Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om 1. verdenskrig

Her finder du spændende bøger om 1. verdenskrig. Nedenfor er et flot udvalg af over 25 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Roman om en sønderjysk soldat og hans familie under 1. verdenskrig
    af Karsten Skov
    148,95 - 188,95 kr.

    En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine.Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør.Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.Uddrag af bogen:"Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?" Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. "Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?" gentog han og afventede hendes svar."Næh.""De mangler kvinder!" råbte han. "Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis," sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. "Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt."Om forfatteren:Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman.

  • af Pernille Juhl
    228,95 kr.

    ’Vent på mig Marie’ er det første bind i Gråstenertrilogien. Bogen handler om sønderjyden Anders, der tvinges til at deltage i 1. verdenskrig, hvor han skal kæmpe på tysk side. Hjemme venter den forelskede Marie i uvished om Anders’ skæbne, mens tyskernes krigsførelse præger det sønderjyske liv. Bogen er stærkt inspireret af forfatterens egen farfars deltagelse i 1. verdenskrig. Om bogen skrev anmelderne: Dansk Biblioteks Center, Jette Landberg: ”For alle med historisk interesse for 1. verdenskrig og forholdene for nordslesvigerne, der var tvungne i tysk krigstjeneste. Berlingske tidende, Bent Blüdnikow: ” … denne autentiske roman, der både giver indtryk af blodige slag ved fronterne og af hjemmelivet i Graasten, hvor Marie længes efter soldaterkæresten. I modsætning til andre bøger om Første Verdenskrig ender den med håb.” Om Gråstenertrilogien skrev anmelderne: Dansk Biblioteks Center, Jette Landberg: ”Jeg blev mindet om tv-serien Matador”. Jyske Medier, Arne Mariager: ”Alle gode gange tre. Pernille Juhl tegner nænsomme portrætter af mennesker, hvis liv ændres af krigen og sætter flot punktum for familietrilogi.” Bognørden: ”Levende, vedkommende og virkelig indsigtsfuld”

  • af Pernille Juhl
    228,95 kr.

    I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet. Om Pernille Juhls sidste roman ’Frihed og ære’ skrev anmelderne: ”Det er en meget helstøbt fortælling, der rummer en masse spænding og gode person-skildringer.” Arne Mariager, Jyske Medier. ”En rigtig pageturner”. Ole Sørensen, Flensborg avis. ”Velskrevet og spændende roman”. Sanne Mendel, Dansk BiblioteksCenter.

  • Spar 23%
    af Sinclair McKay
    139,95 - 268,95 kr.

    Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

  • af Pernille Juhl
    228,95 kr.

    Denne roman er baseret på ildsjælen H. P. Hanssens liv frem til Genforeningen i 1920. Gennem sin indflydelse som redaktør, politiker og minister kæmpede han i mere end 30 år for at få Nordslesvig tilbage til Danmark. Ved hans side stod hans kone, Helene Hanssen, som havde sin styrke, hvor H. P. Hanssen havde sin svaghed. Sammen var de et enestående par. Pernille Juhl modtog Sprog- og kulturprisen 2019 for sin evne til at beskrive sønderhyske skæbner på en levende måde.

  • af Henriette Rostrup
    138,95 - 215,95 kr.

    Første bind i Henriette Rostrups krimitrilogi De fortabte, der foregår under 1. Verdenskrig.København, sommeren 1914. Kampen for stemmeret til kvinder og tyende er på sit højeste, og Europa står på randen af 1. Verdenskrig. Liget af en ung kvinde bliver fundet i Ladegårdsåen. Politiet afskriver det som endnu et i en række af selvmord blandt fattige kvinder, selvom vidner fortæller om et forsvundet barn født uden for ægteskab, og en fremmed mand der talte med den unge kvinde, kort før hun blev fundet død. Amalie Bang er journalist på et stort københavnsk dagblad. Da hun får nys om sagen, øjner hun chancen for at komme til at skrive om andet end de rige og de kendte, og hun vil gøre alt for at finde sandheden om de unge kvinders død.Sammen med en ung betjent, Ewald, kommer hun på sporet af en sammensværgelse, som trækker tråde fra den københavnske underverden og langt op i de øverste samfundslag. Amalies ambitioner bliver livsfarlige, og den virkelige trussel viser sig at være tættere på, end nogen kunne forestille sig.

  • af Pernille Juhl
    114,95 kr.

    Dagmar vokser op i et fattigt hjem i Sønderjylland og drømmer om et bedre liv. Derfor synes mødet med den velhavende charmør Erik Vildtoft at være svaret på alle hendes drømme. Erik burde for længst være gift, men han har forstået at leve livet. Da han pludselig indkaldes i starten af 1. verdenskrig, lader han sig impulsivt forlove med Dagmar, dagen før han tager til fronten.I løbet af krigen udvikler Dagmar sit nærevenskab med Johannes, som også kæmperved Vestfronten. Da krigen lakker modenden, må Dagmar træffe en række svære valg. Skal hun sætte sin egen sikkerhed til side og hjælpe en ven, som har båret sig dumdristigt ad? Skal hun sætte sin trygge fremtid overstyr? Hun er så tæt på at få det, hun har drømt om. Men er det egentlig det, hun vil?Dagmar og Johannes er roman om krig og kærlighed fra Genforeningens Sønderjylland.

  • af Pernille Schou
    162,95 - 193,95 kr.

    ”Mord i delegationen” er en historisk puslespilskrimi, der lige efter 1. Verdenskrig følger den danske delegation af betydningsfulde slesvigere, rigsdagsmedlemmer og erhvervslivets absolutte top på deres afgørende rejse til Paris, hvor Versaillestraktaten er under forhandling. Det er en fortælling om mord, hemmeligheder og en verden i forandring. Året er 1919. Den tidligere krigssygeplejerske Vera Lund er rejst med den danske delegation til Paris, hvor de skal tale Danmark og Slesvigs sag på fredskonferencen. Men knapt er de ankommet, før et mord i deres midte truer deres vigtige mission. Vera Lund er vendt hjem fra krigen med gode kontakter i den britiske efterretningstjeneste. Hun er en intelligent og ambitiøs kvinde, der er vant til at kunne løse det meste, men da hendes indflydelsesrige arbejdsgiver beder hende blande sig i efterforskningen, kommer hun på dybt vand.Arthur Holland er nyansat kriminalkommissær ved Scotland Yards midlertidige afdeling i Paris. Her går dagene med at eskortere regeringsmedlemmer til møder og holde udkig efter bolsjevikker. Ikke ligefrem, hvad han drømte om, da han søgte stillingen. Opringningen fra den danske delegation åbner nye muligheder for Arthur, men stærke kræfter i Scotland Yard har deres egne grunde til at ønske at se efterforskningen, og ikke mindst Arthur, fejle.Arthur og Vera kæmper begge for at finde morderen, men hemmelighederne står både i kø og i vejen, og snart sker der endnu et mord. Vil det lykkes Arthur og Vera at identificere morderen, før flere mister livet?Pernille Schou er cand.mag. i Historie og er i dag selvstændig kommunikationskonsulent. Pernille er en dedikeret Agatha Christie fan, der er den stolte indehaver af både Hercule Poirot kopper og stakke af souvenirs fra Christies sommerbolig i Devon. ”Mord i delegationen” er første bind i en spændende trilogi om genforeningen, der kombinerer den klassiske puslespilskrimi med historisk indsigt.

  • af Jakob Seerup
    268,95 kr.

