Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tabernes klub, kaldes de, den nye afdeling i politiet, der skal være rejsehold i udkantsdanmark. Et populistisk tiltag for nogle, en undskyldning for at arkivere besværlige individer for andre. Den første sag er tilsyneladende ligetil, en kvinde har dræbt sin voldelige mand og sig selv i en blodig familietragedie. Rejseholdet møder hurtigt modstand fra politikere, ledelse og lokale kolleger, der mener, at sagen er opklaret. Svaret må findes i et miljø af konspirationsteoretikere og frihedsaktivister, der har meldt sig ud af samfundet. Da flere medlemmer af konspirationsmiljøet begynder at dø under mystiske omstændigheder, bliver en ulmende vrede antændt i befolkningens yderkanter. I en kamp mod uret må efterforskerne afdække sandheden, inden mistro og splittelse bliver til voldeligt oprør. Udenfor lands lov og ret er første bind i serien om Tabernes klub. En gruppe umage individer med det ene tilfælles, at ingen andre i politiet vil have dem.
Ved Bork i Vestjylland forsvinder en kvinde. Det eneste spor efter hende er en afskåret finger, nærmest tilfældigt smidt i naturen. Tabernes klub, som Politiets Rejsehold kalder sig, sendes ud for at efterforske sagen. Knap er de kommet i gang, før endnu en kvinde forsvinder i den modsatte ende af landet. Mens medierne og befolkningen indleder et hysteri ved mistanken om en seriedrabsmand, bliver Tabernes klubs mistanke rettet mod en subkultur af vrede unge mænd – problemet er bare, at alle mistænkte har et skudsikkert alibi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.