Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Biografisk skønlitteratur

Her finder du spændende bøger om Biografisk skønlitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitterære, fiktive skildringer af virkelige personers liv, også fiktive selvbiografier.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Édouard Louis
    72,95 - 151,95 kr.

    FÆRDIG MED EDDY BELLEGUEULE er en selvbiografisk roman skrevet af den kun 21-årige Édouard Louis – som engang hed Eddy Bellegueule. En stærk personlig beretning om homoseksualitet og en hjerteskærende mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund, men i lige så høj grad historien om et barn, der brændende ønsker sig at passe ind i sin egen familie og sit eget miljø.Allerede som helt lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han er homoseksuel og kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie og i den lille nordfranske flække, hvordet gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.Eddys eneste chance er at prøve at passe ind eller at komme væk. Og det er imellem disse to muligheder, at der udfolder sig en fantastisk ærlig, barsk og rørende historie om at gøre sig færdig med Eddy Bellegueule.* Pressen skriver:»Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra. ... Édouard Louis' personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.«– Christine Fur Fischer, Fyens Stiftsidende  »Sjældent er alle disse fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser af en stor, glemt klasse blevet beskrevet så kropsnært og sprogligt bevidst.«– Tine Byrckel, Information  »23-årige Édouard Louis har en bagage med sig, så man tror, det er løgn. Det er der kommet en skandaløst god roman ud af. … "Færdig med Eddy Bellegueule" er en mørkt tonet, tyndhudet roman om at være homoseksuel i et indskrænket, gammeldags, maskulint miljø. Den er frygtelig, fascinerende og fabelagtig.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Édouard Louis' selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule” er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. … Det er en tapper fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest, hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes.«– Linea Maja Ernst, Weekendavisen »Det er ikke underligt, at denne roman har haft kæmpe succes i sit hjemland. … For enhver, der føler sig smerteligt aparte i sit opvækstmiljø, er historien om Eddy opbyggelig og håbefuld. Og så har den det der moment af den grimme ælling - smuk, begavet homosvane i indskrænkethedens andegård - og poetisk retfærdighed. … Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse rammer den djærve, ligefremme og mundrette tone godt.«**** – Lillan Munk Rösing, Politiken»Det er en grim, hjerteskærende og samtidig morsom beretning, hvor hovedpersonen skal stå meget igennem, før alting ender bedre end før. … Louis skriver i et rent, næsten barnligt reflekterende sprog, der gennemstrømmes af en svagt ironisk, tankevækkende undertone, som får teksten til at sitre af intensitet. Louis leger med ordene, opfinder nye rammende udtryk (som 'middelklassekrop') og differentierer på begavet vis de forskellige sociale klasser gennem sproget.«***** – Merete Reinholdt, Berlingske

  • af Jesper Stein
    187,95 - 197,95 kr.

    Jesper Stein har skrevet en roman om sit livs sværeste u-turn – og har selv indlæst den som lydbog.Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med.Hovedpersonen er en 53-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning.Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i, de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen. Vi følger hans jagt på nye litterære forbilleder, hans vej ud af mørket hen imod et muligt nyt liv.

  • af Rebecca Solnit
    247,95 kr.

    Længe før MeToo-kampagnen blev Rebecca Solnit et feministisk ikon, da hun med sit veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lettere nedladende og selvsmagende måde, hvorpå visse mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Essayet gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining, der efterfølgende opstod, blev udråbt til et af årets ord af New York Times og er siden gledet ind i dagligsproget. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på kønsroller og magtforhold. Hun ser på den systematiske kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, der ligger i visse former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter i busser, krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Og hun ser på undertrykkelsen og fortielsen, på hvordan kvinder – og mænd – tvinges til tavshed. Blandt andet under Anita Hill-kontroversen fra 1991, hvor højesteretskandidaten Clarence Thomas blev anklaget for sexchikane, men endte med at blive godkendt - i en forbløffende parallel til Brett Kavanaugh-sagen, der aktuelt udspiller sig i USA. Hun inddrager også kunst og kultur og skriver om den skrøbelige maskulinitet i den litterære kanon og om de 80 bøger enhver kvinde bør undgå. Og endelig skriver hun om den nye feminisme, hun ser vokse frem, særligt blandt de unge, som er ved at forandre vores syn på sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.Bogen er en samlet udgave af den amerikanske historiker og aktivist Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder. Pressen skriver:››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹***** – Femina››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹ – Information››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹ – Weekendavisen››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹ – Berlingske››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹ – Politiken››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹– Frk. Litteratur ››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der

