Bøger om År 1–1500

I denne lille bog stiller forfatteren sig selv den opgave at finde ud af, hvad ragnarok betyder ifølge det store Eddadigt Völuspá - Vølvens Spådom. Hvordan skal vi forstå kampen mellem guder og jætter, gudernes fald og menneskenes undergang? Hvad betyder fimbulvinteren og kommer der noget efter ragnarok? Men forfatteren gør mere end at beskrive alt dette. I et forsøg på at finde ind til selve kernen af det nordiske ragnarok, sammenligner han de enkelte motiver med kilder, som er bevaret bl.a. i folketroen, i kristendommen, i keltisk mytologi m.v.

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island? Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

Bjovulf er et oldengelsk heltedigt, som udspiller sig omkring den danske sagn-konge Roar i Lejre. Digtet menes at gå tilbage til 700-tallet. Kong Roar (Hrodgar) har bygget en imponerende halbygning ved sin kongsgård. Men der er ingen fest-stemning og hallen ligger øde hen, for en trold ved navn Grendel huserer, raserer bygningen, dræber kongens mænd og skaber frygt. Men en dag ankommer en ung svensk helt ved navn Bjovulf og tilbyder at tage kampen op med Grendel.

I 1187 bliver en ung greve født. Hans navn er Greve Victor Danefeldt. Han vokser op med sin amme og tjenestepige Katrine. Da Victor bliver 10 år. Forsvinder hans far sporløst på et korstog i Jerusalem. Det udløser et bondeoprør der næsten koster den unge greve livet. Han flygter til et kloster og der møder han en mystisk ridder som hjælper ham på vej. Dette er en rejse for en ung mand til han bliver en frygtløs ridder. Et eventyr med krige, mord, forræderi og kærlighed. En rejse ind i en ridders verden i den mørke middelalder.

For more than 500 years numerous scientists, philosophers and art experts have tried to solve the mystery of Dürers Solid. Nobody has been able to come up with a unique solution to the design of the figure yet. Until now! In this book is given a unique geometric and mathematical solution to one of the great geometric mysteries of early Renaissance. It is a relatively simple solution, but even more interesting is where does the solution come from?

Kong Hans' regeringstid var så begivenhedsrig, at det kun kan blive til nogle stikord: Unionskonge, Sten Sture, gode indfødte mænd, Ditmarsken, landsknægte, Poul Laxmand, hertugdømmerne, Firenze, Cosimo de' Medici, Lorenzo il Magnifico, Pazzi sammensværgelsen, Portinari, renæssance, trykte bøger, humanister, fyrster, slaveri, tortur, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Savonarola, Guicciardini, Milano, Ludovico Sforza (il Moro), Venedig, osmanner, Kirkestaten, Napoli, Alonso Borgia (Calixtus III), Rodrigo Borgia (Alexander VI), Cesare, Lucrezia, jubelår, Francesco della Rovere (Sixtus IV), Giuliano della Rovere (Julius II, il papa terribile), de italienske krige, syfilis, Karl VIII, Ludvig XII, Maximilian I, de katolske konger Isabella og Ferdinand, reconquistaen, den spanske inkvisition, conversos, autodafé, Behaims globus, opdagelsesrejser, Columbus, den nye verden, 'indianere', Amerigo Vespucci, Indien, krydderier, prester Jon, Malindi, Mekka, mamelukker, Calicut, skørbug, karaveller, kanoner, Vasco da Gama, Albuquerque, terra do bacalhao, John Cabot, nordboer, Machiavellis 'Fyrsten', Erasmus af Rotterdams 'Dårskabens pris' og Thomas Mores 'Utopia'.

Denne bog indeholder en kort gennemgang af den hellige krig samt diverse registre som kan være nyttige i denne sammenhæng.

Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda - fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for oldtidhistoriker Rikke Malmros' forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders hofpoesi - og omdrejningspunktet for denne bog.I en række forskelligartede artikler betragtes vikingetidens samfund gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale, der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd. Myten om den nordiske oldtids brede folkestyrer spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Skandinaviens moderne demokratier, skønt den ikke har belæg i fyrstedigtningen. Gennem inddragelsen af skjaldenes vigtige, men forbigående digtning tegner Malmros et levende og nuanceret billede af det gamle Nordens skiftende politiske magtforhold, og historievidenskabelige konventioner underkastes en anderledes, kildekritisk behandling.Denne samling af artikler henvender sig til vikingeforskere af enhver art: historikere, arkæologer og filologer, og til alle med interesse for de nordiske rigers tidligste militære, sociale og politiske historie læst i lyset af et nyt og rigt kildemateriale. Nordens oldtid har sjældent taget sig så livskraftigt sprudlende og personligt nærværende ud, som den gør for skjaldene og Malmros' blik.

