Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er en forkortet udgave af Dumas' klassiker.Alexandre Dumas den Ældre (1802-1870) er mest kendt for sine talrige historiske romaner og eventyr bl.a. "Greven af Monte Christo" og romanerne om "De tre musketerer", der har gjort ham til den mest læste franske forfatter i verden. Dumas skrev også skuespil, artikler for magasiner og tidsskrifter, og han var en højt profileret korrespondent.
"Jack Londons bedste historier" er et udvalg af 17 af forfatterens historier om livet i Amerika i en en tid, hvor der endnu fandtes ægte cowboys, hensynsløse lykkejægere og pistolslyngende sheriffer."Eet slag ramte kusken i hovedet, et andet strejfede hans skulder. For ham var spillet tydeligvis ude. Han fo'r pludselig frem, greb to af betjentene i sine arme og rev dem med dig ud over siden på vognen og tumlede om på gaden uden at give slip på sine to fangevogtere.Catherine Van Vorst følte sig syg og svimmel ved synet af blodet og det brutale slgasmål. Men hendes kvalme forsvandt brat ved den sensationelle og højst uventede begivenhed, der fulgte umiddelbart efter..."Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJack London (1876-1916) var en meget produktiv amerikansk forfatter som i løbet af sit liv skrev hele 49 romaner og i omegnen af tusind noveller. Jack Londons forfatterskab bærer ofte præg af to tematikker - civilisationskritik og vildmarksliv - og gerne viklet ind i en spændingsmættet handling.
Gamle købmand Lars Bro sendte sin ældste søn Jens bort i vrede, da han ville giftes med stuepigen, skønt han var forlovet med en anden. Jens tjente mange penge i udlandet, men ulykken skete og han døde. Jens’ enke Anna Grete og deres næsten voksne datter Lise kommer nu hjem, da de har arvet en gård efter Anna Gretes onkel i nærheden. Lars Bros anden søn, Konsul Henrik Bro, giftede sig med sin broders tidligere forlovede, Ella og fik en søn Erik. Men Henrik har ikke det samme håndelag som sin bror når det gælder penge, og firmaet er i store økonomiske vanskeligheder. Henrik og Ella udtænker derfor en skummel plan, der skal skaffe dem deres svigerindes penge...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.
”Isbjørnen” er et grotesk og humoristisk portræt af præsten Thorkild Müller, der bliver sendt til et sogn i det nordligste Grønland. Her kan hans natur for alvor komme til udtryk, men da han bliver forflyttet til et sogn i den jævne danske provins, er det pludselig sværere at få plads til at udfolde sine idealer.”Isbjørnen” er en af Henrik Pontoppidans mest kendte romaner og findes her sammen med en anden kort roman, ”Nattevagt”.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.
Annis Wychwood har ingen planer om at gifte sig med nogen af de mange mænd, der bejler til hende, og hun er heller ikke interesseret i selv at lede efter en mand. Hendes uafhængighed og frihed betyder alt for hende, hvilket det langt fra er alle i starten af 1800-tallets England, der forstår. Da den unge rigmandsdatter Lucilla stikker af hjemmefra og beder Annis om hjælp, bliver der vendt op og ned på hendes liv. Én ting er nemlig at være venner med den charmerende, rebelske pige, én anden ting er at skulle bide skeer med hende værge, mr. Oliver Carleton. Ikke nok med at han er det mest ubehøvlede menneske, Annis nogensinde har mødt, så er han også den første mand, der nogensinde har fanget hendes opmærksomhed ...Georgette Heyers historiske roman "Fine fornemmelser" fra 1972 tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer og sine thrillere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.
Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.