    "… vi stod paa operationsstuen dag og nat, og der var næppe tid til at sove eller spise. Gangen var til stadighed fyldt med såredepå bårerne, stønnende, råbende på vand og morfin. Portørerne havde travlt med at bære amputerede lemmer bort. Hvor er dogkrig oprørende forfærdelig".Sådan skrev sygeplejersken Valborg Hjorth hjem til sin familie i Rønne fra Vestfronten i Belgien i 1915. Hun var taget ud i verden for at opleve noget og blive en bedre sygeplejerske. Men det blev langt mere end en praktikperiode. Det blevtil en odyssé fra slagmark til slagmark og rundt i hele Europa i de tumultariske år omkring 1. Verdenskrig. Selv skrev Valborg, at hun følte sig som ”et menneskefnug hvirvlet rundt i Europa”. Men hun var langt fra et viljeløst fnug. Hun var en viljestærk og kompetent ung kvinde, der dels fulgte sit kald som sygeplejerske, dels berigede sit liv med oplevelser, som hun fastholdt i sine breve og sit erindringsmanuskript. Manuskriptet blev ikke udgivet i hendes levetid, men nu foreligger det for første gang sammenhængende i denne bog.Kulturhistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup har skrevet indledning og forklarende afsnit til bogen, som ellers er Valborgs egen tekst. Bogen er rigt illustreret med Valborgs egne billeder fra Tyrkiet, Belgien, Rusland og Estland.Bogen er udgivet af Hakon Holm Publishing i samarbejde med Bornholms Museum.

  • af Monika Helfer
    168,95 kr.

    ”Her, tag farveblyanterne, tegn et lille hus, en bæk et stykke neden for huset, en brønd, men ingen sol, for huset ligger nemlig i skyggen! Bagved ligger bjerget – som en oprejst sten. Foran huset står en rank kvinde, hun hænger vasketøj på en snor, snoren er dårligt spændt ud, bundet fast i to kirsebærtræer, det ene står til højre for verandaen i forhold til hoveddøren, det andet til venstre. Lige nu hænger kvinden et par sparkebukser og en lille trøje op med tøjklemmer, det vil sige at hun har børn.”I tiden omkring første verdenskrigs udbrud lever Josef og Maria sammen med deres børn i udkanten af en lille bjerglandsby i Østrig. Det er en fattig familie som står uden for samfundet og er afhængig af beskyttelse fra den toneangivende mand da Josef bliver indkaldt til hæren og må i krig. Smukke Maria bliver tilbage med børnene, og da Josef omsider kommer tilbage, er de fire børn blevet til fem. Til trods for at han i løbet af krigen har været hjemme på orlov, nægter Josef at vedkende sig det femte barn, en pige. Han veksler aldrig et ord med hende. Bogen er meget indlevende og glimtvis fortalt med (mindst) tre tidsniveauer: Familiehistorien fra ca. 1914, Monika Helfers barndom og ungdom og et nutidsplan hvor hun viser hvordan hun rekonstruerer historien. Hendes datter Paula, som døde i en ulykke i 2003, spiller en rolle. Det er som om hun fortæller historien til Paula. Derudover er romanen meget visuelt fortalt, bl.a. ved hjælp af sammenligninger med Pieter Brueghels malerier hvor Helfer ser en stor samtidighed (alting sker samtidigt, ligesom i erindringen). Dette element af kunst og spørgsmålet om hvordan man ”tegner” et familieportræt, er allerede indeholdt i den første sætning (se foroven).

  • af Karin Michaëlis
    215,95 kr.

    "Paa en Udstilling i Wien hænger en Væg fuld af Billeder med Fællesoverskriften: 'Flugtens Aarsag!'. Disse brændende Landsbyer, sprængte Broer og sønderskudte Kirker kunde ligesaa godt ligge i Belgien eller Østprøjsen, i Nordfrankrig eller Serbien, som i Galicien og Bukowina. De er sørgeligt internationale. Ødelæggelsen har naaet det Højdepunkt, hvor Naturen saalidt som Menneskenes Værk er til at stedfæste".Mens 1. Verdenskrig raser, rejser forfatteren Karin Michaëlis rundt i Østrig, Ungarn og Tjekkoslovakiet og samler materiale til sine krigsreportager til bogen "Krigens ofre" (1916). Men Michaëlis vil ikke en krigshistorie – og fremlægger et stærkt vidnesbyrd om de menneskelige omkostninger og det uskyldstab 1. Verdenskrig blev ikonet på.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

  • af Henrik Pontoppidan
    268,95 kr.

