Bøger om År 100 til 199

Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.Marcus Aurelius' her foreliggende "Betragtninger" indeholder alle 12 bøger i L. C. Hansteens klassiske oversættelse med moderniseret retskrivning.Tidligere er udsendt Marcs Aurelius'"Tanker til sig selv", i et kommenteret udvalg ved K. G. Brøndsted.

År 192. Den gale kejser Commodus er ved at drive romerne til vanvid med sit tyranni, sine intriger og selviscenesættende gladiatorkampe. Flere guvernører forbereder et kup, der skal gøre en ende på regimet, men Commodus lugter lunten og holder deres hustruer som gidsler for at tøjle oprøret.Pludselig brænder Rom. Er det en katastrofe eller en mulighed? Flere mænd tror, at spillet er ved at begynde, og at de vil få hovedrollerne. Men Julia er forlængst i gang; hun vil skabe et dynasti og véd, at kun en kvinde kan gøre dét.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Ausgangspunkt des aus einer internationalen Tagung hervorgegangenen Sammelbandes ist die These, dass den Kaiserviten des lateinischen Biographen C. Suetonius Tranquillus nicht nur wertvolle Einblicke in die frühkaiserzeitliche Geschichte zu entnehmen, sondern auch einzigartige literarische Ansprüche zuzuerkennen sind. Zur Überprüfung bedienen sich die acht einander ergänzenden, literaturwissenschaftlich ausgerichteten Beiträge des Bandes des Instrumentariums der Narratologie. Untersucht werden u.a. die Multiperspektivität des biographischen Erzählens und die Doppel- bzw. Mehrfacherzählungen; die Darstellungsart negativer Kaiserbilder; syntaktische Besonderheiten (phrases à rallonge) und literarische Zitate; die wechselseitige Wirkung von Strukturen auf Mikro- und Makroebene. So wird insgesamt ein breiter Überblick über die Erzähltechniken von De vita Caesarum geboten, der ein partiell neues Bild Suetons als Literat entwirft und für Forscher*innen zur antiken Literatur ebenso wie für die Allgemeine Literaturwissenschaft von Interesse sein dürfte. Mit Beiträgen von Nicoletta Bruno, Margherita Fantoli, Edoardo Galfré, Matthias Grandl, Robert Kirstein, Alessio Mancini, Dennis Pausch, Verena Schulz.

"Wohlan denn, mache dich frei von allen Vorurteilen, die deinen Geist gefangen halten, lege ab die trügerische Gewohnheit und werde wie im Anfang ein neuer Mensch, da du ja auch nach deinem eigenen Geständnisse Hörer einer neuen Lehre sein wirst; schaue nicht bloß mit den Augen, sondern auch mit dem Verstande, welches Wesen und welche Gestalt die Götter haben, die ihr so nennt und an die ihr glaubt."So beginnt Mathetes seinen Brief an Diognet und Justin beendet seine zweite Apologie an den Senat mit den Worten:"Sobald ihr nun dieses Büchlein genehmigt habt, möchten wir es allen zugänglich machen, damit sie womöglich anderen Sinnes werden; einzig zu diesem Zwecke haben wir die vorliegenden Abhandlungen abgefaßt."Dazwischen erleben wir die wortreichen, freimütigen Verteidigungsbriefe der ersten Apologeten zur Widerlegung aller Vorurteile und zur gerechneten Beurteilung aller Christen, die der Staat ungerecht hinrichtet.

Thomasevangeliet er en del af de 13 papyrusskrifter med 52 religiøse og filosofiske tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten. Den danske professor Søren Giversen oversatte som den første teksten i slutningen af 1950’erne. Siden har teksten, der menes at stamme fra omkring år 100, været genstand for intens interesse blandt historikere og teologer. Teksten i denne bog er en revideret udgave af Søren Giversens oprindelige oversættelse fra 1959.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Drei Freunde spazieren am Strand der malerischen antiken Hafenstadt Ostia. Es ist ein lauschiger Herbsttag zur Zeit der Weinlese. Das Meer untermalt die angeregten Gespräche. Doch dann, vor einer Götterstatue entbrennt plötzlich ein Disput zwischen dem Christ Octavius und dem philosophischen Atheisten Caecilius. Minucius Felix soll als Dritter in der Mitte zwischen beiden Schiedsrichter sein in einem Wettstreit der Argumente auf höchstem Niveau, wo es am Ende nur einen Sieger geben kann.Dieser Dialog ist ein literarisches und apologetisches Meisterwerk des frühen Christentums, als die Lehre der Apostel noch lebendig und frisch war, die Gesellschaft aber argwöhnisch gegenüber den Christen. Minucius Felix berichtet uns kurzweilig und eindrücklich, mit welchen Anschuldigungen die Christen seinerzeit konfrontiert wurden, wie sie sich dagegen wehrten, und gibt uns nebenbei einen Kurs in antiker Mythologie und Geschichte.