  • af Eugen Ruge
    247,95 kr.

    Det er en gåde for Charlotte og hendes mand, hvorfor Partiet i 1936 vælger at suspendere dem fra deres job i den internationale efterretningstjeneste og placerer dem som faste beboere på det legendariske luksushotel Metropol ved Den Røde Plads i Moskva.Charlotte er lettet over at være undsluppet Gestapo. Men rygter i Moskva er begyndt at svirre om hendes møder med historieprofessoren Emel, der står anklaget for kontrarevolutionær aktivisme. Så nu er det pludselig hendes egen øverste leder, Nationens Fader, selveste Stalin og hans apparat, der inddrager hende i en dødsensfarlig 'proces', mens jagten på Sovjetunionens folkefjender nærmer sig den rene terror. Alle overvåger alle som i et absurd teater. Og hvorfor er der i øvrigt ikke en eneste hund at se i byens gader?Romanen åbner med en fortælling om, hvordan forfatteren Eugen Ruge mange år senere skaffer sig adgang til det russiske Statsarkiv for at læse de hidtil hemmeligholdte filer om sin bedstemor Charlotte Germaine.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    151,95 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

  • af Bjørn Rasmussen
    43,94 - 137,95 kr.

    Bjørn Rasmussens første digtsamling påkalder den afdøde far, Flemming - Ming.

  • af Karin Slot Christiansen
    197,95 - 217,95 kr.

    GØR MIG BLOT ONDT MED SANDHED, MEN TRØST MIG ALDRIG MED LØGN.Barndomsveninderne Katrine og Vicki, der nu er i starten af 40’erne, er hinandens vigtigste livsvidner, men venskabet har slået revner efter et alvorligt tillidsbrud.Katrine har fået barn og er flyttet med sin kæreste til den jyske vestkyst, hvor hun fortsætter karrieren som chefredaktør for en avis. Snart får parret, inkarnerede storbymennesker, at føle, at de er kommet til en egn, hvor man helst ikke må stikke ud. Vicki har genoptaget sit job som folkeskolelærer. Døtrene er blevet teenagere, og hendes mand er ved at omlægge gården til økologisk drift.Vicki er glad, men må indse, at frihed kommer med en pris. Da døden banker på, tager livet for begge kvinder en uventet, dramatisk drejning, og de får for alvor brug for hinanden igen. Men hvor meget kan et ituslået venskab bære, og kan skårene overhovedet klinkes?ENGLEN I HAVET er en psykologisk kærlighedsroman om venskaber, lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.

  • - 1000-Årsriget bind 5
    af Tonny Gulløv
    307,95 kr.

