Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet."Skærsild" er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.
Storbritannien elsker Prinsesse Diana. Den kongelige Livvagt skal beskytte hende – de skal ganske enkelt være de bedste, for ét svagt led kan betyde katastrofe. Forhenværende undercover-agent Ross Hogan får ansvaret for den meget vanskelige opgave. Kriminalinspektør William Warwick og hans Scotland Yard-team bliver udvalgt til at undersøge enheden, og hurtigt bliver det klart, at der er problemer. En betændt organisation har landets – og kronens – sikkerhed på kornet. Spørgsmålet er, hvem, der er den næste i rækken ... Den næste i rækken er femte selvstændige bog i serien om den sympatiske kriminalinspektør William Warwick, der har sat sig for at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vil.De første fire titler i serien er: Øjet der ser, Ved højlys dag, Det blinde øje og Over mit lig.
Ash, Pikachu og Listen tager afsted til ildfestivalen i Wela. Her prøver Pokémonerne en særlig krone, der gør dem stærkere, men Alalon Marowak vil have kronen for sig selv. Kan Ash og vennerne vinde kampen om kronen?Pokémon-bøgerne i serien er letlæselige, og så er de fulde af farvestrålende illustrationer og action, hvilket gør dem perfekte til alle yngre fans af universet. I samme serie:Den store pandekagekonkurrenceVelkommen til GalarRedningsmissionenVelkommen til AlolaEn elektrisk hemmelighedFra ca. 7 år.
For at sikre det engelske herresæde Wentworth, der har været i slægtens besiddelse i generationer, tvinges Lady Victoria Wentworth til at afhænde et af familiens klenodier, et verdensberømt og uvurderligt Van Gogh-maleri. Køberen er Bryce Fenston, manden bag en lyssky bankvirksomhed med kontorer i Twin Towers i New York. Men da Victoria myrdes i sit hjem natten til 11. september 2001, forsvinder maleriet sporløst. Anna Petrescu, der arbejder som kunstekspert for Fenston, befinder sig i North Tower, da det første fly rammer. Hun formodes død. Under dække af denne status kæmper hun for at afsløre sin arbejdsgivers dobbeltspil og for at finde maleriet. Men hendes modstander er nådesløs, og kampen bringer hende verden rundt på en krævende og farlig mission. ”Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den.” Daily Telegraph
Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger forfatteren at finde svar på i denne anden bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.Lone Theils fortæller om den nekrofile seriemorder Dennis Nilsen, der blev opdaget ved en tilfældighed, om pædofile Robert Black, som begik sit livs fejl, da han kidnappede en politikonstabels datter samt om dødens doktor Harold Frederick Shipman, der kendes skyldig i 15 mord.
Kolli 48Margret og H.A. Reys klassiske fortællinger om Peter Pedal her i en Pixi®-serie for de allermindste! Her er masser af små eventyr og sjove oplevelser, for det er aldrig kedeligt at være i selskab med verdens mest elskede lille, nysgerrige abe.Pixi®-serien indeholder:Peter Pedal bager pizza (8 stk.)God bedring, Peter Pedal (8 stk.)Peter Pedal og pyjamasfesten (8 stk.)Peter Pedal hos tandlægen (8 stk.)Peter Pedals svømmetur (8 stk.)Peter Pedals første skoledag (8 stk.)Find mere Pixi®-inspiration på pixi.dkFra ca. 3 år
En serie til alle børn, der går i børnehave - på både gode og mindre gode dage! Her i det mindre Ælle-Bælle format.Alberte vil kun lege med Sofia, og derfor er det meget irriterende, når Lærke hele tiden kommer og vil lege med. Hvorfor kan Lærke ikke se, at der ikke er plads til hende? Det er svært at dele det, man gerne vil have for sig selv, men Alberte finder dog snart ud af, at når de er flere, kan der også leges flere sjove lege.Bøgerne er gennemillustreret af Jan Solheim i en sød og sjov streg, der på fineste vis afspejler børnenes følelser over for de udfordringer, de møder, når de ikke er derhjemme. Bøgerne i serien tager hver især fat i emner, udfordringer og oplevelser, som de fleste børn, forældre og pædagoger kender fra hverdagen i børnehaven. Serien er skrevet ud fra barnets perspektiv. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Andre Ælle Bælle-bøger i serien Alberte i børnehave:En dum dagJeg vil kun lege med SofiaPå turDu lyver!Fra ca. 3 år.
