Bøger om År 1–1500

Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange.Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

Albions datter er med sin smukke fortælling og uimodståelige heltinde en fængslende læseoplevelse fra jernaldertidens England. Om kvinder og magt, om kærlighed og tro, om at være splittet mellem to mænd – og om sammenstødet mellem to kulturer. England år 43. For Albions folk er 'skind' livsnødvendigt. Det er deres totem, deres hilsen og deres hjem. Ailia har ikke noget skind. Hun blev efterladt af sine forældre som spæd, og ingen kender hendes oprindelse. Hun har ingen ret til at gifte sig, til at deltage i ceremonier eller til at tilegne sig viden. Men Ailia er nysgerrig, og lokket af en gådefuld og smuk ung mand begiver hun sig ud på en forbudt rejse mod den lærdom, der måske kan redde hendes folk fra den romerske trussel. Pressen skriver: »Albions datter er historisk fantasy, når det er bedst […]« ***** – Politiken »… en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.« – Litteratursiden

Valdemars tilnavn falder os helt naturligt, han skabte jo atter dag for det danske rige. Men det beror på en misforståelse af hans plattyske yndlingsudtryk "ter tage", sikke tider, hvad det så sandelig også var. Af sine fjender blev han kaldt "den Onde". Valdemar var et sandt barn af det internationale ridderskab, og færdedes hjemmevant i Europa, hos kejseren og hos paven, og endog i Jerusalem. Som ridderskabet var kirken også international, men den var svækket af pavens babyloniske fangenskab, og nationalismen voksede, ikke kun i Norden, hvor de svenske stormænd, inspireret af Den hellige Birgitte, var harmdirrende over tabet af Skåne, men i Frankrig, hvor det var utåleligt at den Sorte Prins forvaltede store len, i England gik hoffet under Hundredårskrigen over til at tale engelsk, istedet for fransk, og i Italien priste Petrarca Romerrigets storhed og drømte om Italiens genfødsel som Verdens hersker. Det græske had til "latinere" voksede sig større end frygten for tyrkerne.Befolkningstallet i Europa fortsatte med at falde, som følge af kulde, pestepidemier og krige, og borgere og bønder forsøgte den ene opstand efter den anden, men byerne i Nordfrankrig, Flandern og Norditalien, som havde dannet frie, semi-demokratiske, kommuner allerede fra 1000-tallet, mistede i stigende grad deres selvstændighed og kom under fyrsteligt styre, for de italienske bystater takket være Visconti, della Scala, Conzaga med flere, hjulpet at condottiere som John Hawkwood. Men der var også en modsat rettet tendens. Det ridderlige kavaleri blev gentagne gange slået af infanterister: flamske håndværkere ved Courtrai, engelske langbueskytter ved Crézy og Poitiers og schweiziske borgere og bjergbønder ved Morgarten og Laupen. Det gav menigmand en styrke der førte til et Underhus i det engelske parlament og til selvstændige borger-bonde republikker.Bogen er en fortsættelse af:"Dronning Edels familie", der sluttede med slaget ved Fodevig i 1134,"Absalons Europa" om Valdemarerne, til 1241, og"Opløsningstid – Kulde, Sult og Pest", om den katastrofale klimaforringelse 1250 – 1350.

Bind 1 af "Dråby og omegn" handler om grundlæggende forhold ved Dråbys opståen og udvikling. Herunder om udforskning af virkeligheden bag de gamle myter om sejlads, storhedstid, kirke, borge, kloster samt Ebeltoft. Blandt hertil knyttede emner er bynavnet Dråby og Dråby Sø, Råbæk, Gungesø (Boeslum Sø). Der udvikles en ny teori om havn for snekker (krigsskibe) ved Vibæk ved Ebeltoft i vikingetiden. Adelige og godserne Skærsø hovedgård samt storgården Boeslumgård ved Boeslum omtales i særlige kapitler. De forsvundne storgårde Æbelsøgård og Rane Ladegård ved Elsegårde sættes i forbindelse med Hjelm med Marsk Stig samt Rane Jonsen. På det religiøse område behandles emner som hedenskab, overtro, trolddom, kirken, præster, præstegårde, kirkeejere og kirkebetjente.

Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning. Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse. Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.

I krypten under Sankt Knuds kirke i Odense hviler de jordiske rester af Knud den Hellige og hans bror Benedikt.I en montre ligger et purpurfarvet silketæppe med ørnemotiver, og som forklaring står der:Ørnetæppet."Den danske kong Knud II blev under et bondeoprør 1086 myrdet i Skt. Albans kirke i Odense. År 1100 blev han helgenkåret og hans jordiske rester overført til et fornemt skrin og gravlagt i den nye stenkirke, der senere kaldtes Skt. Knud. Da man i 1888 åbnede graven, kunne man konstatere, at den havde været udsat for gravrøveri. Blandt de få bevarede ting var Ørnetæppet. Det var sandsynligvis fremstillet i Syditalien, hvorfra det må være sendt af Knuds enke, der blev gift med Kong Roger af Apulien.”Hvordan i alverden havnede Knud’s enke i Apulien, Italiens støvlehæl, mere end 2000 km fra Danmark? For over 900 år siden? Fortællingen om dronning Edel og hendes store familie er også en fortælling om hvordan det tidlige Europa, hærget af interne og eksterne røverbander og næsten uden skriftlige kilder, blev dækket af kirker og klostre med flittigt skrivende klerke, det hele set i et nordisk perspektiv.

PERIKOPER OG KIRKEÅR I OLDKIRKEN indeholder artikler, der hovedsa-geligt er skrevet i perioden 1987-91, mens det var til drøftelse, hvilken højmesseordning og hvilken perikopestruktur der skulle være i Den Danske Folkekirke. Bogens emne er oldkirkelige perikopeordninger, dvs. lister og bøger med de bibelske læsninger til gudstjenesterne i kirkeårets forløb. Og de to gennemgående spørgsmål i artiklerne er spørgsmålet om perikopestruk-tur (antal og rækkefølge af de bibelske læsninger i gudstjenesten) og spørgsmålet om principperne for brugen af gammeltestamentlige læs-ninger. Bogen indeholder en oversigtsartikel om de bibelske læsninger i de ori-entalske kirker og i den byzantinske kirke, og artikler der forsøger at gå i dybden på tre udvalgte områder, nemlig de oldkirkelige liturgier i Jerusa-lem, Konstantinopel og Rom. Desuden er der en bibliografi med nordisk litteratur om oldkirkelig liturgi. I de undersøgte oldkirkelige perikopeordninger fra Jerusalem, Konstan-tinopel og Rom var der ved søndagsgudstjenesterne normalt kun to læs-ninger, og de var begge fra Det Nye Testamente, en epistel og et evan-gelium. Læsninger fra Det Gamle Testamente blev fortrinsvis brugt ved hverdagsgudstjenester eller specielle gudstjenester.

