Slægtsromaner

En afsidesliggende badeby et sted ved Østersøen og dens maleriske klitter er skuepladsen for den tragiske kærlighedsroman og sædeskildring Bølger (ty. Wellen, 1911). Tragediens ingredienser består af en dekadent adelsfamilie; Doralice, en gudesmuk grevinde, der er løbet bort fra sin mand og nu er gift med en kunstner af bondeslægt; en besynderlig pukkelrygget outsider, der opfører sig som en art dukkefører for de andre karakterer, midt blandt alle sommerens flimrende solnedgange, forførende skumringstimer og lysende farvespektakler; sand glitrer i aftensolen, solskin sitrer på vandet, overalt funkler og skinner det.Og overalt er der tegn på forfald og degeneration i det blå blod. Mens generalinde von Palikow er familiens skarpsynede og kyniske overhoved, er hendes datter jaloux og livsuduelig, hendes svigersøn notorisk utro. Og den unge generation er overspændt, nervøs, sværmerisk. De tre børnebørns ydre – bleg hud, sygeligt forfinede træk – siger det hele: Den ældste, Lolo, svælger i sine forestillinger om kærlighedens rus, og drengen Wedig er – i hvert fald ifølge sin mor – så svagelig, at han end ikke kan gå i vandet, og lider under alt det, der forekommer ham banalt og hverdagsagtigt.Netop det kendetegner Bølgers dekadente adelstand: De skyr det hverdagslige og jager i stedet det ophidsende, det exceptionelle, den erotiske oplevelse, flygter ind i fantasien og erindringen. Som Lolos flotte forlovede, kavaleriofficeren Hilmar, der søger det ekstatiske øjeblik, og Doralice, der kæmper imod hverdagens og mandens kartoffelsuppe og klodsede møbler og i stedet skaber sig sin egen verden af drømme, minder og længselsfulde håb. Hun er handlingens omdrejningspunkt: Med sine skæbnesvangre og lidt for røde læber tryllebinder hun både mænd og kvinder, imens hun kæmper for selvbestemmelse og sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske samfundsorden og de herskende normer.Bølger er filmatiseret flere gange, og modeskaberen Karl Lagerfeld, en af Keyserlings mere prominente fans, iscenesatte den i 2007 som fotografisk love story med Claudia Schiffer som Doralice. Blandt Keyserlings fans er også Herman Bang, der i 1912 skrev en anbefaling af bogen i tidsskriftet Die neue Rundschau; det blev noget af det sidste, Bang skrev før sin død. Bangs tekst har ikke tidligere været udgivet på dansk, men er oversat og brugt som efterord til denne udgave.Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Bølger regnes blandt hans absolutte hovedværker. ”Hvor er det dog en smuk og ægte bog.” -Herman Bang ”Læs hans nyeste roman, den er usædvanligt smuk og meget sigende for hans fornemme definitive måde at se og se til på.” - Rainer Maria Rilke”En af de store anti-utopister i tysk litteratur i tiden før første verdenskrig.”-Florian Ilies”De sande mestre spiller nødigt mestre. De er det bare – basta!”- Robert Walser”Han vil for altid være elsket.”- Thomas Mann”En helt igennem sanselig bog, en dejlig kærlighedshistorie.”-Marcel Reich-Ranicki