"Min intention har været at rehabilitere kunstneren Nexø – og derigennem demonstrere, at man via et bedre kendskab til hans kunstneriske udvikling bliver sat i stand til at give en mere velfunderet biografi, hvor liv og værk kommer til at belyse hinanden på en ny og ganske uventet måde."Den store danske forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954) var på sin vis selv med til at skabe fortællingen om, at hans forfatterskab udelukkende var politisk inspireret. Jørgen Haugan har sammenholdt Andersen Nexøs breve, dagbøger og romaner og er kommet frem til en helt anden tolkning, nemlig at det var forfatterens erotiske liv, der drev og satte kursen for hans litterære produktion.Jørgen Haugan (f. 1941) er norsk forfatter og underviser og har skrevet en lang række biografier om skandinaviske forfattere. Han er lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvorfra han blev dr.phil. i 1977 for sin afhandling om Henrik Ibsen.
"Men ved du, hvordan det, der foregår i en, viser sig udadtil? Det er som et sort ildsted i ens sjæl, og ingen kommer nogen sinde for at varme sig derved, og de, der går forbi, ser kun lidt røg fra skorstenen, og så går de videre."Vincent van Gogh var ikke bare en uforlignelig kunstner. Også i sine breve formåede han at give udtryk for sine inderste tanker og følelser i farver og billeder, så ordene giver genklang i læserens hjerte.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har udvalgt og oversat et væld af de smukkeste og mest sigende af den lidenskabelige kunstners mest personlige breve, som til sammen tegner et spændende portræt af en af kunsthistoriens største talenter.Den hollandske maler Vincent van Gogh (1853-1890) er en af de største kunstnere i den europæiske kunsthistorie, og hans bidrag til postimpressionismen og ekspressionismen kan ikke overdrives. Foruden hundredvis af maleriske mesterværker efterlod van Gogh sig et væld af breve, som tegner et spændende billede af en lidenskabelig kunstner, der hele livet igennem sloges med psykisk sygdom.
Det er meget mod Harry Flashmans vilje, at han i sommeren 1856 forlader Londons fredelige saloner for at rejse til Indien som premiereminister Palmerstons agent. Der er oprørsstemning blandt sepoyerne, og vor helt får brug for sine evner til at optræde forklædt som indfødt og til at opvarte amourøse damer. Men først og fremmest får han brug for sit sikre krysterinstinkt, og som sædvanlig høster han ganske ufortjent hæder for sin foragtelige adfærd.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen britiske forfatter George MacDonald Fraser (1925-2008) er bedst kendt for sin serie af historiske romaner om den kujonagtige levemand og antihelt Harry Flashman, der gør tvivlsom og ufortjent karriere i den britiske hær i 1800-tallet. Han står også bag en række filmmanuskripter blandt andet til James Bond-filmen "Octopussy", "Red Sonja" og "De tre musketerer".
Henrik Ibsens drama "En folkefjende" fra 1882 udspiller sig i en mindre, norsk kystby, hvor en nyopført badeanstalt hurtigt er blevet byens vigtigste indtægtskilde. Da lægen Tomas Stockmann opdager, at vandet i badet er forgiftet og vil afsløre det for byens borgere, vender stemningen i byen sig imod ham, så ikke kun han selv, men også hans familie, bliver lagt for had.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.
