i kampen mod havets rasen.Dette er enhistorie om venskab, begær, loyalitet og minder, der bliver en redningskransfor et par anonyme helte, ofre for livets genvordigheder, som forsøger at findedet bedste i sig selv og vise, at ikke alt er tabt, for rejsen – den sanderejse – skaber altid forandringer i det enkelte menneske.

Sepúlveda får plads til mere end tre årtiers chilensk historie i denne enkle, galgenhumoristiske roman.35 år efter Pinochets militærkup mødes tre tidligere landflygtige, Cacho, Lolo og Lucho, igen i deres hjemland, Chile: tykmavede, halvskaldede og gråskæggede. De genforenes i et faldefærdigt skur, men i det mindste har de vin og grillkyllinger. De tre mænds plan er, at de omsider vil fremdrage en skat, som det aldrig er lykkedes politiet at opspore, nemlig udbyttet af det berygtede bankrøveri der fandt sted 16. juli 1925, og hvis årsdag hastigt nærmer sig. Medens de venter på et barnebarn af Pedro Nasco Arratia, som var direkte impliceret i selve kuppet, svælger de i minder om deres dage i en af Allendes eliteenheder og beretter for hinanden om, hvordan det er gået dem siden dengang og hvordan de har kæmpet sig gennem livet. Men de har ikke mistet deres humoristiske sans, og der er nok at grine ad. Kærlig, morsom og med et kraftigt stænk selvironi – Sepúlvedas roman beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende.