Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lucy og Joseph er som dag og nat. Ingen af dem søger kærligheden, ingen af dem har gode erfaringer med samme – og ingen af dem ved, at de er hinandens bedste chance for at finde den igen.En hverdagsbegivenhed kan godt være livsændrende. Det er Lucy et levende bevis på. Da hun møder Joseph bag disken hos sin lokale slagter i Nord-London ved hun, at hun ikke vil kunne slippe ham. Problemet er bare, at Lucy ikke ligefrem leder efter en kæreste. Til gengæld mangler hun en kompetent babysitter, og det kunne godt være Joseph. Så hvorfor ikke invitere ham hjem?Det andet, tredje, fjerde og femte problem er, at de er hinandens diametrale modsætninger: Lucy er en 41-årig folkeskolelærer og mor til to med en fortid, som hun ihærdigt prøver at glemme; Joseph er en 21-årig aspirerende DJ, som nebengesjæft er som fodboldtræner og slagter, og som stadig bor hos sin mor og har hele livet foran sig. Forholdet er en tikkende bombe – men måske er de begge to netop det, som den anden går og mangler.Hornbys nye roman er Hornby, når han er bedst. Det er en fortælling om kærlighedens ustyrlige kræft er, dens evne til at forene fraktioner og skubbe alle vores skeletter ud af skabet i ét stort ragnarok og måske, hvis man er heldig, til at være både overraskende og overrumplende.Ingen som dig er en øm, morsom og uimodståelig roman om det der adskiller os og det, som gør at vi ikke kan holde os fra hinanden.
Forår i luften, kølig rosé i glasset og et mord på menuen ...Majsolen skinner, og kriminalreporter Cilla Storm har god grund til at være tilfreds med tilværelsen. Hun og kæresten Adam er på nippet til at tage næste skridt i deres forhold, men hvordan ved man egentlig, om man er klar til at flytte sammen? Værre står det til for hendes ven Zacke, som har knas med kærligheden. Heldigvis kan han låne det perfekte tilflugtssted for knuste hjerter: Cillas lille kolonihavehus på Bullholmen.Og hvad er et bedre middel mod kærestesorger end et skærgårdsmysterie? Cilla – og selvfølgelig Rosie – gør ham nemlig selskab, fordi ledetrådene fra en henlagt mordsag fører til øen, og det er tydeligt, at de indblandede stadig skjuler noget …Samtidig, ikke så langt derfra, er den kendte mad- og vinconnaisseur Julia ved at udleve sin drøm om at skrive en kogebog. Men da hun en stormfuld aften kigger over mod det luksuriøse nabohus på den anden side af bugten, er hun vidne til en frygtelig ulykke. Spørgsmålet er, om det virkelig var en ulykke? Eller er der en forbindelse til det halvtreds år gamle, uløste mord?Skønne, grønne forårsvinde er fjerde, selvstændige del af den hyggelige og romantiske krimiserie om den nysgerrige journalist Cilla Storm. ”At læse Skønne, grønne forårsvinde føles lige som at komme hjem: Det er trygt og hyggeligt.” 4 stjerner – Lottens Bokblogg”En fantastisk kombination af krimi og feel good.” – I Hyllan, blogg”Hyggelig læsning, i det omfang mord nu kan være hyggeligt. Jeg glæder mig til at se, hvad Christoffer Holst kommer med næste gang!” – Stories from the city, Stories from the sea, blogg
Bridger McCaulley har lagt en plan for det næste år, men nogle gange føles hans liv mest af alt som et korthus, der kan falde sammen hvert øjeblik. Med et fuldtidsstudie, tre jobs og en hemmelighed, han p.t. er tvunget til at dele collegeværelse med, er det eneste lyspunkt i hans hverdag den gådefulde, men indtagende, førsteårsstuderende Scarlet Crowley. Jo tættere, de kommer på hinanden, jo mere drømmer han om, at de kan blive mere for hinanden. Men hvordan kan de det, når han kun kan tilbyde hende få stjålne øjeblikke i en mere end hektisk hverdag?Scarlet Crowley skjuler også noget, og det er ikke kun, at hendes navn faktisk ikke er Scarlet. Den hemmelighed, hun bærer på, gjorde hendes sidste år i highschool til et helvede, og hun er fast besluttet på, at intet skal ødelægge hendes forsøg på at starte på en frisk. Også selvom det betyder, at hun må lyve for fyren med de smukke, grønne øjne, som hun er faretruende tæt på at falde for ...Et år med hemmeligheder er anden, selvstændige bog i den romantiske Ivy Years-serie om livet på et amerikansk Ivy Leaguecollege med alle de nye mennesker, sjove oplevelser og livsændrende følelser, som hører til. “Min ultimative New Adult-yndlingsserie!” – Elle Kennedy”En bog, der griber dig og ikke giver slip igen.” – Romance Between the Sheets”Så spændende, at læsere vil sukke efter den næste bog i serien.” – Publisher's Weekly"Plottet er virkelig gennemtænkt. Karakterernes udvikling og opblomstring tryllebandt." – Dear Author”Et år med hemmeligheder er endnu en imponerende bog fra denne über-talentfulde forfatter.” – I Read Indie
Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).
Juleflirt, varm gløgg og blodpletter i sneen …Det er december, og Cilla Storm er rejst til den idylliske, sneklædte by Idre. Hun kan slet ikke vente, til julestemningen vil sænke sig over den hyggelige skihytte. Og ja, det havde været fuldendt juleromantik, hvis kæresten, Adam, kunne komme med, men veninden Rosie er nu slet ikke en dårlig erstatning. De to veninder får hurtigt selskab af en charmerende pistevagt med et godt øje til Rosie, som påstår, at en enkelt øl ikke er en date …Men vinterharmonien brydes brat, da en ung mand bliver fundet død under mistænkelige omstændigheder. Cilla og Rosie beslutter sig for at undersøge sagen, og sporene fører dem til en liebhavervilla ejet af en stenrig og gådefuld familie.Hvad skete der den skæbnesvangre, kolde vinteraften? Hvad foregår der bag familiens lukkede døre? Og kan de nå at opklare mysteriet inden jul?Kolde, hvide vinternætter er tredje, selvstændige del af den hyggelige og romantiske krimiserie om den nysgerrige journalist Cilla Storm. ”Den perfekte blanding af krimi og hyggelig feel good.” – Läsa & Lyssna”Christoffer Holst er en mester indenfor sin genre … Kolde, hvide vinternætter er spændende og morsom, nervepirrende og hyggelig, og ikke mindst medrivende.” – I Hyllan
Peter Sommer er ven med Bo Ark, og Marianne Verge er forelsket i Peter Sommer. Titelpersonerne er forbundet af deres opvækst i Skanderborg og deler i ungdommen en drøm om at bryde igennem til det jeg, de endnu kun aner omridset af, og debutere som digter, rockstjerne og forfatter. Mange år senere er den ene død, og de to andre har giftet sig. Bogen er en registrering af de spor, vi efterlader i hinanden, en beskrivelse af et arbejdsliv med sangskrivning og bøger og en tresporshistorie om ung forelskelse og voksen kærlighed, hvor forfatteren suverænt ”væver med klippede tråde af dagbøger, optagelser, fiktion og erindring”.
It’s showtime! Et humoristisk, hjertevarmt og sprogligt sprudlende favntag med døden, som mest af alt må læses som en stor kærlighedserklæring til livet.”Jeg har altid fundet det dybt uretfærdigt, for ikke at sige krænkende, at jeg skal dø. Jeg kan huske hvad sygeplejersken sagde om min mor da hun lå for døden: ”Hun vil ikke give slip.” Det tror da fanden. Giv lige slip på livet, du. Det kan man sgu da ikke. Jeg hager mig fast til det sidste lille klippefremspring, borer neglene ind i den hårde sten. Jeg ser mig over skulderen, der er godt nok langt ned, og jeg har højdeskræk, men jeg bliver hængende indtil mine lemmer tørrer ind og rasler i vinden som visne blade og folk langt, langt nede på jorden løfter hovedet og siger: ”Hvad er det der hænger deroppe?” ”Det er Morten Sabroe, han ville ikke give slip, han hænger deroppe til evig tid som et minde over livets skønhed.”Er der noget Morten Sabroe frygter mere end døden er det at ende sine dage på et plejehjem som hans far og storebror, der begge sad indespærret i årevis, som groteske figurer klippet ud af Djævlens scrapbog. I denne dødsforagtende, hjertevarme og eftertænksomme roman ser han tilbage på sit eget og storebrorens vilde, fabulerende ridt fra de forkælede ungdomsårs eskapader til dengang, deres veje skiltes for bestandig.
Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen.Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop.Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt.Om forfatteren:Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.
En enlig mor finder en underlig tegning under madrassen på sin søns værelse. En ung mand og en teenagedreng mødes tilfældigt ved badepladsen på klippen ved den dybe sø. Dagen efter bliver sekstenårige Gritt Zeeland fundet død ved skovstien, der leder ned til søen. Et par dage senere er en dreng på samme alder blevet tævet ihjel og mishandlet til ukendelighed yderst på byens havneområde.Frygten for en massemorder breder sig blandt lokalbefolkningen i den lille norske by. Eller har drabene slet intet med hinanden at gøre? Efterforskeren Konrad Sejer står med et smertefuldt mordmysterium, der kan have mange mulige forklaringer.Bag dem synger døden af den anerkendte norske krimiforfatter Karin Fossum er en dybdeborende krimi om det smukke og det hæslige, ømhed og vold, livsløgn og de barske realiteter.
Tag med på en vidunderlig rejse til Provence, hvor uventede venskaber blomstrer, og drømme går i opfyldelse Da Amy tilbyder tre heldige vindere et ophold på sit refugie ved den franske Riviera i Provence, hvor gæsterne kan finde ro og afslapning, ved hun ikke, at det vil forandre deres liv for altid ...Den unge iværksætter Chelsea sørger over sin mors tragiske død og et ydmygende brud med sin kæreste. Vil en tiltrængt ferie få hendes sår til at heles?Victoria står ved en skillevej i sit liv, nu da hendes børn er fløjet fra reden. Hun er fuld af drømme og håb, men kan hun finde modet til at indfri dem?Enken Matilda har ikke længere sin elskede mand ved sin side. Sammen drømte de om at trække sig tilbage og leve en tilbagelænet tilværelse i Frankrig. Men kan hun udleve deres drøm på egen hånd?I løbet af ti feriedage i Provence knytter de fire kvinder et stærkt bånd til hinanden, og efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende, bliver nye bekendtskaber til ubrydelige venskaber.
"Godt selskab" fortæller en klassisk trekantshistorie men er også en meget moderne kærlighedshistorie, hvor kærligheden er uforpligtende. Ava, for nyligt ankommet til Hong Kong fra Dublin, tilbringer sine dage med at undervise kinesiske børn i engelsk. Julian er bankmand. Han kan lide at bruge penge på Ava, og at have sex og diskutere ustabile valutaer med hende. Men når Ava spørger, om han elsker hende, kan han ikke sige mere end ’Jeg kan godt lide dig‘. Ind træder Edith, advokat, og forfriskende entusiastisk, men også kompromisløst ærlig. Da Julian bliver udstationeret til London, inviterer Edith Ava i teatret og viser hende Hong Kong. Og Edith bliver hurtigt noget, som Ava ser frem til."Godt selskab" er en mangefacetteret og fascinerende roman, som er lynende intelligent, brutalt morsom og skrevet med hjerte.Om forfatteren:Naoise Dolan (f. 1992 i Dublin) har læst engelsk litteratur ved Trinity College Dublin og Oxford University og bor nu i London. "Godt selskab" er hendes første roman. Et første uddrag blev offentliggjort i tidsskriftet The Stinging Fly, udgivet af Sally Rooney.
Er du klar til en virkelig langt ude historie?Drengen Rex vil gerne have en hund. Virkelig gerne. Men til sin fødselsdag får han ... en høne. Bare lige så hans forældre kan se, at han kan klare ansvaret. Men halvanden time efter er hønen kørt ned af en damptromle. Og så sker det sære. Rex bliver hjemsøgt af den døde høne. Og en forbrændt flodhest, en gorilla med en haj i numsen og en fladmast elefant. De døde alle i samme zoo, og Rex skal opklare hvordan. Før kan de ikke komme om på den anden side ... og før får Rex ikke ro.Første bind i en trilogi. En hylende morsom, bizar og virkelig langt ude historie. Fra ca. 10 år.
