Bøger i Septologien serien i rækkefølge

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler.Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet.Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, essays, børne- og billedbøger og skrevet 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd."Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎"Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★"… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★"Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

I Det andet navn – Septologien I møder vi hovedpersonen og fortælleren Asle. Han er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler.“Læs den!” – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎“Det er overlegen skrivekunst” – Weekendavisen“Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden.” – Berlingske ★★★★★“(…) man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret.” – Nordjyske ★★★★★Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.“(…) ligesom i »Det andet navn – Septologien I« er fraværet af hastværk et omhyggeligt og nærmest virtuost udviklet særpræg ved forfatterens fortællestil. (…) Det gådefuldt tilbageholdende i stilen gør læsningen til en form for meditativ øvelse eller måske snarere til en slags deltagelse i en fælles bøn.” – Berlingske *****“Fosses romankunst skriver alle personerne levende frem for os” – Politiken ♥♥♥♥♥“Med original sproglig nerve skaber Jon Fosse en håndfuld ægte mennesker, man ikke kan lade være med at holde af.” – Weekendavisen“Et nyt storværk af Fosse tegner sig allerede klart” – Nordjyske *****Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for.I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle, at han fik dem af Skaldepanden. Så han siger, at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud at spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo, at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger, at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til, at han kan snakke, siger forsangeren Olve.“Tankestrømmen har åndedrættets rytme, den er en skriftens iltmaskine.” – Politiken ♥♥♥♥♥”Der er lang vej endnu, men den er værd at følge. I al sin smukt kværnende egensindighed.” – Berlingske ★★★★★"Jeg er en anden er en afdæmpet, ordknap messe for syndefald og sjælefred" – Jyllands-Posten ★★★★"Fosses underspillede prosa funkler (...) ægte menneskelige dialoger – så rene og klare, fyldt med underspillet humor og drama"  – POV InternationalJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.Om fosse og Septologien:»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken»Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

I fjerde bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer. Her kommer han i tanke om den første udstilling, han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst, og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke, at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.”Hans bøn om tilgivelse er ikke en pastiche fra et andet århundrede, men et ægte skrig fra et medtaget menneske. Det er svært at overhøre.” – Jyllands-Posten ****”I det langstrakte dødsøjeblik flakker et livslys i vintermørket (…) Fjerde bind af Jon Fosses septologi handler om vejen til kunsten og troen. Forfatteren skruer op for dobbeltgængertemaet med dets potentiale for både gys og komik.” – Politiken ♥♥♥♥Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Da Asle har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner. Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Syvbindsværket Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. »Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård

I femte bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om dengang, Asle boede på værelse i Aga mens han gik på gymnasiet. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere, så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde at sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af, at det dæmper angsten, når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.“Jeg er en anden kryber ind under huden på læseren. Bid for bid bliver vi klogere på Asles liv og tanker, alt imens han pendler mellem før og nu, mellem bøn og teologi, mellem håb og sønderknusende selverkendelse” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Dén stemme; den uskyldige alvor. Det er rørende utidssvarende. Det er Jon Fosse, når han er bedst.” – POV. International“Det er, som om historien løsner sig fra sin egen kværnende og omstændelige stil og begynder at leve og ånde med alle sine fordoblinger, spejlinger og abstraktioner – midt i en jævn og jordbunden virkelighed.” – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Historien har det væsentligste med. Det største i det mindste og det mindste i det største. Det er rigeligt. ” – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv. Det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig – faktisk orker han ikke noget som helst.Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen og på dengang, han mødte Ales på Buscaféen, og de blev kærester i samme øjeblik, de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen, hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide, at han ikke må have piger på værelset.Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror, får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet. Når han vågner om natten, er det som om, Ales ligger ved siden af ham – for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.“Mesterfortælleren Jon Fosse gør det på sin egen måde. Det kan ikke gøres bedre.” – Berlingske ★★★★★★“I januar var bind III, IV og V af septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen“Romanen er som havets dønninger: Den bliver ved med at rulle ind over én som en uro fra en tanke langt inde, der endnu ikke er tænkt til ende.” – Jyllands-Posten ★★★★★“Bind seks er nærværende og bevægende, og måden, hvorpå livet viger for mindernes strøm som et forvarsel om den kommende “store fred”, er uhyre godt orkestreret af Fosse, ligesom Jannie Jensen og Arild Batzer har oversat med såvel lydhørhed som indsigt. Der er i dén grad grund til at vente på syvende og sidste bind.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★“Septologien er Fosses suveræne demonstration af den litterære stemmes magi: Ingen nulevende forfattere kan som Fosse dramatisere troens paradokser, så man føler dets mystiske sandhed legemliggjort – som en maler, der må male sorgen ud af hovedet og løfte billedet af staffeliet.” – POV InternationalJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på - der er koldt i huset, og han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier, så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet. Imens han er i byen, viser det sig, at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte.Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver, at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen, selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro.Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø, hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier, som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.“Septologien er et mesterværk af verdenslitterær karat.” – Politiken ❤❤❤❤❤❤“Mesterfortælleren Jon Fosse gør det på sin egen måde. Det kan ikke gøres bedre.” – Berlingske ★★★★★★“Livet bobler og ånder under overfladen, når norske Jon Fosse blænder op for sidste akt i Septologien, der efter denne sublime finale ikke blot føjer sig til forfatterskabets hovedværker, men vil stå som et pejlemærke i ny nordisk litteratur.” – POV International“I januar var bind III, IV og V af Septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen“Det sidste bind i Jon Fosses septologi er en smuk og bevægende påmindelse om, at litteratur læses forlæns, men forstås baglæns.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★“Et nyt navn afslutter Jon Fosses unikke, tankemyldrende værk om kunstneren Asle, der langsomt trækker sig tilbage fra livet med rosenkransen som fast ledsager.” – Jyllands-Posten ★★★★★“Jon Fosse bliver tilsyneladende bare bedre og bedre. Hans seneste storværk, Septologien, er mesterligt. Én lang, meditativ reflektion over kunsten, over tiden og erindringen, over venskab, kærlighed og ensomhed, over Gud, døden og de mulige liv. En fosse’sk version af På sporet af den tabte tid, nu i Norge og nede på jorden.” – K’s Bognoter ★★★★★“Det er virkelig genialt og gribende og serien formår at komme flot i mål med sidste bind.” – Bibliotekernes lektørudtalelseJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.Jon Fosse, f. 1959, har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 fik han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.