Bøger om 1830-1839

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

Søren Kierkegaards bror vendte ryggen til det snæversynede København og til sin fars tungsindige kristendom. I 1832 flygtede han til Amerika, hvor en gal præst blev hans ulykke.Året efter endte Niels Kierkegaards liv på et hotelværelse i New Jersey, men det kaos, der opstod i Kierkegaard-familien, havde dybereliggende årsager end hans død.Med den 20-årige Søren som familiedramaets umodne iagttager ankom pludselig en række dramatiske breve fra Amerika.Dokumenteret af hidtil upåagtede amerikanske og danske kilder fortælles her den forbløffende historie om Søren Kierkegaards bror, der ville måle sig med Søren, men døde som arbejdsløs emigrant.

Hvorfor var det Vesteuropa eller Nordvesteuropa, der efter middelalderen ekspanderede og blev globalt dominerende? Det er et ofte tilbagevendende spørgsmål i studiet af verdenshistorien.Mens renæssancen gav startskuddet til den globale europæiske dominans, er det ofte oplysningstidens idéverden, der bruges som begrundelse for fastholdelsen og udbredelsen af den europæiske dominans. Mens nogle af de andre civilisationer måske også kunne tilskrives elementer af en renæssance, synes oplysningstidens verdsliggjorte verdensopfattelse kombineret med et globalt udsyn og en voksende respekt for empiriske observationer at have været et helt specielt europæisk fænomen.Oplysningstiden "indrammes" af to bogudgivelser: John Lockes An Essay Concerning Human Understanding fra 1690 og Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft fra 1781.Med Oplysningens Verden ønsker Aarhus Universitet at følge op på succesudgivelsen, Renæssancens Verden, ved igen at lade de mange medarbejdere, der har arbejdet med temaer fra oplysningstiden, bidrage til Aarhus Universitets formidling af noget af den omfattende viden, universitetet producerer.

I Trøndelag, år 1818, har Oline og datteren Magret det svært, Magret får til stadighed hentydninger om, at hun ikke er andet end en horeunge. Hendes forhold til Oline gør ikke omstændighederne bedre. Oline må indse, at hun ikke længere kan beskytte Magret mod bygdefolkets hån. I løbet af skoleårene og sin ungdom fyldes Magret med trods og hævnlyst. Men også af længsel efter kærlighed og venskab.Magret er den anden bog i Anne Karin Elstads slægtsroman om folkene på Innhaug, der skildrer en familie i 1800-tallets bygdesamfund.Anne Karin Elstad fik sit gennembrud med debutromanen Folkene på Inhaug fra 1975. Romanrækken fortsatte med Magret, og herefter fulgte Nyt rodfæste og Vejene mødes, som Hovedland udgiver i 2009. Fra starten har Elstads bøger været prist for deres både folkelige og digteriske kvaliteter, de udkommer foruden i Skandinavien blandt andet i Tyskland og har opnået bedstsælger-status overalt.

Året er 1834. Magret, Olines "uægte barn", er blevet voksen. Anne Karin Elstad følger hende videre i forholdet til sønnen Mons og manden Erik. Som så mange andre flytter Magret og Erik fra bygden for at forsøge at klare sig bedre andre steder. De har købt en gård på Møre-kysten, og det er deres fælles slid og indsats her, deres vilkår som tilflyttere og ikke mindst deres ægteskabelige samliv, som denne roman handler om.Ægtefællernes forhold til hinanden kompliceres af, at det er Eriks bror, Johan, som er den biologiske far til Mons. Erik forsøger at tilgive Magret og tage Mons til sig som sin egen søn, mens Magret ikke har de følelser for Erik, som hun burde have. En dag dukker Johan op ved Møre-kysten, og gamle lidenskaber blusser op igen. Personernes tanker og følelser er i højsædet i skildringen af Magrets og Eriks kamp for at bevare en tålelig tilværelse mellem lidenskab og nødvendighed, en kamp, som bliver dem påtvunget af det barske liv på nåde og barmhjertighed af naturens luner. Anne Karin Elstads forfatterskab er berømt for sine detaljerede og indlevede kulturhistoriske skildringer, som også er rigt repræsenteret her.Et nyt rodfæste er tredje bind i romanserien om Innhaugsfolket. De andre er Folkene på Innhaug, Magret og fjerde og sidste bind er Vejene mødes.