Bogen bag Bille Augusts film "Marie Krøyer" (2012). br br Balladen om Marie er den første biografi om Marie Krøyer, der beskriver hele hendes livsforløb fra ungdommens malerambitioner, over ægteskabet med den kendte skagensmaler P.S. Krøyer, til det fatale kærlighedsforhold til den svenske komponist Hugo Alfvén. br br Anastassia Arnold kommer bag om klicheerne om Krøyer-ægteskabet, hvor Marie er den smukke, egoistiske isjomfru og Krøyer en sympatisk stakkel. Ved hjælp af et omfattende kildemateriale fortælles historien om Krøyers tiltagende sindssyge og Maries sygnen hen over ikke at kunne udtrykke sig som kunstner, splittet som hun er mellem hustru-, moder- og kunstnerrollen. Om hvordan drømmen om et kunstnerliv i samdrægtighed slides itu for de to forelskede malere og forvandles til frustration, som de tappert forsøger at bekæmpe. br br Efter Marie forlod Krøyer og giftede sig med Hugo Alfvén, forsvinder hun så at sige op i den blå luft i P.S. Krøyer-biografierne. Hvad kom der ud af Maries svimlende forelskelse i Hugo Alfvén? En tragisk passionshistorie af helt strindbergske dimensioner, hvis omfang hidtil har været ukendt. br br Anastassia Arnold er mag.art. i nordisk filologi. Hun har tidligere udgivet "Bror Blixen. En eventyrer". br br Det skrev anmelderne: br br "Rigt og sobert. Det er skæbnefortællingen, som bærer bogen. Teksten er sober og alle væsentlige begivenheder dokumenteres med citater fra åbenhjertige breve, dagbøger og memoirer. Bevægende dokumentation af Marie Krøyer triste historie." - Information br br "En fantastisk biografi om en storslået kvinde - på godt og ondt. Fra Maria Triepke til hele Danmarks Fru Krøyer, og videre til Fru Alfvén. Man kommer så tæt på at det næsten gør ondt. " - Saxo br idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html
En almindelig kvindes ualmindelige liv. - Den 9-årige pige Frederiche Johanne bor med sin mor, moster og en storebror på Kronborg slot. På slottet bor også kommandanten, hans hustru og hans voksne børn. De bor alle i samme fløj, kaldet Nordre Længe. Fortællingen begynder omkring det for Danmark så skæbnesvangre år 1801, hvor englænderne angriber København ved Slaget på Reden. Så følger Københavns bombardement i 1807, tabet af flåden og Napoleons hær af spaniolere i Danmark, dernæst 1813 statsbankerot og 1814 fredsslutning i Kiel, hvor Danmark mister Norge. Meget af dette, men også en opblomstring af kulturlivet i Danmark, bliver den unge pige vidne til gennem sin mor, som er meget tæt knyttet til kommandanten. Herefter følger anden del af hendes liv, idet hun efter at være blevet gift med en nær slægtning rejser med ham og deres førstefødte til den danske koloni Trankebar. Her bliver hun indført i en vældig stor familiekreds. I den nye tilværelse møder Frederiche Johannes spændende og fremmedartede oplevelser.
Fogedens datter, Sara, gifter sig i midten af 1800-tallet under sin stand med den smukke, sympatiske fisker Oskar. Sammen får de tre børn, men da Oskar dør, må Sara klare sig selv, og hun uddanner sig til jordemor – den første i Ålesund.Da Sara gifter sig igen, får det store konsekvenser både for hende selv og børnene.Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge. Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.
Søren Peder Elkjær, gammel skolemester i Honum, var en fremragende fortæller, og han blev en stor inspirationskilde for sin søn Sigurd og dennes senere forfatterskab.I anledning af hundredeåret for faderens fødsel i 1848 har Sigurd Elkjær samlet og ordnet hans erindringer og udgivet dem i bogform. Men "En jysk skolemester fortæller" er ikke kun en slægtshistorie, det er også et værdifuldt stykke dansk almuekulturhistorie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".
Leo Tandrups bog om Christian 4. går helt tæt på en af de mest karakteristiske konger i den danske historie, men adskiller sig fra det utal af andre biografier ved ikke blot at fokusere på kongens egen tid - men derimod drage linjer helt frem til vores egen tidsperiode. Tandrup har derudover valgt at tage udgangspunkt i to tematikker: kærlighed og politik. To emner, der hænger sammen; både i renæssancen og i dag.Leo Tandrup (f. 1935) er en dansk historiker og forfatter. Han har udgivet et rigt udvalg af faglitterære værker med fokus på historiske personer og begivenheder. Blandt andet er Tandrup kendt for værkerne ”Mod triumf eller tragedie” (1979), ”Ravn” (1980) og ”Michelangelo – Skønhedens gru” (1992). Udover sin forfattergerning har Tandrup fungeret som lektor ved Aarhus Universitet i årene 1977-2005.