Mød Oakley Ford, verdensberømt popsanger, en teenagestjerne med millioner af kvindelige fans … og en rastløs ballademager. På overfladen har han alt, men hans privatliv ligger i ruiner, han er løbet tør for musikalsk inspiration, og paparazzierne har en fest over hans udskejelser. Oakleys pladeselskab beslutter sig for, at det er tid til en intervention, og de er klar med en løsning:en makeover af hans image, fuldendt af en falsk kæreste, der kan overbevise hele verden om, at Oakley har slået sig til ro.Når 17-årige Vaughn Bennett ikke arbejder som tjener, passer hun sine mindre søskende, og hun er lige præcis den “almindelige pige“, som Oakleys image så desperat har brug for. Vaughns familie sidder hårdt i det økonomisk, så hun indvilliger modstræbende i at spille hans kæreste. Og hvad så hvis Oakley er opblæst og øretæveindbydende – det er jo ikke, fordi de kommer til at falde for hinanden for alvor ... vel?“Fuld af glitter, glamour og den perfekte mængde genkendelighed.” – KIRKUS REVIEWS
”Problemet med mig er, at jeg ikke kan give slip på tingene. Når jeg spotter et problem, får jeg lyst til at fikse det. Det er ikke for ingenting, at jeg har fået kælenavnet Fixie.” Da en lækker fyr på en café spørger Fixie Farr, om hun vil holde øje med hans computer, redder hun den mirakuløst fra en total katastrofe. Som tak lover ejeren, Sebastian, hende en tjeneste som Fixie selvfølgelig ikke har tænkt sig at indløse.Eller ... det har hun i hvert fald ikke, før hendes gamle crush desperat har brug for hjælp, og Fixies eneste valg er at opsøge Sebastian. Det skulle kun have været den ene tjeneste, men én bliver hurtigt til flere, og hun hvirvles ind i Sebastians liv gennem alt fra små ærinder til store livsbeslutninger. Det efterlader Fixie med mange nye følelser og et svært valg.Skal hun lade sig styre af sine forpligtelser, eller tør hun for første gang tage springet, stå op for sig selv og kæmpe for det, hun føler for Sebastian?Noget for noget er en uimodståelig historie om kærlighed, frigørelse og en tjeneste, der ændrer alt …"En perle af en roman." – Jodi Picoult”Kinsellas klassiske hjertevarme, spidsfindighed og evne til at få sine læsere til at grine højt gør Noget for noget til endnu en sikker vinder fra feelgood-genrens mester.” – New York Journal of Books”Endnu en fuldtræffer fra Sophie Kinsella!” – Chick Lit Central“Kinsella er kendt for sit skarpe, satiriske blik for sin samtid, og i Noget for noget udstilles influencerkultur og hverdagssexisme effektivt og humoristisk.” – Independent.ie
Da orkanen Ophelia rammer New York, knyttes seks menneskers skæbner sammen i deres fælles kamp for at overleve de oversvømmelser, orkanen efterlader sig. Ellen og hendes 74-årige mor er fanget midt i evakueringszonen og må trodse oversvømmelserne for at kæmpe sig hen til et af de krisecentre, hvor tusinder har søgt tilflugt. Her møder de bankmanden Charles, som desperat leder efter sine unge døtre. De studerende Peter og Ben ser orkanen som en kærkommen mulighed for eventyr, men må snart sande, at deres lurvede lejlighed ikke tilbyder sikkerhed midt i orkanens øje. Samtidig kæmper lægen Juliette for at redde liv på skadestuen, da hospitalets generator går ned.
Suspensefuld roman af Cæcilie Lassen. En nat på highway 70 i Missouri forulykker den danske kvinde Sidsel. Cirkusartisten Sheila finder hende bevidstløs på førersædet, og synet af den kvæstede kvinde vækker pludselig mindelser om begivenheder fra hendes barndom. Hvordan kender Sidsel og Sheila hinanden, og hvilke mørke hemmelighed gemmer de på? Da Sheila opsøger Sidsel på hospitalet efter ulykken, konfronteres de med en frygtelig hændelse. De døgn, de tilbringer sammen, bliver lige så skelsættende som begivenhederne 20 år tidligere, som de begge har fortiet. Pressen skriver: »Enormt spændende.« **** – Nordjyske Stiftstidende
Fire unge kvinder flytter sammen i en lejlighed i hjertet af New York, og selv om de er meget forskellige, bliver de hurtigt hjerteveninder og hjælper hinanden gennem livets op- og nedture med kærestesorger, skuffelser, tragedier og store familiedramaer. Men som tiden går, bliver de hver især stillet over for nye og udfordrende muligheder i livet og må indse, at de alle med tiden vil flytte væk fra det sted, hvor deres drømme begyndte.
