Bøger om 50erne

Sanne Gottlieb med Birthe Neumann, Søs Egelind, Hella Joof, Anna Thygesen, Karin Jagd, Dorte Kandi, Vibeke Windeløv, Charlotte Sachs Bostrup, Lone Theils, Pia Kjærsgaard og Liv Utzon. Journalist Sanne Gottlieb tager livtag med et af kvindelivets store tabuer: overgangsalderen. Gennem en række samtaler med stærke, svage, kendte, elskede, vidunderlige og sjove danske kvinder undersøger Klimakteriesild, hvordan det er at være en sild – når man ikke længere kan få børn, når sexlysten gemmer sig, og når kroppen skriger på hormoner. ”Har du spurgt din mor om, hvordan det var at være i overgangsalderen?” spørger Sanne alle sine medvirkende. Det er der næsten ikke nogen af dem, der har. Og det skal der laves om på!

NY PRISMatador og gamle strikkebøger samt moden gennem 30'erne, 40'erne og 50'erne har givet inspiration til bogen. Den indeholder ti kropsnære, feminine modeller med talje. Alle modeller kan strikkes i fire forskellige størrelser. Desuden indeholder bogen QR-koder med videolink til forskellige monterings teknikker.

Sydhavnen er en udskældt bydel med negative statistikker om alt. Så hvorfor dog skrive en bog om dette forfærdelige sted? Svaret er enkelt: Sydhavnen var det perfekte sted for en dreng fra midten af 1940 erne til midten af 1960 erne. Her var og er forskellige mennesker. Også de skæve. Her var store grønne gårde og haveforeninger med små huse og en havn, hvor vi kunne fiske og bade. Der var Valbyparken og lossepladsen, hvor vi føjtede rundt - og ofte fikskrammer og forstuvninger, da vi drenge fra Sydhavnen var modige. Måske dumdristige er et bedre dækkende ord. Vi legede Kongen og hans efterfølgere. Gjorde man ikke som Kongen, faldt man i hierarkiet. Hvem ville det? Bogen er ikke kun en erindringsbog, men lige så meget en fortælling om en spændende og anderledes bydel og dens mennesker, hvilket suppleres af bogens mange fotos og illustrationer, som forfatteren, der også er arkitekt, selv har stået for.

Det er efteråret 1953, og polioepidemien hærger i Sverige. Hospitalet i Ekstad er fuldt belagt, og læger, sygeplejersker, sygeplejeelever og vaske­koner har travlt. Hele byen er præget af frygten for polioen. Der er endnu ingen vaccine, og de ramte risikerer at blive lammet for livstid – eller at dø. Alligevel er der plads til forelskelser, venskaber og fremtidsdrømme. For kvinderne i Ekstad er verden så småt ved at forandre sig. Læge­fruen Nancy Brandh, der ellers mest tilbringer sin tid foran spejlet eller i Drotts Magasin på jagt efter en ny kjole, drømmer om at optræde. Solveig ­Krauss må springe til, da en tidligere kollega på gymnasiet bliver ramt af polio, og sygeplejeeleven Ella-Kristin glæder sig til at blive gift med sin forlovede og få børn, men er det helt utænkeligt at fortsætte med sygepleje­gerningen?ENDNU ER DER HÅB er et fremragende tidsbillede og en fængslende fortælling om menneskene på og omkring et hospital.Romanen er på ingen måde sentimental – den er heller ikke romantisk. Den er både klarsynet, kringlet og giver et interessant indblik i 1950’ernes kvindeliv.FeminaOpbygningen er kalejdoskopisk, og med mange skiftende synsvinkler skabes et dynamisk billede af et miljø bestående af mennesker i forskellige kår og med forskellig tilknytning til hospitalet...Wahlberg har et præcist blik for hele denne kompleksitet af individer og socialgrupper, for deres meget forskellige positioner, men også afhængighed af hinanden.Levende, kærligt og med imponerende viden præsenterer hun 1950' erne for os i miniformat.Kristeligt DagbladSom begreb er lægeroman litteraturens candyfloss, men med 'Endnu er der håb' viser Karin Wahlberg, at der er meget andet gods end gudesmukke læger, svimlende kys og godhjertede sygeplejersker at hente i det hvidkitlede miljø.Weekendavisen'Endnu er der håb' er en lægeroman i familie med ' Landsbyhospitalet', den britiske tv-serie fra det gamle hyggelige hospital et tiår senere. Ambitionerne er dog større, persongalleriet også langt mere velvoksent.PolitikenFremragende roman.Søndag... en meget læseværdig roman om livet på og omkring et svensk provinssygehus under polioepidemien i 1953.SygeplejerskenWahlbergs store force har igennem alt hvad jeg har læst af hende været, at hun er sublim indenfor personskildring - det er i dén grad også gældende her.Litteratursiden.dkEn roman, der ikke vil give slip på dig...Underholdende tidsbillede fyldt med uventede alliancer og et myldrende persongalleri, der vil holde dig på tæerne.Magasinetliv.dk

