Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand. Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.
Lykke-Per er den store samtidshistoriske roman, som giver et levende billede af Danmark for lidt over 100 år siden. Vi kommer ind under huden på både de fattige, de almindelige og de rige københavnere. Vi møder på samme måde livet i provinsen og adskillige steder i Europa. Vi befinder os i en periode, hvor de tekniske fremskridt foregår i fuldt firspring, og bogens hovedperson, den unge fremstormende Per, føler sig kaldet til at være med i dansen om guldkalven. Moralen må derfor komme i anden række. Nærværende udgave holder sig strengt til udgaven fra 1905, men retskrivningen er moderniseret, ordstillingen og tegnsætningen er undertiden ændret en smule, og en lang række gammeldags ord er erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.
Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina- Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Effi er en livsglad, munter, viril pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et femragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland. Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Reiner Werner Fassbinder. ”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen ”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme..” – Jens Kruuse ”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal- Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest. – Thomas Mann
Fogedens datter, Sara, gifter sig i midten af 1800-tallet under sin stand med den smukke, sympatiske fisker Oskar. Sammen får de tre børn, men da Oskar dør, må Sara klare sig selv, og hun uddanner sig til jordemor – den første i Ålesund.Da Sara gifter sig igen, får det store konsekvenser både for hende selv og børnene.Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge. Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.
"Lys & skygge" er den store medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der bliver til The Crown Family i århundredeskiftets Chicago.Joe Crown nåede at være med i den store borgerkrig mellem Nord- og Sydamerika, og han har siden arbejdet sig op til positionen som velstående bryggeriejer. Men hans søn, Joe Jr., har rebelske og socialistiske ideer, der går stik imod faderens interesser.Fra Berlin emigrerer Joe Crowns dynamiske nevø, Paul, der hurtigt gør karriere på onklens bryggeri. Men han møder også sit livs vidunderlige, stormende kærlighed til Julie Vanderhoff fra det fornemme Vanderhoff-dynasti, der er svorne fjender af opkomlingen Joe Crown - og denne kærlighed falder ikke i god jord hos nogen af familierne.Dette er bind 2 af i alt 3 bind i serien "Lys & skygge".\"Lys & Skygge\" er den episke og medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der drager til USA og efter hårdt slid skaber sig et familiedynasti baseret på en bryggerivirksomhed.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes' værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
"Lys & skygge" er den store medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der bliver til The Crown Family i århundredeskiftets Chicago.Joe Crown nåede at være med i den store borgerkrig mellem Nord- og Sydamerika, og han har siden arbejdet sig op til positionen som velstående bryggeriejer. Men hans søn, Joe Jr., har rebelske og socialistiske ideer, der går stik imod faderens interesser.Fra Berlin emigrerer Joe Crowns dynamiske nevø, Paul, der hurtigt gør karriere på onklens bryggeri. Men han møder også sit livs vidunderlige, stormende kærlighed til Julie Vanderhoff fra det fornemme Vanderhoff-dynasti, der er svorne fjender af opkomlingen Joe Crown - og denne kærlighed falder ikke i god jord hos nogen af familierne.Dette bind 3 og dermed sidste bind i serien "Lys & skygge".\"Lys & Skygge\" er den episke og medrivende saga om den tyske emigrantfamilie Kroner, der drager til USA og efter hårdt slid skaber sig et familiedynasti baseret på en bryggerivirksomhed.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
"Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.
Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.
I Korning ved Horsens i Jylland bor Hans Smed med sin familie. Vi befinder os i begyndelsen af 1800-tallet, hvor religionen stadig fylder meget i de små bondesamfund, og Hans Smed er en troende mand. I den lille landsby udvikler religionen sig i en retning, hvor der snart opstår et parallelsamfund, og smeden og hans familie bliver en del af ’de stærke’. Det går dog ikke ubemærket hen i det etablerede samfund og skaber derfor en del problemer for den lille familie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".
