Bøger om År 1–1500

Saxos Gesta Danorum fra ca. 1200 er ikke alene dansk middelalders ubestridte hovedværk, det er også et af de betydeligste og mest særprægede fortællende værker i den europæiske latinlitteratur fra højmiddelalderen.Dette er baggrunden for, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på Gads Forlag her har udgivet en ny tekstkritisk udgave af Saxo ved Karsten Friis-Jensen. Der er tale om en tosproget udgave, idet den latinske tekst ledsages af Peter Zeebergs oversættelse fra 2000. Oversættelsen blev oprindelig til samtidig med etableringen af den latinske tekst, men oversætteren har revideret den enkelte steder til lejligheden, således at den også tager hensyn til de allerseneste forbedringer.

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Forfatterens første værk er et lidenskabeligt angreb på datidens forskønnede billede af den græske oldtid, der ifølge Nietzsche var alt andet end skøn og harmonisk. Værket blev til under stor indflydelse af komponisten Richard Wagner.

Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det. Arven efter Arn er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris. Arven efter Arn er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson. »Den svenske mesters dramatiske beretning om Birger Jarl, der i 1200-tallet samlede svenskerne og gav dem identitet. Forrygende spænding og bragende god underholdning.« - B.T. »Jan Guillou er garanti for sitrende spænding ... Arven efter Arn både fængsler og gør læseren klogere.« - Jydske Vestkysten Indeholder efterord af Jan Guillou og en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - med det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken. SKÆBNETIMEN er anden bog om den modige og usædvanligt veluddannede Lady Anne og om trællene, bønderne og tjenestefolkene omkring godset Develish i Dorsetshire. Første bog hedder DE SIDSTE TIMER. "Hvis du holder af at læse en historisk roman, så vil du elske at kaste dig over Skæbnetimen af Minette Walters ... fængslende, vanvittigt spændende og fuld af interessante personer." Femina "Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1 … fascinerende og meget overbevisende historieskrivning." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "En meget flot historisk roman … 'De sidste timer' og 'Skæbnetimen' er begge virkelig flotte, gribende og troværdige." Bechsbooks.dk, 5 af 6 stjerner "Der er fart over feltet og masser af intriger i denne spektakulære middelalderroman ... " Litteratursiden "En underholdende og opslugende historisk roman, som ud over spænding også giver mange informationer om dagligliv, sundhed og livsopfattelse i 1300-tallets England." Bibliotekernes lektørudtalelse "Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk." Romeoreviews.com

Beowulf drager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe et forfærdeligt uhyre, der lemlæster og dræber hans mænd. Stærk og frygtløs slår Beowulf både monsteret og dets mor ihjel, og belæsset med guld og gaver rejser han hjem til Sydsverige, hvor han senere bliver konge. Som meget gammel dør han i kamp mod en ildspyende drage og gravlægges i stor pragt. "Beowulf" er unik og et hovedværk i verdenslitteraturen, et oldengelsk heltekvad, nedskrevet omk. år 1000, og nu gendigtet i Keld Zeruneiths prosanære, fortællende stil.

Hvis du skal læse én bog for dit barn! Vikingesagnene sidder dybt i vores kulturelle DNA, og for at bringe arven videre på bedst mulig vis, har Josefine Ottesen sat sig for at gendigte de allerbedste sagn og fortællinger fra de rigtige kilder. Læs blandt andet sagnene om Regnar Lodbrog og Kraka, Sigurd Dragedræber, kong Skjold og Hagbard og Signe. Historierne er dramatiske og drabelige, og der bliver kæmpet og ofret, snydt og elsket, når de gamle vikinger går på togt. Kort sagt: Den perfekte underholdning for en ny generation med smag for vikinger og gode historier.

"Den guddommelige komedie" er et af verdenslitteraturens hovedværker. Her beskriver Dante en rejse i sjælens verden, og hans beretning vrimler med personer og begivenheder fra det 13. århundrede. Det kan virke kaotisk og utilgængeligt, men i Ebbe Kløvedal Reichs mesterlige genfortælling bliver Dantes poetiske storværk tilgængeligt for nutidslæseren.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.