En ærlig mand I + II udkom oprindeligt som lydsbogsføljeton og blev én af de mest streamede på Storytel. Det er historien om en velmenende mand, der driver et samtalested i provinsen. Poul Helweg er en attraktiv mand i fyrrerne, der bor i en fiktiv provinsby. Ved et uheld sætter han ild til sine syge forældres hus, og både moren og faren omkommer i branden. Midt i sorgen og skyldfølelsen modtager Poul en god nyhed: En opfindelse, han gjorde i sin ungdom er solgt og gør ham rig. Han beslutter sig for at dedikere sit liv til at hjælpe andre og lejer et postkontor i et lille indkøbscenter, som han omdanner til samtalerummet Ærligt nærvær. Enhver kan her komme ind til en snak, og Poul er kompromisløs i sin ærlighed. De besøgende repræsenterer alle samfundets lag - der kommer indvandrere og politikere, socialt udsatte og overklassefruer. I rummet diskuteres en lang række af nutidens genkendelige dagligdagsproblemer, der ofte munder ud i en samfundskritik. Der tales for eksempel om skilsmisse, misbrug, race, ensomhed og forældreopdragelse. Poul bliver hvirvlet ind i flere konflikter. De sociale myndigheder forsøger at tvangsfjerne hans søsters syge søn efter farens selvmord. Han involveres i et tilsyneladende tilfældigt skuddrab, og da hans vinduer bliver overmalet med antisemitisk graffiti, arbejder han sammen med det lokale politi for at opklare sagen. Pressen skriver: »En ærlig mand er en begavet, barok og opbyggelig bog« – Merete Reinhold, Berlingske
Ginny Carter har en succesfuld karriere inden for nyhedsverdenen, er gift med en anerkendt nyhedsvært og er mor til en vidunderlig søn. Men da den lille familie kommer ud for en billulykke, som kun Ginny overlever, styrter hele hendes verden i grus. 3 år senere, på datoen for ulykken, står Ginny på en bro. Hun har besluttet, at hun vil gøre en ende på sit sorgfulde liv, men netop da hun skal til at kaste sig ud, bliver forstyrret af den 13-årige Blue Williams, der er hjemløs og helt alene. Ginny beslutter sig for at tage sig af Blue, og de udvikler et helt specielt bånd til hinanden. Men så opdager Ginny, at Blue gemmer på en chokerende hemmelighed, der truer med at ødelægge deres venskab og sende dem begge tilbage i mørket.
Alle i Washington kender Madeleine og Jack Hunter. Madeleine er en prisbelønnet tv-vært, og Jack er chef for tv-stationen og medierådgiver for Præsidenten. For omverdenen ligner deres ægteskab et eventyr. Og Madeleine tilbeder sin mand. Som ganske ung havde hun en voldelig kæreste, som hun ikke kunne forlade – før hun mødte Jack. Han reddede hende ud af forholdet og tog hende med til Washington, hvor han hjalp hende til stjernestatus som nyhedsoplæser på sin tv-station. Sammen lever de et liv i luksus, og Madeleine føler, at hun skylder Jack alt. Derfor ser hun også igennem fingre med hans uforudsigelige humør og grundløse beskyldninger. Madeleine er ikke stolt af sin fortid, som Jack har hjulpet hende med at holde skjult, men da hun bliver tvunget til at afsløre en dyb hemmelighed for Jack, bliver han hvidglødende af raseri, og Madeleine finder pludselig ud af, at hendes mands skyggesider er mere dystre, end hun kunne have forestillet sig. Madeleine står over for sit livs sværeste valg, og kun Bill Alexander, formanden for Kommissionen om Vold mod Kvinder, kan se, at der noget galt. Madeleine må søge dybt i sig selv for at finde en styrke, hun aldrig vidste, at hun havde ... og den gave, der vil ændre hendes liv for evigt.Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger, er oversat til mere end 40 sprog, og med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan, og over tyve af hendes titler filmatiseret, er hun elsket af læsere over hele kloden."Amerikas mest populære romanceforfatter siden Louis L'Amour" - Romantic Book Reviews