I 1830’ernes København bliver den smukke, unge balletdanserinde Luise Rasmussen hyldet og ombejlet fra alle sider. Den livsglade pige har allerede et forhold til prins Frederiks ven bogtrykkeren Carl Berling, men da hun møder prinsen til en fest, stopper det ingen af dem i at indlede en lidenskabelig affære. Frederik forelsker sig hovedkulds i Luise, og i 1850 gifter han sig med hende og ophøjer hende til lensgrevinde af Danner. Hendes tidligere elsker Carl Berling bliver ikke forbigået af kongen og får selv en høj stilling ved hoffet. Kongen dør 11 år før sin elskede dronning.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlForfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.
”Han bliver aldrig din. Han vil altid være min.”Ordene griner op mod mig. Blækket er udtværet og mørkt, nedkradset hurtigt, rystende og fortvivlet, som af en, der er gået fra forstanden. Los Angeles, 1976. Den smukke Vivian Lockart er en funklende stjerne i Hollywood, da hun møder den unge, italienske læge Giovanni Moretti. Forelskede og nygifte rejser de til Gios gamle familiehus i Italien, men Gio har hemmeligheder, og særlig én person nægter at give slip på ham …London, 2016. Jorden ulmer under Lucy Whittaker. En skandale, der vil gøre hende til Londons mest forhadte kvinde, er ved at eksplodere. Da hun får mulighed for at arbejde som stuepige i et stort hus oppe i de italienske bjerge, pakker hun sit hårdt medtagede hjerte og sine knuste drømme og rejser afsted. I huset bor en mystisk, ældre kvinde, der har trukket sig tilbage fra verden. Der er noget ildevarslende og gådefuldt over huset, og det går langsomt op for Lucy, at det gemmer på hemmeligheder. Hemmeligheder om en tragedie, kærlighed og besættelse …
"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre. I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.
En københavnsk arbejderfamilie er ved at gå i spåner efter morens død. Tiden er 1970’erne og det private er efterhånden blevet meget politisk. Det er et halvt år siden, at Danmark blev medlem af EF og nu er de første konsekvenser ved ja’et ved at melde sig. Faren, Anton, der er socialdemokrat og tillidsmand, har svært ved at håndtere sorgen. I stedet fokuserer han al sin energi på arbejderbevægelsen, men sorgen spænder ben for ham, og snart er han uvenner med både fagforbundet og kollegaerne.Ditte Cedersen (1915-1984) var en dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det Nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark, og kort efter begyndte Ditte Cederstrands politiske engagement at blomstre. Hendes kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" – et syvbinds værk om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979, samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.
Med St. Thomas-mysteriet er der skrevet en autentisk og dramatisk familiehistorie, der viser, hvordan livet i den danske middelklasse på De Vestindiske Øer i 1800-tallet kunne få fatale følger for en families børn. Historien viser helt nye vinkler af livet på øerne ved at dykke ned i en almindelig families skæbnesvangre liv.Conrad Sorterup sejler som 23-årig i 1872 til De Vestindiske Øer for at begynde et nyt liv som digter. På skibet møder han Ida, de bliver gift, og sammen får de fem børn. Intet går som ventet, og fortællingen rummer en dramatisk familiesaga, hvor virkeligheden overgår de flestes fantasi.Vi følger familien fra rejseeventyrets begyndelse til børnene er blevet unge voksne i København. Livet under palmerne i det varme Vestindien står i voldsom kontrast til resten af børnenes opvækst i det kolde og nok så uvenlige Danmark, hvor de bliver splittet op mellem flere plejefamilier. Hverken deres fars forsvinden eller deres mors indlæggelse på Sankt Hans Hospital er passende samtaleemner nogen steder. Hverken hos malermesteren, der tager det ene barn til sig, hos den kvindelige lærer, der tager sig af tre af de andre, eller hos den kendte teaterdirektør, hvor den yngste datter vokser op og her møder nogle af datidens største kulturpersonligheder som Edvard Brandes, Herman Bang og Holger Drachmann.2017 er året, hvor vi fejrer 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer. Medierne har primært haft fokus på det danske slaveregime, på kendte danskeres liv og på øernes klima og skønhed. Men hvordan levede de danskere, der tog til øerne i håb om at skabe sig et godt liv? Det kan St. Thomas-mysteriet fortælle noget om.Bogen er rigt illustreret med samtidige fotos fra Vestindien og København.