Shortlistet til bogforums Debutantpris 2020.Juryen skriver: ”Jeg var taget af sted for at længes”. Sådan indleder Jeanne Goldschmidt sin debutroman. Stemmen tilhører maleren og kunstkritikeren Ernst Goldschmidt, forfatterens egen farfar. Men man skal ikke tage fejl, for selvom der måske bliver slået et længselsmotiv an, er ”Faster Hildas Testamente” ikke noget forsøg på at give en farfar et eftermæle støbt i bronze. Det er snarere en nysgerrig undersøgelse af et menneske, en revitalisering af den historiske person på fiktionens præmisser. Forfatteren formår at lade en mand træde frem af fortællingens konturer, en mand, som er præget af ambivalens i forhold til sine egne livsvalg. ”Kan De være i tvivl?” bliver Goldschmidt spurgt. Og han svarer: ”Jeg er i tvivl om alting, altid. Det er derfor, jeg går med stok.” Citatet kendetegner ikke bare hovedpersonen, men også romanen selv – det bliver udtryk for et poetologisk livssyn: Forfatteren tager nok stilling til sin hovedkarakter, men hun dømmer ham ikke. Hun lader tvivlen komme ham – og også læseren – til gode. Goldschmidt er altid en lille smule verliebt i sine kvinder – og der er mange af dem. Men mens de fleste kommer og går, og efterlader brudstykker af en familie, så bliver kvinden, der lægger navn til romanen, til det sidste. Hende kan Goldschmidt altid læne sig op ad. Det følsomt tegnede omrids af et dybt og intimt venskab mellem kunstnersjælen Goldschmidt og kvinden, som altid følges af en forunderlig duft af citron, den trofaste og livskloge Hilda, er en af bogens helt store styrker. Det er en roman, der trækker de store linjer op. Som bevæger sig mellem to verdenskrige og spejler de strømninger, der ligger i tiden. Den er skrevet med antydningens kunst om sammenbrud og nybrud og om at efterlade sig spor, mens tiden ruller videre som et jernbanetog drevet af damp. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

”Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygte, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det, du ikke dør af …”Forfatter Bodil Johanne Jørgensen tager dig tilbage til de eksotiske 1950’ere på landet i Østjylland og i tiden frem.Bogen er en personlig fortælling om en anderledes barndom på Alrø, om familie, hemmeligheder og et lukket øsamfund. Det hele i en tid, hvor samfundets normer og værdier var anderledes, og hvor børn skulle ses men ikke høres.Det er fortællingen om forandringer, angst, mod, styrke, dyr og natur. Og døden og livet på landet på godt og ondt.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder, eventyrer, mindfulnessinstruktør og coach. Hun er oprindelig uddannet revisor og narrativ coach og har drevet egen foredrags- og undervisningsvirksomhed siden 1992.Bodil Johanne er en af de mest berejste kvinder i Danmark. Hun har de seneste 25 år rejst i 116 lande og 16 territorier.

Historisk roman om et usædvanligt kvindeliv på Færøerne i første del af 1900-tallet. Hovedpersonen Sunnivá er som en fugl med stækkede vinger. Fra starten er hendes liv anderledes end andres, fordi hun er hofteskadet og vralter som en and. Alligevel møder hun kærligheden. Manden er ikke den bedste, hun kunne have ønsket sig, og hun får ikke frihed til at udfolde sig som den kunstner, hun gerne vil være. Men hun er stærk og nægter at lade sig kue.Med sine smukke naturskildringer og den særlige tone, som går gennem bogen, indfanger Bergtóra Hanusardóttir den færøske livsrytme og går tæt på et sind, der bøjer sig under skæbnen for senere at rejse sig igen.

Forfatteren til Den hemmelige datter er tilbage med en ny gribende roman om familier, kærlighed og venskab og de forventninger og krav, vi har til os selv og hinanden. Anil og Leena vokser sammen op i en lille indisk landsby og er uadskillelige, indtil voksenlivet presser sig på, og det bliver tydeligt, at det er to meget forskellige liv, der venter dem. Anil bliver som den forgudede ældste søn sendt til USA for at færdiggøre sin lægeuddannelse, og selvom livet som nyuddannet læge ikke er nogen dans på roser, nyder Anil friheden i USA langt væk fra familiens krav og er fast besluttet på ikke at vende hjem. Som datter af fattige forældre ligger Leenas fremtid fast. Hun må gifte sig med den mand, de har fundet til hende, og flytte ind hos hans familie i en fjern landsby. Livet som nygift i et hus, hvor svigermoren og svigerinden regerer, viser sig hurtigt at være fuldkommen utåleligt, og Leena er nødt til at træffe et svært valg for at redde sig selv. Pressen skriver: »Læs denne fremragende, bittersøde samtidsroman, som på én gang er eksotisk og velkendt, og som minder os om, at der for de fleste mennesker indimellem er en dyb kløft mellem det, man ønsker, og det, man får.« ***** – Femina **** – Politiken »En bog, der kan det, gode bøger kan: virke som en indre biograffilm.« ***** – Alt for damerne »Rystende og rørende.« – Lolland-Falster Folketidende

