Bøger om 1900-1999

Karsten Sand Iversen er først og fremmest kendt som oversætter af bl.a. Elias Canetti, Robert Musil, William Faulkner, Olof Lagercrantz og Sara Lidman, men også hans klumme Skyggebiblioteket i Litteraturmagasinet Standart har mange taknemmelige læsere. Ligesom arkæologerne finder skatte på marken der hvor de store maskiner har høstet, har Karsten Sand Iversen gennem Skyggebiblioteket gået på opdagelse i verdenslitteraturen og kastet lys over forfattere og værker som de færreste har hørt om, end sige læst. Forfatterskaber som af sproglige eller politiske grunde, men sjældent af æstetiske, ikke har funder vejen til Danmark. Siden 1995 er det således lykkedes Karsten Sand Iversen at gøre opmærksom på en række ukendte forfatterskaber af høj kvalitet, bl.a. den franske romanforfatter Emmanuel Bove, som siden hen også danske læsere har fået glæde af. I den foreliggende samling litteraturhistorier er det imidlertid Europas mørke hjerter der opsøges: øst- og centraleuropæiske forfattere og som alle berørtes af det 20. århundredes store katastrofer. Flertallet af de behandlede forfattere, hvoraf mange naturlig nok er jøder, er hverken oversat til dansk eller kendt af andre end en inderkreds af specialister. De to store undtagelser er polakken Bruno Schulz, hvis fortællinger Kanelbutikkerne findes på dansk, og sloveneren Ivan Cankar som kendes fra romanen En mand og hans ret. Med Skyggebiblioteket rokker Karsten Sand Iversen ved den etablerede litteraturhistories verdensbillede, ligesom han nærer et forfængeligt håb om at pirke til vaner eller fordomme hos såvel forlæggere som læsere ved at vise at verden er stor og mangfoldig, at vi kunne berige vores litteratur og vores liv hvis vi forsøgsvis vendte blikket i nye retninger. Inspireret af Italo Calvinos ord har Sand Iversen så at sige samlet et spændende, forunderligt og læseværdigt bibliotek af de 'apokryfe', de 'skjulte' bøger.Man kan læse Skyggebiblioteket som det første bind i en alternativ litteraturhistorie. Når Sand Iversen har valgt genrebetegnelsen Litteraturhistorier skyldes det at artiklerne nok delvis er litteraturhistoriske, men tillige former sig som fortællinger fra litteraturen og historien. Alle historier i bogen er omarbejdede, udvidede og nyskrevne med henblik på bogudgivelse.

"Sjælens ingeniører" behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det.Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne.Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.

De to første bind af Danske Bystudier beskrev byerne i en tid, da de var del af et langt større omgivende landbrugssamfund. Med industrialiseringen indledtes en proces, der førte frem til, at rollerne blev byttet om mellem land og by. Den moderne by blev skabt i denne proces. Tredje bind af serien fortæller om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.

I dag betragtes antikken som en stivnet tradition, men rent faktisk har den antikke kultur inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterer noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har virket som en kreativ og inspirerende kraft i Europa, netop fordi den har modsagt mange tidsaldres forestillinger. Den har vist europæerne, at det velkendte kan tænkes anderledes. Antikken var - og er - både fremmed og moderne.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati?Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år.

Religion står i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig med at stadig flere søger mening og vejledning i religiøse kontekster, traditionelle såvel som alternative. Folkekirkerne står tomme om søndagen, men kirkegårdenes gravsteder pyntes op med lys og religiøse symboler. Mange sætter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsøger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersøgelser af en sådan religiøsitet, som er løsrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gør mennesker religiøse, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfældet for mange i dag var det religiøse for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiøse søgte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og præsenterer samtidig et levende forskningsområde ved at samle de mest fremtrædende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.