Året er 1848, og 14-årige Rasmus er vild og begejstret over rygterne om, at der er ved at udbryde krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. I al hemmelighed har han lavet et spyd af et kosteskaft og en brødkniv, og hans bue og pil er klar til brug. Nu venter han bare på at tysken kommer, og at de voksne vil give ham lov til at kæmpe...I Niels K. Christensens serie om teenageren Rasmus fra Rodskov følger vi den unge drengs eventyr under treårskrigen mod Slesvig-Holsten fra 1848-1850. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år og kan både læses i forlængelse af hinanden og uafhængigt af hinanden.Niels K. Kristensen (1859-1924) arbejdede i mange år som skolelærer og bidragede i den forbindelse med artikler og informationer til diverse håndbøger og tidsskrifter inden for lærerfaget. I 1899 debuterede han som forfatter med børnebogen "En dreng fra ‘64", som han sidenhen fulgte op med en romanserie om den unge dreng Rasmus og hans oplevelser i krigsårene 1848-1850.
Treårskrigen er ved at få sin ende i 1850, og der er opnået midlertidig våbenstilstand i Slesvig-Holsten. 16-årige Rasmus er med postvognen på vej til Isted, da vognen bliver løbet over ende af en flok kvægdrivere og deres kreaturer. Hans rejsekammerater finder ham senere på jorden blødende fra hovedet, men det er ikke faldet, der har såret ham. Han har umiskendeligt genkendt to af fjendens mænd blandt driverne, som har overordentlig god grund til at ønske at tage hævn over ham.I Niels K. Christensens serie om teenageren Rasmus fra Rodskov følger vi den unge drengs eventyr under treårskrigen mod Slesvig-Holsten fra 1848-1850. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år og kan både læses i forlængelse af hinanden og uafhængigt af hinanden.Niels K. Kristensen (1859-1924) arbejdede i mange år som skolelærer og bidragede i den forbindelse med artikler og informationer til diverse håndbøger og tidsskrifter inden for lærerfaget. I 1899 debuterede han som forfatter med børnebogen "En dreng fra ‘64", som han sidenhen fulgte op med en romanserie om den unge dreng Rasmus og hans oplevelser i krigsårene 1848-1850.
Øen, der tårner sig op blandt de brusende bølger, er et ensomt sted. Dens stejle klippevægge skærmer øens beboere fra havets voldsomme rasen, men det afgrænser dem også fra omverdenen, for kun en modig mand tør bestige dens bjerge. I mange måneder har øens beboere desperat spejdet efter det skib, der skulle bruge provianter til øen, for høsten har slået fejl og dyrene på gårdene er syge. Kun i præstens gård findes der stadig forråd, og præstens datter Elsebeth med de gavmilde hænder deler ud til de svageste. Forårets komme bringer endeligt kongens skib til øen, og med sig bringer det også hr Clement, øens nye kapellan. Som skik byder dem, gifter Elsebeth sig med sin fars nye hjælper, men Clement, der har gjort tjeneste på kongens krigsskibe, er streng og hård. Han viser ingen barmhjertighed mod arme syndere, og Elsebeths gavmilde sind trues i hans nærvær. Det kommer til at kræve al hendes styrke at finde glimt af kærlighed i den kolde jord...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.
"Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.
Lige før Stavnsbåndets løsnen vokser tre unge mennesker op i Jylland. Krigsrådens Hans Peter, bondedrengen Jeppe Højbjerg og provstens ældste datter, Susanne, er uløseligt forbundet i barndommens solskinsverden, men som årene går, bliver revnerne i deres standsmæssige forhold tydeligere. Den viltre Susanne er fanget mellem to verdener, og de to drenge er håbløst fangede af hende. Da Susanne er 17 år, stiller Jeppe hende et ultimatum: Enten gifter hun sig med ham eller slipper ham fri. Men da hun ikke svarer ham med det samme, forlader han hende i raseri, og den stolte Susanne lader Hans Peter følge hende hjem. Da hun finder ud af, at Jeppe har bedt hendes lillesøster Kirsten om at gifte sig med ham, gifter hun sig med Hans Peter. Årene går og Susanne, der nu er nådigfrue på herregården, finder pludselig sig selv i den politiske kamp for almuestanden. Længslen efter Jeppe er ikke dulmet med årene, men måske kan hun finde frihed i sit arbejde …Jørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter, som var udstationeret som sognepræst på Sandoy på Færøerne i seks år. Han blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med ”Færøerne” fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen ”En modig pige”, der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.