Genudgivelse i maxi-paperback. 2. bind i Bergen-trilogien. Andet bind i Gunnar Staalesens farverige romantrilogi om livet i Bergen i det 20. århundrede begynder med endnu et gådefuldt dødsfald, da den kvindekære prædikant Peter Paulus Hagas findes druknet i fjorden. På et bredt historisk lærred – fra sommerolympiaden i Berlin 1936, over krigen med landsforræderi, modstandskamp og tysk terrorregime og frem til den kolde krig – følger vi igen familierne Moland, Brandt, Nesbø og Helgesen, alt imens nye slægtled kommer til og danner nye mønstre af kærlighed og svig, forventninger og savn, succes og fiasko. Og neden under det hele ulmer stadig gåden om mordet på konsul Frimann den skæbnesvangre nytårsnat år 1900 …

Berlinerpoplerne er første bind i serien om familien på Neshov. Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim.På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes.Pressen skriver:”Intet er så vidunderligt som bøger man bliver kompromisløst indfanget af efter første linje … BERLINERPOPLERNE er en sådan læseoplevelse.” - Børsen”Det er nordisk litteratur, når det er bedst, og bogen kan ikke anbefales varmt nok.” - Dagbladenes Bureau

Rene linjer begynder i december 1968, et par måneder efter at anden bog i sagaen om familien Gregersen, Faste forhold, slutter. Romanen spænder over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i flere af de parforhold, som er blevet fulgt i de første to romaner, både hos den ældre generation og den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om "rene linjer" måsker er lettere at leve op til. Andre måder er sidste del i serien om de fem søskende i familien Gregersen. Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973-74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden. Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation - hans børnebørn - er ved at blive voksen. For generationen i midten - de fem søskende og deres nærmeste - bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder.

"En af USA's mest betydningsfulde forfattere og en international litterær sensation." - New York TimesI New York tilbringer en kvindelig forfatter en nat med en ung chilensk digter. Da han rejser, lover hun at tage vare på hans skrivebord. Digteren forsvinder under Pinochets regime, og det massive skrivebord bliver stående hos hende. Næsten tre årtier senere dukker en ung kvinde op. Hun hævder, hun er digterens datter, og forlanger at få bordet tilbage. Pludselig er forfatterens liv forandret, hun mister sin inspiration og rejser til Israel.På den anden side af Atlanten, i en af Londons fornemme forstæder, finder en mand en hårlok blandt sin døende kones papirer. Hårlokken afslører hendes dybeste og mørkeste hemmeligheder.I Jerusalem er en antikvitetshandler i gang med møjsommeligt at rekonstruere sin fars arbejdsværelse, der blev plyndret af nazisterne.Nicole Krauss'  roman Det store hus er en ambitiøs og gribende historie om kærlighed og tab, eksil og overlevelse på tværs af kontinenter og årtier.

