Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sjette og sidste bind i William Shakespeare. Samlede skuespil i ny oversættelse af Niels Brunse. De syv skuespil i dette bind stammer fra den sidste periode af Shakespeares forfatterliv og kan dateres fra ca. 1606 til 1613. Fire af dem er de ”eventyrspil” eller ”romantiske komedier” – genrebetegnelserne er svære og aldrig helt rammende – som Shakespeare udviklede i disse sidste år: Pericles, Cymbelin, Vintereventyret og Stormen; to af dem vender tilbage til det romerske stof, som havde optaget Shakespeare tidligere: Antonius og Cleopatra og Coriolanus; og det sidste, Henry VIII, er en sen tilføjelse til rækken af Shakespeares kongedramaer, dog på en ny måde, idet hovedvægten ligger på historierne om personer i kongens nærhed, der forstødes eller falder fra magtens tinder – dronning Katherine og kardinal Wolsey. Det er rimelig sikkert, at Shakespeare havde medforfattere til Pericles (George Wilkins) og Henry VIII (John Fletcher), men hans egen andel i teksterne er tilstrækkelig stor til, at man medregner de to stykker blandt de 37 ”kanoniske” titler. Antonius og Cleopatra har været opført en enkelt gang, på Det Kongelige Teater; Stormen og Vintereventyret har været benyttet til adskillige opsætninger. Alle tre er blevet grundigt revideret til denne udgave. De fire øvrige dramaer publiceres her for første gang.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.