    Fader Poppo har døbt Harald Konge (Blåtand), og Palnatoke er rasende, skønt han ved, at netop Haralds dåb var dét, der forhindrede Otto den Store i at fortsætte sit korstog mod Danmark og resten af Norden. Harald har af samme årsag givet Palnatoke en sølvtung kiste og befalet ham at skabe en hær af krigere så stærke, at Otto tænker sig om en ekstra gang, inden han atter sender sine tusindvis af rytterkrigere mod Danmark. For der bliver en næste gang, det er Harald sikker på. Palnatoke tager sit krigshærgede mandskab med til øen Jóms, hvor han med møje og besvær får fodfæste, men først efter at han har fået en sten i panden, der næsten gør ham venligsindet. Han kommer sig dog med hjælp fra sin nærmeste venner og støtter, og det varer ikke længe, inden han atter bider til det knaser - hvis nogen byder ham trods. På Jóms påbegynder Palnatoke byggeriet af Jómsborg og spreder samtidig rygtet om, at kun de bedste krigere i norden vil få en våbenknage og et sovested i Jómshallen. Han vil skabe en hær af de bedste krigere, verden endnu har set, nøjagtigt som Harald har bedt ham om. Men han vil gøre det på sin helt egen måde og med sin helt egen målsætning. Og som altid når Palnatoke får storhedsvanvid, går det ikke helt som han havde tænkt sig. Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællerhumør i Jernbyrd, der er 5. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne: 1000-årsriget, En konges æt, Bastarden & Jernbyrd. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • - En vinterbaders notater fra menneskehavet
    af Peter A. G. Nielsen
    105,95 kr.

    En god julekalender er en fast bestanddel af danskernes december. Derfor er en af de bøger du skal læse i december den folkekære musiker Peter A.G. Nielsens julekalender. Julekalenderen er den perfekte og smukt indbundne adventsgave. Hver dag i den travle juletid kan du åbne en låge i selskab med Peter A.G. Nielsen, der bringer en eftertanke og en samling gode fortællinger til alle os, der har brug for at gennemtænke, hvad julens budskab egentlig står for. Vi er gode til at ønske glædelig jul til vennerne, klasselæreren, kollegaerne og ekspedienten. Men får vi også sendt den lille omsorgsfulde bemærkning af sted til de mennesker, der i særlig grad har brug for en håndsrækning i en tid, hvor forskellen på dem, der har meget, og dem, der har mistet det meste, er ubarmhjertig tydelig? I Julekalenderen – En vinterbaders notater fra menneskehavet kan du tage med Peter A.G. Nielsen ud i den del af Danmark, der ikke ofte får taletid. Læs hver dag en ny samtale mellem ham og et menneske, der åbner vores blik for mangfoldigheden. Mød bl.a. Duedamen og den dansende skraldemand. Kom med ind i spillehallens mørke, til jul på toilettet under jorden og føl den arbejdsløse julestemning. Hop med Peter A.G. ud i det mangfoldige menneskehav.Julekalenderen er en samling samtaler, der viser os den rå virkelighed, vi alle sammen møder, og er fristet til at vende ryggen. Pressen skriver: Et fantastisk smukt og underfundigt samfundsportræt. Vi får også et gribende menneskeligt portræt. Og der er altid humor et sted i fortællingen. Og nærvær. - POINT of VIEW En lille, lækker sag af en julekalender. - Bog-venner.dk Den lille julekalenderbog må anbefales både til enhver juleentusiast, men også til alle dem, der synes det er på tide, at en anden del af Danmark får et talerør. ★★★★★ - Bookmeupscotty.dk En bog fyldt med god karma. - Bogblogger.dk

  • af Rachel Röst
    118,95 - 151,95 kr.

    Rebecca vokser op i en mormonfamilie i Urbanplanen på Amager. Hendes far er tæt på Gud og får ofte åbenbaringer på familiens vegne. Som familiens overhoved dikterer han deres liv ned i den mindste detalje: hvad de spiser, hvilket tøj de må gå i, hvor mange stykker toiletpapir de må bruge, og hvordan de må røre sig selv. Onde kræfter truer familien, siger han, og hvis Rebecca, hendes to mindre søstre ikke overholder budene, vil de nedsynke i synd og seksuel urenhed og være dømt til at leve med løgnere og horer i evigheden.Hjemmet er grundvolden for alt godt, siger Joseph Smith, mormonernes profet, men under farens strenge regler og gennemborende blikke bliver Rebeccas hjem et fængsel. Og langsomt begynder det at gå op for hende, at det ikke er Satan, der ødelægger hende – men hendes egen far.Grundvold er en fortælling om at vokse op med social kontrol og religiøs fanatisme. En roman om at finde styrken til at bryde ud og allerede som 16-årig stå på helt egne ben med et splintret verdensbillede – fremmed over for både sig selv, sin krop og den ungdomskultur, der omgiver en.