    Da bladet "Friheden" skal have ny redaktør, er magister Niels Thorsen det åbenlyse valg, hvis man skal videreføre bladets afdøde stifters ønsker. Niels Thorsen vil fortsætte bladets fokus på sand oplysning, kulturbestræbelse og sandhedssøgen, men i sidste øjeblik bliver han vraget, og bladet falder i stedet i hænderne på samvittighedsløse stræbere, der går på kompromis med bladets integritet for at tjene penge.Denne uretfærdighed går ikke bare ud over Niels Thorsens arbejdsliv, men også forholdet til hustruen lider under det. Ægteparret elsker hinanden, men uden selv at være klar over det sårer Niels sin kone så meget, at forholdet – og hendes liv – kommer i fare. Niels’ liv synes at være på vej ud over afgrunden, i takt med at hans illusioner dør én for én.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

  • - Telegraftroppernes udvikling indtil 1. Verdenskrig
    af Torsten Friis
    248,95 kr.

    Den danske Krigstelegraf - Telegraftroppernes udvikling indtil 1. Verdenskrig. Under englandskrigene 1801-1814 blev der benyttet optisk telegraf. Da det teknologiske grundlag var til stede, blev en elektrisk felttelegraf indført. Den fungerede i 1864 krigen. I 1867 blev det første telegrafkompagni formeret. Det betjente sig af elektrisk telegrafering, men hurtigt også af signalering med signalflag og andre optiske signalmidler. Dertil kom brevduer og ballontjeneste. I 1895 genindførtes kystsignalstationerne fra englandskrigene, nu blot med elektrisk signalforbindelse til baglandet. Telegraftroppernes historie op til 1. Verdenskrig beskrives ledsaget af ca. 200 samtidige illustrationer. Samtidig beskrives livet omkring Telegrafkompagniet – herunder et mytteri ved Ingeniørregimentet i 1893.

  • af Anne Mette Kærulf Lorentzen
    248,95 kr.

    “Krigen er et helvede, der aldrig får ende.”Krigsspil, gamle postkort og en togtur til Somme. I et familieorkester overdøver musikken tavsheden, men år for år vokser uroen. Hvad skete der med farfar under 1. verdenskrig?Min farfars krig er en personlig fortælling, hvor Anne Mette Kærulf Lorentzen gennem hypnoterapi genbesøger sin barndom for at undersøge krigstraumernes overlevelse gennem generationer – og den evige frygt for gentagelse.

  • af Gabriela Adamesteanu
    313,95 kr.

    En spildt formiddagVica, en ægte bukarester omkring de 70 år, har kendt bedre tider, men går med stor energi og stædighed den hårde hverdag i møde. Hun binder tørklædet om uldkasketten, griber sin store taske, fylder den med det hun nu har for hånden og tager så en runde. Hun besøger først sin nevø og går derefter videre til familien Mironescus tidligere så fornemme, men nu forfaldne hjem i en af byens fine kvarterer. Hun skal hente de penge hun hver måned får af datteren Ivona. Romanen springer tilbage til en eftermiddag i 1916 hvor Rumænien er på kanten til at gå ind i første verdenskrig. Politisk uro og fornemmelsen af at den kendte verden er ved at gå under, præger familien Mironescu: professoren, hans unge kone og deres datter Yvonne/Ivona. Så følger professorens dagbog fra de dage hvor Rumænien går ind i krigen, soldaternes afrejse, ofrene og den politiske situation. I romanens sidste del er vi tilbage ved Vicas og Ivonas lange samtale, og romanen slutter i Vicas fattige hjem med nevøens besøg.Gabriela Adameşteanu er født i 1942 i Târgu Ocna, Rumænien. Hun har læst rumænsk sprog og litteratur i Bukarest og har arbejdet som forlagsredaktør og journalist, bl.a. under ophold i Berlin, Wien og Bruxelles. En spildt formiddag udkommer i 1984, altså under Ceauşescu-regimet. Den udspiller sig over en enkelt formiddag (og kaldes en rumænsk ”Ulysses”), men dækker 70 års rumænsk historie, fra første verdenskrig hvor Bukarest var kendt som ”Østeuropas lille Paris”, til 1980’erne da Ceauşescu-regimet falder fra hinanden.

  • - Europas voldsomme 20. århundrede
    af James J. Sheehan
    328,95 kr.