"Jonathan Tropper kunne sikkert skrive om selvangivelser, så man grinte sig fordærvet og bare måtte læse videre." Dagens Nyheter Det er næsten umuligt at skrive en bestseller. Og det er næsten lige så svært at fornærme en hel by. Men som den stræber, Joe Goffman nu engang er, formår han at gøre begge dele på én gang. Hans satiriske debutroman om hjembyen Bush Falls giver ham mange fjender, men også en tilværelse som succesforfatter på Manhattan. Efter sytten års fravær bliver han kaldt hjem til farens dødsleje og til byen, hvis indbyggere nu står i kø for at fortælle ham, hvad de mener om ham. Pludselig står han ansigt til ansigt med en fortid, der slet ikke er forbi endnu, og en ungdom, som han aldrig er vokset fra. JOES BOG er en befriende morsom roman om venskaber og teenageforelskelser, om svære familieforhold og nye chancer - og om endelig at blive voksen som 34-årige. "Skal du bare læse én roman i år, så synes jeg det skal være denne - et absolut mustread.” Bognørden.dk, 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Læs den og få en vanvittig skør og finurlig oplevelse i selskab med Joe og alle de andre i Bush Falls." Livetidukkehuset.dk, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Der er kun ét at sige: hit med resten af forfatterens bøger!" blog.drustrup.dk "Man kan ikke andet end elske denne roman, der både rummer humor og alvor. Jonathan Tropper har noget på hjertet, og han formidler det overbevisende." Bogvægten.dk "JOES BOG er en fortiden møder nutiden-historie. En tidsrejse tilbage til et årti, der ikke er ældet med ynde, og hvor man skal have været der for at forstå, hvor dårlig musikken var. Måske lige med undtagelse af The Boss." Fyens.dk, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "En velskrevet, satirisk og tankevækkende coming-of-age roman" Bogrummet.dk
Tafdrups digte spænder fra undfangelsesøjeblikket til evigheden. Liv ses som en konfrontation med det, der er større end én selv. Kærlighed, begær og død, urkræfter, der er til stede selv i en nok så moderne civilisation. Noget truer og trækker mod fald, andet løfter. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside
Den knap tresårige Irma Funder bor alene i et gammelt hus. En aften dukker attenårige Andreas og hans ven Zipp op i hendes køkken - øjensynligt fordi de tror, at det vil være en let sag at hugge penge fra en ældre dame. Men Irma Funder viser sig at være i besiddelse af uventede dæmoniske sider, og hun gør overraskende stærk modstand. Det bliver en højst usædvanlig sag for Konrad Sejer og hans assistent Svarre - for når djævelen holder lyset, ser ingen klart...
Konrad Sejer er tilbage! I Carmen Zita og døden er han yderst nærværende, ikke bare som den sindige og let melankolske efterforsker, men også som mennesket Konrad Sejer, som har sit at slås med. Helbredet er ikke, hvad det har været, og på væggen i stuen hænger billedet af hans elskede Elise, som han hver dag deler tanker med, og hunden Frank Robert, en kinesisk Shar-Pei, er altid ved hans side. Og hver aften afsluttes som vanlig med en whiskysjus og en enkelt cigaret.Denne gang løber Sejer ind i en sag, som ved første øjekast kunne ligne en ulykke. Det er kollegaen Jacob Skarre, som er først på åstedet. En lille dreng bliver fundet druknet i en sø kun få meter fra huset, hvor han boede sammen med forældrene. Faren opholdt sig i kælderen. Moren var ved at ordne vasketøj ude på badeværelset. Et øjebliks uopmærksomhed og det værst tænkelige er sket. Moren fandt ham inde ved bådebroen. De unge forældre er sønderknuste. Det er uklart, hvordan han havnede i vandet. Han kan selv være gået ud i søen. Eller var det alligevel ikke sådan, det skete? Skarre undrer sig; der er noget med den unge mor, og han lufter sine anelser for Sejer. Efterforskningen bliver sat i gang, og den unge mor, Carmen, viser sig at være noget for sig selv. Selvoptaget, forkælet og pyntesyg.Det handler om det, der kaldes pludselig uventet død hos spædbarn, hvor man ikke finder nogen sikker dødsårsag. I sådanne sager findes der ofte hverken tekniske beviser eller andre vidner end forældrene, hvorfor sagerne bliver arkiveret som netop det. Tragiske ulykker. Selv om meget tyder på at mørketallene er store, og at disse statistikker skjuler de værst tænkelige forbrydelser.Roman har alt hvad man forventer sig af en krimi fra Karin Fossum; en frygtelig ulykke, gode og spændende portrætter af de involverede, et godt politiarbejde med en uventet udvikling.