Det var et skrækkeligt århundrede der fulgte den lune højmiddelalders økonomiske og kulturelle opblomstring, den der havde bragt Europa fra vikingetogter til gotiske katedraler (se "Dronning Edels Familie" og "Absalons Europa"). Det blev koldere. I de hundrede år fra 1250 til 1350 voksede Aletsch gletsjeren i Alperne med 3 km. Dyrkningssæsonen blev kortere, marginale jorder, højt mod nord eller i bjergområder, måtte opgives. Landbrugsproduktionen faldt og førte til gældskriser for konger og paver, til nye skatter, afgifter, aflad og bankkrak. I 1315 - 1317 druknede Nordeuropa i regn, høsten slog fejl flere år i træk, og det endte i en sultkatastrofe. Tyve år senere slog Den sorte Død bunden ud af samfundet. Omkring halvdelen af Europas befolkning døde af sult eller af pest.Kronen faldt af de danskes hoved, men også af de tyske kejseres. Pavernes sejr over kejserne gav ikke den forventede gevinst, paverne måtte selv rykke i det "babyloniske fangenskab" i Avignon. Forsøg på at forlige kristendommens interne skisma, strandede på viljefaste, menige grækere. Det hellige Land gik tabt for altid, og tempelherrerne mødte deres endeligt på kætterbålet. England og Frankrig tog hul på en krig, der skulle vare i mere end hundrede år, og som lagde grunden til et evigt fjendskab. Men det førte ikke til en ny "sort middelalder" for Europa, Giotto malede i en ny stil, Dante skrev på toskansk, borgere fra flamske byer sejrede over blomsten af den franske adel, og schweiziske bjergbønder smed de tyske fyrster ud.

Femte bind i serien af verdensbøger. Tidligere er udkommet "Renæssancens verden", "Oplysningens verden", "Romantikkens verden" og "Modernitetens verden".Middelalderens verdensbillede havde som udgangspunkt, at Gud havde åbenbaret den endegyldige sandhed i Bibelen. Kosmos var en velordnet størrelse med Jorden i centrum, og i samfundet havde ethvert menneske sin faste plads, ligesom samfundets gudgivne klasser havde hver deres funktion inden for helheden. De døde og de levende tilhørte samme fællesskab. Historien var en meningsfyldt størrelse, hvis forløb fra begyndelsen ved skabelsen til afslutningen ved dommedag var fastlagt af Gud.I Middelalderens Verden giver 30 forskere fra Aarhus Universitet et indblik i en fremmedartet og mangfoldig fortid. De præsenterer os for billeder og bygninger, begreber og tankefigurer, fortællinger og følelser. De fortæller os om kristendommens møde med andre religioner. Sidst, men ikke mindst, bringer de os ind på livet af vigtige middelalderskikkelser, fra fyrster som Karl den Store til filosoffer som Johannes Duns Scotus.Middelalderens Verden dækker den periode, hvor en civilisation funderet på kristendommen blev spredt til hele Europa. Derved blev ikke bare hele vores verdensdel civiliseret, men Europa fik på trods af krige også mulighed for at udvikle en så stærk teknologisk, økonomisk, vidensmæssig og militær enhed, at det med varierende lande i spidsen de næste 500 år kunne erobre og dominere resten af verden. Her lagdes grunden til Europas globale betydning, som vi endnu i dag lever med - på godt og ondt.

Kongen i Danmark omhandler alle de danske konger – fra Gorm den Gamle og en række sagnkonger før ham til Dronning Margrethe II – og deres forvaltning af det embede, de enten tilkæmpede sig eller fik givet i dåbsgave. Skildringen er skrevet af en af landets kyndigste historieformidlere, og derfor er Kongen i Danmark ikke en slavisk beskrivelse af den danske kongerække, men en beskrivelse af kongedømmet og dets udvikling – og sidenhen delvise afvikling som institution. Og regenternes betydning for udviklingen af dette embede.I tolv kapitler har Rikke Agnete Olsen samlet hovedpunkterne i udviklingen – og det er både underholdende og indsigtsgivende. Det er personskildring og politisk historie. For hvem skriver historien og dermed giver herskeren sit eftermæle? Hvad var regenten selv skyld i, og hvad var påvirkninger og strømninger udefra? Det søger forfatteren at udrede ved at beskrive regentens vilkår for at styre vort land gennem de sidste 1000 år.Til understøttelse af Rikke Agnete Olsen har grafikeren Jørgen Kraglund gengivet hver enkel regent med udgangspunkt i kendte portrætter af majestæten. Hvor de ikke findes fra den ældre middelalder, så gennem et motiv tæt på ham – og i de sjældne tilfælde også af hende. Kraglunds farvelagte streg har ledsaget en generation af historieinteresserede læsere af tidsskriftet Skalk og forlaget Wormianums bøger. I Kongen i Danmark viser han en helstøbt og personlig version af den danske kongerække.