En række både yngre og ældre idehistorikere går på kryds og tværs i Sløks forfatterskab i artikler om renæssancen, det religiøse sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Sløk, der hermed for første gang bliver tilgængeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstændig Sløk-biografi med bøger, artikler og interviews.

Radiumstationen i Århus har eksisteret i næsten 100 år og er opkaldt efter stoffet radium, ´det vidunderlige stof´«. Det meget kostbare radium blev importeret fra udlandet, og virkningen viste sig at være en lille revolution i behandlingen af kræftsygdomme på et tidspunkt, hvor behandlingen overvejende var kirurgisk. Ikke desto mindre var personalet ikke opmærksomme på stoffets skadelige bivirkninger, og mange forbrændte hænderne, mistede fingre eller fik alvorlige blodsygdomme, mens nogle få faktisk mistede livet.Det vidunderlige stof er en rigt illustreret bog om de vilkår patienter og personale på Radiumstationen har været underlagt siden grundlæggelsen i 1914 og fortæller om den udvikling, behandlingen af kræftsygdomme og kræftsygeplejen har gennemgået, siden dengang man troede, at kræft var smitsom.

En grundbog, der gennemgår arkitekturstrømningernes gennemslag i de nordiske lande. Gennemgangen af tidernes arkitekturstrømninger viser en enhed og en forskellighed, der kan være vanskelig at tolke i Norden. Set udefra forekommer den nordiske arkitektur imidlertid homogen. Flere end 1000 illustrationer underbygger forfatterens synspunkter.

-

Et udvalg af William Louis Sørensens (1942-2005) kunstneriske produktion fra 1963 med indledninger af ham selv

Essays bliver født i tidsskrifter magasiner eller i avisernes kronikspalter. Kun i sjældne tilfælde opstår eller ender de i bøger. I denne antologi er samlet mere end 30 markante men ofte upåagtede essays fra de sidste ca. 100 års kritiske essayistik i Danmark - fra Georg Brandes til i dag.Kritiske essays - fra den danske kulturdebat er et litteratur- og kritikhistorisk udvalg af fremragende essays der ikke bare repræsenterer den tid de er skrevet i men som i kraft af det samfundsmæssige engagement der er deres brændstof tillige taler til hinanden og til nutiden. De udvalgte skribenter udgør imidlertid ikke nogen kanon deler ej heller nogen bestemt politisk holdning men har - fra Johannes V. Jensen over Poul Henningsen Karen Blixen Elsa Gress Villy Sørensen Klaus Rifbjerg Henrik Stangerup til Suzanne Brøgger Jens Christian Grøndahl og Carsten Jensen - brugt essayet som et fristed for intellektuel refleksion polemik kulturkritik og samfundsdebat.

En stor del af det tyvende århundredes filosofi skyldes receptionen af Martin Heideggers hovedværk Væren og tid, der må betegnes som en filosofisk klassiker. Allerede nu kan der tælles tre generationers receptions- og virkningshistorie - og vi kan endnu langtfra overskue konsekvenserne af den stigende indflydelse, som Heideggers tænkning har fået og bliver ved med at få. Heidegger i relief samler ni strejftog gennem Heideggers tænkning. De præsenterer hver især en mulig tilgang til Heidegger, med Væren og tid som omdrejningspunkt, og tilsammen tegnes der hermed et billede af internationaliseringen af Heideggerforskningen i Danmark.

Giorgio Agamben (f. 1942) er en af den samtidige europæiske filosofis mest centrale skikkelser. Denne bog indeholder en gennemgang af en række af de væsentligste temaer i Agambens tænkning: biopolitik, sprog, potentialitet, undtagelsestilstand og vidnesbyrd.Derudover indeholder bogen oversættelser af fire tekster af Agamben: ´Noter om gestus´, ´Sprogets idé´, ´Hinsides menneskerettighederne´ og ´Livsform´.

