Bøger i Slagmark 80 serien

Arv handler om erfaringer – om overdragelsen af noget til nogen – på både et individuelt, familiært og samfundsmæssigt niveau. Arv handler om identitet, sociale relationer, biologi, kultur, lovgivning, økonomi, politik og meget mere. Det er derfor svært at give én definition på, hvad arv er, og dog synes temporalitet at spille en afgørende rolle. Hvad end vi taler om genetisk eller økonomisk arv, finder vi en tidslig spænding mellem fortid, nutid og fremtid, der på én gang opstiller skarpe skel mellem de tre tider og ophæver tid som noget, der kan kategoriseres som før, nu og efter. Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker fænomenet arv fra flere vinkler, og vi kan derfor præsentere syv artikler fra forskellige discipliner, der alle giver deres input til, hvordan arv udfoldes idéhistorisk. Temanummeret rummer bidrag fra Idéhistorie, Filosofi, Antropologi, Historie, Litteraturhistorie og Videnskabsstudier, og analyseobjekterne spænder fra filosofiske skrifter over skønlitteratur til politiske debatter og fra biografier over festsange og -skrifter til film og tv-serier.Ambitionen med nummeret er at undersøge, hvordan arv som socialt, kulturelt og tekstuelt fænomen har bidraget til at forme den verden, vi lever i.

Kan man dø af hjertesorg? Kan man stole på dem, der ikke kan rødme? Hvilken drivkraft har vrede? Hvad kan gravindskrifter fortælle os om sorg? Og hvilke følelser er forbundet med kapitalisme?Det er nogle af de spørgsmål, som dette temanummer af SLAGMARK søger at give svar på.De udvalgte artikler dækker kronologier fra antikken til i dag. Temaerne favner bredt. Vi kan læse om skam og skyld hos Paulus, slavers gravindskrifter i antikkens Kartago, Holbergs vrede komedier, den grundtvigianske museumssag mellem følelse og fornuft, kapitalisme som følelseshistorie og affekt som rationalitetskritik i Weimarrepublikken.Og så har vi talt med en hjertelæge om hjertets særlige forbindelse til følelserne.Ambitionen med dette temanummer er at introducere følelseshistorie til en bredere offentlighed. Både følelseshistorie i klassisk idéhistorisk forstand, men også den følelseshistorie, som rækker ud mod de naturvidenskabelige discipliner. For kan humaniora og naturvidenskab lære af hinanden i spørgsmålet om følelserne, og i givet fald hvad?