  • af Bjørn Rasmussen
    72,95 - 189,95 kr.

    Da den 33-årige forfatter Bjørns mand, Jacob, fortæller, at han skal være far, holder Bjørn op med at drikke alkohol for at få styr på sit liv og redde sit ægteskab. Men det går ikke som planlagt. I noget, der kunne hedde en papfars præ-fødselspsykotiske bekendelser, går Bjørn på jagt efter den dæmon, der igen og igen ødelægger hans kærlighedsliv. Hvad han ikke ved er, at mareridtet først lige er begyndt. Jeg er gråhvid er Bjørn Rasmussens tredje roman.

  • af Anna Juul
    138,95 - 148,95 kr.

    Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget. Anna Juul, f. 1992 er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp, der handler om samme karakter, og hun står bag serien Fantomforhold. I 2022 udgav hun romanen Penge & Bacon.

  • af Bjørn Poulsen
    138,95 - 177,95 kr.

    OPKALD FRA MÆLKEVEJEN er en stærk og vild fortælling om sindssyge, ensomhed, klasseforskelle, mobning, kunst og krige - og om en usædvanlig opvækst i 60?ernes og 70?ernes Danmark. Bjørns mor voksede op på et gods i Sverige, var arving til en mindre formue og psykisk syg. Da hun var ude af stand til at lave mad og gøre rent, valgte hun at flytte rundt med sine børn. I fem-seks år boede familien på omkring tyve forskellige hoteller. Undervejs kom Bjørn på kostskole, hvor han blev udsat for voldsom mobning. Bogen er bygget op omkring den voksne Bjørns samtaler med sin mor i den sidste periode af hendes liv. Indimellem får vi hans tilbageblik på den kaotiske barndom. Et blik, der trods de åbenlyse frustrationer er både kærligt og humoristisk.

  • - og finde sig selv i naturen
    af Marc Hamer
    88,95 - 164,95 kr.

    Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

  • af Marguerite Duras
    72,95 - 151,95 kr.

    Marguerite Duras' berømte selvbiografiske roman om en purung fransk piges erotiske forhold til en rig kinesisk forretningsmand i 1920'ernes Indokina.

  • af Pernille Redder
    157,95 - 217,95 kr.

    Familien Hansen lever på alle måder et liv langt ud over rampen, og vi møder dem i København i 1909, lige forinden Folkebanken krakker, og faren Julius har mistet alle familiens penge. Men for Familien Hansen er der altid en løsning, og den driftige mor, Emilie, lejer et butikslokale, hvorfra de kan sælge tyvekoster til købelystne københavnere. Familiens hjemmeboende børn, den 21-årige Martin, 17-årige Angelica og 15-årige Louis inddrages i de mange skamløse svindelnumre, der skal få familien på fode igen, og da Martin udtænker sit livs kup, må alle hjælpe til og gøre det, som er bedst for familien. Efter idé af Jim Lyngvild.

  • - Familiehemmeligheder 2
    af Erling Jepsen
    72,95 - 151,95 kr.

    Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang. Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på. Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine? At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger. Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.

  • - Tre døtre af Kina
    af Jung Chang
    137,95 kr.

    VILDE SVANER fortæller Kinas historie gennem tre generationer: forfatterens, hendes mors og hendes bedstemors. Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general. Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem. Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den privilegerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London. Pressen skriver: »En grusom, men meget smuk fortælling.« – Information »FORFATTEREN beskriver i et indtrængende og godt sprog tilblivelsen af Maos Kina… »Vilde svaner« er en af vor tids største familiefortællinger om tre døtre af Kina.« – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis

  • af Olivier Guez
    152,95 kr.

