Bøger om 1890-1899

★★★★★★ – Kristeligt DagbladStrindberg skrev Inferno på fransk i løbet af syv uger i 1897 på grundlag af de dagbogsoptegnelser hand havde ført gennem tre år. Inferno er beretningen om nogle år "i helvede", hvor Strindberg gennemgår en dyb sjælelig krise og hvor hans liv er som et laboratorium.Skuepladsen er Paris. Strindberg har forladt kone og barn med en følelse af at have brændt alle broer, samtidig med at han føler lede ved bohemelivet og overvejer "at vende poesien ryggen". Han kaster sig ud i naturvidenskabelige studier og eksperimenter og er besat af tanken om at fremstille guld.Hvor Strindberg tidligere betragtede sig som frontkæmper for det moderne, er Inferno præget af en vending indad, af introspektiv fordybelse og religiøs søgen. Hans sind er åbent for alt det der sker omkring ham; han eksperimenterer, fortolker, ser tegn alle vegne og skriver i en impressionistisk stil som foregriber den moderne autofiktion.

1890’erne. Guldfeberen raser i Klondike. Buck, et velvoksent gadekryds, bliver stjålet fra sine velhavende ejere og sit behagelige liv og fragtet til Alaska for at tjene som slædehund.På turene over de frosne floder, mellem lejrenes snedriver og i de dybe skove stifter han bekendtskab med en brutal verden, hvor kun de stærkeste overlever. Her gælder loven om kølle og tand, og hverdagen i hundespandet er en kamp på liv og død. Men naturen kalder på Buck og vækker hans instinkter, og gennem prøvelser og modgang lærer han at tilpasse sig, overleve – og leve.Når naturen kalder er en barsk, men også smuk roman om heltemod, overlevelse og det vilde, der bor i os. Den udkom i 1903 og er siden da blevet genudgivet og filmatiseret et utal af gange, og i dag har den status som en af verdenslitteraturens mest­ læste og el­skede klassikere.Jack London (1876-1916) blev født i Californien og havde allerede som teenager set mere af verden og dens strabadser, end mange får set på et helt liv. Han har været både østerspirat, sømand, sæljæger, vagabond og guldgraver i Klondike under Guldfeberen 1896-1899. Når naturen kalder udkom i 1903 og blev Londons første bestseller.

Den humoristisk fortælling om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. En ordentlig gang satire for dem som kan, vil og tør...

I "Glade dage i Kronprinsessegade" fortsætter Benjamin Jacobsen sin humoristiske fortælling om en familie i det danske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. Benjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958. "Befriende. En menage uden lige og en perlekæde af lystige indfald. Den rene vederkvægelse." -Bris, BT "Benjamin Jacobsens fiktive erindringer fra Christian IX’s København er fulde af barokke episoder, skalkestykker og skarnstreger. Benjamin Jacobsen er en sjovskribent og hans bog vil være guf for grinebidere."

" – Skaf mig den seng bort – ud af huset, nu! Pigen måbede.– Sengen er overflødig. De kan gøre med den, hvad De vil, når den blot kommer bort. Min mand er rejst!"Fru Bøggild er blevet forladt af sin mand og må nu klare sig alene med sine tre milde og nysgerrige døtre Marthe, Anina og Benthe. Faderen havde været børnenes følelsesmæssige anker, og den opgave påtager den syv-årige Marthe sig nu i forhold til de mindre søskende. Men da hun bliver 14, gifter moderen hende bort, og ulykken begynder for pigen."Lillemor" er en brevroman, hvor fortælleren på skift er Fru Bøggild, døtrene og Bøggilds fætter Kasper Fangel. Det er en roman om kvinder, der vokser op i 1800-tallets Danmark, hvor en kvinde forventedes at gifte sig og lade manden bestemme over sig.I "Lillemor" og også i romanen "Barnet" fandt Karin Michaëlis frem til sin intime brevfortællestil og viser en af de mest indtagende sider af sit forfatterskab: i sine levende og varme psykologiske portrætter af unge piger og modne kvinder og skildringer af deres ønsker og drømme.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning."På hver side af de blade, hvoraf bogen består, finder man de tindrende enkeltudtryk, hvori alene den fødte digter mægter at fæstne sin tanke. Med en beundringsværdig fantasiens styrke er det fra første færd udkastede billede fastholdt i følelse og stil. Et digterværk tilmed, hvis ydre succes er på forhånd givet. Den store læseverden vil hurtigt flokkes om denne bog". – Herman BangKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet

Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.

