Bøger om År 1500

Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden, og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Våbenudstyr i grave, skeletter mærket af vold, store våbenskatte og overdådige offerfund i gudelunde i den vilde natur er genfundet og gør det muligt at fortælle om fortidens konflikter og kampe. Fortidens Slagmarker løfter en flig af den historie, der før lå hen i fortidens mørke – en populærvidenskabelig og fagligt velfunderet fortælling om krig og kamp fra stenalder til vikingetid, 6500 år.

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

Otto Steen Dues oversættelse af Ovids Bitterligheder, der aldrig tidligere har foreligget på dansk. Illustreret af Peter Brandes.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

PERIKOPER OG KIRKEÅR I OLDKIRKEN indeholder artikler, der hovedsa-geligt er skrevet i perioden 1987-91, mens det var til drøftelse, hvilken højmesseordning og hvilken perikopestruktur der skulle være i Den Danske Folkekirke. Bogens emne er oldkirkelige perikopeordninger, dvs. lister og bøger med de bibelske læsninger til gudstjenesterne i kirkeårets forløb. Og de to gennemgående spørgsmål i artiklerne er spørgsmålet om perikopestruk-tur (antal og rækkefølge af de bibelske læsninger i gudstjenesten) og spørgsmålet om principperne for brugen af gammeltestamentlige læs-ninger. Bogen indeholder en oversigtsartikel om de bibelske læsninger i de ori-entalske kirker og i den byzantinske kirke, og artikler der forsøger at gå i dybden på tre udvalgte områder, nemlig de oldkirkelige liturgier i Jerusa-lem, Konstantinopel og Rom. Desuden er der en bibliografi med nordisk litteratur om oldkirkelig liturgi. I de undersøgte oldkirkelige perikopeordninger fra Jerusalem, Konstan-tinopel og Rom var der ved søndagsgudstjenesterne normalt kun to læs-ninger, og de var begge fra Det Nye Testamente, en epistel og et evan-gelium. Læsninger fra Det Gamle Testamente blev fortrinsvis brugt ved hverdagsgudstjenester eller specielle gudstjenester.

Albions datter er med sin smukke fortælling og uimodståelige heltinde en fængslende læseoplevelse fra jernaldertidens England. Om kvinder og magt, om kærlighed og tro, om at være splittet mellem to mænd – og om sammenstødet mellem to kulturer. England år 43. For Albions folk er 'skind' livsnødvendigt. Det er deres totem, deres hilsen og deres hjem. Ailia har ikke noget skind. Hun blev efterladt af sine forældre som spæd, og ingen kender hendes oprindelse. Hun har ingen ret til at gifte sig, til at deltage i ceremonier eller til at tilegne sig viden. Men Ailia er nysgerrig, og lokket af en gådefuld og smuk ung mand begiver hun sig ud på en forbudt rejse mod den lærdom, der måske kan redde hendes folk fra den romerske trussel. Pressen skriver: »Albions datter er historisk fantasy, når det er bedst […]« ***** – Politiken »… en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.« – Litteratursiden

Sand Historie er en roman skrevet i det andet århundrede e.Kr. af Lukian fra Samosata, en græsktalende forfatter af assyrisk afstamning. Romanen er en satire over historier, der var blevet rapporteret i gamle kilder, især dem, der præsenterede fantastiske eller mytiske begivenheder, som om de var sande. Det er Lukians bedst kendte værk og den tidligst kendte fiktion, der omfatter rejser til det ydre rum, fremmede livsformer og interplanetarisk krigsførelse. Som sådan er Sand Historie blevet beskrevet som "den første kendte tekst, der kunne kaldes science fiction". Værket passer dog ikke ind i typiske litterære genrer: dets flerlags plot og karakterer er blevet fortolket som science fiction, fantasy, satire eller parodi og har været genstand for megen videnskabelig debat.Bogen slutter pludseligt med at Lukian siger, at de efterfølgende eventyr vil blive skildret i kommende bøger, et løfte, som en skuffet scholiast beskrev som "den største løgn af alle".

Denne bog indeholder et udvalg af hieratiske tekster fra oldtidsbyen Tebtunis – hymner og litanier, beskyttelsesritualer, en mytologisk narrativ, videnskabelige skrifter og dokumentariske tekster – samt et overblik over illustrerede papyri.Næsten alle manuskripterne publiceres her for første gang i redigeret udgave, og mange af teksterne er hidtil helt ukendte.