Den ultimative rejse gennem Disneys fortryllende historie!Tag en tur gennem dette fabelagtige Disney-museum og oplev historien bag selskabet, der ændrede filmverdenen for evigt.Denne store, farverige bog er perfekt til enhver fan af Disneys utrolige univers. Her kan man nemlig finde sjældne illustrationer og koncepttegninger fra højtelskede Disneyfilm, lige fra Snehvide til Frost, blive klog på tegnefilmens guldalder, se, hvordan de originale Disneyparker så ud, og meget, meget mere.Disney Musem er en sjov, rørende og dybt fascinerende fortælling om 100 års magisk historie - og så er den fyldt med unikt billedmateriale direkte fra Disneys arkiver; et uundgåeligt samleobjekt til enhver fan, uanset alder.
Det er ikke altid sjovt at skulle dele sine bedste ting med andre.Sally får besøg af Nico, så hun skynder sig at gemme alle de ting, som Nico ikke må lege med, for det er, som Sally siger: "Min!"Det viser sig, at Sally faktisk holder af rigtig mange ting, så hun får travlt med at gemme det hele. Til sidst bliver mor også gemt væk.Men hvor sjovt er det så at lege?En fin historie om at lære at dele det, man holder meget af.Fra 3 år.
I denne medrivende og billedrige bog fortæller Danmarks største motorsportsstjerne om de mest ikoniske baner i Formel 1, hvor hestekræfter og teknologi ikke altid er nok til at vinde eller komme over målstregen. Det kræver noget særligt af køreren at få bilen gennem samtlige omgange af et løb. Det kan Kevin Magnussen i den grad tale med om. Han kører lige nu sin niende sæson i motorsportens kongeklasse.Bogen er skrevet af Peter Nygaard. Han har dækket Formel 1 siden 1982 og rejser fortsat rundt i verden for at dække samtlige løb i sæsonen. Peter Nygaard folder hæsblæsende historier om banerne ud med sans for dramatiske hændelser, vigtige detaljer, historiske nedslag og afgørende øjeblikke.Mærk suset fra Albert Park, Interlagos, Monza, Nürburgring, Monaco, Spa-Francorchamps, Suzuka, Marina Bay Circuit, Silverstone og Autodrómo Hermanos Rodriguez.
Find mental styrke i naturen, og kom i følelsesmæssig og fysisk balance.Kan en tur i skoven være bedre end lykkepiller?Dette er historien om, hvordan psykologen kurerede sin egen kærestesorg ved at blive en udesovende friluftselsker med hang til bål og mosgroede skove. Vi følger Johanne Refseth fra hendes friluftslivs spæde begyndelse til de lange ture året rundt, mens hun med humor, eftertænksomhed og selvironi fortæller om psykologien bag det at være menneske. Om, hvorfor følelser bliver til mavesmerter, indre uro og hovedpine, når vi lægger låg på dem i stedet for at mærke og acceptere dem. Og om hendes egen oplevelse af, hvordan naturen gav hende større følelsesmæssig selvindsigt og ro.Via Refseths personlige beretninger om lange timer ved bålet, nætter under åben himmel og meditative vandreture viser hun på en enkel og forståelig måde, hvordan det at opholde sig i naturen kan hjælpe dig med at lære dine følelser bedre at kende, så du opnår både fysisk og psykisk balance.
