Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Anton er bare så træt af mor. Hun taler kun om ost eller kysser på Pappa ovre fra Pappas Pizza, og nu er hun også begyndt at synge opera. Samtidig skal Anton passe klassens nye lama, der er brugt og ikke kan spytte. Derfor stikker Anton af hjemmefra sammen med sin bedste ven Molly og tager ud på et vildt eventyr, hvor de både møder en fiskehandler med rottehaler, en dansende bankdirektør, inden de til sidst står ansigt til ansigt med Mors gamle ven Antonio Gekko, som har en forfærdelig plan, der bare må forhindres …Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.
Tolv fortællinger om den initiativtige ko Mor Muh og hendes noget mere tilbageholdende ven Krage. Mor Muh cykler, fisker, danser ballet og tager til byen og går på biblioteket.
Familien Fisker er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I FAMILIEN FISKER FÅR FERIEFLIP skal familien på sommerferie på Bornholm. Da Kasper mister bilnøglerne, overtaler han Stephanie og børnene til at gå hele vejen rundt om øen! Næsten alt går galt, men familien giver ikke op, før de har haft verdens fedeste ferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier. Kan du finde Baldur? Han har nemlig gemt sig på bogens sider, den frækkert!
Selvom mennesket er det klogeste dyr på planeten, ender vi ofte i slagsmål. Stenalderfolk slog hinanden i hovedet med stenøkser, og riddere pakkede deres kroppe ind i tykke rustninger, for at undgå fjendens lanser. I tusindvis af år har forskellige krigere set dagens lys. Alle har været eksperter i lige netop deres egen måde at kæmpe på. Samuraierne udviklede ekstremt skarpe sværd og imponerende bambus-rustninger. Vikingerne spiste giftige svampe, som fik dem til at gå amok, mens ninjaerne sneg sig lydløst gennem natten. Men hvem var krigerne egentlig, og hvordan lykkedes det dem at udkonkurrere deres fjender? Glæd dig til at blive klogere på romernes fantasifulde skjold-borge, usynlige ubåde, blodtørstige pirater og meget mere!I Kristian på sporet af krigere skal vi høre om alt fra moderne soldater med nattesyn til Hannibal, der rejste over alperne med sine krigselefanter. Vi skal se nærmere på de mange bunkere, der ligger begravet i sandet på Danmarks vestkyst og vi skal til hest med en cowboy.Kristian på sporet af krigere er sjette bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.
Arn og Birka er bror og søster. De har to griffe.I dag skal Arn fodre dem. Men Arns grif Akva er syg. Akva skal have solurt. Uden solurt vil den dø. Arn og Birka må flyve til Satos land Grolan for at hente solurt. Men mange farer lurer i Grolan.Får Arn fat i solurt til Akva? Og kan han nå at redde den?
Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Efter et stormvejr er stranden i Elvestad fyldt med skrald. Men Tilde og Oliver og hunden Otto finder også en masse nye gummistøvler. Meget mystisk! Og spor efter et gammelt skib med en guldskat! Kan de to ting mon hænge sammen? Jørn Lier Horst er tidligere politiefterforsker og en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er han kendt for sin krimier for voksne, William Wisting-serien, men i Norge er hans krimier for børn også et kæmpehit. Hans Jørgen Sandnes er en illustrator og animator og står bag en lang række norske børnebøger og tegnefilm.
Læs 20 minutter om dagen er et selvlæsnings-samlebind med syv historier.Hver historie kan læses på cirka 20 minutter, og bogen indeholder en forældreguide med vejledninger og tips omkring læsning.Læsning udvikler blandt andet koncentrationsevnen og empatien.
Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. En værre lurifaks er på færde i Elvestad - en, der driller og laver løjer med indbyggerne i den lille by. Men det er ikke længere skægt, da folk i byen også begynder at miste deres punge - og hvad værre er, så har tyven også fået fingrene i koderne til deres kreditkort. Det bliver en sag for Tilde, Oliver og hunden Otto - at afsløre den smarte lommetyv, men hvordan lurer man en lurifaks? "Humørfyldte krimier med gode små mysterier og en række fine, indimellem sjove, og farveglade illustrationer, der passer til historierne. Bøgerne vil glæde en række nye krimilæsere." - Bibliotekernes lektør JØRN LIER HORST er tidligere politiefterforsker og en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er han kendt for sin krimier for voksne, William Wisting-serien, men i Norge er hans krimier for børn også et kæmpehit. HANS JØRGEN SANDNES er en illustrator og animator og står bag en lang række norske børnebøger og tegnefilm.
Nanna og Luna er bedste venner. Luna er stor fan af sangeren Star Girl. Men Luna ved ikke, at Star Girl faktisk er Nanna. Nanna vil gerne leve et normalt liv uden at være kendt. Men kan hun både være en super-stjerne og en super-ven? STAR GIRL er en serie om venskab, musik og store drømme. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Ellen er syv år og bor med sin lillebror Manfred og deres forældre i en villa i Brønshøj. Ellen føler sig pæredansk inden i, men udenpå er hun halv koreaner, fordi hendes mor er adopteret fra Sydkorea. Hvad er ”kommedag”? Hvad sker der, når man bliver kaldt for kineser uden at være det? Hvorfor ser hendes mor anderledes ud? Og hvad er en rigtig mor for resten? Ellen har tusinde spørgsmål.En underholdende og oplysende bog om udenlandsk adoption. Bogen sætter fokus på emner som etnicitet, forskellige familieformer og udviklingen af vores sprogbrug gennem tiden på en pædagogisk og uformel måde og henvender sig til alle børn og deres familier.Bogen er delvist baseret på forfatterens egne erfaringer og på samtaler med voksne adopterede fra Sydkorea og deres børn.
