Bøger om 1200-tallet

Den venetianske opdagelsesrejsende Marco Polo er indbegrebet af en eventyrer. Han var den første, der kunne fortælle europæerne om Asiens skønhed, Mongoliets endeløse stepper, det smukke, men golde Sibirien og Madagaskar med dens forunderlige og enestående dyreliv. I 1200-tallet drog Marco Polo tværs igennem Asien for at fremstille sig for den mægtigste af verdens herskere, Kublai Khan, som gjorde den berejste italiener til sin højtbetroede rådgiver.Aage Krarup Nielsen var selv en erfaren eventyrer, og han fortæller her historien om sin foregangsmands utrolige rejser og de mennesker og kulturer, han mødte på sin vej.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig. I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen.slxBernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.