Imponerende, velskrevet og læseværdig roman* * * * * * VGSævareid skriver lysende godt om alt det usagte mellem Eivor og Finn, 50’ernes kønsroller og dynamikken mellem mennesker, som er ’fanget’ på Svalbard i de hårde vintermåneder. VGPolarnatten er et mesterstykke om naturens ubønhørlige sider.1.260 kilometer over polarcirklen er året delt mellem lys og mørke. Det er vinter i 1950’ernes Longyearby. Et lille samfund omgivet af træløs tundra, isbjørne og endeløse vidder af sne. Døgnet rundt knirker sorte kulvogne i svævebanens ståltrosser på vej fra minen og ned til kysten, hvor lasten hober sig op til forårets komme.Eivor er tilflytter i kulminebyen med sin mand, lægen Finn, og deres to små piger. I hverdagene er hun alene med børnene i den overophedede hospitalslejlighed.Et ulmende ubehag ved mørket og kulden bevæger sig støt ind på Eivor. Midt i den koldeste og mørkeste tid ender en ven af familien i en dyb – og farlig – krise og må indlægges imod sin vilje. Situationen forstærker Eivors desperation og spæder til en voksende uvilje mod ægtemanden.Alting er som permafrosten, der presser på fra husenes underside og sagte, men sikkert sprænger sig vej op fra dybet.HEIDI SÆVAREID (f. 1984) er en norsk forfatter, oversætter og kritiker. I 2013 modtog hun Kulturdepartementets debutantpris, og i 2015 fik hun tildelt Riksmålsforbundets børne- og ungdomspris. Hun er tre gange blevet nomineret til den prestigefyldte Brageprisen for sine ungdomsromaner.

Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stadsarkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin egen fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er et underholdende panoramabillede af en lille by og dens indbyggere i 1950’erne. Romanen tegner med varme og blik for tiden en række skæbner fra en brydningstid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.

Revideret udgave af Carsten Müller Nielsens prunk- og punktumløse anmelderroste debutroman fra 2013, forsynet med efterskrift i form af Klaus Rothsteins tilsvarende punktumløse anmeldelse fra Weekendavisen.englen over din nabos hus er en poetisk fortælling om et provinssamfunds ud- og afvikling fra mellemkrigstiden og til slut-90erne. En lille bog om hvilken det er sagt, at skønt der ikke er et gennemgående plot, er der tale om en stor fortælling.Læs også af samme forfatter bl.a. DR-romanprisvindende de døde fylder dagene med en smag af mønter og de litterære opslagsværker Bestiarium, Lapidarium og Herbarium.

Sommeren 2019 forandres livet drastisk for den 43-årige Ebba Lindqvist, en ellers succesfuld samlivscoach med sit eget talkshow i radioen og adskillige solgte bøger. Efter en meget offentlig skilsmisse er hendes råd knapt så efterspurgte, og da hun bliver spurgt, om hun vil skrive en artikel om langvarige ægteskaber, accepterer hun modvilligt. Ebba sendes til en malerisk badeby ved den sydsvenske kyst for at interviewe en kvinde, der tilsyneladende har været lykkeligt gift med den samme mand i tres år.Veronika Mörk er 79 år gammel og bor på et alderdomshjem, men bortset fra det er der ikke meget sagtmodig ældre dame over hende. Veronika er kontant og stilig, og Ebba tiltrækkes umiddelbart af hende. Men Ebbas møde med Veronica fører ikke til det ligefremme, åbenhjertige og nemme interview om 60 års lykkeligt ægteskab, som hun har håbet på. Veronika mindes godt nok sin store kærlighed – men det er ikke hendes afdøde mand, hun taler om.Hvad skete der den varme sommer i 1955, da Veronika, sytten år gammel, faldt for den unge kunststuderende Bo, der kom for at bo på hendes mors pensionat? Hvorfor endte de to elskende trods alt ikke sammen? Og hvad, hvis Bo stadig lever? Hvad der begynder som en famlende samtale vokser sig til et varmt venskab mellem Ebba og Veronika på tværs af generationsgrænser, med hver deres syn på kærlighed, livsvalg og længsler. Om forfatteren:Sara Paborn (f. 1972 i den svenske kystby Sölvesborg) har tidligere arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen, før hun satsede på en karriere som forfatter. Hun debuterede i 2009 med romanen "Släktfeber", og fik sit gennembrud med "Blybryllup", som udkom på dansk i 2018. "Tidselhonning" er hendes seneste roman, den er nomineret til ’Årets Bok 2020’ i Sverige og er indtil nu solgt til udgivelse i 11 lande.

Bogen er en fortælling om, hvordan livsvilkår og familierelationer i efterkrigstiden fik betydning for den måde jeg voksede op og blev dannet som person. En brydningstid, hvor stor økonomisk fremgang og optimisme gav store børneårgange, der fik mulighed for bedre uddannelse og social opstigning.

Den seje københavnerpige Vera står pludselig alene med en vigtig opgave. Hun skal til Bornholm og aflevere en konvolut med penge for sin syge mor. Det lyder som en overkommelig opgave, men pludselig befinder hun sig i en højst dramatisk situation.

Efter næsten 40 år i offentlighedens søgelys i Danmarks Radio og Europa-Parlamentet tager forfatteren os med til 1940'erne og 50'erne, da han gik med skilning i håret, lystrede de voksne og fik matrostøj på til fine lejligheder. Da verden blev betragtet fra høkassen ved gasapparatet, da det var sensationelt, at familien fik bil, og da man skulle skrive skønskrift med pen og blæk.Mikael Bramsen tegner portrætter af de mennesker i stejle og markante familier, der kom til at præge hans opvækst - og dermed også voksenlivet. Det var borgerlige barndoms- og teenageår på Frederiksberg og i Holte længe før ungdomsoprør, Vietnam-krig og månelanding. Født juleaften 1940 blev forfatteren ufrivilligt et krigsbarn, der opfattede befrielsen og den kolde krig som en fjern virkelighed, der kun meget indirekte spillede ind på hverdagen.Trods jerndisciplinen i hjemmet var Mikael Bramsen dog ballademager nok til at bryde ud af det borgerlige frederiksbergske familiemønster og blive noget så suspekt som - journalist, da han nu ikke kunne blive skuespiller.