Bøger i University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures serien i rækkefølge

“Paria’er” er tre små fortællinger fra 1878, som Herman Bang (1857-1912) selv betegner som skitser. De udgives her for første gang. Fortællingerne er den unge Bangs første fuldendte forsøg i den skønlitterære genre og rummer beskrivelser af tre prostituerede.Historierne er et nysgerrigt og fascinerende indblik i de letlevende kvinders hverdag samt en sentimental indføling i deres inderste, hvor de viser sig at have et hjerte af guld. Fortællingerne afslører en ukendt side af Herman Bangs forfatterskab og peger frem mod tragiske temaer i det senere forfatterskab.“Paria’er” udgives med indledning af litteraturforskeren Dag Heede.

En af de mest bemærkelsesværdige tendenser i de senere års danske litteratur og litteraturvidenskab er bestræbelsen på at gentænke materialiteten som andet og mere end en passiv baggrund for menneskets tilværelse. Denne bog er et forsøg på at udforske denne nyorientering, sådan som den viser sig i krydsfeltet mellem dansk samtidslitteratur og en række nyere akademisk-filosofiske bevægelser. Tesen er, at den stadigt stigende interesse for natur, teknologi og krop, som i disse år vinder frem i litteraturen, udvikler sig i et samspil med en filosofisk gentænkning af materialiteten, som finder sted i særligt økokritiske, posthumane og kropsmaterialistiske teoridannelser. Ved at trække på en række forskellige tænkere som Bruno Latour, Graham Harman, Jane Bennett, Timothy Morton, Donna Haraway og Elizabeth Grosz leverer bogen en litteraturvidenskabelig rammesætning, der skærper det analytiske blik for litteraturens mange materialiteter, og kortlægger herudfra tre strømninger i dansk (samtids)litteratur gennem læsninger af blandt andre Theis Ørntoft, Eske K. Mathiesen, Peter Adolphsen, Kaspar Colling Nielsen, Glenn Christian, Kristian Byskov, Olga Ravn, Ursula Andkjær Olsen og Harald Voetmann samt disse forfatteres litteraturhistoriske forgængere som eksempelvis Thøger Larsen, Thorkild Bjørnvig, Emil Bønnelycke, Anders Bodelsen, Tove Meyer og Pia Tafdrup.

Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteraturhistorie. Pagten etableredes, da Bjørnvig i et brev skrev til Blixen, at han ønskede at tjene hende den tid, der var igen. Til gengæld skulle hun gøre ham til en stor digter og et dueligt menneske. Efter den indledende fase, der var præget af dyb samklang mellem de to forfattere, begyndte Blixen at optræde stærkt dominerende over for sin unge ven, som ikke magtede at sige fra. Pagten forvandlede sig derfor til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær. Jørgen Stormgaard har før skrevet om pagten, men manglede dengang adgang til flere vigtige kilder, som siden er blevet tilgængelige. Tiden er derfor inde til at fortælle den fulde historie om det stormfulde venskab, om Bjørnvigs fatale forelskelse i sin nære vens kone, om faderskikkelsen Martin A. Hansen, om Blixens tætte relationer til Jørgen Gustava Brandt og Aage Henriksen og om Blixens og Bjørnvigs liv efter det uundgåelige brud. Bogen undersøger desuden den litteratur, som fulgte i kølvandet på pagten og blev influeret af den: Ud over Bjørnvigs bog Pagten (1974) foreligger der syv fortællinger fra Blixens hånd, som bedre end noget andet kaster lys over, hvordan hun så sin rolle i den problematiske relation. Blandt andet blev en af hendes største fortællinger, “Den udødelige Historie”, til, mens pagten endnu bestod – og under indflydelse af den. Historien om pagten lever videre. Teaterforestillinger inspireret af det berømte venskab trækker fulde huse, og der er planer om en filmatisering. Pagten fascinerer og inspirerer fortsat.

Tilblivelser: Aktuelle kulturanalyser tegner et billede af samtidskulturen og af de såvel lokale som globale dynamikker, der er på spil heri. Bogen præsenterer en række nedslag, hvorigennem væsentlige tendenser i samtidskulturen undersøges, f.eks. den kreative eller smarte by, digitaliseringen af medier og kulturarv, eventgørelse og brugerinddragelse i den offentlige kultur, fanturisme og politiseringen af populærkulturen. Stoffet hentes bl.a. fra ungdomsserien Skam, subkulturen urban exploration, Olsen-banden som erindringssted og Copenhagen Phil som flashmob.I bogen anvendes den samtidige kulturanalyse i traditionen fra det, der internationalt går under betegnelsen cultural studies. I en dansk sammenhæng tales der om nye eller samtidige kulturstudier i markeret forskel til den form for kulturanalyse, der bedrives inden for de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturstudier. De nye kulturstudier er kendetegnet ved deres udgangspunkt i det aktuelle, lokale og hverdagslige – for derfra at brede perspektivet ud i tid og rum.Bogen indledes med en oversigt over teorier, temaer og metoder i de nye kulturstudier. Herefter følger en række analyser, og hvert kapitel afsluttes med en kort præcisering af det metodiske greb, der anvendes, med henblik på undervisningsbrug i kulturfag på universiteter og andre videregående uddannelser. Men bogen henvender sig også til professionelle i kultursektoren og til den alment samtids- og kulturelt engagerede læser, der her kan hente nye vinkler på og en dybere forståelse af samtidskulturen.