Denne bog indeholder et udvalg af hieratiske tekster fra oldtidsbyen Tebtunis – hymner og litanier, beskyttelsesritualer, en mytologisk narrativ, videnskabelige skrifter og dokumentariske tekster – samt et overblik over illustrerede papyri.Næsten alle manuskripterne publiceres her for første gang i redigeret udgave, og mange af teksterne er hidtil helt ukendte.

The Copenhagen Bohun Manuscripts provides a detailed analysis of the components of two exquisitely illuminated fourteenth-century English manuscripts, the Hours of the Virgin and the Lives of the Virgin Mary, St. Margaret, and Mary Magdalene. Based on pictorial as well as documentary evidence, Marina Vidas offers a detailed assessment of the manuscripts’ patronage, provenance, imagery, and texts. The result is a fascinating insight into the remarkable production of English illuminated manuscripts of this period. Marina Vidas er forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og ansat som ekstern lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hun har tidligere udgivet The Christina Psalter (2006) ved Museum Tusculanums Forlag.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus. I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrethe den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane og nu det unge overhoved for sin slægt. Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern. Over de næste årtier kommer Sofie tættere på kongemagten end nogen anden Dane tidligere har været. Hun står ved Eriks side i såvel gode som dårlige tider, hun følger kongen på rejser til fjerne egne og oplever på tæt hold det politiske spil, oprør og krig. Hun lærer både den største kærlighed og det største had at kende. Den tankeløse unge pige vokser med sine opgaver og indser, at det ikke altid er så enkelt at skelne godt fra ondt.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Kåre Johannesen (f. 1964) uddannet historiker, inspektør på Middelaldercentret i Nykøbing F. Forfatter til en række historiske bøger, men debuterede inden for fiktion med 7. bind i SLÆGTEN.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus. I år 1319 vender den unge Peter Dane hjem til Daneborg efter langvarige lægestudier i Paris. Da han ansættes som den nykronede kong Kristoffers livlæge, kastes han direkte ind i det storpolitiske spil om Danmark, og tiderne er barske. Ved Erik Menveds død er riget ruineret, og tyskernes voksende indflydelse skygger over by som borg. Peter står ved slægtens ed om at støtte kongemagten, skønt den trues af svig, grådighed og krig, og han er tro, både da Christoffers sønner forsøger at arve kronen, da Niels Ebbesøn stræber den kullede greve efter livet, og da Valdemar Atterdag rejser sig.Alene står Peter ikke, for hans barndomsven og frænde, ridderen Ebbe Dane, bliver en hengiven følgesvend. Dog er det værste endnu i vente, og det er svært at turde elske og knytte bånd for den, som kun alt for godt kender til livets flygtighed, og Peters største kampe lader sig ikke vinde med våben.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus.I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom.Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Året er 1340. Om aftenen d. 1. april kommer Niels Ebbesen og hans 47 mænd ridende i mørket og kulden på vej mod byen Randers. De er på en farlig mission, som i værste fald kan koste dem alle livet. Men de ved, at der ikke er nogen vej udenom, hvis Jylland skal befries. Den tyske Grev Gert har taget magten over det jyske folk, og han er en brutal og grådig mand, som alle frygter. Undtagen Niels Ebbesen og hans 47 trofaste mænd. De ved, at Grev Gert lige nu befinder sig i Randers. Og de ved, at kun de kan sætte en stopper for Grev Gert onde gerninger. Én gang for alle.

Dommer Di er taget på orlov til Kinas Wei-ping provins. Men der bliver ikke meget tid til at slappe af, for kort efter ankomsten bliver Dommer Di involveret i en lokal mordsag, da stedets dommer spørger ham til råds. Sagen er sværere at opklare end som så, og Dommer Di må have hjælp fra noget så aparte som en skruppelløs gangster. Kriminalserie om den legendariske Dommer Di - som levede i Kina fra 630-700 e.Kr. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Dr. Robert van Gulik (1910-67) var en hollandsk forfatter og top-diplomat. Robert van Gulik gjorde karriere flere steder i Asien. Dog spillede Kina og kinesisk kultur og folklore en helt særlig rolle i forbindelse med Robert van Guliks forfatterskab.

