Bøger om 13. århundrede

In den letzten Jahren hat die Forschung zur mittelalterlichen Brieftheorie ebenso wie zur Briefpraxis erhebliche Fortschritte gemacht. Angesichts dieser Forschungsentwicklung ist es an der Zeit, das Wechselverhältnis von Theorie und Praxis in den Blick zu nehmen. Der Band versammelt eine Reihe methodisch ganz unterschiedlicher Beiträge zum spätmittelalterlichen Briefwesen und verfolgt das Ziel, die Vielfalt spätmittelalterlicher Briefkultur zu demonstrieren und zugleich deren Verwurzelung in älteren Traditionen und theoretischen Vorlagen zu analysieren. Ein wesentliches Anliegen besteht darin, exemplarisch den Blick für das Potential und den Reichtum zu schärfen, den die wissenschaftliche Beschäftigung mit dem reichen Bestand mittelalterlicher Brieftheorie und Briefpraxis bereithält.

Hvorfor kaldes guld for Fafners leje, Frodes mel og Frejas tårer ...? Hvad betyder Østres byrde, månens vej og vindens hus ...? Hvem er Vidres arving, Jordens søn og Hrungners bane ...?De gamle nordiske skjaldekvad fra vikingetiden og den tidlige middelalder strømmer over af de såkaldte kenninger. Det er poetiske omskrivninger, som skjaldene bruger for at variere deres digtekunst. En kriger kan således kaldes skjoldets træ eller ulvens mætter og kampen tilsvarende Odins uvejr eller spydstormen.

I 1187 bliver en ung greve født. Hans navn er Greve Victor Danefeldt. Han vokser op med sin amme og tjenestepige Katrine. Da Victor bliver 10 år. Forsvinder hans far sporløst på et korstog i Jerusalem. Det udløser et bondeoprør der næsten koster den unge greve livet. Han flygter til et kloster og der møder han en mystisk ridder som hjælper ham på vej. Dette er en rejse for en ung mand til han bliver en frygtløs ridder. Et eventyr med krige, mord, forræderi og kærlighed. En rejse ind i en ridders verden i den mørke middelalder.

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi