Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Vild viden serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Line Friis Frederiksen
    63,94 kr.

    Laura Dekker var kun 14 år, da hun stævnede ud i sin båd for at sejle jorden rundt. Alene!Efter 518 dage nåede hun som 16-årig sit mål. Hun havde på egen hånd sejlet hele kloden rundt – som den yngste nogensinde. Dette er historien om hendes utrolige eventyr. Om mod, viljestyrke, venskaber, Stillehavsøer, verdenshave, frihed, storme og ensomhed. Og om en retssag, der var ved at bremse det hele."Alene jorden rundt" er historien om en meget usædvanlige pige, som kan inspirere alle til at kæmpe for ting, de drømmer om – også selvom der er masser af modstand.Line Friis Frederiksen er uddannet biolog og har været vært på flere programmer på DR, TV2 og Discovery Channel – blandt andet "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen er desuden bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.

  • - Historien om Pernille Harder
    af Anne-Sofie Storm Wesche
    81,95 kr.

    Pernille Harder er en af verdens bedste kvindelige fodboldspillere og anfører for det danske landshold. I denne biografi foldes hendes historie og karriere ud i børnehøjde til unge læsere mellem 10 og 14 år, der gerne vil læse om virkelige begivenheder.Bogen indgår i serien "Vild viden", der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om eventyreren Sir Edmund Hillary, Thor Heyerdahl og Laura Dekker samt fodboldspilleren Christian Eriksen og tennisstjernen Caroline Wozniacki.

  • af Line Friis Frederiksen
    63,94 - 138,95 kr.

    I 1953 lykkedes det Edmund Hillary som det første menneske nogensinde at sætte foden på verdens højeste punkt, toppen af Mount Everest. Verden havde fulgt åndeløst med. Ville det endelig lykkes at overvinde bjerget? Og var det overhovedet muligt for mennesker at overleve så højt oppe – eller ville de falde døde om?Dette er historien om Edmund Hillarys kamp for at nå toppen. Om forfrysninger, amputationer og livsfare. Om umådelig styrke, viljekraft og mod. Og om at opnå ting, selvom man kommer fra en fattig familie og får at vide, at man er en svækling.Men "Først på Everest" er også en fortælling om at jage yetier, køre i traktor til Sydpolen, flyve til Nordpolen med en astronaut – og om at opdage glæden ved at hjælpe andre.Line Friis Frederiksen er uddannet biolog og har været vært på flere programmer på DR, TV2 og Discovery Channel – blandt andet "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen er desuden bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.

  • - Historien om Caroline Wozniacki
    af Anne-Sofie Storm Wesche
    81,95 kr.

    Caroline Wozniacki er en af verdens bedste tennisspillere, har vundet Australien Open og lå i lang tid nummer et på verdensranglisten. I denne biografi foldes hendes historie og karriere ud i børnehøjde til unge læsere mellem 10 og 14 år, der gerne vil læse om virkelige begivenheder.Bogen indgår i serien "Vild viden", der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om eventyreren Sir Edmund Hillary, Thor Heyerdahl og Laura Dekker samt fodboldspillerne Christian Eriksen og Pernille Harder. Anne-Sofie Storm Wesche (f. 1973) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

  • - Historien om Christian Eriksen
    af Anne-Sofie Storm Wesche
    81,95 kr.

    Christian Eriksen er Danmarks bedste fodboldspiller og en af verdens bedste offensive midtbanespillere. I denne biografi foldes hans historie og karriere, der allerede tæller klubber som Ajax Amsterdam og Tottenham Hotspurs, ud i børnehøjde til unge læsere mellem 10 og 14 år, der gerne vil læse om virkelige begivenheder.Bogen indgår i serien "Vild viden", der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om eventyreren Sir Edmund Hillary, Thor Heyerdahl og Laura Dekker samt fodboldspilleren Pernille Harder og tennisstjernen Caroline Wozniacki.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.