I året 1905 bliver Jens Emil Hansen, en syttenårig uvorn knægt fra Endelave i Kattegat, forvist fra sin fødeø for en bagatelagtig forseelse. Det første års tid sejler han på må og få rundt i verden, indtil han lander på den amerikanske vestkyst. Her møder han en landsmand, Einar Jensen. De kommer i snak, og de bliver enige om at følges ad til Alaska, hvor der igen er fundet guld. De slår sig ned i en bjælkehytte uden for guldgraverbyen Fairbanks. Og de graver efter guld; men Jens Emil er også en fremragende skytte, og han ernærer sig i første omgang især som pelsjæger og bliver en holden mand. Han finder også guld, masser af guld, og han får et barn med den yppige Moya, som ejer et af byens bordeller, og som han er dybt betaget af. Men så forsvinder Jens Emil sporløst. Ingen ved, hvor han er blevet af, ingen vil i hvert fald sige noget om, hvor han er blevet af.

En kold vinter vender søstrene Erica og Beth tilbage til den herregård, hvor de tilbragte så mange idylliske sommerferier som børn – eller var det nu også ren idyl? Da Erica rydder op i mormorens gemmer, finder hun et foto af oldemoren Caroline med et ukendt barn. Samtidig begynder foruroligende minder fra hendes egen barndom at dukke op til overfladen. Minder om fætteren Henry, der en sommerdag forsvandt sporløst. Og om mormoren, der var en bitter kvinde, opfyldt af et mørkt had. De to søstre står til at arve huset, hvis de vel at mærke går med til at bo der. Mens Beth ønsker at opgive stedet og vende tilbage til hverdagen, borer Erica ufortrødent i fortiden. Snart må de begge stå ansigt til ansigt med en familiehemmelighed, der ikke længere kan forblive begravet.

En gribende og storslået beretning om den usædvanlige familie Cleary.Historien begynder tidligt i dette århundrede, da Paddy Cleary med sin kone Fiona og deres syv børn flytter til Drogheda, et stort australsk landsted. Den ender mere end 50 år senere, da den eneste tilbageblevne af tredje generation – den kønne skuespillerinde Justine O'Neil – strejfer om i verden langt borte fra Drogheda for at lede efter det "virkelige liv" og den "sande kærlighed".Bogens egentlige hovedperson er dog den utæmmelige Meggie, Paddy og Fiona Clarys datter, der ikke viger fra Drogheda, og som holder fast ved sin store kærlighed: Den flotte og ærgerrige præst Ralph de Bricassart - et forhold som den katolske kirke truer med at ødelægge.  Tornfuglene er filmatiseret med Richard Chamberlain i rollen som Ralph de Bricassart.

Shere, Surrey, 1901. Elizabeth er lykkeligt gift med Andrew, og de har travlt op til deres første jul i doktorgården. Andrew passer samvittighedsfuldt sin lægegerning, mens Elizabeth underviser i blomsterbinding og holder både hus og have. Men så melder svigermoren sin ankomst. Elizabeth har glædet sig til at møde hende, men enkefru Martin viser sig snart at være svigermor fra helvede – og julefreden er i alvorlig fare for at blive spoleret …Hvad hjertet er fuldt af er en særlig julebog i fortællingen om WINTHERDYNASTIET. Nye læsere kan forelske sig i det farverige historiske univers, mens kendere af familien Winther fra seriens foregående tolv bind vil glæde sig over endnu et gensyn svøbt i sne ved det fine gods, Oaktree Manor.

Kristiania, 1887. Dagen oprinder for Lucies øjenoperation, men alt går desværre ikke som forventet. Lucie har ikke lukket et øje natten før, og hendes øjne brænder så meget, at de knap kan åbnes.Hanna og Kristian glæder sig til at flytte hjem til Asker, men det er følelsesladet at sige farvel til alle på Josefinesgade.Lad hjertet bestemme er attende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres, og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Kristiania, 1886. Da Lucie sendes til øjenlægen, frygter hun, at hendes spinkle håb om et forbedret syn vil briste. Samtidigt forarges Oda over, hvordan Lucie har formået at holde det skrantende syn hemmeligt så længe. Hanna rejser hjem til Asker med Kristian og Henriette, hvilket skal vise sig at blive en tur, der får stor betydning. Hjemrejsen er sekstende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Kristiania, 1887. En uventet gæst dukker op på teateret og skaber problemer for Fanny og Georg. Da gæsten træder ind, står Fanny klar med sin replik, men ingen lyd kommer ud. Hun stirrer ud i salen, som havde hun set et spøgelse.Samtidigt kæmper Oda med sine følelser, og det bliver ikke nemmere, da Mathias overrasker hende med en helt særlig gave.Forårstegn er syttende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Der er gået to år, siden Angelica kom ud af fængslet, men dommen klæber stadig til hende, og hun har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Anderledes er det gået hendes bror Martin, der efter sin dom er blevet gift. Hans problem er, at han keder sig. Da han får mulighed for at tjene penge på forfalskede pas, griber han den, men pludselig griber “forretningen” om sig.