    Historiens B-side. Krigsforbryderen og Nazi-lægen Josef Mengele blev aldrig stillet for en dommer, men rådnede mentalt og fysisk op under sin 30 år lange flugt fra retfærdigheden.1949: Mengele ankommer til Argentina. Forud er gået en opvækst i en rig tysk industrifamilie, en glimrende akademisk karriere, tiden på østfronten fra 1941 som SS-officer og sidst den notoriske opgave som SS-læge i Auschwitz fra 1943-45. Dermed også krigsforbryder i den tunge klasse med et femcifret antal liv på samvittigheden.Mengele stod ofte for udvælgelsen af de ankomne fanger på rampen. Direkte i gaskamrene eller en langsom død i lejren, som tvangsarbejder eller menneskelig forsøgskanin i bl.a. Mengeles laboratorie.Efter krigen tabte verden sporet af Mengele, da han på mystisk vis formåede at flygte, bedst som han skulle retsforfølges efter 2. verdenskrig. Guez opruller både flugten, der havde forbindelser til det tyske udenrigsministerium, og Mengele-slægtens opblomstring i Juan Peróns Argentina. Mengele forblev en fri mand i Sydamerika til sin død i 1979.

  • af Tonny Gulløv
    104,95 - 187,95 kr.

    "Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" - "En konges æt" er del to af fortællingen om Ulv Palnatoke, Sven Tveskæg, Harald Blåtand og Gorm den Gamle.I år 943 befinder Ulv Palnatoke sig på Fyn. Imens ankommer Gorm den Gamle med en hær på tusind mand. Da Ulv har deltaget i Gorms kampe, forventer han at Jellingekongen giver ham ejendommene på Fyn som belønning. Men da tingene tager en uventet drejning, må Ulv tage sagen i egen hånd. I et forsøg på at redde Ulv Palnatokes liv, bliver han sendt på hvervetogt til Britannien af Gorm den Gamle."En konges æt" er en historisk roman af Tonny Gulløv, spækket med action og sværdslag.Forlaget skriver:Året er 943, og Ulv Palnatoke befinder sig på Fyn. Gorm den Gamle er netop ankommet sammen med tusind krigsmænd for at understrege sit krav om at blive kongevalgt. Ulv har deltaget i Gorms voldsomme kampe og regner med, at Jellingekongen nu vil give ham slægtsjorden og ejendommene på Fyn som belønning. Men tingene går ikke helt efter Ulvs hoved, og den utålmodige Ulv vælger at tage sagen i egen hånd. Han har det bedst med at få det sidste ord og ikke mindst sværdslag, og det kommer til at få store konsekvenser for den unge Palnatoke. For at redde Ulv Palnatokes liv sender Gorm den Gamle ham på hvervetogt til Britannien sammen med sine sønner Knud Dana-Aast og Harald - for krig er uundgåelig i Gorms forsøg på at forene Skåne, Sjælland, Fyn og Jylland! En konges æt er den anden bog i fortællingen om Ulv Palnatoke og er den spændende fortsættelse til bestselleren, 1000-årsriget. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortæl- ling baseret på faktiske begivenheder. Gorm den Gamle var stamfader til det danske kongehus, og det gør ikke kun historien 1000 år gammel, men også det danske monarki til det ældste eksisterende monarki i verden.

  • af Jeannette Walls
    72,95 - 112,95 kr.

