Bøger om 1864

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression. Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet. Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv. For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.

Den danske Krigstelegraf - Telegraftroppernes udvikling indtil 1. Verdenskrig. Under englandskrigene 1801-1814 blev der benyttet optisk telegraf. Da det teknologiske grundlag var til stede, blev en elektrisk felttelegraf indført. Den fungerede i 1864 krigen. I 1867 blev det første telegrafkompagni formeret. Det betjente sig af elektrisk telegrafering, men hurtigt også af signalering med signalflag og andre optiske signalmidler. Dertil kom brevduer og ballontjeneste. I 1895 genindførtes kystsignalstationerne fra englandskrigene, nu blot med elektrisk signalforbindelse til baglandet. Telegraftroppernes historie op til 1. Verdenskrig beskrives ledsaget af ca. 200 samtidige illustrationer. Samtidig beskrives livet omkring Telegrafkompagniet – herunder et mytteri ved Ingeniørregimentet i 1893.

Hvornår blev noderne til den berømte “Elverhøj” trykt? Hvem bragte den udskældte avantgarde til Danmark? Og hvordan tegner landskabet sig for den nye musik komponeret i dag?Otte musikeksperter tegner med stor indsigt et portræt af Danmarks klingende kulturhistorie.De beretter om komponister og værker fra fortid og nutid og kaster et særligt blik på den eksperimenterende side af klassisk musik.Musikalske aftryk er en fortælling om dansk tonekunst gennem 150 år.Edition·S blev grundlagt som nationalt projekt efter nederlaget i 1864 og har lige siden været en institution med det formål at udbrede både de kønne og de mere krasse sider af dansk musik.

I 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland fejres 2020 som et kulturelt venskabsår. Hvorfor så en bog om krige?Gennem de seneste to århundreder har forholdet mellem landene ikke kun været kendetegnet ved venskab og fredelige forbindelser. Med til historien hører i høj grad også krige og konflikter: fra Første Slesvigske Krig i 1848 frem til Tysklands besættelse af Danmark 1940-1945. Krigene har påvirket hverdagslivet, den kollektive erindring og dansk national selvforståelse. Og de præger os stadig i dag.Litteratur, billedkunst, film og populærkultur fra hele perioden vidner om et grænsesprængende kulturelt fællesskab. Skandinaviske, tyske og amerikanske eksperter forklarer hvordan.

Provst Jens Mathias Lind Hjort (1824-1899) giver et levende billede af dagliglivet i Tønder provsti, som i 1864 også omfattede store områder i det nuværende Sydslesvig, i de to første, hektiske måneder - februar og marts - inden det for alvor gik galt for Danmark med slaget ved Dybbøl den 18. april 1864.Provst Hjorts indberetnings overordnede mål er en beskrivelse af embedsmændenes forhold, såvel de gejstlige som de administrative og skolelærerne, men rummer også en detaljeret beskrivelse af den brede befolknings forhold - hvem var dansksindede og hvem tysksindede? Forholdet til de udenlandske, preussiske og østrig/ungarske tropper. Rømningen af Dannevirke og de danske troppers bevægelse.

Den dansk-tyske krig 1864 fik fatale følger for Danmark, og for de soldater og civile, der blev berørt.I dette undervisnings materiale veksles der mellem kronologi og tema. Forhistorien trækkes op, fronter, slag og tilbagetrækning behandles, og der redegøres for krigens følger.Kilder som soldaterbreve og krigens stærke billedside lægges til grund for elevernes analysearbejde. Der lægges vægt på både den nationale, international og personlige historie.