Bøger om 1700-tallet

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Døden spiller en vigtig rolle i alle kulturer verden over, men dens betydning og opfattelsen af den har ændret sig markant i århundredernes løb. "Dødens triumf" fortæller om det vesteuropæiske syn på døden i løbet af middelalderen om op til det nye årtusind. Ditlev Tamm har læst og analyseret alt fra kunst og litteratur til testamenter og ligprædikener for at finde frem til det almindelige menneskes såvel som de religiøse og statslige institutioners opfattelse af døden gennem tiden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDitlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

I året 1745 indlogerer den gamle sørøver Billy Bones sig på en kro i Bristol. Med sig har han et dyrebart skattekort, og han beder kroejernes søn Jim Hawkins holde udkig efter andre sømænd. Det viser sig, at Billys gamle skibskammerater også er ude efter skattekortet og forsøger at angribe kroen. Da Billy dør uventet, lykkes det Jim at sikre sig skattekortet, og sammen med godsejeren Trelawney og lægen Livesay drager han af sted på skattejagt. Ombord på skibet Hispaniola sætter den etbenede skibskok Long John Silver et mytteri i gang, og det står klart for Jim, at han ikke kan stole på besætningen. Med hjælp fra Trelawney og Livesay forsøger han at overleve rejsen mod skatteøens kyst. Denne udgave er oversat og bearbejdet af Kai Flor (1886-1965).Robert Louis Stevenson (1850-1894) var en skotsk forfatter. Han skrev en lang række skønlitterære værker, noveller, skuespil og rejseskildringer, men er bedst kendt for romanerne "Skatteøen" fra 1883 og "Dr. Jekyll og Mr. Hyde" fra 1886. Som barn blev han ramt af tuberkulose, og han var mærket af sygdommen hele livet. På trods af dette insisterede han på at rejse verden rundt og arbejde med sine bøger. I 1890 bosatte han sig på Samoa, hvor han fire år senere blev ramt af en hjerneblødning og døde i en alder af blot 44 år.

Godset Ensenburg nær Weimar i Tyskland åbnede i 1700-tallet sine døre for digtergeniet Goethe. I vor tid tager det imod en anden gæst – universitetslæreren Sophie Reinbek, der er i gang med at skrive en biografi om en ung kvinde, der boede på godset dengang. Hendes research tegner lidt efter lidt et billede af en rørende kvindeskæbne, men Sophie har ikke let ved at koncentrere sig på det gamle gods. Udenfor ligger parken indhyllet i efterårets tætte tåge og jagtsæsonens hundeglammen kan høres konstant. Indenfor bor den excentriske godsejer med sin kone og deres lille søn, som tilsyneladende ikke kan tale. Efterhånden får Sophie sværere og sværere ved at holde fortid og nutid adskilt."Man føler sig holdt i ånde undervejs. Forfatteren mikser behændigt den gotiske eventyrgyser med postmoderne julelege om forfattere, der skriver om forfatteres liv." – Ekstra Bladet"Man er i godt og intellektuelt selskab hos Nina Bolt, som kombinerer en betydelig idé- og kulturhistorisk indsigt med et godt gehør for kønnets foruroligende, familiære nærkampe ... Stenskoven er stimulerende læsning." – Politiken"Ikke alene skriver Nina Bolt et smukt dansk – hun forstår også at udnytte sprogets fine nuancer, således at hun kan kombinere en kølig, realistisk fortælleform med de mystiske oplevelser." – Nordjyske Stiftstidende"Nina Bolt har efterhånden udviklet et sikkert talent som romanforfatter – miljøet og menneskene på godset lever, deres indbyrdes relationer, forholdet ikke mindst til godsejerparrets retarderede halvvoksne søn, som også Sofie kommer til at tage sig af og delvis er med til at føre ind i en mere normal tilværelse." – Weekendavisenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion. Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

Efter et langt liv til søs har den berømte étbenede sørøver Long John Silver trukket sig tilbage til Madagaskar. Alle hans gamle kumpaner er døde: kaptajn Flint, Pew, Israel Hands, ja, selv papegøjen, der sang "Femten mand på en død mands kiste".Men da det kommer ham for øre, at han hjemme i England betragtes som menneskehedens fjende, og at det ikke mindst skyldes den historie om Skatteøen, som en vis Jim Hawkins har skrevet og ladet trykke, synes han, det er på tide, at verden får at vide, hvordan det i virkeligheden hang sammen.Long John Silver går derfor i gang med at nedskrive historien om sit omtumlede liv på de syv have – en forrygende og eventyrlig beretning om, hvordan den unge mand fra Bristol, som kunne læse og skrive både engelsk og latin, endte med at stå til søs, hvor han lærte at hade kaptajner og andre øvrighedspersoner lige så højt, som han kom til at elske friheden og livet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen svenske forfatter Björn Larsson (f. 1953) boede i flere år om bord på sin båd Rustica. Han er professor i fransk ved Lunds Universitet og fik sit internationale gennembrud som forfatter med romanerne "Long John Silver" og "Den Keltiske Ring".