I de tre fortællinger i Ved sydskrænten – kortromanen ”Ved sydskrænten” (1911) og de to noveller ”Pinserus under krigen” (1916) og ”Ilddåben” (1917) – er vi som altid hos Eduard von Keyserling i en adelig miniatureverden, hvor det sørgelige og det sødmefulde går hånd i hånd og den dekadente adelige idyl synes uforanderlig. Men under den døsige stilstand af spadsereture på alléer, jagtselskaber, tennisbaner og punktlige måltider lurer længslen efter den slags heftige følelser, der så let fører til menneskelig ulykke.I ”Ved sydskrænten” er den unge Karl Erdmann von West-Wallbaum, nyligt forfremmet og fuld af veltilfredse løjtnantsfølelser, vendt hjem til familiens gods for at holde sommerferie. Han glæder sig til at slappe af og blive forkælet og måske endda forsøge sig med en kærlighedsaffære med den forførende – og fraskilte – Daniella von Bardow, der desværre, ak!, mest ser ham som en veninde eller søster. Og som ikke kun han, men alle mændene fortrylles af; særligt huslæreren Aristides Dorn.Alle er glade for at se Karl Erdmann, men som han falder ind i sommerens rytme, mærker han en vis trivialitet og klaustrofobi skvulpe rundt i familielykkens bløde, behagelige boble. Sommeren forløber forudsigeligt og roligt, men i de sene nattetimer rumsterer længslerne, og nætterne fyldes med gråd, ligegyldighed, afvisninger, jalousi og forstilte følelser. Og så er der også det med duellen, som venter forude … hvor også en større tragedie venter.I bogens to kortere fortællinger vender en soldat hjem fra 1. verdenskrig til sin meget yngre kone, som fjernt fra krigens gru længes efter romantiske fornøjelser med yngre og mindre alvorsfulde mænd; og en nyslået løjtnant får et berusende kærlighedseventyr med en femme fatale, der nær fører til en dødelig jagtulykke. ”I teatre og i bøger og den slags tilsætter man gerne en smule død som krydderi,” lyder det i titelfortællingen, og således tilsættes den adelige behagelighedsboble også sit krydderi i alle tre fortællinger; verdens tummel trænger sig på.Eduard von Keyserling er en af tysk litteraturs førende skildrere af adelens dæmrende undergang før 1. verdenskrig, og forfattere som Thomas Mann, Herman Bang, Robert Walser, Rainer Maria Rilke og Florian Illies har beundret ham. Keyserling er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Også i Danmark er han de senere år blevet genopdaget med Bølger (2021) og Lumre dage (2022), der var både anmelder- og salgssucceser. Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk-baltisk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod.