Undskyld, er der nogen, der har set mit liv ...?Lexi er sidst i tyverne og utilfreds med sit job, sit udseende og sin kæreste. En aften, hvor hun er i byen med sine veninder, snubler hun og mister bevidstheden. Da hun vågner op på hospitalet, er hendes sidste minde stadig byturen. Men det viser sig, at hun siden hen har været ude for et trafikuheld, og det nu er 2007. Tre år er forsvundet fuldstændig fra hendes hukommelse. Derfor genkender hun ikke den smækre sag i spejlet med perfekt hud, tjekket frisure og snorlige, blændende hvide tænder. Nu begynder arbejdet med at rekonstruere de forgangne tre år: Hvad har fået hende til at holde af fitnesscentret og kulhydratfattig kost, når hun plejer at foretrække sin sofa og toast med smør? Og hvordan er fyren Taber-Dave blevet til den smukke og succesrige ægtemand Eric? Hvordan i alverden er det lykkedes hende at blive chef? Og hvorfor er veninderne ikke himmelrykte over at se hende, da hun vender tilbage til jobbet?Øv. Måske er det slet ikke lykken for Lexi at have penge, luksus og et lederjob?Ny roman af forfatteren til Shopaholic-serien.
Du kan aldrig føle dig sikker… … når truslen stadig lurer i skyggerne.Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag aften i biografen for Simone Knox ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, men efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.Reed Quatermaine er også til stede i samme bygning, og også for ham ændrer skyderiet hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på den lille, idylliske ø udenfor Maine, hvor de begge er flyttet til, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har hun kastet sig over kunsten, mens hun stadig prøver at forlige sig med fortiden.Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de resterende overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel – én efter én …En sikker havn er endnu en romantisk og spændingsmættet roman fra den populære bestsellerforfatter Nora Roberts, som har solgt mere end 400 mio. bøger verden over.
Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York.Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra.Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid.For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to?Pressen skriver:»… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.«***** – Femina»Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.«***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.«**** – ChriChri»Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.«– IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!«– Kulturkapellet
Alle siger, at modsætninger mødes. Og de må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler ham imod. Og det hjælper ikke, at han er en af hendes brors bonkammerater.Og at hans bedste ven er forelsket i hende.Og at hun lige er flyttet ind hos dem.Og at de er roommates.Det betyder vel heller ingenting. Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Hun er dog ikke den slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid. Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og indser, hvad han går glip af?Så ved han, hvor han kan finde hende.
Hvedekorn 2, 2019, har kun én lyrisk bidragyder, nemlig Anne Mari Borchert, født 1991, som debuterede i bladet i 2013. Det er første i de nuværende redaktørers regeringstid, at bladet overlades til en enkelt digter og en enkelt digtsamling, men det er ikke første gang i bladets historie, fx udkom Laus Strandby Nielsens vigtige, anden digtsamling Illustrationer som et Hvedekorn-nummer i 1974. Det sker, undtagelsesvist, når der ligger et uimodståeligt, men hjemløst digtværk på redaktørens bord, og det gjorde der pludselig!Digtværket, som Hvedekorn har den ære at være vært for, er Anne Mari Borcherts vidunderlige og glitrende digtsamling vidunderligt glitrende, med undertitlen ”til america’s next top model cycle 1-22”.Billedkunst: Steen Sperling.
Det er Klaras første chance for at få en ridetur. Men hun har faktisk lovet Rose at tage med på klub og sy tørklæder. Men måske kunne man godt sige, at hun ikke helt har lovet det ...Rideturen er 12. bog i serien K for Klara.Fra 8 år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.