Römische Literatur und Kultur lässt sich in besonderer Weise als geprägt von sich überlagernden Rezeptionen beschreiben: Griechisches ist nicht nur in den Anfängen ein Referenzpunkt, sondern bleibt es darüber hinaus. Zugleich gewinnen spätestens seit republikanischer Zeit römische Kulturleistungen den Status rezipierbarer Objekte und Phänomene, ein Prozess, der sich in Kaiserzeit und Spätantike besonders intensiv entfaltet. Die Stadt Rom selbst wird in ihrer programmatischen Topographie sogar zum zentralen Rezeptionspunkt für die Städte des Reiches. Der zentrale Wert des mos maiorum bedingt eine Selbstdefinition, die wesentlich auf eine Rezeption der eigenen Vergangenheit ausgerichtet ist, sowohl für die Gesellschaft als Ganzes wie auch für das Individuum. Das Eigene wird im Unterschied zu einem in der Moderne charakteristischen Denkmuster, das Eigenständigkeit vorrangig aus der der Negation des Überlieferten zu formen sucht, nur als Aneignung und Verarbeitung von Tradition denkbar. Selbstvergewisserung von Gruppen geschieht nicht so sehr als Orientierung auf zukünftige Ziele und Ideale, sondern als gemeinsame Bezugnahme zu einer bestimmten Deutung von Vergangenheit. Auch im spätantiken Christentum setzt sich schließlich nicht die radikale Abkehr vom heidnischen Erbe durch, sondern die christliche Rezeption desselben. Diesen vielfältigen und sich überlagernden römischen Rezeptionen und Selbstrezeptionen nachzugehen, widmen sich die einzelnen Beiträge dieses Bandes, der mit einem literarischen Schwerpunkt die unterschiedlichen altertumswissenschaftlichen Perspektiven auf die klassische Antike zu einem interdisziplinären Panorama versammelt.

"Det lyder næsten som en umulighed, at der mellem to kontraskikkelser som Jesus og Judas kunne bestå et discipelforhold. Det vil være min opgave at undersøge dette. Lige fra jeg var barn, har judasskikkelsen vakt uhygge hos mig. I skolen kaldte vi ham ’Bibelens sorte mand’. Der var noget hos ham, man blev bange for. Det var det tilsyneladende skæbnebestemte, som prægede skikkelsen. Man spurgte sig selv: ’Hvad om nu du havde været i hans sted?’"H.C. Vedsteds essay fra 1924 handler om Judas, som vi oplever ham i Bibelen i hans relation til Jesus og de andre disciple. Med udgangspunkt i forskellige bibelcitater lærer vi Judas at kende og bliver præsenteret for nye måder at beskue hans karakter og rolle på.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

While serving as Emperor, Aurelius wrote a series of notes and observations, following his quest for self-improvement.‘100 Quotes by Marcus Aurelius: Great Philosophers & Their Inspiring Thoughts’ cherry-picks the most insightful musings from this inspiring leader.While many of his thoughts are rooted in Stoicism, readers may find themselves surprised at how many of his ideas are as relevant today as they were at the height of the Roman Empire.A thought-provoking book, ‘100 Quotes by Marcus Aurelius: Great Philosophers & Their Inspiring Thoughts’ is perfect for dipping in and out of.Caesar Marcus Aurelius Antoninus Augustus (121 – 180) was born in Rome, and eventually went on to become its emperor. Raised by his paternal grandfather and his mother, Aurelius succeeded his uncle, Antoninus Pius, to rule over the Roman Empire.While at school, he was introduced to the philosophical practice of Stoicism, which promotes logic, perception, true knowledge, and self-control as the key factors to a fulfilled life. Aurelius embraced Stoicism to the full, even going as far as refusing to sleep in a bed.Whilst ruling as Emperor, Aurelius penned his thoughts and observations on the use and abuse of power. The resulting ‘Meditations’ is considered to be one of the most important books of all time, giving an insight into the challenges faced by even the mightiest of rulers.