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi

Kong Harald er død og hans stridslystne bror, Knud, har indtaget tronen. Knud tænker ikke på andet end at generobre England fra Vilhelm Erobreren og hæver nu skatterne for at kunne finansiere sin krig – men det falder ikke i god jord hos bønderne, og uden at vide det graver den magtbegærlige konge sin egen grav."I vikingernes skygge" er Niels Jensens serie om livet omkring den danske trone i middelalderen. Bøgerne giver både en spændende indsigt i danmarkshistorien og en forståelse af, hvordan livet så ud for almindelige mennesker i starten af det andet årtusind.Serien består af fem bøger, der følger den samme slægt: "Narre-Jokke i Jylland", "Kongemordet", "Himlens straf", "Ulf Jokkesøn på flugt" og "Skjaldeungerne".Niels Jensen (f. 1927) er en dansk forfatter, der har skrevet et væld af børne- og ungdomsbøger om Danmarks historie, bibelhistorie og nordisk mytologi. Han debuterede i 1971 med "Da landet lå øde", og sidenhen er det blevet til 37 bøger.

Kong Knud bliver dræbt i år 1086, og så snart hans bror Oluf overtager tronen, begynder de dårlige tider at rulle ind over Danmark. Oluf får tilnavnet ’Hungerkongen’, og Roskildes biskop, Svend, mener, at hungernøden er himlens straf for mordet på Kong Knud. Sammen med seks andre mænd drager han nu på pilgrimsrejse til Det hellige land i håb om at kunne ændre Danmarks skæbne. Men rejsen gennem middelalderens Europa er lang og farlig, fyldt med fristelser, røvere, ulve og det, der er meget værre..."I vikingernes skygge" er Niels Jensens serie om livet omkring den danske trone i middelalderen. Bøgerne giver både en spændende indsigt i danmarkshistorien og en forståelse af, hvordan livet så ud for almindelige mennesker i starten af det andet årtusind.Serien består af fem bøger, der følger den samme slægt: "Narre-Jokke i Jylland", "Kongemordet", "Himlens straf", "Ulf Jokkesøn på flugt" og "Skjaldeungerne".Niels Jensen (f. 1927) er en dansk forfatter, der har skrevet et væld af børne- og ungdomsbøger om Danmarks historie, bibelhistorie og nordisk mytologi. Han debuterede i 1971 med "Da landet lå øde", og sidenhen er det blevet til 37 bøger.

"Bjarke" er historien om en dreng, der som spæd bliver sat ud i skoven. Hans familie er fattig og har næsten ikke råd til mad. Heldigvis kommer den vandrende smed Gorm forbi og hører spædbarnet græde. Gorm bøjer sig ned over barnet. Men netop som Gorm skal til at lade barnet ligge og gå videre, griber de små babyfingre fat i ham. Og fra da af starter Gorm og Bjarkes eventyr sammen på vikingetidens vilde landeveje. Robert Fisker (1913-1991) dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.

"Markernes konge" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers historiske roman om den tidlige middelalder i en hedensk landsby i Polen. Her opstår blodige brydninger, da en jødisk skomager ankommer - medbringende alfabetet og troen på Gud.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIsaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes."Helt afgørende er det for Thit Jensen at vise det levende livs gensidige gave – summen af de elskendes energi. Underet, der er som en »fin vin i en gydekande«, som det hedder i den ofte lyrisk livsbekræftende roman." – Eva Pohl, Berlingske TidendeSerien om Valdemar Atterdag er også en del af Thit Jensens romanprojekt "Himmerlands Nitakkede Krone", som fortæller om Danmark fra omkring år 900 til slutningen af 1500-tallet. Udover denne serie består projektet bl.a. af romanerne Stygge Krumpen, Jørgen Lykke og Prins Nilaus af Danmark.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

The Middle Ages integrated the human senses and unified their media into a culture of saturated sensation. The saturated sensoriùm nurtured principles of perception and mediation permeated with paradox, intersensorial entanglement, and multimodal interchange. This book addresses medieval modes of multi- and intermediality in material as well as immaterial culture and cultural history. It exemplifies the sensory and multisensory experiences sustained by medieval religion, art, archaeology, architecture, literature, liturgy, music, monasticism, miracles, cult, piety, love, eating, drinking, cognition, recollection, and burial. It ponders over perceptual practices performed as ritual, devotion, consumption (sacred or secular), memory, sanctity (in persons or percepts), church environment, sacramental imagery, romantic representation, and word-image-song-dance remediation. It illuminates the intertwined and compound character of the five Aristotelian categories of visus (sight), auditus (hearing), tactus (touch), olfactus (smell), and gustus (taste), showing that there was indeed far more to the senses and to sense experience than this classical categorisation might suggest. It aims to saturate our sense of medieval mediation beyond established modern and classical categories of communication.