Genkomster belyser forholdet mellem politik og religion i en palæstinensisk-israelsk sammenhæng. En sammenhæng fyldt med brudflader og konflikter. Bogen kan forhåbentlig være med til at skabe et overblik over det virvar af begivenheder og fortællinger om helte og skurke, der trives i den mellemøstlige konflikt.Indeholder artikler af Peter Lodberg, Knud Jeppesen, Naim Ateek, Mitri Raheb, Kirsten Jørgensen, Jakob Egholm Feldt og Torben Rugberg Rasmussen. »Særdeles aktuel bog, der giver indblik i baggrunden for mange af de konflikter, der findes mellem Israel og Palæstina – og dermed også om konflikterne mellem hele den arabiske verden og Israel ... Dette er en vigtig bog. Den er ikke skinger på nogen måde. Situationen kunne ellers godt lægge op til mange og store ord. Her har ordene adresse, og når man lægger bogen bort, så har man været med inde i konflikter, som synes at være uløselige, og man har læst om et folk, der ikke har nogens agtelse, og som i øvrigt indbyrdes er så uenige, at det er ubærligt.« Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken i København

Bogen følger de mange flygtninge- og indvandrerstrømme, der i perioden kommertil Danmark - som oftest af bitter nød eller tvunget af krige og forfølgelser.Bogen kaster nyt lys over et specielt stykke Danmarkshistorie. I alt er 21 vidt forskellige grupper og deres møde med Danmark dokumenteret.

Beskriver atomfysikeren Niels Bohrs (1885-1962) filosofiske tankegang, som havde nær tilknytning til fysik og biologi

To måneders rejse til en radikalt anderledes kultur. Et umuligt fremmedsprog og ukendte sygdomme. Invasioner, borgerkrige og en ikke altid imødekommende lokalbefolkning. Det var forholdene for den lille flok danskere, der følte sig kaldet til Kina. De tog af sted med store drømme: de ville omvende 400 millioner kinesere. Historien om de danske missionærers liv og virke i Nordøstkina (Manchuriet) i første halvdel af 1900-tallet er en spændende og indsigtsfuld beretning om et stykke danmarkshistorie i det fremmede, der er ukendt for de fleste i Danmark. Det var en lille gruppe danskere med et ukueligt gå-på-mod i en tid, hvor både Kina og resten af verden undergik kolossale forandringer. Sinologen Simon Rom Gjerø har gennem et større research-arbejde samlet et stort antal hidtil uudgivne kilder og billeder, samt interviewet missionærer og deres efterkommere. Historien bliver vakt til live igen når han fortæller om missionærernes dagligdag, rejser, strabadser, samt små og store triumfer i Kina, før kommunisternes magtovertagelse satte et definitivt punktum for deres arbejde i landet.

Denne jubilæumsbog om Høng-Tølløse Jernbane er ikke alene en komplet gennemgang af banens historie og rullende materiel, men også et smukt bogværk præget af mange flotte billeder.