    "Glasslottet er så sjov, at det gør ondt... "- InformationGlæd jer til dette vidunder af en erindringsroman! En sensation verden over med mere end 2,5 mill. eks. solgt alene i USA, tre år på New York Times bestsellerliste og oversat til 22 sprog.Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.Det forbløffende ved Jeannette Walls beretning er ikke blot, at hun havde vilje og mod til at komme videre, men at hun beskriver sine forældre med en så dyb kærlighed og hengivenhed. Glasslottet er en fortælling om triumf mod alle odds, men også en følsom og gribende beretning om kærlighed i en familie der på trods af dens åbenlyse fejl og mangler, gav hende en beslutsomhed til selv at skabe sig et godt liv.Gennem to årtier skjulte Jeannette Walls sin baggrund og sine rødder, samtidig med at hun arbejdede som journalist i New York. Men nu lægger hun kortene på bordet og man sidder måbende og beriget tilbage. Glasslottet er en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige!

  • af Pernille Stensgaard
    122,95 - 189,95 kr.

    "Hvad jeg ved om kvinder på heste" er historien om pigen Pernille, der forlader de inderligt elskede og inderligt ligeglade heste og drager på erobringstogt i de voksnes verden de næste tre årtier. Men hun længes. Vejen tilbage til hestene bliver en vej væk fra alt det, der holder hende søvnløs om natten. En pause fra sorg, der kommer farende ud af det blå, og fra dramaer og tab, der vokser sig mere og mere virkelige og vidtrækkende.Pernille Stensgaard fortæller en smuk, klog og bevægende historie om de første kvindelige ryttere, der turde sætte sig overskrævs, og hvordan de på forbløffende vis bemægtigede sig hesten på under hundrede år. Hestens kulturhistorie væves uløseligt sammen med Stensgaards egne erkendelser. Om hvem vi er, om dyr og os.

  • af Édouard Louis
    72,95 - 142,95 kr.

    Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse

  • - Med efterord af Karen Fastrup
    af Amalie Skram
    72,95 - 151,95 kr.

    Med efterord af Karen Fastrup. Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller med hvem hun deltog i langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru m.m. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 blev gift med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring. Arbejdet var ikke let for hende. Hun blev ind imellem dybt usikker og bange og efter flere nervøse sammenbrud måtte hun lade sig indlægge på Kommunehospitalets 6. afdeling, hvorfra hun senere overflyttedes til Sankt Hans Hospital. Romanen Professor Hieronimus bygger på Amalie Skrams eget ophold på Kommunehospitalet. Hovedpersonen er maleren Else Kant. Titelfiguren er et indirekte portræt af psykiateren Knud Pontoppidan, som var overlæge på 6. afdeling og docent ved universitetet. Bogen er ét langt opgør med behandlingssystemet, med lægens absolutte autoritet og hospitalet som en gennempatriarkalsk institution. Som kvinde og „sindsyg" er Else Kant dobbelt undertrykt. En undertrykkelse som hun deler med både medpatienter og sygeplejersker. Romanen, der er et optryk efter originaludgaven fra 1895, udsendes samtidig med På Sct. Jørgen, som beskriver Amalie Skrams ophold på Sankt Hans Hospital. Udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion - en serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Hører til kollektionen, der har fokus på erindring.

  • af Delphine de Vigan
    117,95 kr.

    "Af og til spekulerer jeg faktisk over, om ikke der er en anden, der har overtaget din bevidsthed."Delphine de Vigan slog igennem internationalt med den selvbiografiske roman Alt må vige for natten, der solgte over 1 million eksemplarer i hendes hjemland og blev udgivet over hele verden.Nu skal hun i gang med en ny roman. Men hvad skriver man efter den succes? Hvordan kommer man videre? Netop mens hun kæmper med disse overvejelser, møder hun den karismatiske L., der hurtigt bliver en vigtig del af hendes liv. Og L. har sine helt egne og faste forestillinger om, hvad Delphine bør skrive nu.Baseret på en sand historie er en medrivende thriller, der sender hilsner til Stephen Kings Misery.

  • af Jacob Skyggebjerg
    287,95 kr.