I Korning ved Horsens i Jylland bor Hans Smed med sin familie. Vi befinder os i begyndelsen af 1800-tallet, hvor religionen stadig fylder meget i de små bondesamfund, og Hans Smed er en troende mand. I den lille landsby udvikler religionen sig i en retning, hvor der snart opstår et parallelsamfund, og smeden og hans familie bliver en del af ’de stærke’. Det går dog ikke ubemærket hen i det etablerede samfund og skaber derfor en del problemer for den lille familie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".
Med undtagelse af H.C. Andersen er ingen dansk forfatter læst og elsket som Steen Steensen Blicher. I denne udgave er udvalgt 13 noveller, en fyldig og alsidig repræsentation af Blichers formidable fortællekunst.Niels Birger Wamberg har til denne udgave i stedet for et forord ladet en række litterater og forfattere komme med deres udsagn om Blicher, således at man får et dybt indtryk af personen og forfatteren Steen Steensen Blicher. Udsagnene er bl.a. skrevet af H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Søren Kirkegaard, Aksel Sandemose, Karen Blixen, Sigrid Undset, Jeppe Aakjær, Vilhelm Andersen, Johannes Møllehave og Johannes V. Jensen.Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. Allerede i 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform, blandt andet ”Sandheden er fuld af løgn” om Klaus Rifbjerg (1980).
"Smaa fortællinger" er en samling bestående af et udvalg af den russiske forfatter, Ivan Turgenevs værker. De fortæller om venskaber og kærlighed, og om livet i både medgang og modgang i 1800-tallets Rusland. Samlingen består af følgende fem fortællinger: "Tre gange mødt", "Kroen ved Kongevejen", "Faust", "Ussja" og "Den første kærlighed".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIvan Turgenev (1818-1883) var en russisk forfatter, der indledte sin forfatterkarriere med at udgive digte, artikler og skuespil efter at have endt sit studium i filosofi og litteratur. Turgenev fik sit litterære gennembrud i 1852 med værket "En jægers dagbog". Efter Nikolaj Gogols død udgav Turgenev en kontroversiel nekrolog, der fik ham arresteret og forvist til familiegodset. Der opholdt han sig i tre år, før han forlod Rusland til fordel for Vesteuropa. Turgenev udgav en lang række romaner (heriblandt "Fædre og sønner", 1862), der blev godt modtaget, og han blev hurtigt en af samtidens mest læste forfattere.
"Kosakkerne" er en skildring af livet omkring Kaukasus. Tolstojs roman er fortællingen om en ung officeraspirants tilværelse under hans ophold blandt kosakkerne. Hans liv byder på kammeratskaber og udfordringer i kampene mod tjerkesserne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLeo Tolstoj (1828-1910) var en russisk forfatter kendt som en foregangsmand inden for realismen. Født ind i en velhavende familie begyndte Tolstoj at studere jura og orientalske sprog i 1847, men færdiggjorde aldrig disse studier. I 1851 lod han sig hverve til militæret og gjorde tjeneste i Kaukasus, før han i 1852 fik sin litterære debut med værket "Drengeår". I årene efter fulgte værkerne "Drengeår" (1854) og "Ungdom" (1857). Men det var først flere år senere, at Tolstoj udgav de værker, som han er mest kendt for i dag; henholdsvis "Krig og Fred" (1865-69) og "Anna Karenina" (1875-77).