Pikante og romantiske postkort 1880-1920 er en unik samling af smukke, skægge og frække postkort fra dengang postkortet var nyt.Mange bringes i serier som scener fra en stumfilm. Andre er hentet fra politiets arkiv med beslaglagte og forbudte billeder.

At der findes en berømt skagensmaler, der aldrig er blevet beskrevet i den danske kunstlitteratur lyder utroligt. Men den er god nok. Søren Emil Carlsen blev født i København og blev uddannet på kunstakademiet. Da han var midt i tyverne emigrerede han til Amerika.Efter mange trængsler lykkedes det ham at slå overbevisende igennem på den amerikanske kunstscene. På grund af sin succes som maler havde han økonomisk mulighed for at rejse til Danmark adskillige gange i sit liv. Når Carlsen var hjemme, opholdt han sig hovedsageligt på Skagen. Der udførte han utallige studiebilleder som han senere omsatte til færdige malerier i sit fornemme atelier på Manhattan.Carlsen blev mest berømt for sine opstillinger og marinebilleder. Han er stadig et stort navn i USA, repræsenteret på landets fineste museer. Bogen indeholder talrige reproduktioner i farver af kunstnerens bedste malerier.

Sui Sin Far (pseudonym for Edith Maude Eaton, 1865-1914) er intet mindre end historiens første asiatisk-amerikanske forfatter.Hendes historier beskriver livet blandt kinesiske immigranter i Canada og USA. Det gennemgående tema er, hvordan man finder sig til rette mellem to kulturer - den amerikanske og den kinesiske. Sui Sin Far skrev ganske enkelt for at skabe mellemmenneskelig forståelse.Foruden et udvalg på ni noveller rummer I de fries land det selvbiografiske essay Blade fra en eurasiers mentale portfolio fra 1909, hvori Sui Sin Far beskriver sine egne oplevelser med racisme og fordomme. Essayet står endnu den dag i dag som en af amerikansk litteraturs stærkeste og skarpeste vidnesbyrd om det vanskelige i at skabe og opretholde en flerkulturel identitet.Det er første gang, Sui Sin Fars tekster oversættes til dansk.Med indledning af historiker Mara Cherkasky.

Anden del i den humorspækkede serie om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede.Midt i en klunketidBenjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958.

I kunstnerkolonien og badebyen Skagen kom fotografiet hurtigt til at spille en betydningsfuld rolle. Byens seværdigheder skulle i feriealbummet, festdagen skulle markeres og for kunstnerne gjaldt det om at fastholde stemninger, lysvirkninger og komplicerede opstillinger af personer. I bogen præsenteres Skagens fotografer omkring forrige århundredskifte med hovedvægten lagt på den særdeles habile amatør, driftsbestyrer H. P. F. Lundsteen, som i 1890'erne lavede nogle helt fremragende optagelser af scenerier, folk og begivenheder. Lundsteen var med da banen blev indviet i 1890, da redningsmand Lars Kruse blev begravet i 1894 og da 'Stockholm' strandede i 1895. Også malerne benyttede sig af Lundsteens evner, så hans efterladte negativsamling er ikke blot lokalhistorisk, men også kunsthistorisk yderst interessant.

"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.

Vi er på Sydfyn og året er 1886. Den unge pige Kirsten skal snart tjene i præstegården. Der bor Morten som hun næsten er kæreste med. Men de to unges kærlighed bliver opdaget og Kirsten tvinges bort fra sognet. I protest mod uretten og for at finde trøst i sit eksil på Hjortø søger hun ind i en pietistisk farvet religiøsitet. I København opgiver Morten sine teologiske studier og læser til læge.I Kirstens hjemsogn får præsten stadig sværere ved at leve med en hemmelighed som han deler med sin kone. Og en ung mand ved navn Thormod dukker op og påstår at være præstens søn. Men hvem er egentlig far til Thormod?Kirsten bliver gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok. En bliver kommunist en anden nazist og en tredje nyreligiøs. I baggrunden drager historien forbi som et levende tæppe mens det moderne Danmark bliver til.

Th. W. Adorno udgav sin bog om Gustav Mahler i 1960, og den er med sine banebrydende indfaldsvinkler et centralt værk i Mahler-forskningen. Den indskriver sig som et led i Adornos formulering af det modernes projekt og udgør sammen med Wagner og ´Den ny musiks filosofi´ tyngdepunktet i hans musikteoretiske forfatterskab.