En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden og tæt på det romerske imperiums fascinerende skatte. Læs om gladiatorernes flotte hjelme og oplev, hvordan det var at kæmpe i en stor arena. Hør om krigsguden Mars, det slangehårede monster Medusa og de romerske husguder. Lær, hvordan byen Pompeji blev ødelagt af en vulkan, og se det gyldne slangearmbånd, der lå begravet i ruinerne. De fantastiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Roms mest storslåede skatte på nært hold og introducerer en af de største civilisationer, verden nogensinde har kendt.Fra ca. 8 år.I samme serie: Den fantastiske bog om Det gamle Ægypten
Mød Saga Louise Larsen i små og store øjeblikke. Saga er 5 år og bor sammen med sin mor og far i et lille rækkehus. Saga elsker dyr og vil så gerne have sit eget kæledyr – eller en lillesøster eller lillebror. Følg Saga på godt og ondt i fem herlige historier om den nye nabopige, farmors fotoalbum, dinosaurlegepladsen, en tur på kirkegården og en virkelig lang nytårsaften.En varm og sjov højtlæsningsbog med korte, illustrerede kapitler.Fra ca. 4 år.I samme serie:Saga på eventyr - Trampoliner, svømning og en forsvundet tigermisSaga på eventyr - Søskendesavn, kampgejst og en genstridig rokketandSaga på eventyr - Balladebanan, fine sko og en møgirriterende superheltSaga på eventyr - Ballonlængsel, usynlighedstæpper og to nisser i grøftenPixi®-serie 144 Saga på eventyr
Boris' uartige fætter kommer på besøg, mens Boris ikke er hjemme. Boris' fætter ligner Boris på en prik, og alle dyrene i skoven tror, at det ER Boris. Men fætteren er overhovedet ikke som Boris. Han er bare vildere og skørere og finder på den ene fjollede ting efter den anden. I starten er det bare supersjovt, at 'Boris' pludselig er så sjov, og alle dyrene leger med. Men til sidst bliver det måske liiiidt for meget. Så da den rigtige surmulende Boris vender tilbage, vil gensynsglæden ingen ende tage hos dyrene (mens Boris' fætter hurtigt smutter, for nu skal der ryddes op efter al hans ballade!).Boris har taget sine læsere med storm, fordi både børn og voksne kan genkende sig selv og andre i den lidt mutte og sure Boris, der dog alligevel har et hjerte af guld (det skal man bare ikke fortælle ham!).Fra ca. 4 årAndre titler i Boris-serien:Da Boris fik gæslingerHotel BorisBoris flytterDa Boris blev julebjørnBoris og den store stormHvor er Boris?1 gnaven Boris
Du kan se de to forfattere præsentere bogens ide og opbygning herLatin – her og nu er en ny grundbog til undervisningen i Latin C. Bogen er fuld af øvelser og eksempler, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Opfindsomme grammatiske opgaver og en rig og varieret billedside imødekommer forskellige læringsstile og gør det nemt at differentiere undervisningen. I de indledende kapitler præsenteres en række læringsstrategier samt konstruerede begyndertekster og småopgaver, der gradvist træner elevernes morfologiske og syntaktiske forudsætninger for arbejdet med originalteksterne.Derefter følger fire kapitler med tekster af Phaedrus, Catul, Ovid og Seneca. Hvert kapitel indledes med en kort introduktion til forfatteren og hans værker, efterfulgt af litterære oversættelser samt perspektiverende tekster.Et gennemgående fokus er, at originalteksterne giver eleverne mulighed for at få et indblik i romernes tankeverden og at reflektere over ligheder og forskelle mellem dengang og nu.Alle kapitler er forsynet med rigelige gloser.Ekstramateriale til Latin her og nu kan findes her: prx.dk/latinherognu
Lix: 23Det buldrede op gennem hende, og hun måtte bide sig i læben for ikke at skrige. Var det sorg? En spændingsforskel mellem positivt og negativt. Mellem godt og ondt. En spænding, der skulle udlignes. Hun klemte øjnene hårdt sammen, og da hun åbnede dem igen, var hun ikke den Anne Olsen, hun havde været, da hun vågnede den morgen. Noget i hende var gået i stykker, men hun havde fået sig samlet på ny. Helt ny. Hun svor, at hun ville hævne Hallo. Koste, hvad det ville. Hun ville blive et lyn.