-

"500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde" indleder med fortællingen om det gamle Gislefaellae – det hus af munkesten, som Torben Oxe overtog i 1541. Bogen leder os derefter gennem udviklingen af renæssancehaverne, barokhaverne, og landskabshaverne ved Gisselfeld – helt frem til haven i vor tid, og videre endnu: med tanker om havens fremtid. Det er en enestående have. Udformningen af terrænet er feltherren Hans Schacks mesterværk fra perioden 1671-1676. Et hundrede år senere inspirerede dette landskab til en af de første romantiske haver i Danmark, anlagt af stiftelsens første overdirektør Frederik Christian greve af Danneskiold-Samsøe. Den første spæde begyndelse til denne have var samtidig med Frederik V’s arbejder i krogene af Fredensborghaven. Derefter udvikledes Gisselfeldhaven i fuldt flor samtidig med Frederik VI’s nyanlæggelse af Frederiksberg Have, Bülows have på Sanderumgaard og Calmettes Liselundhave. Foruden de mange historiske personer, som har tilknytning til haven, har mange digtere færdedes i disse skønne omgivelser – de mest kendte af dem er nok N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen. Da Gisselfeld er en stiftelse, og før det har haft så betydningsfulde ejere, at deres arkiver er bevaret på Rigsarkivet, er der særdeles gode muligheder for at følge århundreders udvikling i Gisselfelds have og bygninger. Det er både meget spændende og ret usædvanligt, at man kan tidsfæste jordarbejder og plantninger foretaget i én have gennem 400 år. For de seneste 100 år er arkiverne ikke tilgængelige, men ved samtaler med gartnere og andre med tilknytning til Gisselfeld, er det alligevel lykkedes for Annie Christensen at klarlægge udviklingen i haven for denne periode. ”500 år i en dansk have – tusinder af hænders arbejde” er særdeles rigt illustreret med gengivelser af malerier, stik og tegninger, ældre kort og haveplaner, ældre sort-hvide fotografier, samt talrige nutidige farvefotografier fra haven og området omkring Gisselfeld. Områdets udvikling tydeliggøres ved en række nytegnede kortskitser– disse er for årene 1541, 1575, 1669, 1676, 1778, 1823 og 2000. Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”Haverne – dengang” (1999).

Palle Nielsen (1920-2000) var en af de største grafiske kunstnere og tegnere i sin generation. Han arbejdede i den europæiske grafiske tradition, beherskede alle det grafiske håndværks teknikker og valgte frit mellem dem, så de passede til hensigten med det udtryk, han søgte. Han skelnede mellem de spontane teknikker som raderinger og litografier og de tidskrævende, træsnit og linoleumssnit, hvor materialet gjorde fysisk og psykisk modstand. Han var selvlært i alle teknikker og trykte sine ting selv, nummererede dem aldrig og solgte dem fra begyndelsen af tresserne kun gennem Clausens Kunsthandel. Palle Nielsen var også, hvad der er mindre kendt, en fin essayist og en fremragende sprogbruger, hvis kendskab til både det talte og skrevne sprog kan aflæses i hans serier, hvor han udviklede en særlig dialektik mellem billede og tekst. Hans produktion var enorm, og bogens hensigt er at skabe en sammenhæng mellem værkets forskellige dele på grundlag af de temaer, som Palle Nielsen med stor konsistens behandlede gennem hele sit lange liv. I skildringen af denne indre og ydre sammenhæng mellem det grafiske udtryk og dets hensigt er der lagt mindre vægt på dets forankring i hans biografi, som allerede er grundigt fremstillet af Kristian Romare i tæt samarbejde med Palle Nielsen selv, men mere vægt på billedanalyserne og analyserne af det narrative indhold i serierne. De mange tekster, essay, foredrag og det store undervisningsmateriale han efterlod, er givet en fremtrædende plads til belysning af det, der blev Palle Nielsens mest skelsættende bidrag til dansk kunst: Hans tegnede og trykte serier. Palle Nielsen udtrykte sig i billedrækker, som enten havde en historie at fortælle eller en associativ sammenhæng, men altid en bestemt hensigt, som ikke blot var at skabe et billede, men også et budskab. At forsøge at efterspore, hvad dette budskab egetlig er, og beskrive hvordan Palle Nielsen udtrykker det i billedsproget, er bogen egentlige hensigt. (uddrag fra forfatterens forord) Se også bogen om hans hustru Elsa Nielsen: ”Elsa Nielsen – Akvarel, tegning, grafik” (EAN 9788772459585)

Bogen indeholder dels en musikfaglig beskrivelse af blues, dels en skildring af bluesmusikkens miljø og samspillet med det omgivende samfund.Bogen er forsynet med talrige node- og teksteksempler, og fremstillingen får liv og perspektiv gennem inddragelse af en række vedkommende fotos og spændende kildetekster i form af citater fra musikere og andre, som deltog i og fulgte udviklingen på nærmeste hold.