”Den store fisker” fortæller den rørende historie om fiskeren Peter og hans plejebarn, Fara, hvis liv ændres uigenkaldeligt, da de møder Jesus og hører hans prædiken. Men i modsætning til Peter, som ender som en af Jesu disciple, har Fara svært ved at efterleve Jesu lære om tilgivelse og fred. Da hun finder ud af, at hun er barn af Herodes, som stødte hende og hendes mor fra sig for at gifte sig med Herodias, bliver hun besat af tanken om at slå ham ihjel, selvom det går imod alt det, Jesus har lært hende og hendes plejefar."Den store fisker" udkom første gang på engelsk i 1954. Oversættelse er fra 1959.Lloyd Cassel Douglas (1877-1951) var en amerikansk præst og forfatter, der opnåede stor popularitet i sin samtid. Han debuterede som forfatter i den modne alder af 50 år, men nåede at udgive et væld af romaner, som blev oversat til flere sprog, inden han døde som 73-årig.

Lloyd C. Douglas’ historiske roman "Mens jeg så ham dø" fortæller om Jesu korsfæstelse fra en usædvanlig synsvinkel. Den følger Marcellus, som er med til at arrangere selve korsfæstelsen, selvom han selv ser Jesus som uskyldig. Vi følger hans indre kamp, mens han modvilligt arbejder for at udføre den korsfæstelse, som han inderst inde ønsker at forhindre."Mens jeg så ham dø" er oprindeligt udgivet i 1942 og lå nummer ét på bestsellerlisten i USA i næsten et år. Oversættelse er fra 1944.Lloyd Cassel Douglas (1877-1951) var en amerikansk præst og forfatter, der opnåede stor popularitet i sin samtid. Han debuterede som forfatter i den modne alder af 50 år, men nåede at udgive et væld af romaner, som blev oversat til flere sprog, inden han døde som 73-årig.

"Levnedsbeskrivelser" indeholder seks biografier om nogle af det gamle Grækenland og Romerrigets største personligheder skrevet af den legendariske filosof og forfatter Plutarch. Plutarchs fortælling om Solon, Themistokles, Aristeidis, Perikles, Alkibiades og Lysander er spændende fortællinger fyldt med anekdoter om de seks store mænd, som giver os et indblik i, hvordan de kan have været som personer såvel som historiske skikkelser.Plutarchs "Levnedsbeskrivelser" har dannet grundlag for mange af eftertidens forfattere, ideologer og politikeres fortolkning af Antikkens verden og har inspireret blandt andre Shakespeare, Holberg og mange af den franske revolutions største skikkelser.Plutarch (46-119) var en græsk filosofi, forfatter og præst. Han skrev blandt andet biografier og essays og er særligt kendt for "Moralia", som er en samling af filosofisk-litterære tekster, samt 48 biografier om blandt andre Artoxerxes, Alexander den Store, Cæsar, Galba og Otho. Da han blev romersk statsborger skiftede han navn til Lucius Mestrius Plutarchus, og han tilbragte de sidste 30 år af sit liv som præst i Delphi.

Udvalget består af følgende skrifter og dialoger:Om ravet og svanerneDrømmenPrometheus Gudetinget Charon Menippos´ rejse til HimlenZeus i forhørHanen Gæstebuddet eller lapitherne LøgnhalsenOm Peregrinos´ dødTimon eller menneskehaderenGudesamtaler Samtaler i havet Menippos´ rejse til UnderverdenenSamtaler i Underverdenen

Lukianos oli syyrialainen kirjailija ja kierteleva puhuja, joka eli noin vuosina 125-180. Han oli alykas kirjoittaja, joka arvosteli teravasti muun muassa aikansa politiikkaa. Lukianos myos matkusteli aikaan nahden paljon. Han vaikutti esimerkikiksi Egyptissa, Ateenassa ja Italiassa. Kenties tasta syysta Ernst Lampen kiinnostui Lukianoksesta ja hanen elamantarinastaan - kirjoittihan Lampen itse filosofisia ja syvaluotaavia matkakuvauksia. "e;Terve, Lukianos!"e; on Lampenin kiinnostava katsaus Lukianoksen elamaan, ajatteluun ja kirjoituksiin. -