Thit Jensens første historiske roman er et farverigt og storladent malerisk indblik i højrenæssancens Danmark. Som en slags Romeo og Julie-fortælling om umulig kærlighed følger vi det unge forelskede par, Jens og Helle, hvis familier sætter sig imod deres ægteskab. De unge mennesker kommer til at stå i midten af deres respektive adelsfamiliers strid, og bliver dermed fanget i et magtspil som er større end dem selv.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.
Einar Már Guðmundsson er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets Engle" (1993) som modtog Nordisk Råds litteraturpris. I "Hundedage" spejler Guðmundsson gennem nutidens prisme den dramatiske tid i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Tiden for den franske revolution, historiens største vulkanudbrud, og Islands første og eneste konge: "Hundedagskongen" Jørgen Jürgensen, en dansk kaperkaptajn, som i 1809 gennemførte et statskup på Island. Han blev ganske vist islændingenes konge, men kun for en kort bemærkning - i hundedagene, den varmeste tid på året, 23. juli til 23. august - før han røg i kachotten. Senere levede han blandt andet som spion i Frankrig og endte sine dage som fordrukken politibetjent på Tasmanien. Jürgensens historie væves sammen med "ildpræsten" Jón Steingrímsson, en islandsk præst, der ifølge overleveringen stoppede det største vulkanudbrud i historien alene ved sin tro. Vulkanen Lakagígar gik i udbrud i 1783, udbruddet varede næsten et år. Flere historikere vurderer at det indirekte forårsagede den franske revolution, idet askeskyerne ødelagde høsten, og skabte hungersnød over Europa. I Guðmundssons nye roman går vulkaner, revolutioner og eventyr op i en højere enhed i hans poetiske univers.
Dr. Robert Judson Cole forlader i 1839 det politisk urolige Skotland for at drage til Amerika. Her arbejder han i en periode som læge i Bostons slumkvarter, men drager derefter videre til Illinois, hvor han behandler både de lokale hvide og sauk-indianerne, som indvier ham i deres højt udviklede lægekunst. Hans søn, af indianerne kaldet Shaman, rammes som lille af en sygdom, som gør ham døv, man han lærer at leve videre med dette handicap og fører lægetraditionen i familien videre. Shamanen er andet selvstændige bind i amerikanske Noah Gordons succestrilogi. De to andre er Helbrederen og En kvindes valg. .
Prisbelønnet finsk bestsellerroman om livet i en familie gennem tre generationer i en lille bygd i det nordlige Finland i årene 1890-1996.I det lille samfund i Kuusamo i det nordlige Finland stikker den unge jordemoder Maria ud og bliver genstand for sladder. Ikke blot har hun taget sig en uddannelse og forsørger sig selv, men hun får også datteren Lahja uden for ægteskabet i en tid, hvor det forventes af kvinder, at de bliver gift og går hjemme.Også datteren Lahja får et barn uden for ægteskabet. Hun ønsker dog ikke at leve som sin mor og gifter sig med krigshelten Onni, som hun får yderligere to børn med. Men Onni trives ikke i ægteskabet og søger korte og intense øjeblikke af forbuden lykke i de større byer.Årtier senere giver svigerdatteren Kaarina sig til at rydde op i huset og bliver den, der roder op i alle familiens fortielser og løgne.Hvor fire veje mødes er et gribende portræt af en familie gennem tre generationer – og en sindrigt fortalt roman om de rum, vi bygger til vores familier og vores drømme.Pressen skrev:»Fænomenal finsk slægtsroman med flotte tidsbilleder, udsøgte personbeskrivelser og en morale, der gør ondt. Fra første linje i sin fænomenalt flotte debut griber finske Tommi Kinnunen sine læsere lige dér, hvor huden er tyndest. … Det er eminent godt fremlagt og befriende blottet for overfortolkninger eller undskyldninger.«****** – Jyllands-Posten»Fortrængninger i familien er mildest talt ikke noget nyt emne, og da slet ikke i nordisk litteratur, som har en af sine spidskompetencer her. Den begavede finske fortæller har fundet en form, der passer så fint til sit stof, at man bliver suget ind i det, som havde man aldrig hørt om sådan en familie før.