"Syng gudinde" præsenterer alle de væsentligste trojanske temaer, som forekommer i antikke tekster, analyser af disse, perspektiverende tekster, filmanalyser samt kunst

The rise of literary fiction in medieval Europe has been a hotly debated topic among scholars for at least two decades, but until now that debate has come with severe limitations, focusing on ‘modern’ French and German romances of the twelfth and thirteenth centuries. Attempting to find common ground among scholars from various disciplines and regions, Medieval Narratives between History and Fiction seeks to clarify and broaden the subject by including a wide range of medieval narratives irrespective of their modern label and affiliation to certain disciplines. The chapters collected here broaden the discussion by moving beyond the canonical French and German romances of the twelfth and thirteenth centuries, focusing mainly on texts in Greek, Latin and Old Norse (and also some in Serbian), and by opting for a ’peripheral’ and a long-term view of the subject. The chapters take us from Graeco-Roman antiquity to medieval France, then to the Scandinavian lands and from there to south-eastern Europe and Byzantium as the link back to the Graeco-Roman world. This disposition also follows a spiral motion in time, leading us from antiquity to late antiquity and from the eleventh to the fifteenth century. By expanding the linguistic as well as the geographical and chronological scope of the debate, the book shows that we should not think of a ‘rise of fiction’ per se, but rather we should think of a potential always imbued in and related to historical narratives and that a modern understanding of medieval fiction cannot afford to disregard non-fictional or non-vernacular writing. Panagiotis A. Agapitos is Professor of Byzantine literature at the University of Cyprus. Lars Boje Mortensen is Professor of Ancient and Medieval Cultural History and Head of the Centre for Medieval Literature at the University of Southern Denmark and was Prof II of Medieval Latin at the Centre for Medieval Studies at the University of Bergen until 2011.

This volume collects new, revised, and expanded articles about Aristotle's Politics by renowned classical scholar Mogens Herman Hansen. By addressing old controversies, and treating issues that have been ignored or neglected, Hansen sheds new lights on a range of issues of paramount importance for understanding the Politics: Aristotle's view of democratic freedom and political freedom as a value in itself; Aristotle’s silence as to the numerous federal states in the contemporary Hellenic polis world; the sixfold model of constitutions and the alternative model according to which all constitutions are either democracies or oligarchies or a mixed form of oligarchy and democracy. In a final article he shows that Aristotle took a positive view of the mixed forms of democracy, in particular an indirect form of democracy in which the power of the people was restricted to electing the magistrates and calling them to account whereas all political decisions were left to be made by the elected magistrates.By bringing these articles within the covers of a single volume, Mogens Herman Hansen’s writings on an important subject will be more conveniently available to students, scholars, and general readers interested in Aristotle’s Politics.Mogens Herman Hansen, emeritus reader in Ancient Greek at the University of Copenhagen, now associated with The Royal Library in Copenhagen, is a leading authority in Athenian democracy and the Greek City-State. He is a member of the British Academy and the Danish Academy for Sciences and Letters. He was formerly the Director of The Copenhagen Polis Centre 1993-2005.