Lix: 19Han fik 18 måneders ubetinget fængsel og skulle betale mig 150.000 kr. i erstatning. Hvordan de kom frem til det tal, aner jeg ikke. Er der sådan et fast takstsystem, de kan slå op i? Jeg har selv lavet regnestykket. Min far blev 47 år. Det er 17.155 dage. Det giver 8 kroner og 74 øre for hver dag, min far var i live. Er et menneske ikke mere værd? Var far ikke mere værd? Efter 12 måneder blev han løsladt. Fordi han havde opført sig pænt. Dagen efter begyndte jeg at overvåge ham.
Lix: 18Pep Guardiola og Erling Haaland kigger på Noah, Emil og de andre drenge på træningsbanen."Tak, fordi I er kommet her til City," siger Pep."Vi har selv været på jeres alder og mærket passionen til spillet. Jeg kan kun sige, at I altid skal følge jeres drømme. Se bare på Haaland her. På jeres alder var han bare en tynd pind fra Norge, og nu har han slået et hav af rekorder i Premier League. Det er ikke sikkert, I når lige så langt. Men så længe man tør drømme, lever man."Noah og Emil klarer sig så godt i den danske U14-trup, at de bliver opfordret til at søge en større klub. Det giver dem noget at tænke over, for kan de svigte alle deres venner i FC Kvik? Samtidig får de chancen for at træne hos Manchester City og dermed få en idé om, hvad det kræver at blive professionel fodboldspiller. Det bliver et ophold, hvor de uventet får gode råd af både verdens bedste træner og verdens bedste angriber.
Lix: 4Let: 11Ida er klar til en fin dag på ski. Hun vil ud på tur – helt selv. Men så trækker en grå sky over himlen, og med ét er alt væk. Hvad skal Ida gøre?
Lix: 6Let: 13En lille øgle er pist væk. Lola elsker øgler og vil hjælpe sin far med at finde den. Måske er den faktisk mega-stor? Og rigtig farlig? Lolas far synes, det hele er lidt for sært. Han vil bare se Vild med kage i tv. De finder øgle-spor i haven, men intet er, som det ser ud til ...
Lix: 8Let: 14Lola skal spise hos Monster Mimi. Det lyder ret sejt! Er Mimi slimet? Lugter hun? Og har hun horn eller hvad? Lolas far synes, det hele er lidt for sært. Han vil bare se Vild med kage i tv. De når frem til Mimis hus, men intet er, som det ser ud til ...
Lix: 20Mørket lægger sig over Tivoli, og alt lys slukkes. ”Vi skal op i den der,” siger Luca og peger på Djævlebanen. ”Jeg prøver først.”Du står længe og venter. Nu kan du høre Luca skrige. Højere og højere. Du glæder dig, til det bliver din tur. Endelig kommer vognen tilbage. Men noget er anderledes. Det er ikke Luca, der sidder i den forreste vogn. Det er … en klovn. Med hovedet lidt på skrå. Han kigger på dig, mens han triller hen mod dig.Hvad gør du nu?
Denne bog handler om at give kroppen en pause for mad og fordøjelsen en smule ro. Forskning tyder nemlig på, at der kan være mange fordele ved at faste, og at faste kan være med til at sætte gang i et vægttab og generelt giver et sundere og længere liv.Birgitte Nymann har arbejdet med sundhed i mange år, og hun har oplevet, hvordan faste har haft en positiv påvirkning på både vægttab, fordøjelse, blodtryk, blodsukker og energiniveau, men hun ved også, hvor meget ubehag, det kan skabe, når man ikke spiser.Ifølge Nymann kan man sammenligne faste med træning. Lægger man for hårdt ud, giver det ikke nødvendig vis det bedste resultat. Og ligesom det er vigtigt at træne sig op til et løb, er det vigtigt at vænne kroppen til at faste. Derfor fortæller hun i denne bog, hvordan man kommer godt i gang, så man får de gode og gavnlige virkninger af faste.
