Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med "Antikkens verden" afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Antikkens kultur havde sit udspring i Grækenland og Romerriget og påvirkede hele Middelhavsområdet og Mellemøsten. Men antikken dannede også grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år.I 25 artikler i "Antikkens verden" stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning og livsformer. Dermed giver bogen en solid indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 blev globalt dominerende.
Middelalderens verdensbillede havde som udgangspunkt, at Gud havde åbenbaret den endegyldige sandhed i Bibelen. Kosmos var en velordnet størrelse med Jorden i centrum, og i samfundet havde ethvert menneske sin faste plads, ligesom samfundets gudgivne klasser havde hver deres funktion inden for helheden. De døde og de levende tilhørte samme fællesskab. Historien var en meningsfyldt størrelse, hvis forløb fra begyndelsen ved skabelsen til afslutningen ved dommedag var fastlagt af Gud.I "Middelalderens Verden" giver 30 forskere fra Aarhus Universitet et indblik i en fremmedartet og mangfoldig fortid. De præsenterer os for billeder og bygninger, begreber og tankefigurer, fortællinger og følelser. De fortæller os om kristendommens møde med andre religioner. Sidst, men ikke mindst, bringer de os ind på livet af vigtige middelalderskikkelser, fra fyrster som Karl den Store til filosoffer som Johannes Duns Scotus."Middelalderens Verden" dækker den periode, hvor en civilisation funderet på kristendommen blev spredt til hele Europa. Derved blev ikke bare hele vores verdensdel civiliseret, men Europa fik på trods af krige også mulighed for at udvikle en så stærk teknologisk, økonomisk, vidensmæssig og militær enhed, at det med varierende lande i spidsen de næste 500 år kunne erobre og dominere resten af verden. Her lagdes grunden til Europas globale betydning, som vi endnu i dag lever med - på godt og ondt.
Feudalismens økonomi i Europa kulminerede, den industrielle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europæerne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt herredømme til søs og magtfulde kolonier rundt om i verden. Nu var verden og livet ikke længere styret af Gud, men af fornuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og de menneskelige fællesskaber baserede sig på frie og lige menneskers indgåelse af en fornuftig kontrakt.Oplysningen var, med Immanuel Kants berømte definition, menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed, og oplysningens valgsprog formulerede han som "Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!".Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globale udsyn været et helt specielt europæisk fænomen. Måske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og økonomiske verdensherredømme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt dominerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle videnskaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet.Både oplysningstidens mangfoldighed og dens grundlæggende betydning for nutiden viser sig i de mange forskellige bidrag, dette værks forfattere - alle forskere på det nye store Aarhus Universitet - ud fra mange forskellige faglige perspektiver bidrager med. Bogen er en mosaik af oplysningstidens vigtigste tanker og begivenheder og ligger i forlængelse af "Renæssancens Verden".
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.