’Den middelbyzantinske notation’ blev taget i brug omkring år 1150, og det er den tidligste form for byzantinske noder, der i dag kan transskriberes med nogenlunde sikkerhed. Derfor kan det musikalske indhold i musikhåndskrifter fra før 1150 kun forstås gennem middelbyzantinske versioner af de ældre kirkesange. Den middelbyzantinske notation vedblev at være de græsk-ortodokse kirkers foretrukne musikalske skriftsystem helt frem til begyndelsen af 1800-tallet.Formålet med denne udgivelse er først og fremmest at tjene som nøgle til dechifreringen af den byzantinske kirkemusiks nodesystem, nærmere bestemt ’den middelbyzantinske neume-notation’. Desuden introducerer bogen den byzantinske kirkesang i bredere forstand og behandler emner som mundtlig overlevering af kirkemusikken før notationens opfindelse, de forskellige typer af musikalske notationer i Byzans, samordningen af tekst og melodi i byzantinsk musik, den byzantinske nodeskrift sammenlignet med den vesteuropæiske middelalders neume-skrift, kirketonearterne, formler og intervaller, samt udviklingen af de forskellige kirkemusikalske genrer.Christian Troelsgård præsenterer i bogen den byzantinske kirkesangs forskellige genrer, spændende fra munkeklostrenes enkle salmodi til Hagia Sofia-kirkens stærkt forsirede katedralsang. Læseren får et førstehåndsindtryk af kilderne til den byzantinske musik, idet bogen indeholder fotografiske gengivelser af en serie daterede og lokaliserede musikhåndskrifter. Endvidere præsenteres mere end 60 musikeksempler med transskription til moderne linjenotation og en detaljeret bibliografi. Bogen er tænkt som en opdatering og uddybning af H.J.W. Tillyards Handbook of the Middle Byzantine Musical Notation (København 1935), en af de første udgivelser i serien Monumenta Musicae Byzantinae. Udgivelsen opsummerer således mere end 75 års forskning på et vigtigt, men stadig temmelig ukendt område af den europæiske musiks tidlige historie.Christian Troelsgård, lektor i græsk og latin på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, og sekretær for Monumenta Musicae Byzantinae-serien.

Blandt de værker, der er overleveret under Platons navn, er den forholdsvis ukendte Theages. Det er en ganske kort dialog, som ikke desto mindre behandler et kernespørgsmål i Platons forfatterskab: Hvordan opnår man visdom? Den har tydelige referencer til en række kendte passager i Platons værk, fx i Forsvarstalen, Symposion, Staten og Theaitetos. Desuden viser den nogle af de berømteste sider af Platons Sokrates: Hans guddommelige tegn, hans særlige ironi, hans forhold til sofisterne og til de mennesker, der vil følge ham. Dialogen er både filosofisk og litterært vanskelig at fortolke og er ofte blevet anset for uægte.Den platoniske dialog Theages giver en oversættelse af dialogen, gennemgår dens forskningshistorie og fortolker den gennem en omhyggelig læsning og en diskussion af dens vigtigste temaer. Bogen viser, hvordan de sidste århundreders forskning direkte eller indirekte har været afhængig af spørgsmålet om ægthed. I modsætning hertil argumenterer forfatteren for, at den rette forståelse af dialogen bedst findes på baggrund af Platons samlede værk, uafhængigt af forfatterspørgsmålet. Således giver bogen også et overblik over den nyere Platon-forskning og en indføring i en række væsentlige temaer hos Platon. Rasmus Sevelsted er cand.mag. i græsk og latin og ansat på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Københavns Universitet. Han er desuden oversætter og medlem af redaktionskomiteen for Platons samlede værker (Gyldendal 2009–2014).

Aristoteles´ Politikken står som et monument over den politiske kultur i det antikke Grækenland: Bystaten, dens institutioner, sammensætning og beliggenhed, forfatningsformerne og årsagerne til deres opløsning, den sociale konflikt mellem rig og fattig samt borgerkrigen, der var en stadig trussel mod bystatens enhed, er blot nogle af de temaer, som behandles i dette encyklopædiske værk. Den røde tråd i det omfangsrige empiriske materiale er en stadig bestræbelse på at afdække de årsagssammenhænge, der strukturerer den politiske virkelighed. Denne bestræbelse fører Aristoteles til en erkendelse af, at det, der udspiller sig i bystaten, ikke lader sig forstå med filosofiens begreber. I et opgør med Platon lægger Aristoteles fundamentet for en tænkning, der anerkender, at de politiske forhold er underlagt en egen logik, en politisk tænkning. Åbningen mod den politiske virkelighed er andet og mere end en bevægelse inden for den politiske teori: Bestræbelsen på at forstå, hvad der gør bystaten til et politisk fællesskab, er uløseligt forbundet med bestræbelsen på at sikre dette fællesskabs fortsatte beståen. Den sammenhæng, der knyttes mellem den politiske tænkning og det politiske fællesskab, er ikke uden betydning for filosofien som aktivitet. Den tilsyneladende så banale omstændighed, at filosoffen også er borger, skal vise sig at have vidtrækkende konsekvenser for den måde, hvorpå der kan bedrives filosofi i bystaten. Politikken kan således læses som den første refleksion over filosofiens politiske mulighedsbetingelser.