Hvor stor var verdens største dinosaur? Hvor i Danmark kan du finde dinosaur-fossiler? Kan vi snart genoplive en dinosaur? Og hvordan ser en 65.000 millioner år gammel forstenet dinosaurlort ud?Alt det og meget mere kan du blive klogere på i Kristian Gintbergs nye bog Kristian på sporet af dinosaurerne. Med sit kamera om halsen drager Kristian på opdagelse i dinosaurernes verden og kommer helt tæt på glubske kødædere og dovne langhalse.Teksten er let forståelig, og både børn og voksne får masser af ny viden om de store forhistoriske dyr, når de sammen med Kristian rejser over hundrede millioner år tilbage i tiden. I en blanding af naturtro billeder og sjove tegninger af Franck Wagnersen får læserne chancen for at stå ansigt til ansigt med de mægtige øgler og samtidig få sig et godt grin. Alle dinosaurer i bogen er tegnet i rigtige størrelsesforhold, så det er let for læseren at se, hvor store, de enorme dyr faktisk var i forhold til naturen omkring dem.Ud over at blive klogere på et hav af dinosaurer kan læseren også glæde sig til kapitlerne om andre forhistoriske dyr, f.eks. det uldhårede næsehorn, mammutten og kæmpe-dovendyret, der har levet side om side med mennesker.
Hvordan fungerer vores hjerte? Hvad skal vores blod bruges til? Ligner hunde og menneskers hjerter hinanden? Kan man give en edderkop hjertemassage? Hvad har krokodillehjerter og fuglehjerter til fælles? Og hvor mange hjerter havde en langhalset dinosaur?Dette og meget mere kan du finde ud af i denne bog, som fortæller en masse sjove, sære og overraskende ting om dit, dine kæledyrs og mange andre dyrs hjerter. Bogen stiller skarpt på, hvordan vores allervigtigste muskel fungerer. Du kan blive klogere på, hvordan både mennesker og dyrs hjerter ser ud, hvilke forskelle og ligheder de har, hvordan der kan gå kludder i hjertet, og hvordan man kan fikse det.Forfatterne Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller er eksperter i dyr og menneskers hjerter. Lisbeth er dyrlæge og professor på Københavns Universitet, og hun er ekspert i hjertesygdomme hos hunde. Jacob er læge og professor i hjertesygdomme og arbejder på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Lisbeth og Jacob har tilsammen forsket i hjertesygdomme hos dyr og mennesker i mere end 50 år og samarbejdet om forskning i mere end 10 år.Forfatterne og Politikens Forlag støtter Børnehjertefonden med et bidrag fra salget af Dit, mit og dyrenes hjerte. Børnehjertefonden hjælper børn med hjertesygdomme og støtter hjerteforskning.
Hvorfor løber man om kap efter en ost i England? Hvorfor slås de med tomater i Spanien? Hvornår begyndte man at fejre jul? Hvorfor bøvser de så meget i Kina? Og hvorfor i alverden er man begyndt at male øjne på numsen af køerne i Afrika?Dette og meget mere kan du få svar på i Kristian på sporet af verdens traditioner, når Kristian drager ud for at undersøge nogle af verdens mange interessante traditioner.Nogle af traditionerne kan virke meget fremmede eller ligefrem tossede for os herhjemme i Danmark, men når man dykker længere ned i dem, viser det sig faktisk, at vi tit fejrer de samme højtider over hele verden – bare på hver vores måde.Kristian på sporet af verdens vilde traditioner er tredje bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.
Tag med Agnes og de seje og skøre dyreagenter ud for at redde truede dyrearter!Da 8-årige Agnes bliver headhuntet til OBISTA (Organisationen til Beskyttelse af Imponerende Sjældne og Truede Arter) aner hun ikke, hvad der venter hende! Hun kommer i intens træningslejr hos et hold seje dyreagenter, fx en kalkun, en panda og en blæksprutte, og bliver sammen med Attie, hendes elefantspidsmuse-læremester, sendt ud på sin første mission, hvor hun skal bevise, at hun er en ægte OBISTA-agent. Vil det mon lykkes dem at redde den unge Urucu negra-honningbi Elton, der er blevet væk fra sin flok midt i Den Atlantiske Skov, hvor også den udspekulerede Axel Jabheart og hans onde polarræve er på jagt efter den sjældne bi?Jennifer Bell, forfatteren til den populære serie De ualmindelige, er tilbage med endnu en skør og fantasifuld serie til alle børn, der elsker dyr. Bagerst i bøgerne findes gode ideer til, hvad man selv kan gøre for dyrene og miljøet.
Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Tilde, Oliver og hunden Otto må opklare hele tre mysterier, da træerne i Sort Skov pludselig taber deres blade. "Humørfyldte krimier med gode små mysterier og en række fine, indimellem sjove, og farveglade illustrationer, der passer til historierne. Bøgerne vil glæde en række nye krimilæsere." - Bibliotekernes lektør JØRN LIER HORST er tidligere politiefterforsker og en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er han kendt for sin krimier for voksne, William Wisting-serien, men i Norge er hans krimier for børn også et kæmpehit. HANS JØRGEN SANDNES er en illustrator og animator og står bag en lang række norske børnebøger og tegnefilm.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.