Har man lidt interesse for renaissancen, er det svært at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tilløb til demokrati, med de største og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmæcener, omend det meste gik til krig og nedkæmpelse af almuen. Det skete først i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har forsøgt at tage patent på renaissancen. Johan den Gode af Frankrig gjorde sin søn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde kæmpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste områder. Det blev starten på hvad der, næsten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden. Filips søn, Johan den Frygtløse, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI forsøgte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det førte til en alliance mellem Johans søn, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern. Udover prægtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d’Arc til englænderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, på et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik Søfareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forløber for moderne tid. Imens sluttede Hundredårskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (grækerne så hellere en turban end en tiara på alteret i Hagia Sophia), og Gutenberg fik udviklet en metode til trykning af bøger. Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den (Dum)Dristige, satte det hele over styr. Han forsøgte at få kejseren til at ophøje Bourgogne til et kongerige, og Christian I gjorde sit bedste for at mægle mellem kejser og hertug, men Karls halsstarrige sind bragte ham i krig med de foragtede schweiziske borgere og bønder, disse drukkenbolte, som slog ham læsterligt ved Grandson og Morat, og tog livet af ham ved Nancy.

Vikingerne var kendt for deres togter, drabelige krigere og omfattende plyndringer og var derfor de mest frygtede fjender i middelalderen.I 300 år hærgede de verden, men skabte også smuk kunst, fortalte episke historier og havde et velordnet samfund.

Den hellige Birgitta – den svenske enke i det 14. århundrede – er en fængslende kvindeskikkelse; på en gang kvinde, hustru, moder og helgeninde. Hun fik stor indflydelse i den katolske kirke og i afslutningen af pavernes pomp og pragt-landflygtighed i Avignon. Med stor detaljerigdom og indlevelse skriver Johannes Jørgensen sig i sin tredje store helgenbiografi og portrætterer Birgitta fra de første spæde skridt i Sverige til den modige og modne kvinde lægger sit tidligere liv bag sig og begiver sig på rejse i troen – og til Rom. En rejse i troen på askesen og på de åbenbaringer, der førte an på hendes vej.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Den hellige Birgitta – den svenske enke i det 14. århundrede – er en fængslende kvindeskikkelse; på en gang kvinde, hustru, moder og helgeninde. Hun fik stor indflydelse i den katolske kirke og i afslutningen af pavernes pomp og pragt-landflygtighed i Avignon. Med stor detaljerigdom og indlevelse skriver Johannes Jørgensen sig i sin tredje store helgenbiografi og portrætterer Birgitta fra de første spæde skridt i Sverige til den modige og modne kvinde lægger sit tidligere liv bag sig og begiver sig på rejse i troen – og til Rom. En rejse i troen på askesen og på de åbenbaringer, der førte an på hendes vej.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Roman om en nordamerikansk våbenfabrikant i 1800-tallet, der vågner op i Kong Arthurs England efter at være blevet slået bevidstløs. "Camelot - Camelot," sagde jeg ved mig selv. "Det navn mindes jeg ikke at have hørt før. Det er nok hospitalets navn." Det var et blidt, fredeligt sommerlandskab,smukt som i en drøm og lige så affolket som en søndag. Luften var fuld af blomsterduft, insekterne summede, fuglene kvidrede, men der var ingen mennesker, ingen vogne, intet ten på lev eller færdsel. Vejen var egentlig kun en bugtet sti med hovaftryk og nu og da svage spor af hjul i græsset langs vejkanten -hjul, der tilsyneladende var lige så brede som en håndflade." Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMark Twain er pseudonym for den amerikanske forfatter Samuel Langhorne Clemens (1835-1910), som blandt andet står bag klassikerne "Tom Sawyer" og "Huckleberry Finn". Mark Twain debuterede med "The Celebrated Jumping Frog of Calaveras County" og skrev sidenhen et væld af romaner, essays og faglitterære bøger. Kort før sin død skrev Mark Twain sin selvbiografi med instrukser om, at den først skulle udgives 100 år efter hans død, sandsynligvis på grund af hans meget åbenhjertige udtalelser i bogen.