Magi, intriger, romantik og eventyr for alle pengene. Med Sigrid er svenske Johanne Hildebrandt tilbage med en storslået fortsættelse af sin populære saga om Valhal. Hovedpersonen er den stærke, smukke og myteomspundne dronning, Sigrid Storråde, der fik stor indflydelse på Nordens historie gennem sit ægteskab med Svend Tveskæg. Rammen er det 10.århundredes kampe mellem vikinger og kristne.Sigrid er en dramatisk beretning om 900-tallets konger og dronninger, om krige, vold og kærlighed, og om gudinder, der går rundt blandt de dødelige. Yderligere tre bind er planlagt. Kan man lide Jean Auels Jordens børn-serie, vil man elske Hildebrandts Sagaen om Valhal.Pressen skriver:»Sagaen om Valhal er et overdrevet flot projekt.«– Søren Vinterberg, Politiken»Hildebrandt tegner et interessant billede af kvinden Sigrid, men også af hendes tid, og hun gør det i et sprog, der er levende, varmt og nærværende uden at være romantisk.«**** – Femina

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

I kælderen under Nationalmuseet finder drengen Rane en mystisk stav med drejelige runer, som han ikke kan holde sine nysgerrige fingre fra. Desværre viser staven sig at være magisk, og snart er hele museet i panik.Et uerstatteligt kors fra middelalderen er forsvundet, og det når ikke at gå op for Rane, at han muligvis er skyld i det, før han også får sig selv til at forsvinde. I tid og rum.Rane befinder sig pludselig i den tidlige danske middelalder, korsets oprindelsestidspunkt, og han bliver hurtigt rodet ud i dramatiske begivenheder, for landet ligger i en højspændt og blodig borgerkrig mellem tre kongerivaler: Svend, Knud og Valdemar. Da Rane ender i en livsfarlig situation, må kongedatteren Gunhild redde ham. Det er hende, det forsvundne kors tilhører, og langsomt går det op for Rane, at hvis han nogensinde vil tilbage til sin egen tid, er han først nødt til at få historien tilbage på plads. Hvilket er lettere sagt end gjort, når man er blevet bedste venner med en prinsesse, hvis far er på vej mod en blodig skæbne.Hvor meget kan man ændre historien, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er den sande fortælling om begivenhederne? Og hvem er de mystiske kutteklædte druider, der jagter Rane og hans magiske runestav?Rane og det magiske museum er en serie, der med humor, action og et drys af romantik fortæller danmarkshistorien i tween-øjenhøjde med udgangspunkt i genstande, man kan gå ind at se på Nationalmuseet – og måske få et helt nyt og spændende indblik i de fortællinger, der binder os sammen.

Det er en udbredt opfattelse, at den nationale bevidsthed er et moderne fænomen. I mange år har påstanden lydt, at folk før det 19. århundrede ikke opfattede sig selv som en del af et folk eller skænkede deres nationalitet en tanke. Middelalderhistorikeren Adam Wagner udfordrer nu denne fortælling og viser, at den nationale bevidsthed allerede fandtes i middelalderen, hvor nationalitet, sprog og fælles afstamning havde såvel kulturel som politisk betydning. Danskhed i middelalderen er et grundigt historisk studie i nationale forestillinger i dansk middelalder. Bogen bygger på en indtrængende læsning af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum og andre centrale kilder fra perioden. Bogen er den første af sin art, der forsøger at trænge til bunds i den enkelte forfatters opfattelse af, hvad det nationale og hvad det danske er. Derved giver den et mere sikkert grundlag for diskussionen om danskhed og national identitet. Adam Wagner (f. 1975) er mag.art. i historie på en magisterkonferens om nationsbegrebet hos Saxo. Han er desuden forfatter til bogen Tobak til tiden og har været ansat ved en række danske museer.

Palle Lauring går bag facaden på 46 af vort lands herskere fra Gorm den Gamle til Christian den Niende og tegner et portræt af dem, der har siddet på tronen. Det handler om det menneskelige mere end det historiske.Hvem var de – denne række af mænd og en enkelt kvinde i landets højeste embede gennem tusind år? Og hvem var dronningerne ved kongens side? Palle Laurings fortællekunst og indsigt formår at kaste lys over den tidsånd og den historiske sammenhæng, der dikterede både de fyrstelige og ikke-fyrstelige sider af kvinders vilkår gennem de sidste tusind år.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Otto Steen Dues oversættelse af Ovids Bitterligheder, der aldrig tidligere har foreligget på dansk. Illustreret af Peter Brandes.