Roman om en nordamerikansk våbenfabrikant i 1800-tallet, der vågner op i Kong Arthurs England efter at være blevet slået bevidstløs."Camelot - Camelot," sagde jeg ved mig selv. "Det navn mindes jeg ikke at have hørt før. Det er nok hospitalets navn."Det var et blidt, fredeligt sommerlandskab,smukt som i en drøm og lige så affolket som en søndag. Luften var fuld af blomsterduft, insekterne summede, fuglene kvidrede, men der var ingen mennesker, ingen vogne, intet ten på lev eller færdsel. Vejen var egentlig kun en bugtet sti med hovaftryk og nu og da svage spor af hjul i græsset langs vejkanten -hjul, der tilsyneladende var lige så brede som en håndflade."Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMark Twain er pseudonym for den amerikanske forfatter Samuel Langhorne Clemens (1835-1910), som blandt andet står bag klassikerne "Tom Sawyer" og "Huckleberry Finn". Mark Twain debuterede med "The Celebrated Jumping Frog of Calaveras County" og skrev sidenhen et væld af romaner, essays og faglitterære bøger. Kort før sin død skrev Mark Twain sin selvbiografi med instrukser om, at den først skulle udgives 100 år efter hans død, sandsynligvis på grund af hans meget åbenhjertige udtalelser i bogen.
Der findes kun én lov på Højgård. Den rige Birte Marie Ellekær kaldet "Enken" styrer med hård hånd sine plejedøtre Grete og Agnes. Enkens planer om at gifte Grete bort til Jesper Kilde på Kildegården, bliver dog forpurret, da den ellers så blide Grete, der i alle ting har fulgt sin mors vilje, pludseligt nægter. Hun elsker nemlig den fattige Jørgen Mose og han hende, og sammen finder de modet til at bryde med Enken. Agnete, der ikke har det samme temperament som sin søster, lader sig til gengæld lokke af sin mors løfter om velstand og anseelse og forlover sig med proprietær Nygaards søn, den charmerende, men letlevende Kaj. Men den unge, nye præst, der holder tordentaler mod Enkens magtmisbrug, tænder en ild i Agnetes hjerte og det endelige opgør lurer lige om hjørnet...Romanen blev i 1962 filmatiseret med blandt andet Peter Malberg, Malene Schwartz, Ebbe Langberg og Kirsten Saerens i hovedrollerne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.
Søren Kierkegaards "Stadier på livets vej" indeholder særdeles interessante betragtninger over manden og kvinden. "Stadier på livets vej" rummer Søren Kierkegaards længste fiktionstekst og er særdeles underholdende på trods af det indviklede emne, som Søren Kierkegaard her behandler.Den danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. ”Enten-eller”, ”Begrebet angst” og ”Frygt og bæven” er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.
Opstandelse fortæller historien om en adelsmands forsøg på at råde bod på de lidelser, han pådrog en ung tjenestepige, som han havde en affære med i sin tidlige ungdom, og som senere blev sendt i fængsel i Sibirien. Dybe følelser som skyld, vrede og anger spiller en stor rolle i romanen, men også den sociale uretfærdighed, der gennemsyrede Rusland i slutningen af 1800-tallet træder frem som et af romanens hovedtemaer.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen russiske Grev Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er bredt anerkendt som en af verdens bedste forfattere nogensinde. Han er bedst kendt for sine romaner "Anna Karenina" og "Krig og fred", men hans forfatterskab spænder også over et stort antal noveller, essays og delvist selvbiografiske værker.
Jeppe Aakjær voksede op under fattige kår i en bondefamilie. I hans senere forfatterskab kom sympatien til at ligge netop her – hos almuens arbejdende folk – og han blev i høj grad agitator for, at de fattige og bondestanden skulle have bedre vilkår. "De stille folk" samler en række af Aakjærs artikler og fortællinger, der skildrer vilkårene for denne samfundsklasse i sidste halvdel af 1800-tallet med alt hvad det indebar af elendighed, sult og uretfærdighed.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.