    Det starter med en bytur. Værtshusuorden, en voldsom anholdelse. To år senere skal der fældes dom i sagen. Hvem kan huske hvad der egentlig skete. To betjentes ord mod en borgers. En bagatelsag. Det bliver til en behandlingsdom på fem år.Fem år i det psykiatriske system. Fem års destruktion. Fem års stilstand. Fem år som død, som ingenting, som patient. Fem års ødelæggelse, tilintetgørelse, knuste drømme, uddannelse, jobs, relationer. Fem års gøren svag. Fem års hjælp.HJÆLP er Jacob Skyggebjergs vidnesbyrd fra det bizarre forløb, han i perioden 2008-2013 var igennem med en behandlingsdom og det psykiatriske system, der forvalter sådan en. Det starter med en næsten uskyldig bytur i Vejle, og det slutter med udgivelsen af debutromanen Vor tids helt og det gennembrud, den afstedkom. Men HJÆLP er mere end et vidnesbyrd om turen gennem psykiatriens ofte umenneskeliggørende maskineri. Det er også et desperat råb om hjælp, et ungt menneskes insisteren på menneskelig forståelse fra et system, der insisterer på systemets forståelse.

  • af Édouard Louis
    72,95 - 151,95 kr.

    En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

  • - Kamp og kærlighed i reformationstidens Norden
    af Maria Helleberg
    118,95 - 227,95 kr.

    Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

  • - - en grafisk roman
    af Allan van Hansen
    247,95 kr.

    Jammers Minde står på Kulturministeriets Kulturkanon over de tolv vigtigste værker i dansk litteratur. Det er ikke alene det første danske erindringsværk, men også et værk af høj litterær værdi, som fortjener at blive genformidlet til en bredere læserskare. Bogen beskriver kongedatteren Leonora Christinas 22 år i Blåtårn. Det er den fascinerende historie om, hvordan det er at gå fra at være rigets førstekvinde til at ende blandt kriminelle og psykopater.Jammers Minde viser alt det, et episk drama kan, og denne grafiske version følger i store træk forlægget. Den er opdelt i 17 kapitler, som rummer nøglescenerne fra det oprindelige værk, men med en anden dramatisk nerve og et andet formsprog, der giver en ny indgang til historien og åbner den for en anden tid og et andet publikum.

  • af Virginia Woolf
    72,95 - 247,95 kr.

    En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind. Bogen er en redigeret udgave af hendes 26 private dagbøger, udvalgt af hendes mand Leonard Woolf efter hendes død. Samlingen består af de af Virginias Woolfs dagbogsnotater, som omhandler hendes egne bøger, det at skrive og den kunstneriske proces, såvel som modtagelsen af hendes værker. Der er passager, der bedst karakteriseres som skriveøvelser eller råmateriale til hendes forskellige bøger, skitser af scener, og skitser af personer og karakterer. Dertil kommer en lang række interessante kommentarer til og læsninger af andres bøger. Det første notat stammer fra 1918 og det sidste er nedfældet tre uger før hendes selvmord i 1941, et tidspænd der rummer et liv fuld af bekymringer, triumfer og kreative visioner. Bogens er oversat af Karsten Sand Iversen. Pressen skriver: »En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.« – Den lokale avis » En stor tak til forlaget Rosinante for at udgive dette mesterværk, og for at genudgive nogle af Virginia Woolfs hovedværker! Den litterære verden ville ikke være den samme uden dem!« – bogblogger.dk »Her finder man Woolfs arbejds- og læsenoter, skarpe formuleringer af hendes poetik (at mætte hvert atom af øjeblikket), reportager fra bilrejse til Italien og udflugt til solformørkelse, portrætter af nære og bekendte med den pen, der både kan være følsom og spiddende.« – Information »Det er spændende sådan at få indblik i, hvad kunsten krævede af Woolf, og hvad hun tænkte om det og sit liv i det hele taget.« – **** Kristeligt Dagblad

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.