«**** – Politiken Den finske debutforfatter Tommi Kinnunen's giver et gribende og fængslende portræt af en familie i tre generationer … En fortælling om, at alting ikke altid er så ligetil, og om hvordan vore liv og måden vi lever dem på, sætter dybe spor. Ikke bare i os selv, men også i dem der krydser vores vej, og i dem der følger efter os.– Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Den bedste vikingebog siden Røde Orm - en formidabel røverhistorie pakket ind i fakta! I år 937 hærges Britannien endnu engang af daner på plyndringstogt. Ulv er en flabet og hidsig lokal knægt, der bliver taget som træl af danerne og lænket til en årebænk på skibet Havormen, hvor han lærer den gigantiske mand, Ymer, at kende. Selvom Ymer forsøger at få sat skik på Ulv for at forbedre hans chance for overlevelse i selskab af hårde mænd fra Nord, nægter Ulv at acceptere livet som træl for vikinger."1000-årsriget" beretter gennem hovedpersonen, Ulv Palnatoke, den 1000 år gamle og dramatiske historie om Gorm den Mægtige, Knud Gormsøn og Harald Kongesøn - de tre legendariske konger, der i dag er bedre kendt som Gorm den Gamle, Knud Dana-Ast og Harald Blåtand."1000-årsriget" skildrer, hvordan Ulv ad omveje ender i Jylland og hvirvles ind i de benhårde kampe om det, der engang skal blive til Danmark. Gorm Konge skyr ingen midler for at sikre sig herredømmet over danerne... og det kræver Ulvs hjælp.
Stor historisk roman om unge finners skæbne i Sovjetunionen under Stalin. De er unge, nygifte og tror på friheden i ’lykkelandet’ ovre på den anden side af grænsen. Vinteren 1920 lader de alt bag sig og drager af sted på ski til Petrograd for sammen med 15.000 andre finner at være med til at opbygge det nye sovjetiske samfund efter revolutionen i 1917. Det, de møder, er hårdt arbejde, nød og elendighed. Klara og hendes mand Ilja finder en vennekreds blandt andre ’tilflyttere’, gøglere, kunstnere, der ligesom dem søger efter en større frihed. Handlingen spænder over ca. 15 år fra 1922 til 1937, hvor Stalin er kommet til magten og sender folk i fangelejrene eller bare likviderer dem. Petrograd bliver til Leningrad og livet bliver svært. Frygten for at have sagt eller gjort noget ’forkert’ sniger sig ind på dem, der er ingen man kan stole på. Alt i det nye sovjetsamfund er i opløsning, også ægteskabet, den nye ’frihed’ nyder især mændene godt af, men også Klara indleder et ’moderne’ forhold til en kvinde. Petrograd/Leningrad/ Sankt Petersborg - forfatteren skildrer denne febrilske bys gader, baggårde og langs Neva-floden, så det er som at være der selv. Der er stunder af glæde, skønhed og fortrøstning i alt det grumme og håbløse som omgiver Klara, Ilja og deres venner. GRANITMANDEN er en stærk roman, som fænger fra første side, et dokument om nogle menneskeskæbner, om deres tro og håb på en bedre fremtid, en mere retfærdig verden. Bevægende, dramatisk, rystende. Nomineret til Finlandia-prisen 2014 Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2016 Sirpa Kähkönen (f. 1964) forfatter og reporter.
- Nu 2. oplag Hvordan kan mindre end 200 mænd erobre et helt rige, endda ét, så stærkt som Inkariget? Det spørgsmål stiller Peter Legård Nielsen i romanen "De fremmede", der handler om spaniernes grusomme erobring af Inkariget i 1532. Spanieren Francisco Pizarro og hans lille gruppe mænd foretager en række farefulde opdagelsesrejser ind i det ukendte kontinent og får kontakt med inkaerne og hører om deres truende og blodtørstige hersker Atahualpa, som lever i sorg over faderens død og må kæmpe mod broderen, Huascar, om magten over riget. Atahualpas magtovertagelse forstyrres til gengæld af efterretninger om en gruppe skæggede hvide mænd, der er ankommet til kysten, og som måske er guderne, som inkaerne har ventet på. "De fremmede" er en af de første danske romaner, der handler om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge. Den foregår i fortiden, men er skrevet som en grum analyse af nutiden.