En gammel knapmager, som egentlig skulle have været præst, ser tilbage på et langt liv, som har bragt ham vidt omkring i det 18. århundredes Europa. Han voksede op i Aarhus og kom siden gennem både Rusland, Polen og Tyskland. På sin vej møder han indtil flere dejlige kvinder, men det bliver dog ingen af de udenlandske piger, der skal vise sig at være den bedste.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".

"Vredens tid" er andet bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12. og hans krigsplagede regeringstid. Andet bind tager sit udgangspunkt efter nederlaget i Potlava. De svenske tropper må i en fart flygte fra russerne for at undgå et blodigt endeligt. Det gælder også for den erfarne ritmester Erich Johannes Pilfelt, der nu blandt andet må vende blikket mod København.Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: \"Heltenes tid\", \"Vredens tid\", \"De fire rytteres tid\" og \"Krigens tid\".Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.

Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler Sverige i løbet af 1700- og 1800-tallet. "Felttoget" er fjerde og sidste bind i serien og begynder i starten af 1800-tallets Sverige. Krig og spændinger lurer og truer med at bryde freden for de mange mennesker, der mere eller mindre frivilligt inddrages i urolighederne.Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler Sverige i løbet af 1700- og 1800-tallet. Handlingen foregår i årene 1791-1815 i blandt andet Sorunda by og Stockholm. Serien består af følgende titler: \"På ritmesterens tid\", \"Majorens afsked\", \"Svanesang 1812\" og \"Felttoget\".Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.

Glimringe er navnet på et glasværk, der er knyttet til en gammel herregård ved den svenske sø Åsunden. Her holder slægten Rutenswärd til, og det har de gjort igennem hundrede år. Fortællingen om folk og fæ ved Glimringe er en både humoristisk og dramatisk fortælling om alle slags folk i alle slags situationer - bølgerne går tit højt, blodet både bruser og flyder, kvinder bliver fanget i romantikkens net og mændene lader sjældent en dyst gå forbi."Glimringe" er første bind i krøniken "Glimringe", der består af fire værker.Glimringe er navnet på en svensk slægtskrønike skrevet af Birgit Sparre. Krøniken består af fire bind ("Glimringe", "Herren på Glimringe", "De unge baroner" og "Møde med kærligheden"), der fortæller om livet på herregårdene omkring glasværket Glimringe. Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år, og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

"Heltenes tid" er første bind i den firedelte serie om Karl 12.s felttog i Rusland kulminerende med slaget og nederlaget ved Poltava i 1709. Et væld af karakterer i både Sverige og i felten præsenteres, og en enkelt mand binder livet i Sverige sammen med de blodige kampe i Rusland: løjtnant Pilfelt.KarolinerneLars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen ”Inga stormar än” i 1950.

Hittebarnet Tom Jones bliver efterladt hos en adelig familie, som opfostrer ham, som var han deres egen søn. Her vokser han op til at blive en godhjertet og ærlig ung mand, som dog har svært ved at afholde sig fra livets mange fristelser. Hans erotiske eskapader og andre udskejelser tvinger ham efterhånden til at drage væk fra familien, og her starter Toms søgen efter sit sande ophav.Henry Fielding (1707-1754) var britisk forfatter og dramatiker, som med sine prosafortællinger blev en af den moderne romangenres foregangsmænd. Han debuterede som romanforfatter i anonym form med den parodiske roman "Shamela" (1741). Herfra udvikledes et seriøst og til stadighed meget anerkendt forfatterskab, som dog hele hele vejen igennem beholder en humoristisk åre. Den pikareske roman "Tom Jones" (1749) står som et hovedværk.

Hittebarnet Tom Jones bliver efterladt hos en adelig familie, som opfostrer ham, som var han deres egen søn. Her vokser han op til at blive en godhjertet og ærlig ung mand, som dog har svært ved at afholde sig fra livets mange fristelser. Hans erotiske eskapader og andre udskejelser tvinger ham efterhånden til at drage væk fra familien, og her starter Toms søgen efter sit sande ophav.Henry Fielding (1707-1754) var britisk forfatter og dramatiker, som med sine prosafortællinger blev en af den moderne romangenres foregangsmænd. Han debuterede som romanforfatter i anonym form med den parodiske roman "Shamela" (1741). Herfra udvikledes et seriøst og til stadighed meget anerkendt forfatterskab, som dog hele vejen igennem beholder en humoristisk åre. Den pikareske roman "Tom Jones" (1749) står som et hovedværk.