Sand Historie er en roman skrevet i det andet århundrede e.Kr. af Lukian fra Samosata, en græsktalende forfatter af assyrisk afstamning. Romanen er en satire over historier, der var blevet rapporteret i gamle kilder, især dem, der præsenterede fantastiske eller mytiske begivenheder, som om de var sande. Det er Lukians bedst kendte værk og den tidligst kendte fiktion, der omfatter rejser til det ydre rum, fremmede livsformer og interplanetarisk krigsførelse. Som sådan er Sand Historie blevet beskrevet som "den første kendte tekst, der kunne kaldes science fiction". Værket passer dog ikke ind i typiske litterære genrer: dets flerlags plot og karakterer er blevet fortolket som science fiction, fantasy, satire eller parodi og har været genstand for megen videnskabelig debat.Bogen slutter pludseligt med at Lukian siger, at de efterfølgende eventyr vil blive skildret i kommende bøger, et løfte, som en skuffet scholiast beskrev som "den største løgn af alle".

Con Pericles y Helena encerrados y sus amigos Dracón y Julia librando una cruenta guerra, solo la intervención de la divina providencia podrá ayudar a este grupo de espartanos y atenienses a derrocar al tirano y alcanzar la ansiada libertad de sus pueblos. Muchos son los aliados que encontrarán por el camino, pero nunca se está a salvo de la traición. Tal vez la única forma de lograr su propósito sea volver donde todo empezó y organizar los últimos Juegos de la Guerra.Licenciado en Historia y Diplomado en Estudios Avanzados en la especialidad de Historia Moderna, Mario Escobar (1971-) ha escrito numerosos artículos y libros sobre la Inquisición, la Reforma Protestante y las sectas religiosas. Trabaja como director ejecutivo de una ONG y es director de la revista Nueva Historia para el Debate, colaborando como columnista en distintas publicaciones.Apasionado por la historia y sus enigmas ha estudiado en profundidad la Historia de la Iglesia, los distintos grupos sectarios que han luchado en su seno, el descubrimiento y colonización de América; especializándose en la vida de personajes heterodoxos españoles y americanos.Cuenta con más de 30 títulos publicados que han visto su obra traducida a una veintena de idiomas. Sus novelas y ensayos ya han conquistado a cientos de miles de lectores.

Este audiolibro está narrado en castellano.Nahúm profetiza la destrucción de Nínive, que simboliza la liberación de todas las esclavitudes.

Este audiolibro está narrado en castellano.Este libro da un mensaje de advertencia hacia las naciones paganas y a los pecadores de Judá e Israel ya que serán juzgados por Yavé (Dios) y castigados pero eventualmente podrían ser perdonados.

Este audiolibro está narrado en castellano.La Primera epístola de Pedro es una carta bíblica dirigida a los israelitas dispersos en el mundo. Mucha gente confunde la primera dispersión con la dispersión que ocurrió después de la destrucción del templo en el año 70 d. C. El autor aboga por la determinación y la perseverancia en la persecución, los deberes prácticos de la vida santa, cita como ejemplo a Cristo y otros motivos de paciencia y santidad y concluye con admoniciones para sacerdotes y pueblo.

Este audiolibro está narrado en castellano.Este libro relata lo que sucedió desde la entrega de las Tablas de la Ley hasta la llegada a los llanos de Moab. Es considerado el discurso final de Moisés antes de morir.

Este audiolibro está narrado en castellano.Es el compendio de las meditaciones de Salomón. Tras investigar la vida y ver que todo es vanidad, discurre que lo único importante en la vida es guardar la Palabra de Dios, por la cual seremos juzgados.

Este audiolibro está narrado en castellano.El verso inicial identifica al autor como Simeón Pedro, que ha sido identificado con San Pedro, aunque en ningún otro lugar del Nuevo Testamento se le refiere al mismo tiempo como Simeón y Pedro. Esto es considerado por algunos como la evidencia de que el texto fue escrito por Pedro mismo, y no con la ayuda de un amanuense.