Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Seje Kvinder – Vilde heste”Drop moden og træk i en foret harboørehabit, hvis du vil overleve herude. Vi har den også med rød lynlås!” Hun gik catwalk i stuen, mens afrikaneren så til med et undrende blik.Eksotiske afrikanere, engelske operasangere, hollandske kunstnere, vestjyske bønder, canadiske cowboys, og besværlige teenagere. En række helt almindelige mennesker med dybt forskellig livsstil, livsmål og værdier mødes i denne dejlige fortælling fra en lille by langs Vesterhavet.Det er en kærlig, morsom og realistisk roman om stærke kvinder og gode veninder i Vestjylland. Om kunsten at jonglere mellem karrierepres, drømme og længslen efter at elske selv og være fuldt til stede i det liv, de har valgt. Der kæmpes med forventninger og stress, mellem kunst og købmandskab, valg og fravalg. Om Vesterhavets indflydelse på menneskers liv og humør og om et muligt liv uden WI-Fi. Venner, kærlighed, familie, karriere, kunst og mindfulness fylder meget i fortællingen, og så er det en bog om heste. Vilde heste, andalusiske heste og islandske heste, om horsemanship og dyrenes evne til at heale mennesket. Følg med i anden del af serien Seje kvinder. Om de tre kvinder på landet, som nu er blevet voksne og meget mere i tvivlI lektørudtalelsen beskrives bogen som følgende: En fin skildring af kvinder, som lever hver deres liv, men på mange måder har de samme indre problematikker. I bogens første del skifter fortællerstemmen mellem Celia og veninden Pernille, hvilket giver en fin vekselvirkning og dramatik. Beskrivelse af bogen Turistchefen Celia knokler derudaf med arbejdet. Altid har hun et møde, en konference eller noget hun skal læse op på. En dag går det helt galt og hun bryder sammen af stress. Hun indser alvoren, siger sit job op og flytter midlertidig hjem til en veninde i Vestjylland. Her oplever hun landlivets idyl, gamle og nye venskaber opstår og hun får styr på sine egne følelser. Der er mange stemmer i hovedet som skal tøjles, men da hun flytter ud til gamle Frederik og hans heste, får fred og ansvar en helt ny betydning. Bogen er mest for kvinder som vil læse om kvinder og deres forskellige liv. Lektør Stine Grabas. Da første del, Seje kvinder – Raku, udkom første gang tilbage i 2003 fik den glimrende anmeldelser. Fra lektørudtalelsen lød: Der er både dramatik, romantik og happy ends, alt skildret troværdigt og rammende Det er en velskrevet og realistisk skildring af nutidigt kvindeliv ved vendepunktet mellem ung og voksen.Denne bog forsætter beretningen om de seje kvinders liv langs Vesterhavet. Nu er de voksne, klogere og mere i tvivl.Uddrag fra bogen: Mød tre af hovedpersonerne her.Celia :Men med et arbejdsliv, hvor pauserne imellem udfordringerne var blevet færre og færre og boldene flere, og hvor et højt arbejdstempo langsomt var blevet hverdagens tempo, var de personlige omkostninger blevet enorme. Samtidig var hendes private liv blevet udraderet, og til slut var hun simpelthen brændt ud og brændt ned, og her på græsset i efterårets kolde sol, føltes det, som om kun en udbrændt ruin var tilbage. Hun havde elsket at være midtpunkt i en ildsprudlende kugle, men hendes hjerne og krop havde sagt stop. Ann:”Jeg kan huske, at dengang jeg flyttede tilbage til byen, tænkte jeg mest på, hvad alle andre tænkte om mig. Jeg var gået totalt bankerot, var blevet blanket helt af, af en pigekæreste, som havde forladt mig med alle mine sparepenge. Blev jeg genkendt på gaden, følte jeg, at alle sladrede om mig. Jeg var hende kunstneren, som altid skabte sig. Jeg kan huske, hvordan jeg isolerede mig, stod i yderkredsen, og hele tiden følte, at jeg skulle bevise, at jeg var god nok, dygtig nok og kvik nok. Jeg bar solbriller, når jeg var på apoteket, i håb om, at jeg ikke blev genkendt. Jeg blev indadvendt, følte mig svag, ensom og helt alene. Har du nogen sinde prøvet at føle dig alene?”Pernille:”Kreativitet og glæde hænger sammen. Mangler du glæde, så gør noget kreativt. Mangler du inspiration, så gør det, som gør dig glad. Når du prioriterer at bruge tid på noget som gør dig glad, så træner du din adgang til kreativiteten. Når du bruger tid på at arbejder med noget kreativt, vil du efterhånden opdage, at du bliver mere afslappet, glad og nysgerrig.” Pernille talte langsomt og tydeligt, mens hun tørrede det gamle lave køkkenbord af. ”Fik du den, eller skal det skrives ned?”Om forfatteren. Christina Kjelsmark er kunstner, men også lektor i samfundsfag og kunsthistorie og har undervist på VUC og i gymnasiet i over 25 år. I dag er hun anerkendt landskabsmaler, driver sit eget galleri og kunstskolen Sønderbygaard. Dertil har hun også en stor stald med heste, rideskole og undervisning. Hun siger selv. ”Gennem daglig kontakt med kursisterne opleves hvordan den kreative proces formidler energi, viden og selvtillid.”Læs mere om Christina Kjelsmark på www.ChristinaKjelsmark.dk Følg hende på FB. På Forfatter- Christina Kjelsmark og læs mere om kunstskolen på www.ArtAcademy.dkLektørudtalelsen fra 2003 af RAKU, første udgaven. Bogen er netop genudgivet i 2019 under titlen. Seje kvinder – Raku.Dansk romandebut af en forfatter, som tidligere har skrevet bøger om sit fag: kunsthistorie/billedkunst, f.eks. Magisk maleri, 2001. Hun driver nu kursuscenteret Galleri Sønderbygård. Handlingen foregår i en mindre by ved den jyske vestkyst og følger 3 gymnasieveninder, der nu som ca. 30-årige vender tilbage til barndomsbyen. Hvordan gik det med deres ungdoms fremtidsdrømme - forfulgte de deres mål og fandt de lykken? De er meget forskellige, og hver især har de problemer, som de tackler alene eller sammen, bryder ud og bliver voksne. De udnytter deres uddannelse og kreative evner, trækker på hinandens menneskelige styrker. Forfølger deres drømme, slider for at nå deres mål - bliver overlevere, som kan selv. Der er også både dramatik, romantik og happy ends, alt skildret troværdigt og rammende. Hver vælger sit eget liv og troen på sig selv, og det lykkes for dem, selv om fællesskabet måske brister. Der er en tricky slutning, som får handlingen til at falde på plads på en uventet måde. Det er en velskrevet og realistisk skildring af nutidigt kvindeliv ved vendepunktet mellem ung og voksen. Den henvender sig glimrende og genkendeligt til en tilsvarende målgruppeLektørudtalelseBirgitte Bornæs
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.