1700-tallets København. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) har besluttet sig for at skrive sine erindringer ned. Erindringer om et liv i en tid, hvor kvinder bestemt ikke måtte være alt for selvstændige, hvor de skulle indynde sig det mandlige overhoved og sågar blev frosset ude af det gode selskab, hvis de gjorde modstand mod diskrimination og var for stålsatte.Skriverjomfruen er en roman om danmarkshistoriens første kvindelig forfatter, der kunne leve af sine bøger, men som også måtte betale en høj pris for sin selvstændighed.Romanen er Mette Winges debut og hun modtog i 1988 Kritikerprisen for værket.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

I 1711 er der pest i København, og hoffet flytter til Koldinghus. Under en maskerade ser Frederik den 4. for første gang den purunge Anna Sofie, der er datter af storkansler Conrad Reventlow. Det er kærlighed ved første blik, men Anna Sofies mor er meget imod forbindelsen og holder datteren indespærret på familiens gods, Clausholm. Året efter bortfører Frederik den 4. imidlertid Anna Sofie, udnævner hende til hertuginde af Slesvig og lader sig vie til hende til venstre hånd. Anna Sofie er forhadt hos store dele af hoffet, og specielt kronprinsen, den senere Christian den 4., afskyr hende.Ved dronning Louises død i 1721 gifter Frederik den 4. sig med Anna Sofie til højre hånd og lader hende krone til dronning. Hun bliver således den eneste danske dronning af ikke-fyrstelig herkomst.Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Maleren Olaus Carolus Wassmann levede i Danmark i 1700- tallet, sandsynligvis indvandret fra Tyskland. Han var en af de mange udenlandske kunst- og kulturpersonligheder, der var med til at løfte det kulturelle miljø i Danmark. Han skabte hovedværket i jysk rokoko, Riddersalen på Krabbesholm. Der har ikke tidligere været mange oplysninger fremme om Wassmann og hans virke. Denne bog er et forsøg på at udfylde dette hul i 1700-tallets kunsthistorie samt sætte hans værker ind i samtidens kulturelle og samfundsmæssige udvikling. Den giver et indblik i de betingelser og leve-forhold, som en kunstner havde i 1700-tallet. Men den giver også et billede af det kulturelle miljø, som han var en del af og levede i. 1700-tallet var en omvæltningernes tid, både kulturelt og ikke mindst sam-fundsmæssigt. Enevældens tid med mange forandringer prægede landet. Det kulturelle miljø skiftede fra Barok over Rokoko til Nyklassicisme. Det var også en tid, hvor nye ledende kræfter i samfundet kom til. Wassmann levede i og med disse forandringer og skabte samtidig kunst for de skiftende klasser og lag i samfundet. Bogen forsøger at give et billede af en kunstners vilkår i denne forandringens tid.

I fire sammenhængende noveller giver forfatteren et bud på, hvad der kunne være foregået i Fredensborg og omegn i 1700-tallet. Han kombinerer sin store interesse for lokal- og retshistorie med sin glæde ved at fortælle, og han bruger de lokaliteter, han kender så godt, Regensen, hvor han boede i sin studietid, kulsviernes Gribskov, slottet og birkedommergården. Historierne bevæger sig fra den rene røverroman til små kriminalgåder iblandet refleksioner over ret og retfærdighed i forhold til de menneskelige vilkår.

Woldermar Hermann von Schmettau (1719-85) er i dag ikke kendt i bredere kredse. Ikke desto mindre var han en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser. Schmettau var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, avancerede senere til general i Norge og opnåede tilmed at blive udnævnt til Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik – ikke uden grund – ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Samtidig var han optaget af kunst og teater, var bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker. I kamp mod dumhed og hykleri følger Schmettaus omskiftelige tilværelse og undersøger samtidig, hvordan han som fritænker i tale og skrift lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Hidtil er der ikke blevet skrevet meget om Schmettau, og hele hans fritænkeriske forfatterskab er stort set blevet forbigået. Jens Glebe-Møller kaster med sin medrivende fortælling om denne særegne skikkelse lys over både tiden, manden og forfatterskabet, og bogen giver således et nyt og interessant indblik i oplysningstidens verden. Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.

Psykens indflydelse på kroppen har siden antikken spillet en vigtig rolle i forestillingen om sundhed og sygdom. I Før placeboeffekten gennemgår Lars Ole Andersen placeboeffektens, indbildningskraftens og det kontrollerede forsøgs historie. Hans gennemgang giver bl.a. læseren udførlige beskrivelser af de første kontrollerede forsøg fra 1700-tallet, hvor der blev brugt placebolignende metoder samt indblik i kilder fra 1800-tallets medicinske diskussioner om fx moderens påvirkning af fosteret, brugen af mesmerisme, behandlingen med »Perkins’ tractors« og brugen af homøopati.Samtidig trækker forfatteren linjer op til moderne diskussioner af placeboeffektens betydning og udnyttelsen af patienters egne ressourcer i sygdomsbehandling.Bogen er spændende og oplysende læsning for alle, der interesserer sig for indbildningskraft, psykens indflydelse på kroppen, diskussioner om effekten af alternativ behandling, det kontrollerede forsøgs historie og nyere tids diskussioner af patienters egenomsorg. Lars Ole Andersen, ph.d. Udviklingskonsulent i Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune. Har gennem mange år forsket og undervist i sundheds- og sygdomshistorie på København Universitet.