12-årige Jakobs liv ændres for altid, da han rejser tilbage til middelalderen gennem et gammelt kalkmaleri. Jakob møder drengen Jeppe, der fortæller ham om sin bror Tejs, der er slavearbejder på opførslen af en katedral. Jakob beslutter sig for at hjælpe Jeppe med at finde og befri sin bror, og det bliver starten på et farligt eventyr og et helt særligt venskab.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Nils Hartmann blev født i 1941 i København og voksede op på Præstø. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1982 med "Rejsen til Bantam", og ved siden af sit arbejde som forfatter arbejder han som oversætter, primært fra svensk og engelsk til dansk.

Det er nemt at lære kongerækken udenad, men det er sin sag at lære den enkelte konge at kende. Hvem var de som personer, som konger, som ægtemænd, som fædre? Palle Lauring tegner spændende portrætter af hver enkelt af de 46 regenter fra Gorm den Gamle til Christian den Niende."Det tør nok siges, at det ikke er klicheer og fraser, vi får serveret om vore konger. Men en historikers ærlige forsøg på at komme bag om facaden på alle fædrelandets majestæter. Hertil lægges en forfatters evne til at gøre stoffet levende." – Kolding Folkeblad"Palle Laurings ærinde er både at placere kongerne centralt på deres plads i den danske historie, når de dog gennem 1000 år var magtens symbol og som regel mere end det, men også at tegne en række portrætskitser for at søge mennesket bag kongenavnet. Begge dele er lykkede for Palle Lauring, og han har skabt en kongebog, der er blevet en spændende danmarkshistorie, spejlet i den lange rad af kongeskæbner..." – Jyllands Postenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige. Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben ... Riget ved vejens ende er 3. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Guillou er en stor fortæller, som med dette store værk har udvidet sit repertoire betydeligt ... flot og fængslende er det.« - Ekstra Bladet »Samlet står trilogien om Arn som et storslået mindesmærke om en svunden tid - om dengang Norden nok engang skiftede karakter og ansigt.« - B.T. Oversat af Jan Mølgaard Omslagslayout: Mattias Boström Omslagsfoto (forside): Erik Aavatsmark. Omslagsfoto (bagside): Lennart Utgren Omslagsillustration: Kaj Wistbacka. Lydbøger på mp3-cd kan afspilles på de fleste nyere anlæg, på computere, dvd-afspillere og lignende. De kan overføres til iPods, mp3-afspillere og andre mobile afspillere. 1 mp3-cd. Samlet tid: 17:05

The two volumes of The Archaeology of Medieval Europe will together comprise the first complete account of medieval archaeology across Europe. Archaeologists from academic institutions in fifteen countries are collaborating to produce these two books of sixteen thematic chapters each. In addition, every chapter will feature a number of ´box-texts´, by specialist contributors, highlighting sites or themes of particular importance. The books will be comprehensively illustrated throughout, in both colour and b/w, including line drawings and specially commissioned maps. This ground-breaking set, which is divided chronologically into two (Vol. 1 extending from the Eighth to Twelfth Centuries AD, and Vol. 2 from the Twelfth to Sixteenth Centuries - to appear 2008), will enable readers to track the development of different cultures, and of regional characteristics, throughout the full extent of medieval Catholic Europe. In addition to revealing shared contexts and technological developments, the complete work will also provide the opportunity for demonstrating the differences that inevitably present across the Continent - from Iceland to Italy, and from Portugal to Finland - and to study why such existed.