    Mellem 1871 og 1914 var der fred og økonomisk fremgang i Europa – men kontinentets stormagter forberedte sig til den krig, som afsluttede fredsperioden, og som blev mere ødelæggende, end nogen havde forudset, og som alligevel skulle vise sig blot at være et forspil til den langt mere ødelæggende krig, der brød ud i 1939.Under den bipolære verdensorden, der opstod efter 1945, reduceredes militærets betydning i de vesteuropæiske samfund; samtidig afviklede europæerne deres kolonier og koncentrerede sig om økonomisk samarbejde og udvikling, hvilket førte til historiens mest bemærkelsesværdige velstandsstigning. Allerede inden revolutionerne i Østeuropa og Den Kolde Krigs afslutning i 1989 havde de vesteuropæiske stater indledt en markant nedrustning. Efter 1989 fulgte de østeuropæiske stater samme linie og tilsluttede sig det europæiske samarbejde i det, der i 1993 var blevet til Den Europæiske Union.Over en kort årrække udviklede de europæiske garnisonsstater, som vogtede på hinanden, sig til civile stater i nært samarbejde. Og alle – eller næsten alle – soldaterne forsvandt. Her er James J. Sheehans beretning om den 20. århundredes europæiske kamp mellem militarisme og pacifisme.

  • af Milert Schulz
    173,95 kr.

    Langt de fleste sønderjyder deltog i 1. verdenskrig ved enten vestfronten i Frankrig eller ved østfronten i Rusland, men ikke alle. Den Hellevad-fødte Milert Schulz (1896-1971) er en sjælden undtagelse. Fundet af en større privat brevsamling fortæller om hans anderledes vej igennem krigen .En betændelse i et knæ incl. operation og et efterfølgende langt ophold på lazaret betyder - til hans store held - at han får en efteruddannelse som maskingeværskytte og telefonist. Hans nye kompagni bliver indsat som frontsoldater på Balkan (i Makedonien). Meget overraskende bliver de sendt til Mellemøsten i 1918, hvor de deltager i Palæstinaopgøret på tyrkernes side. Milert oplever her de barske konsekvenser af Lawrence of Arabia's alliance med de arabiske beduiner på nærmeste hold.

  • af Ellie Dean
    133,95 - 223,95 kr.

    Cliffehaven-serien er et levende og hjerteskærende portræt af tiden under 2. verdenskrig og de mange mennesker, hvis liv blev forandret af krigen. Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed opstår, mens grufuldhederne udfolder sig.18-årige Ruby Clark er tvunget til at forlade London for at beskytte sig selv mod sin voldelige mand. Hun har ingen anelse om, hvor Cliffehaven er, eller hvad der venter hende, men hun ved med sikkerhed, at hun aldrig kommer til at vende hjem igen.I første omgang lader Ruby til at have heldet med sig. Hun finder arbejde på den lokale våbenfabrik, og parret, hun er indkvarteret hos, er venlige og støttende. Men da værten begynder at gøre tilnærmelser til Ruby, står hun igen uden tag over hovedet. Heldigvis bliver Ruby inviteret ind i varmen på Pensionat Havglimt af den hjertevarme Peggy Reilly, og håbet om en lysere fremtid kan endelig spire.En lysere fremtid er 6. selvstændige bind i Cliffehaven-serien.

  • af Wilbur Smith
    358,95 kr.

    I Østafrika møder en elefantjæger og hans datteren flok tyskere lige inden og under 1. verdenskrig – på et tidspunkt, hvor hovederhvervet er krybskytteri med elfenben som det eftertragtede udbytte.I "Flammer over floden" skriver Wilbur Smith vildtjagten i Afrika ind i en spændingsmættet roman, hvor jagt og verdenshistorie fletter sig sammen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlWilbur Addison Smith (1933) er britisk forfatter, hvis karriere indtil videre har strakt sig fra 1960'erne og frem til nu, hvor han siden 1990'erne har udgivet omtrent en bog om året.

  • af Erik Juul Clausen
    438,95 kr.