I begyndelsen af 1000-tallet udspilledes voldsomme magtkampe om herredømmet over landene langs Nordsøen. Æthelred, angelsaksernes konge, var herre over England, der var rigt på guld og sølv, men også ustabilt og fuldt af egenrådige stormænd. Fra Danmark forsøgte den unge Knud den Store at erobre England og satte hele sin fremtid ind i forsøget. I midten stod den ambitiøse norske vikingekonge Olav Haraldsson, en mand med egen agenda, som så det som sit kald at samle Norge i eet rige – og som efter sin død blev helgenkåret og i dag er kendt som Olav den Hellige.Historiker Tore Skeie har skrevet en medrivende fortælling om den turbulente tid, hvor vikingetiden nærmede sig sin afslutning. Krigsherrerne sloges, allierede byttede sig og store sølvskatte skiftede hænder, mens vold og ødelæggelser bredte sig. Samtidig fik kristendommen fodfæste i de nordiske lande.

Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

Hvorfra stammer Gorm den Gamle? Og Thyra Danebod?Hvorfor blev trelleborgene bygget?Vikingetidens konger er den første samlede fremstilling af vikingernes slægtshistorie. Vikingekongernes kronologi og slægts­forhold tager her afsæt i samtidens litterære tekster, hvor familie­forholdene beskrives.Vikingetidens konger er et historisk opdateret værk om konge­magten i vikingetid. For første gang er vikingernes slægtshistorie sat i system. Den sønderjyske greve, Alfdeni, underkastede sig i år 807 kej­ser Karl den Store af Frankerriget. Denne hændelse bygger bro til de frisiske kongeslægter og deres påvirkning af handelen og bosættelserne på den jyske halvø. Fortællingen om de frisiske kongeslægter løfter sløret for et tidligt jysk rige og er med til at sætte Jylland i karakter.Vikingernes slægthistorie sammenholdes af en levende indføring i vikingetidens handelspladser fra deres tidligste opståen til seneste virke omkring år 1000.

Da vikingerne hærgede i England, fandtes der allerede en enestående poesi i landet, unik i verdenslitteraturen og en central kilde til forståelse af vores historie og bevidsthedsverden. Med hovedvægt på heltekvadet Beowulf, der til dels udspiller sig i Danmark og handler om en heroisk, afholdt, stærk og frygtløs konge, der nedkæmpede alle på sin vej, beskriver dr.phil., forfatter Keld Zeruneith for første gang på dansk hele denne digtning, der skabtes fra sidste halvdel af 600-tallet, og som skildrer det paradigmeskifte, der indtræder i Nordeuropa ved overgangen fra hedenskab til kristendom. Suzanne Brøgger har gendigtet et udvalg af de væsentligste digte, der bringes bagest i bogen.

Da Tyskland invaderede Polen i 1939, brød en krig ud, der skulle vise sigat få de største omkostninger i menneskets historie.Se, hvordan begivenhederne udfolder sig, mød konfliktensnøglefigurer, og opdag de vedvarende følger af krigen.Bogen er fyldt med fakta, kort, infografik og billeder,den perfekte introduktion til en i sandhed global krig.Fra 10 år.

Bayeux-tapetet i sin fuldstændighed og i nye reproduktioner efter de seneste optagelser fra Museet i Bayeux. Hver scene i den dramatisk handling, der afsluttes med Slaget ved Hastings i 1066, gengives på et opslag i bogen med den tilhørende originale tekst – netop som kunstneren i sin tid kunne have ønsket det. De smukke og handlingsmættede billeder præsenteres af arkæologen Mogens Rud.

Östergötland 1349I en tid, hvor intet er sikkert, og en kvindes ære er afhængigt af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana Henriksdotter til en skovsø for at bade, da hun bliver overfaldet og bortført. Samtidig venter Markus Järv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab om natten. Da hans unge soldat kommer tilbage med Illiana, forstår han med det samme, at det er den forkerte kvinde, og at hun desuden er af fornem familie. Han beslutter sig for at ride tilbage med hende, men på vejen støder de på Illianas brødre, og ved en ulykke mister en af brødrene livet. Fra og med det tidspunkt kommer magtspil, intriger og hofdiplomati til at bestemme Illiana og Markus’ liv. For at undgå en mindre borgerkrig beslutter kongen, at Markus skal gifte sig med Illiana som kompensation for den afdøde bror.Men det eneste den selvstændige, intelligente veluddannede kvinde og den barske, traumatiserede kriger kan blive enige om, er at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. Alligevel vokser tiltrækningen mellem dem i takt med, at de bliver truet fra flere sider. For både Illianas brødre og en mand fra Markus’ fortid er ude på hævn og ønsker at slå Markus ihjel.Forpligtelser er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i den svenske middelalder. Fuld af drama, intriger, riddere og herresæder.