Indtil reformationen var der to øvrighedsmagter i Danmark: kongen og kirken. Ved at sikre freden og opretholde samfundsordenen betryggede kongemagten rammerne om kirkens virke, og kirken legitimerede til gengæld kongens position religiøst. Bogen fokuserer særligt på kongens og kirkens udøvelse af øvrighedsmagt over det store flertal af bønder og på religionen som en samfundsmagt med betydning i talrige af dagliglivets sammenhænge.

Meget har været skrevet om den gruppe af 1200-tallets krigermunke kendt som Tempelridderne. Nogle forfattere, som f.eks Dan Brown i Da Vinci Mysteriet portrætterer dem som folkehelte, der er blevet uberettiget anklaget. Andre er uenige og mener, at Tempelridderhistorien var indbegrebet af grådighed, bedrag og afgudsdyrkelse. Hvem var Tempelridderne, og hvad er deres arv. I bogen Tempelridder Essays har forfatteren og historikeren Oddvar Olsen i sit forsøg på at udfolde mysteriet samlet en række af artikler af førende eksperter på området. Man vil få svar på interessante spørgsmål som: - Tilbad Tempelridderne en afgud? Tilbad de et hoved i ærbødighed? - Repræsenterede det Johannes Døberen?- Hvad fandt Tempelridderne i ruinerne af Kong Salomons Tempel?- Beholdte Tempelridderne Den Hellige Gral eller Pagtens Ark? Denne bog Tempelridder Essays tilbyder den nysgerrige og videbegærlige læser en indsigt i livslange forskerresultater. Det er en helt særlig samlig unikke essays skrevet af Lynnn Picknett (Tempelherrernes Indsigt), Robert Lomas (Hiram Key- serien), Ani Williams, Stephen Dafoe, Sandy Hamblett, Vincent Zubras, Yuri Leitch, Dr. Karen Ralls (forord) og Oddvar Olsen.

Engelsk udgave af Mogens Ruds bog om Bayeux Tapetet.The Bayeux Tapestry has been called 'the oldest strip cartoon in the world*. It tells the story of dramatic events that took place 900 years ago.The Tapestry is reproduced here in full and accompanied by a lively description of its own history, contents and principal characters.Bayeux-tapetet i sin fuldstændighed.Hver scene i den dramatisk handling, der afsluttes med Slaget ved Hastings i 1066, gengives på et opslag i bogen med den tilhørende originale tekst – netop som kunstneren i sin tid kunne have ønsket det. De smukke og handlingsmættede billeder præsenteres af arkæologen Mogens Rud.

I sommeren 1144 vandrede 22 mænd, 12 munke og 9 lægbrødre under ledelse af abbed Robert fra Citeaux-klostret i Bourgogne til Danmark for at grundlægge landets første cistercienserkloster i Skåne. De var alle franske og må have medbragt de nødvendige 11 håndskrevne bøger på latin, der skulle til for, at deres konvent kunne fungere. Det blev begyndelsen på en 400 år lang periode, hvor ordenen satte sit præg på klosterlivet i Danmark, hvor der blev opført 11 munkeklostre på landet og to nonneklostre i byer. Herreklos-trene på landet udviklede sig til meget store landbrug med fremsynet brug af ny teknik og dyrkningsmetoder. Munkenes viden om hydrologi satte dem i stand til at drive vandmøller, og i teglbrændingens kunst viste de stor kunstnerisk sans. Ved reformationen i 1536 oplevede de, at alt deres møjsommeligt samlede gods blev overtaget af Christian 3.Uddrag af bogen: I 1172 kunne munkene fra Vitskøl endelig afslutte deres odyssé. Stadig under abbed Briennes ledelse nåede de frem til det sted, de fandt velegnet til deres nye kloster. Det var Øm ikke mere end ca. 12 km fra Kalvø beliggende på tangen mellem den meget store Mossø mod syd og den noget mindre Gudensø mod nord. Her var afstanden mellem søerne kun ca. 1 km. Stedet har tiltalt munkene, for de gav det navnet Cara Insula, den kære ø, muligvis en latinsk oversættelse af Øm i betydningen kær, eventuelt også blid og mild. Stedet tiltalte dem, fordi det var omgivet af vand, mose og skov. Dengang var stedet ret isoleret i landskabet.Om forfatteren: Leif Aalund Jensen. Født 1938 i Kolding. Efter realeksamen og en handelsuddannelse i et engrosfirma arbejdede han godt 40 år og var bl.a. et år på udveksling i New York. De sidste 25 år var han ansat i staten, hvor han i 20 år var leder. Derefter studerede han historie ved Københavns Universitet og afsluttede som cand.mag. i 2002.