    EN TIDSREJSE GENNEM KRIG OG FRED Enkerne på Bajonetmøllen III er sidste bind i Erik Juul Clausens trilogi om to danske familiers skæbne i tre generationer. Vi følger nu familiernes liv i lys og skygge i perioden fra 1915-1945 og dermed også under de dramatiske indflydelser fra både 1. og 2. verdenskrig. Cecilie Nejstgaard fra Nonnemøllens to sønner er ufrivilligt blevet inddraget i 1. verdenskrig som henholdsvis soldat og feltlæge på tysk side. Gennem deres breve hjem til familien får vi beskrivelser af de voldsomme slag på nært hold og deres grufulde konsekvenser såsom massedød og granatchok. Da Cecilie mister både sin søn Ole og sin mand Julius i forbindelse med 1. verdenskrig, bliver hendes grandnevø Claus Koustrup Kollekolle bestyrer af Nonnemøllen. Det er især gennem hans søn, Stefan Koustrup, som er hestehandler og spillemand, at vi får indblik i 2. verdenskrig. Stefan er i al hemmelighed modstandsmand, men spiller violin til de tyske soldaters balaftener, hvor han gennem samtaler med SS-psykiateren Felix Heide for eksempel får at vide, at Hitler og de andre ledende nazister indtager store mængder narkotika. Vi præsenteres desuden for Krystalnatten, Gestapos strategier, Stalins støtte til Hitler og meget mere om 2. verdenskrig, der endnu en gang står frem som det værste kapitel i menneskehedens historie. Erik Juul Clausen er født i 1927 i Mønsted, nær kalkgruberne og Kongenshus Hede. Han voksede op på en gård med udsigt til den store bunker i Karup, Luftwaffes vigtigste støttepunkt i Nordeuropa. Om denne bunker og 2. Verdenskrig “set fra lynghøjde” skrev han for få år siden en trilogi Operahuset på heden, Spillemandens krig og Høst 1943. Efter en årrække som journalist og novelleforfatter debuterede Erik Juul Clausen i 1985 som romanforfatter med Spionen fra Atlantis, som Harald Mogensen i Politiken kaldte “en solvogn af en roman”. Derefter fulgte Healeren om Jesus set med romerske øjne, Faraos øje, en krimi fra det gamle Ægypten, Dommedagskometen, Borgen på Manhattan og andre romaner. En række af Clausens noveller er udgivet i Frankrig, bl.a. af “La Nouvelle Revue Francaise”, og flere af hans science fiction-fortællinger har fundet vej til amerikanske magasiner, deriblandt “Galaxy”.

  • af Lars Bøgeholt Pedersen
    248,95 kr.

    Eventyrernes Klub og andre heltemodige historier er fire forunderlige fortællinger om zeppelinere, ubåde og skyttegrave. Om mod, nysgerrighed og kammeratskab, og alt det der skal til for at skabe et godt eventyr.

  • - En sønderjyde i tysk krigstjeneste og russisk krigsfangenskab i 1. verdenskrig
    af Else Marie Post
    70,95 - 208,95 kr.

    I 1915 blev Peter Nissen Post indkaldt som soldat i den tyske hær. Han var født og opvokset i Spandet lige syd for den daværende dansk-tyske grænse. Efter 5 måneders rekruttid blev han sendt til Østfronten, taget til fange og sendt til en krigsfangelejr i Sarapol inde i Ural-bjergene. Peter Post kom til Danmark i efteråret 1918, men kunne ikke vende tilbage sit hjem i Sønderjylland, da han blev betragtet som deserteret soldat. Omkring 35.000 sønderjyder blev sendt til fronten i 1. verdenskrig, og heraf blev ca. 7000 dræbt, mange sad i krigsfangelejre i Frankrig, England og Rusland, og de fleste vendte hjem med ar på sjæl og krop."Peter Post's Dagbog" er en nøje gengivelse af den håndskrevne dagbog. Peter Post fortæller om oplevelserne ved fronten, rejsen gennem Rusland, og særligt beskriver han dagliglivet i fangelejren. Siderne om hans hjemrejse er forsvundet fra dagbogen, men hans datter, Didde Pedersen, har både skrevet og fortalt om hjemrejsen ud fra det, hun har fået fortalt og har læst som barn. Hans barnebarn har rekonstrueret hjemrejsen ud fra fortællinger i familien og ud fra historiske kilder.