Protein er et af kroppens vigtigste næringsstoffer. Det hjælper bl.a. med at opbygge og reparere muskler og stabilisere blodsukkeret. Derfor er det også vigtigt, at vi får nok proteiner. Det ved folk, der dyrker meget sport, men en solid portion proteiner er også vigtig, selvom man ikke skal performe på topniveau, men bare gerne vil ned i vægt eller styrke sine muskler for at have en generel stærk og sund krop.Hannah Grant har gennem en årrække været kok for nogle af de største cykelryttere under Tour de France. I denne bog deler hun ud af sin faglige viden og fortæller, hvordan man kan sammensætte måltider og træning, så man øger sin muskelmasse og reducere sin fedtprocent. Hun har arbejdet for bl.a. Noma og The Fat Duck i England, og bogens opskrifter viser, hvor lækker (og nemt) sund mad kan laves, hvis man ved hvordan. Bogen indeholder opskrifter til morgen, middag, aften og mellemmåltider, og foruden opskrifter er der forskellige programmer til både moderat og hård træning.
Louisas alt i en er bogen til dig, der elsker hjemmelavet mad, men hader opvask. Mange af retterne kan forberedes i forvejen, så du bare kan sætte dem i ovnen eller komme hele molevitten i en gryde lige inden spisetid og nyde et dejligt, hjemmelavet måltid.I bogen finder du både opskrifter på gnocchi med svampe, frittata med asparges, upside-down-løgtærte, fajita-kylling, asian style-onepot, one pan tandorikylling, grøn lasagne og spansk kylling med paprika og oliven og mange andre lækre måltider.Perfekt til travle hverdage eller weekender.
Lær at håndtere det mentale pres som iværksætter – og opnå større succesDenne bog giver et grundigt indblik i, hvordan man balancerer det intense pres i iværksætterverdenen, mens man tager hånd om sin mentale sundhed, og den forklarer, hvorfor det er essentielt at gøre det for at opnå varig succes.Livet som iværksætter kan være en emotionel rutsjebanetur fyldt med op-og nedture. Det går hurtigt, og det kan være sjovt og vildt og give sommerfugle i maven, men det er også fyldt med usikkerhed og uforudsigelighed – og presset er ofte enormt. Derfor er risikoen for at brænde ud høj. Og virksomheder uden en velfungerende grundlægger har dårligere succesrater.Som iværksætter skal man skabe, arbejde hårdt og komme ud over kanten. Men man skal gøre det uden at ødelægge sig selv. Man skal bygge op uden at brænde ud.
Den bedste skakbog til begyndere!Skakbrættet har 64 felter. Der 2 x 16 brikker. Reglerne er enkle. Og formålet er simpelthen at sætte modstanderen skakmat. Men skak er spillenes konge – intet andet spil har en historie, der er så mættet med myter og spækket med legendariske personligheder.’Bogen om skak’ er en begynderbog, som starter fra grunden:SkakbrættetBrikkerne, og hvordan de kan flyttesReglerneÅbningsspillet – de mest almindelige åbninger: Firspringerspil, Italiensk parti, Spansk parti, Fransk parti, Siciliansk, Dronninggambit, Nimzoindisk, Kongeindisk m.fl.MidtspilletSlutspilletSkakopgaver – 4 eksempler
En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.
Lix: 4Let: 12Tvillingerne Jo og My vil have gang i deres storebror, Rex. ”Han er altid så sløv.” Men måske kan lidt slim sætte fut i ham?
Lix: 6Let: 15Ninja-Mik gør klar til angreb.Han vil befri Emil.Klonk!Et hårdt spark rammer plet.Mumien bliver ramt på benet.Når Mik keder sig, bliver han til Ninja-Mik. Og Ninja-Mik klarer alt. Ninja-Mik kæmper mod en farlig mumie. Han vil gøre alt for at befri sin bedste ven.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.