På baggrund af et stort kildemateriale skabte Johannes Jørgensen denne omfattende helgenbiografi om Den hellige Katerina af Siena. Han skrev den kun få hundrede skridt fra, hvor den karismatiske kvinde i sin tid voksede op og boede, som den viljestærke, magtfulde og rettroende kvinde hun var idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Den altid så sindige og vise Dommer Di kommer på sit livs opgave, da opklaringen af fire grusomme mord viser sig at være en større mundfuld, end dommeren kan klare. Men hjælpen er nær – også selv om den kommer fra et uventet sted. Kriminalserie om den legendariske Dommer Di, som levede i Kina fra 630-700 e.Kr. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Dr. Robert van Gulik (1910-67) var en hollandsk forfatter og top-diplomat. Robert van Gulik gjorde karriere flere steder i Asien. Dog spillede Kina og kinesisk kultur og folklore en helt særlig rolle i forbindelse med Robert van Guliks forfatterskab.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

Fortællende viser med rødder i middelalderen har siden midten af 1800-tallet været emnet for adskillige banebrydende tekststudier. Men hvordan kommer det fortællende aspekt af disse ballader til udtryk i selve sangen, og hvordan kan vi forstå den mundtlige sangtraditions syngemåde og de personlige sangudtryk? For første gang i dansk viseforskning søges disse spørgsmål systematisk besvaret. Med fem sangere som hovedpersoner, enestående lydoptagelser og et omfattende skriftligt kildemateriale som baggrund introducerer Lene Halskov Hansen begrebet "det fortællende sangudtryk", ligesom begreberne visualisering, overlevering og tilegnelse og betydningen af viserne nuanceres. Ballader knyttes ofte til kædedans når talen falder på middelalderen, men manglen på direkte kilder i denne periode fastholder os i sikker uvished. Hvad ved vi faktisk om kædedans i Danmark? Lene Halskov Hansen giver en fornyende kildekritisk gennemgang af både velkendte og hidtil uudnyttede kilder - såvel kilder der direkte omhandler kædedans, og kilder der lader tolkningen om kædedans stå åben. Resultatet er et nyttigt overblik over kædedansens position i Danmark og ikke mindst et indblik i et rigt folkeliv i og omkring (kæde)dans til sang eller musik i forskellige perioder. Der findes 19 lydoptagelser på den tilhørende cd. Lene Halskov Hansen, mag.art. i Folkloristik fra Københavns Universitet. Siden 2007 tilknyttet Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, som arkivar og med forskningsprojekter om sang, kædedans og humor.

Filosofiens trøst er skrevet ca. 524 af en mand, som sad fængslet og ventede på at blive henrettet for forræderi mod kong Theodorik. Forfatteren Boethius var en fornem romersk senator og dybt fortrolig med hele antikkens filosofi og litteratur. I sin desperate situation fandt han trøst ved at forestille sig en samtale med Filosofien selv i skikkelse af en kvinde. Prosa veksler med digte i mange versemål og rap dialog med dybsindige udredninger af tidløse eksistensspørgsmål.Filsofiens trøst er blevet kaldt´tusind års bestseller´. Den var længe den mest læste bog i Europa efter bibelen og er kommet mange udgaver. I Danmark er den kun udkommet én gang før, i 1756. Det anonyme skrift Theoderiks historie skildrer goterkongens regeringstid - og giver Boethius´ baggrund i samtiden og beskriver hans henrettelse. Begge skrifter er oversat af Torben Damsholt.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

Saxo og hans samtid er et opgør med opfattelsen af Saxo Grammaticus som en tendentiøs og utroværdig kilde til middelalderens Danmark.Middelalderens krønikeskrivere tilpassede deres beskrivelser af verden og tidens tankegods til nye udfordringer og politisk bekvemme mål, indeholder historiske kilder som Saxos danmarkshistorie vigtig information om samtidens samfund. Ville man som Saxo bruge sin historieskrivning til at overbevise andre om en bestemt opfattelse af tingenes tilstand, måtte fremstillingen indeholde så meget sandhed, at den virkede troværdig for modtageren af budskabet. Derfor må der bag Saxos mange fantastiske fortællinger om fortidens danere og deres bedrifter gemme sig et mønster af tænkemåder og fænomener, som læserne kunne nikke genkendende til.Med dette som udgangspunkt give en række historikere deres bud på, hvad teksten Gesta Danorum siger om 1100-tallets våbenbrug og krigsførelse, gavegivning og rituelle handlinger, retlige problemstillinger og folke- og fædrelandsbegreber. Analysen retter sig samtidig mod forfatterens politiske retorik og historiske fortællestil, og derved kaster bogen nyt lys over Saxo og hans samtid.