  • af Birgit Knudsen
    288,95 kr.

    1914-18 – Danmark under 1. verdenskrig er en temabog, der kan anvendes som supplerende materiale til grundbog i historieundervisningen eller som udkig fra undervisningen i kanonpunkterne ’Stormen på Dybbøl 1864’ eller ’Genforeningen 1920’. Målgruppe er 7.-10. klasse. Krigens baggrund og forløb med vægt på konsekevenserne for Danmark og især Sønderjylland. Wilson og fredsslutningen. Der læggs vægt på aktiverende elevopgaver med fx kilder og billeder til analyse.

  • af Thorkild Sandbeck
    138,95 - 248,95 kr.

    Bogen tager sin begyndelse i 1895, hvor bondesønnen Angus pløjer vikingesmykket “Midgårdsormen“ op af den jyske muld – men smykket knækker i to stykker. Angus tildanner to halssmykker af delene. Det ene får hans unge hustru Kathrine. Det andet forbliver på slægtsgården som pant på, at de atter vil komme hjem, for kort efter emigrerer de til Rusland - som så mange andre danskere på den tid. Men smykket kommer aldrig hjem – og dog! Hundred år senere tager Angus’ tipoldebarn Thor og en kammerat på en flodrejse fra Perm til Skt. Petersborg. Undervejs forelsker Thor sig i den smukke russerpige Katya. Snart opdager han, at hun bærer den anden halvdel af “Midgårdsormen“. Sammen forsøger de at finde sandheden om deres forfædre og deres skæbne. Der venter dem nogle dramatiske afsløringer, for deres aner oplevede på nærmeste hold både den japansk-russiske krig, 1. verdenskrig og den russiske revolution og efterfølgende blodige borgerkrig. Bogen skildrer de virkelige begivenheder og personer, herunder mange danskere, som fik betydning for det mægtige riges udvikling, men hvis gerninger gik i glemmebogen efter den russiske revolution i 1917. “Midgårdsormen“ er første bind i en planlagt trilogi. Uddrag fra bogen: Boris fortsatte sin højrøstede tale: “Kammerater, gå til kamp. Vi skal hævne Vladimir og hans heltemodige bror Alexander Uljanov...“ “Hvem er Uljanov?“ hviskede Angus, da agitatoren holdt en kort pause. Inden Johansen nåede at svare, gik døren op, og ind trådte Mitya. De to mænd forsøgte at tysse på ham, men åbenbart var de afsløret, for pludselig gik døren op ind til forsamlingen. “Vi bliver aflyttet, Boris,“ lød en stemme. Straks opstod der voldsomt tumult, da forsamlingen fik øje på de to forvaltere og Mitya i entréen. “Lad mig!“ skreg Boris, idet han trængte sig gennem forsamlingen. Da han nærmede sig Johansen og Angus trak han pludselig en revolver. Mitya så den ophidsede Boris hæve pistolen og sprang ind foran Johansen, for at gribe Boris i armen, idet han råbte: “Nej, Boris, gør det ikke!“ Et brag rungede i lokalet... Om forfatteren: Thorkild Sandbeck har flere uddannelser bag sig. Han har sejlet 40 år som officer i handelsflåden, hvor han besøgte Sovjetunionen. Des­uden har han sejlet på russiske skoleskibe – verdens største sejlskibe. For at skrive “Midgårdsormen“ har han berejst Rusland, Sibirien, Ukra­ine og Mongoliet. Endvidere har han læst russisk i to år. Som sidste research tog han med Den Transsibiriske Jernbane. Thorkild Sandbeck har udgivet flere bøger om især søfart og historie. Han har holdt foredrag om sine mange rejser til over 100 lande.

  • af Jørgen Hartung Nielsen
    202,95 kr.

    Efter nederlaget i krigen 1864 må det danske mindretal i Sønderjylland kæmpe en indædt kamp for danskheden. Bogen følger lærerfamilien Kock i tre slægtsled fra 1896 til 1945.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.