Kristiania, 1885. Sommeren er lige om hjørnet, og Frøken Lied skal giftes, men hun er ikke meget for at overlade sin kjolesalon i fremmede hænder.Samtidig bliver syersken Oda inviteret til en helt særlig kunstudstilling, og familien Sommer får sig en stor overraskelse, da uønskede gæster pludselig aflægger visit.Hvo intet vover er tiende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Desertørerne er fortællingen om 00’ernes nybrud og forandringer, om to unge mænd der begge er involverede i en magtfuld familievirksomhed. Den ene føres ind mod familiens inderste liv og væk fra opvækstens skygger, den anden føres væk fra familien og ind i krigens meningsløshed. Kappel Bruhn Company er en familieejet læder- og tekstilvirksomhed med eksplosiv vækst i mange lande i Europa og Asien. Mark er en ung jurist, som har brudt sin sociale arv. Hans baggrund er en voldelig opvækst i Vestjylland. Gennem forholdet til en af Kappel Bruhn-familiens døtre får han ansættelse i virksomheden, opsat på at arbejde sig op i hierarkiet. Simon, jævnaldrende med Mark, er en af Kappel Bruhn-familiens sønner. Han var kampsoldat, men valgte at desertere fra krigen i Irak. Han lever efterfølgende som en slags selvvalgt udstødt af familien. Men krigen indhenter ham, eller han lader sig drage imod den. Som hjælpearbejder for en amerikansk organisation kommer han til Kabul på et længerevarende ophold og oplever en krig, der langsomt kværner sindene og ikke er mindre knusende end de kampe, han undgik på slagmarken. Pressen skriver: »Ambitiøs og bidsk roman om familie-og erhvervsliv under finanskrisen. […] Flot skildret. […] Der ligger også imponerende research bag romanens økonomiske tematik. […] en roman på et usædvanligt ambitionsniveau. Bidsk og tankevækkende. Vi venter spændt på de næste to bind.« ***** – Hans Hertel, Politiken »Den er ganske vidunderlig, hård, skarp og udfordrende, og selv om Blæsbjerg nok ikke selv vil sige det, så kan man godt få lyst til at sige: En moderne saga i Matador-traditionen.« ****** – Julia Lahme, Femina »Med Desertørerne kommer han stærkt fra start. […] en ambitiøs og læsværdig danmarkskrønike om kærlighed, familieliv og ikke mindst de moralske pejlemærker, vi langt hen ad vejen alle synes at have deserteret fra. […] Det er et dystert billede af vores tid, forfatteren tegner i Desertørerne, men romanen sprudler samtidig af varme, liv og enkelte glimt af håb. Det er ganske enkelt svært ikke at holde af personerne« – Tonny Vorm, Information »Kim Blæsbjerg tager i Desertørerne 1 fat på de eksistentielle problemer, vi i den vestlige verden står med […] et imponerende indblik i perioden oktober 2007 til oktober 2010, dens sociale, økonomiske, politiske, religiøse og moralske virkelighed. […] Forfatteren balancerer behændigt […] sin vældige research […] meget fine karakteristikker« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »ny interessant slægtsroman […] medrivende slægtssaga […] Stille og roligt folder han familiesammenhænge/-problemer og samtidens store spørgsmål ud i en herlig smeltedigel fra Lemvig til Købehavn, Kina, USA og Afghanistan. […] Desertørerne er en prægtig roman« – Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg

Kristiania, 1885. Pyntekonen Elvira er forsvundet som dug for solen, og Oda frygter, at hun er blevet bortført. Oda og Anders begiver sig derfor ud på en dramatisk og farefuld redningsaktion for at finde hende i det snedækkede landskab.Imens opsøger Georg Sommer sin svigerfar, Johan Gram, for at fortælle ham noget, der vil få store konsekvenser.Redningen er niende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Kristiania, 1885. Julenat efterlades et barn i en kurv på trappen til familien Sommers hus. Et lille barn, som vil være til stor glæde – men også stor fortvivlelse – for familien. På Christiania Theater modtager Harald Bech et manuskript, der vækker stor begejstring, mens forholdet mellem Oda og italieneren Vittore Rossi udvikler sig og bliver dybere end nogensinde før. Hemmeligheder og løgne er ottende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

