Bøger om 1400-1499

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

i det 13. og 14. århundrede bølgede krige hen over Europa. De engelske konger, der alle følte sig lige så franske som engelske, gjorde krav på fransk kongeværdighed men med ringe held. En af grundene var at Englands konger havde meget mere magt over landet end de franske. Adskillige gange invaderede englænderne Frankrig, ødelagde store områder og tilkæmpede sig retten til at besidde store dele af landet.Mærkeligt nok varede Hundredårskrigen ikke hundrede år, men ét hundrede og femten år.

Tyrkiet begyndte at gøre sig gældende på Balkan i 1300-årene, og gennem de følgende århundreder tilhørte stadig større dele af Balkanhalvøen Det osmanniske Rige, som nåede sit højdepunkt under Sulejman den Prægtige i midten af 1500-tallet. Derefter indtrådte en periode præget af indre opløsning og militær svaghed overfor de europæiske stormagter. Da Balkanfolkene omkring år 1800 indledte deres kamp for egne nationalstater, var tiden allerede ved at rinde ud for det tyrkiske herredømme iEuropa. 200 år senere rummer den tyrkiske rotid stadig nøglen til mange af nutidnes konflikter. Vil man forstå Balkanlandenes situation i dag, er det vigtigt at kende til arven fra de århundreder hvor Balkan var under tyrkisk herredømme.

Verden efter de store opdagelser, 1500-1750 sætter fokus på, hvorledes især Portugal og Spanien efter 1500 og cirka 100 år frem blev i stand til at dele den kendte verden, således at de for en stund blev næsten helt enerådende i den internationale handel – til stor ærgrelse for andre europæiske stormagter som f.eks. Holland og England. Men udgivelsen viser også, hvordan netop disse europæiske lande i slutningen af 1500-tallet kom til at overtage førerpositionen fra Spanien og Portugal, og til at dominere verdenshandelen.Udgivelsen samler og gør en meget kompliceret og omfattende historie tilgængelig og holder samtidig fast i de gode fortællinger med de små detaljer og historier i historien.Bogen består af en række oversigtskapitler, der suppleres af et stort udvalg af meget forskelligartede kilder, hvoraf størsteparten ikke har været tilgængelige på dansk før. Udgivelsen er rigt illustreret med kort og billeder.Bogen henvender sig til historiefaget på de gymnasiale uddannelser og er skrevet i tråd med de 2017-reviderede bekendtgørelser for stx, hf og hhx.Verden efter de store opdagelser, 1500-1750 er en selvstændig fortsættelse af De store opdagelser, der udkom på Systime i 2001.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.

I Brunelleschis kuppel får vi historien om den egensindige hovedbygmester Filippo Brunelleschi, hvis liv var fyldt med ambitioner, opfindsomhed, intriger - og ikke mindst hans livslange rivaliseren med Lorenzo Ghiberti. Fortællingen udspiller sig på baggrund af pestens hærgen, politiske stridigheder og bystaternes krige - men også med afsæt i det frodige kunstneriske og videnskabelige miljø, som renæssancens Firenze gav grobund for.»Kings bog er et godt og spændende supplement til rejseguiderne og specielt for dem, der vil vide mere.«- PolitikenBogen har stået på toppen af New York Times´ bestsellerliste og er blevet kåret som årets bedste non-fiction bog.

Det er en bidende kold februardag i 1452. Det brænder på den svenske side af sundet, i Helsingborg. Det er svenskekongen, der er i gang med at lægge Skåne øde i kampen om magten i Kalmarunionen. Senere på året bryder også et par af de store købmandsgårde i Helsingør i brand. Købmandsenken Elne Jeps mister sin gård og må sove i køkkenbænken hos sin datter og svigersøn. Værre endnu bliver det, da Elnes søn sættes i forbindelse med voldtægten og mordet på en ung skånsk kvinde på stranden efter Sct. Hans-festen. Elne Jeps er tæt på at miste ikke blot ejendom, men også anseelse og social position. Hun er nødt til både at følge brandstifternes spor og forsøge at opklare mordet.

I Helsingør ser man i dag en kaptajn i en blomst oppe under et hvælv i det søndre sideskib til Vor Frue Kirke. I det herrens år 1473 sad han og hans sømænd i Rådhuskælderen og nød adskillige krus øl efter, at en storm var ved at tage livet af dem alle vesten for øret. De har været borte i mere end halvandet år for på kongens bud at søge efter Nordvestpassagen. Et par dage senere åbner købmandsenken Elne Jeps sin dør for en af ekspeditionens kaptajner. Høj, garvet og stædig som få, er nordmanden ikke sådan at afvise, han vil leje hendes stue for at tegne sine kort i fred. Men der følger mere med i hans kølevand. Et rovmord i Elnes stue blandt andet og hun er ikke kvinde for at lade stå til. Vesten for øret er en middelalderkrimi, som fører læseren tilbage til kirkens konflikt med Europas konger, til hverdagen og kærligheden i havnebyen Helsingør anno 1473.