En stærk og utraditionel roman om reformatoren Martin Luther – en litterær kraftanstrengelse, der overskrider tid og sted; beretningen om et punkt, efter hvilket intet nogensinde bliver det samme. I centrum flakker en melankolsk sjæl, som i et forsøg på at finde en nådig Gud, nødtvunget og intetanende om konsekvenserne, bliver reformator og overhalet indenom af mere radikale folk end han selv. Som mange andre sår Luther (1483-1546) tvivl om kirkens dogmer om frelse ved fromhed, gode gerninger og køb af aflad, og kritiserer præsternes vellevned og grove materialistiske indstilling – først indenfor kirken, siden i åben strid med den ... ikke mindst fordi han er en stædig rad. Men hele tiden oplever han en kløft mellem det teologiske projekt, han har, og den åndelighed han selv længes efter at mærke.I mørket skimtes et menneske, der så gerne vil, men har svært ved fuldt ud at forstå, at den retfærdige skal leve af tro. Ud af mørket dukker en flok tid- og aldersløse børn med alvorlige ansigter og insisterende øjne. Som tavse skygger, der aldrig bliver ældre, slår de følge med Martin Luther.Historien om den melankolske reformator fortælles fra dette mørke med afsæt i senmiddelalderens og renæssancens erfaringsverden uden senere tiders bedrevidende bakspejlsblik. Det er en historie om såkaldt ondskab og skyld i en tiltagende atmosfære af dæmoni og mistænksomhed, og om menneskers villighed til at påføre skade for egen vinding og frelse i en eller anden sandheds navn.Smukt indbundet i kunstlæder, sidste værk fra forfatteren Oscar K., med vignetter af Dorte Karrebæk.
Bestselleren i hardback-udgave.For 14.000 år siden var den nordvestlige del af Nordamerika befolket af jægere og krigere, der var indvandret fra Asien på jagt efter føde og nye levesteder. Men pladsen var trang, fordi vejen sydpå var spærret af den enorme iskappe, der dengang dækkede det nuværende Canada.Ulvens folk er en medrivende og dramatisk beretning om en lille flok mennesker, der finder vejen til det store, ubefolkede kontinent syd for isen.Ulvens folk er en spændende roman om en dramatisk periode i menneskets forhistorie, fortalt af forfatterparret Kathleen O´Neal og W. Michael Gear, som begge er arkæologer.Ulvens folk er den første af deres bestseller-serie om præhistoriske mennesker i Nordamerika.Øvrige titler i serien:ILDENS FOLKJORDENS FOLKHAVETS FOLKSOLENS FOLKFLODENS FOLK
Stærk og livsbekræftende roman om livet i et lille samfund i trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Og om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg.USA 1929. Børsen er krakket, og høj såvel som lav kæmper for at få mad på bordet. Men selv i trange tider kommer der børn til verden, og jordemoderen Patience Murphy tager ud, selv om de færreste har råd til at betale for hendes ydelser. Patience selv har haft et hårdt liv og er eftersøgt i to stater, og alle, hun nogensinde har holdt af, er døde og borte.På en lille gård lever Patience et stille og nøjsomt liv, men da den sorte pige Bitsy mister sit job, forbarmer Patience sig og giver hende husly. Arrangementet er dog absolut ikke ufarligt, da ikke alle bryder sig om, at en sort og en hvid kvinde bor sammen som ligemænd.Perfekt gaveidé til en god pris. Med denne eksklusive hardbackudgave får du en rigtig god læseoplevelse i lækkert design og med læsebånd. En smuk bog til dig selv eller en, du holder af. Pressen skriver:»... elementært velskrevet og bevægende...«– Weekendavisen»… en medrivende roman om kvindeliv, medmenneskelighed, gavmildhed og om at kæmpe for noget, der er større end én selv.«***** – Femina»Hvor tit får man lov til at binde et forklæde om livet og smøre olie på hånden, mens selve livet gispes og presses frem for øjnene af en?«**** – Politiken»Stærk, flittig, empatisk. En ny romanheltinde er født – jordemoderen fra det bjergrige West Virginia, der bærer på en tung hemmelighed. Patricia Harmans debutroman er en af de bøger, man nødigt lægger fra sig, før den er læst færdig.«– Litteratursiden.dk
Thorvald Steen, f. 1954, debuterede i 1983 og har siden udgivet romaner, skuespil, digtsamlinger, noveller, børnebøger og essays. Steen er en af Norges mest internationalt orienterede forfattere med sine historiske romaner Don Carlos, Giovanni og Konstantinopel, der alle er udkommet på dansk. Steen er oversat til 18 sprog og har modtaget flere litterære priser.Snorres sidste dage foregår på Island i september 1241. På gården Reykholt sidder den lærde sagaskriver og skjald Snorre Sturlason, Islands mægtigste mand. For at forsvare sig imod beskyldninger om at være magtsyg og svigefuld, vil han skrive sagaen om sit eget liv, men han får intet fra hånden. Samtidig er han opfyldt af tanken om at Margrete skal komme på besøg. Snorre var kendt for sine kvindeaffærer, men Margrete var noget særligt. Hun var ikke bare smuk og lidenskabelig, hun var også klog og kunne udfordre ham - tilmed som historiker.Snorre kæmper ikke selv med våben, han lader sin søn Orækja svinge sværdet for sig. Nu er det hans største frygt at sønnen en dag skal vende sig mod ham selv. Men der er andre mænd som Snorre har større grund til at frygte. I mere end en menneskealder har han lovet kong Håkon at underlægge Island Norges krone, uden at holde løftet. Når Håkon nu skal bruge en mand til at rydde Snorre af vejen, står mange islændinge klar. For Snorre har ikke bare ry for at være magtsyg og grådig, han har også taget groft for sig af de gifte kvinder i sin nærhed.Det billede Thorvald Steen tegner af Snorre er mindre flatterende end det vi er vant til fra historiebøgerne. Alligevel magter Steen at skabe sympati for den aldrende høvding, der i sit selvoptagede hovmod bliver et billede på menneskelig svaghed til alle tider.Uddrag af anmeldelser:»Thorvald Steen skriver stærkt, enkelt og storslået.«- Le Monde (Frankrig)»Romanen er vital, for ikke at sige nyskabende.« - Radio Francaise (Frankrig)»I korte og klare sætninger hugger Steen en falsk, beregnende, upassende, egoistisk og træt mand frem . en meget smuk og sørgelig roman.« - Dagens nyheter (Sverige)»En gejser af en roman.«- Fredrikstad blad (Norge)»En thriller, men også en kærlighedsroman og en erkendelseshistorie . Den er intens og mættet, og kan godt læses igen. Og igen ... En smuk og forunderlig bog.«- NRK P2 (Norge)»I romanen om Snorri Sturlasons sidste dage kombinerer Steen grundige faktastudier med frodig fiktion - og påtrængende spørgsmål om forholdet mellem magt, åndsliv og personlig ansvarlighed.«- Aftenposten (Norge)»Mesterligt om Snorres skriveblokering . Det lykkes Steen at forene dyb saglig viden med en tidløs åben stil som får hændelser og miljøer til at virke selvfølgelige, nær læserens egen tid . Ligesom i de tidligere historiske romaner arbejder Steen grundigt med detaljerne som giver fantasien vingefang. Mesterligt har han skildret den store skjalds skriveblokering og hans kærlighedslykke i de sidste fem døgn han har tilbage at leve i . Det er en storslået roman.«- Svenska Dagbladet (Sverige)
I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.
Prinsesse Elisabeth er tretten år, da hun i 1514 bliver gift med Christian den Anden og rejser til Danmark. En sart og rå roman om en usædvanlig kvinde, der forstod at vente og aldrig tøvede med at gøre, hvad hun kunne.
Med sprød sødme og menneskeligt engagement skildrer forfatteren den følsomme, talentfulde og kunstneriske William Dahl, der levede ca. 1890-1975. William var mod sin vilje tvunget til at overtage sin fars sølvvarefabrik, og hans ensomme liv var præget af tidens strenge fordømmelse af homoseksualitet.Med rod i virkeligheden digter forfatteren videre på historien om spidsborgeren i Assens.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.