Bøger om 1810-1819

Napoleon Bonapartes liv var sejre og nederlag - kærlighed og had. Handlekraftig, modig og energisk, men aldrig særlig afholdt. Alligevel formåede han at blive kejser over Frankrig og nationens helt

Hvorfor var det Vesteuropa eller Nordvesteuropa, der efter middelalderen ekspanderede og blev globalt dominerende? Det er et ofte tilbagevendende spørgsmål i studiet af verdenshistorien.Mens renæssancen gav startskuddet til den globale europæiske dominans, er det ofte oplysningstidens idéverden, der bruges som begrundelse for fastholdelsen og udbredelsen af den europæiske dominans. Mens nogle af de andre civilisationer måske også kunne tilskrives elementer af en renæssance, synes oplysningstidens verdsliggjorte verdensopfattelse kombineret med et globalt udsyn og en voksende respekt for empiriske observationer at have været et helt specielt europæisk fænomen.Oplysningstiden "indrammes" af to bogudgivelser: John Lockes An Essay Concerning Human Understanding fra 1690 og Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft fra 1781.Med Oplysningens Verden ønsker Aarhus Universitet at følge op på succesudgivelsen, Renæssancens Verden, ved igen at lade de mange medarbejdere, der har arbejdet med temaer fra oplysningstiden, bidrage til Aarhus Universitets formidling af noget af den omfattende viden, universitetet producerer.

Napoleon Bonapartes liv var sejre og nederlag - kærlighed og had. Handlekraftig, modig og energisk, men aldrig særlig afholdt. Alligevel formåede han at blive kejser over Frankrig og nationens helt

Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren. Også på Innhaug, en af de mest velhavende og velholdte gårde i bygden, som ligger i Trøndelag langt oppe i Norge.Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene på Innhaug at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Første del af Anne Karin Elstads storslåede epos om folket på Innhaug er især viet datteren Oline og hendes store kærlighed.Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976. Men først i dag, 30 år efter, foreligger romanen omsider på dansk i Jan Hansens oversættelse. Folkene på Innhaug er på fire bind, som udkom over 3-4 år i Norge. Andet bind, Magret, udkom på dansk i november 2007.»Det er en fryd at læse Anne Karin Elstad. Hun ikke bare skriver bøger, hun er digter. « Olav Berkaak, Nidaros.»Anne-Karin Elstad er en skarp iagttager af familierelationer, og hun formår med en historisk distance at skabe et univers af personer med varme følelser og et temperament, der rummer tilgivelse og overbærenhed. « Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten.»Hun er en stor fortæller med en særlig evne til at skrive medrivende, til så at sige at drage læseren ind i handlingen. Få forbliver uberørt af hendes skrivekunst. « Terje Stemland, Aftenposten.

I Trøndelag, år 1818, har Oline og datteren Magret det svært, Magret får til stadighed hentydninger om, at hun ikke er andet end en horeunge. Hendes forhold til Oline gør ikke omstændighederne bedre. Oline må indse, at hun ikke længere kan beskytte Magret mod bygdefolkets hån. I løbet af skoleårene og sin ungdom fyldes Magret med trods og hævnlyst. Men også af længsel efter kærlighed og venskab.Magret er den anden bog i Anne Karin Elstads slægtsroman om folkene på Innhaug, der skildrer en familie i 1800-tallets bygdesamfund.Anne Karin Elstad fik sit gennembrud med debutromanen Folkene på Inhaug fra 1975. Romanrækken fortsatte med Magret, og herefter fulgte Nyt rodfæste og Vejene mødes, som Hovedland udgiver i 2009. Fra starten har Elstads bøger været prist for deres både folkelige og digteriske kvaliteter, de udkommer foruden i Skandinavien blandt andet i Tyskland og har opnået bedstsælger-status overalt.

Alt for ofte har danske historikere fokuseret på relationen Danmark-England i perioden 1799-1815. Det råder antologien Danmark og Napoleon bod på med en række indlæg om virkningerne af periodens dansk-franske relationer på alt fra militærteknik, kunst, arkitektur og borgeropdragelse i Danmark.Danmarks relationer til Napoleons Frankrig kulminerede med indgåelsen af den dansk-franske krigsalliance den 31. oktober 1807 på den franske kejsers jagtslot i Fontainebleau. Alliancen blev skelsættende for Danmark: Man brød en næsten 100 år lang tradition for at holde sig neutral i periodens hyppige stormagtsopgør. De danske beslutningstagere satsede helstatens eksistens.Valget af Napoleon som allieret syntes at være rationelt i efteråret 1807. København var få måneder forinden blevet bombarderet og tvunget til overgivelse af en engelsk belejringsstyrke, der havde beslaglagt orlogsflåden - nationens stolthed og sikkerhed i international politik. Napoleon så ud til at være den garant, som Danmark behøvede i et fortsat opgør med England - og i styrkeprøven med Sverige om Norge.Men Napoleon viste ikke den nødvendige interesse for at sikre Danmarks velfærd eller position i Skandinavien. Med den dansk-franske alliance fortsattes den nedgangsperiode, som var begyndt med Slaget på Reden i 1801, fortsatte med krigstilstanden med England fra 1807 og statsbankerotten i 1813, og som endte med bruddet med Napoleon og tabet af Norge i 1814.Bogen har forord af Per Stig Møller, efterord af Lally Hoffmann og rummer indlæg fra Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois, Søren Mentz, David Fumex, den svenske historiker, Lars Ericson Wolke, Thomas Lyngby, Tine Damsholt, Ulla Kjær, Kay Søren Nielsen, Hans Christian Berg, Finn Nerland, Niels Høffding og Ulrik Langen.