Hvorfor kaldes guld for Fafners leje, Frodes mel og Frejas tårer ...? Hvad betyder Østres byrde, månens vej og vindens hus ...? Hvem er Vidres arving, Jordens søn og Hrungners bane ...?De gamle nordiske skjaldekvad fra vikingetiden og den tidlige middelalder strømmer over af de såkaldte kenninger. Det er poetiske omskrivninger, som skjaldene bruger for at variere deres digtekunst. En kriger kan således kaldes skjoldets træ eller ulvens mætter og kampen tilsvarende Odins uvejr eller spydstormen.

Sand Historie er en roman skrevet i det andet århundrede e.Kr. af Lukian fra Samosata, en græsktalende forfatter af assyrisk afstamning. Romanen er en satire over historier, der var blevet rapporteret i gamle kilder, især dem, der præsenterede fantastiske eller mytiske begivenheder, som om de var sande. Det er Lukians bedst kendte værk og den tidligst kendte fiktion, der omfatter rejser til det ydre rum, fremmede livsformer og interplanetarisk krigsførelse. Som sådan er Sand Historie blevet beskrevet som "den første kendte tekst, der kunne kaldes science fiction". Værket passer dog ikke ind i typiske litterære genrer: dets flerlags plot og karakterer er blevet fortolket som science fiction, fantasy, satire eller parodi og har været genstand for megen videnskabelig debat.Bogen slutter pludseligt med at Lukian siger, at de efterfølgende eventyr vil blive skildret i kommende bøger, et løfte, som en skuffet scholiast beskrev som "den største løgn af alle".

For 1000 år siden boede der vikinger i Danmark. De tog på lange ture i deres skibe. De røvede sølv og guld i andre lande.FAGFILUR er en serie letlæste fagbøger til indskolingen. Langt de fleste elever i indskolingen elsker fagbøger, og når de første læsefærdigheder er opnået, vil mange kunne læse FAGFILUR-bøgerne selvstændigt.LET-tal: 14Opgaver og lærertekst på fagbog.gyldendal.dk

51 folkeviser med indledning og kommentarer af Axel Olrik. 4. rev. udgave. Viserne er opdelt i kæmpe- og trylleviser, historiske viser, ridderviser og skæmteviser. Således som Folkeviserne nu ligger for os, er de dels blevet opskrevne af adelige Damer i det 16de og 17de Årh., dels sungne af Bønderfolk ned mod vore Dage i Bindestuer og ved festlige Sammenkomster eller i det enkelte Hjem af Moderen for hendes Børn. Men forud for den Tid, da de blev førte i Pennen, ligger der lang Tid - deres Liv i Middelalderen -, hvor de blot lærtes udenad ved Sang, og hvor de ydre Forhold var helt forskellige: de hørte ikke så meget til ved Håndarbejdet eller ved Gildebordet, men de blev sungne i Dansen.

An inspirational picture book of sacred art - Byzantine and Buddhist Icons painted by Carol Adams - with quotes from Bob Moore, Eckhart Tolle, Rumi, Thich Nhat Hanh and Herman Hesse. The paintings are a blessing and hold an energy field of peace to enjoy and inspire Peace on Earth.