Filosofi og Videnskab tager udgangspunktet i den positive opfattelse af videnskaben, som var dominerende i det tyvende århundredes første halvdel.På trods af en samtidig kritik af den positivistiske tankegang, er det først med en historisk og samfundsmæssig orienteret kritik fra omkring midten af det tyvende århundrede, at et mere nuanceret syn på videnskaben vinder indpas.Bogens udvalgte tekster følger kronologisk denne historiske udvikling. Desuden har teksterne et fælles udgangspunkt i de traditionelle filosofiske diskussioner om, hvad viden og erkendelse er.Bogen er velegnet til undervisningen på alle ungdomsuddannelser.

Er USA og Europa ved at glide fra hinanden? I bogen vurderer landets førende forskere, politikere og kommentatorer det fremtidige forhold mellem USA og Europa - og konsekvenserne for såvel verdenssamfundet som for Danmark. Det er den første samling af helt aktuelt materiale fra det storpolitiske magasin RÆSONs website - med artikler af Mikkel Vedby Rasmussen, Lars Erslev Andersen, Morten Valbjørn, Bjørn Møller, Sten Rynning, Hans Branner, Ulla Holm, Mogens Lykketoft og Peter Kurrild-Klitgaard - og interviews med Hans Engell, Bertel Haarder, Mimi Jakobsen, Hans Mouritzen, Jann Sjursen, Lykke Friis, Tonny Brems Knudsen, Tøger Seidenfaden, Jørgen Ørstrøm Møller, Poul Villaume, Niels Helveg Petersen, Ole Wæver, Jørgen Dragsdahl, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind, Mona Sheikh, Christopher Caldwell og Stanley Hoffmann.De færreste tør påstå, at de ikke blev overraskede over hvor dramatisk uenigheden udviklede sig i opløbet til krigen mod Saddam Husseins Irak. Nogle garanterer, at konflikten var overfladisk: at begivenhederne var en mærkelig undtagelse og at Den Vestlige Verden snart vil ligne sig selv igen. Mens andre insisterer på, at forløbet kun har udløst konflikter, som har været længe undervejs: at Den Kolde Krigs alliance mellem de to kontinenter var midlertidig og er dømt til at smuldre væk i de kommende år. Fordi forskellene - indenrigs- som udenrigspolitisk - trækker europæere og amerikanere i hver deres retning.

Et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.

«Louisiana er ikke en stat. Det er et tredjeverdens land,» har James Lee Burke sagt, og det var før, orkanen Katrina satte ind og blæste hans hjemstat sønder og sammen. Burkes længe ventede behandling af ødelæggelserne i Louisiana og Mississippi under og efter Katrina kan her blandt andet læses i titelnovellen Jesus på dybt vand, der også tematiserer Irak-krigen.Bogens 11 intense fortællinger om USA bærer vidnesbyrd om de værste og bedste sider i mennesket og indkredser USA´s moralske forfald set gennem en række inspirerede punktnedslag i USA´s historie og geografi: fra de optimistiske 50´ere til Vietnamkrigen, fra Louisianas multietniske slumkvarterer til de øde, skovklædte bjergegne i Montana. Skyggesiderne ved en af verdens stærkeste økonomier udstilles nådesløst gennem et syndflodsmæssigt landskab, hvor regeringens redningsindsats spiller fallit - over for økonomiske nedskæringer og kriminelle bander, der skyder med skarpt efter redningshelikopterne. Imens en handlingslammet præsident ser passivt til ud af vinduet fra et Airforce One, der ikke tør lande. Andre fortællinger udspiller sig i 40´erne og 50´erne og er baseret på Burkes egne oplevelser fra sin barndom ved Golfen i Lousiana og i Texas. Fællesnævneren for historierne er, at James Lee Burke beskriver verden og USA ud fra sin egen livshistorie.

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en ´uægte´ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.