KRISTIANIA, 1885. Oda føler sig forrådt og sønderknust, efter Erik er rejst til Amerika uden at sige farvel. Ingen forstår hendes hjertekvaler, på nær italieneren Vittore Rossi, som nærmest kan læse hendes tanker. Ude på Bygdø træffer Georg et drastisk valg: Han bestemmer sig for at erklære sin kærlighed til Fanny Rosenvinge, selvom hun er lovet væk til en anden.Uden dig er femte bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres, og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge deres egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Kristiania, 1885. Julen har med sin dyne af sne lagt sig over hovedstaden, og der bages og pyntes op på Josefinesgade. Men det eneste, tjenestepigen Hanna kan tænke på, er at finde højgravide Elin, som er forsvundet som dug for solen.Syersken Oda er stadig ved at komme sig efter fundet af et lig ved byens kaj. Men forfærdelsen begynder først for alvor, da hun opdager, hvem den døde person i vandet er, og hvilke følger det vil få. Kan julefreden mon nogensinde nå at sænke sig over Josefinesgade?Jul i byen er syvende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Kristiania, 1885. Syersken Oda Madsen har fået et tilbud, som hun ikke kan afslå: En modebevidst dame fra et af Oslos mere mondæne kvarterer ønsker en kjole fra Odas hånd. Det bliver en kjole, som vil gøre hendes navn kendt vidt og bredt.Drømmeren George Sommer har fået fast arbejde på Grams fabrikker, hvor han får et indblik i fabriksarbejdernes slidsomme hverdag. Men da fru Sommers kusine ankommer til byen, vendes der op og ned på alting.Stolthed og bedrag er sjette bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Aleksandra er en familiehistorie fra Ukraine, en fortælling om en slægt og et sted på Jorden, som aldrig rigtig kan få fred. I 1942 blev fortælleren Lisas mormor bortført af nazisterne fra hjemmet i Luhansk og taget til Tyskland, hvor hun blev tvunget til at arbejde på en fabrik, der fremstillede Zyklon B-gas til gaskamrene i koncentrationslejrene. Hun overlevede krigen og flygtede til Holland, hvorfra hendes barnebarn Lisa, nu i 2019, rejser til Ukraine med en mission. Lisa skal finde sin onkel Kolja og overrække et særligt klæde med familieseglet på til ham, men den hollandske side af familien har ikke hørt fra onkel Kolja siden slaget om Luhansk i 2015, så Lisa ved ikke, om hun leder efter onklen selv, eller om hun skal finde hans grav. Forfatter Lisa Weeda bruger sin egen familiehistorie i romanen til at fortælle om kosakkerne, der red stepperne tynde, om 2. Verdenskrig, hvor Ukraine var fanget mellem Tyskland og Stalingrad, om Stalins sultetaktikker, om sovjettiden og om de konflikter, der stadig eksisterer i dag og i romanen kulminerer med annekteringen af Krimhalvøen og kampene i Donbas.

Onkel Ivar Helgasson Aal har udpeget sin nevø Jon Aslesson Aal til at overtage fiskesøen Storsenn.”Onkel Ivar ser direkte på mig. Selvom panden er drivvåd, sidder den amerikanske sideskilning perfekt. Vi står på græsstykket ved bådehuset. Søen Storsenn breder sig mod vest. Den er større, end jeg husker. Ivar kniber øjnene sammen i det strålende efterårsvejr. Han er klædt i højskaftede kondisko, feltjakke, strikvanter og varm hue med øreklapper. Der er kun fire kilometer fra parkeringspladsen, men for Ivar var det fire mil.”Romanen Fiskehuset handler om en uges fiskeri, om kunstens indre væsen, naturen, som dundrer frem, kærlighed, sandhed – og en mands skelsættende ændring af sit liv. STEIN TORLEIF BJELLA er en kendt norsk musiker og sangskriver. I 2017 debuterede han som forfatter med den anmelderroste digtsamling Jordsjukantologien. For romanen Fiskehuset blev Stein Torleif Bjella tildelt Nynorsk Litteraturpris 2021. Han var desuden nomineret til P2-lytternes romanpris.