This volume collects new, revised, and expanded articles about Aristotle's Politics by renowned classical scholar Mogens Herman Hansen. By addressing old controversies, and treating issues that have been ignored or neglected, Hansen sheds new lights on a range of issues of paramount importance for understanding the Politics: Aristotle's view of democratic freedom and political freedom as a value in itself; Aristotle’s silence as to the numerous federal states in the contemporary Hellenic polis world; the sixfold model of constitutions and the alternative model according to which all constitutions are either democracies or oligarchies or a mixed form of oligarchy and democracy. In a final article he shows that Aristotle took a positive view of the mixed forms of democracy, in particular an indirect form of democracy in which the power of the people was restricted to electing the magistrates and calling them to account whereas all political decisions were left to be made by the elected magistrates.By bringing these articles within the covers of a single volume, Mogens Herman Hansen’s writings on an important subject will be more conveniently available to students, scholars, and general readers interested in Aristotle’s Politics.Mogens Herman Hansen, emeritus reader in Ancient Greek at the University of Copenhagen, now associated with The Royal Library in Copenhagen, is a leading authority in Athenian democracy and the Greek City-State. He is a member of the British Academy and the Danish Academy for Sciences and Letters. He was formerly the Director of The Copenhagen Polis Centre 1993-2005.

Blandt de værker, der er overleveret under Platons navn, er den forholdsvis ukendte Theages. Det er en ganske kort dialog, som ikke desto mindre behandler et kernespørgsmål i Platons forfatterskab: Hvordan opnår man visdom? Den har tydelige referencer til en række kendte passager i Platons værk, fx i Forsvarstalen, Symposion, Staten og Theaitetos. Desuden viser den nogle af de berømteste sider af Platons Sokrates: Hans guddommelige tegn, hans særlige ironi, hans forhold til sofisterne og til de mennesker, der vil følge ham. Dialogen er både filosofisk og litterært vanskelig at fortolke og er ofte blevet anset for uægte.Den platoniske dialog Theages giver en oversættelse af dialogen, gennemgår dens forskningshistorie og fortolker den gennem en omhyggelig læsning og en diskussion af dens vigtigste temaer. Bogen viser, hvordan de sidste århundreders forskning direkte eller indirekte har været afhængig af spørgsmålet om ægthed. I modsætning hertil argumenterer forfatteren for, at den rette forståelse af dialogen bedst findes på baggrund af Platons samlede værk, uafhængigt af forfatterspørgsmålet. Således giver bogen også et overblik over den nyere Platon-forskning og en indføring i en række væsentlige temaer hos Platon. Rasmus Sevelsted er cand.mag. i græsk og latin og ansat på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Københavns Universitet. Han er desuden oversætter og medlem af redaktionskomiteen for Platons samlede værker (Gyldendal 2009–2014).

Aristoteles´ Politikken står som et monument over den politiske kultur i det antikke Grækenland: Bystaten, dens institutioner, sammensætning og beliggenhed, forfatningsformerne og årsagerne til deres opløsning, den sociale konflikt mellem rig og fattig samt borgerkrigen, der var en stadig trussel mod bystatens enhed, er blot nogle af de temaer, som behandles i dette encyklopædiske værk.Den røde tråd i det omfangsrige empiriske materiale er en stadig bestræbelse på at afdække de årsagssammenhænge, der strukturerer den politiske virkelighed. Denne bestræbelse fører Aristoteles til en erkendelse af, at det, der udspiller sig i bystaten, ikke lader sig forstå med filosofiens begreber. I et opgør med Platon lægger Aristoteles fundamentet for en tænkning, der anerkender, at de politiske forhold er underlagt en egen logik, en politisk tænkning.Åbningen mod den politiske virkelighed er andet og mere end en bevægelse inden for den politiske teori: Bestræbelsen på at forstå, hvad der gør bystaten til et politisk fællesskab, er uløseligt forbundet med bestræbelsen på at sikre dette fællesskabs fortsatte beståen. Den sammenhæng, der knyttes mellem den politiske tænkning og det politiske fællesskab, er ikke uden betydning for filosofien som aktivitet. Den tilsyneladende så banale omstændighed, at filosoffen også er borger, skal vise sig at have vidtrækkende konsekvenser for den måde, hvorpå der kan bedrives filosofi i bystaten. Politikken kan således læses som den første refleksion over filosofiens politiske mulighedsbetingelser.

Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten. De tre filosoffer er hovedhjørnesten i vores historie, kultur, etik og politik. Forfatteren samler hovedlinjerne i deres lære og afdækker hvad vi bruger deres visdom til i en moderne stat.Bogen kan læses af enhver med interesse for en ukompliceret indføringi filosofi. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie-og seminarieniveau.En letlæst og underholdende bog om de tre græske filosoffer, som anses for de første. Bogen er god som introduktions-læsning til Sokrates', Platons og Aristoteles' filosofiske ideer og centrale begreber i deres tænkning. Til filosofisk intresserede og til opgaveskrivning fra 9. klassetrin. Lektørudtalelse

Aristoteles (384-322 F.KR.) er den græske oldtidsuniversalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagng i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud overoldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag.Mogens Herman Hansen, Saxoinstituttet, Københavns UniversitetIndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Biografi Kapitel 2. Aristoteles' politiske filosofi Kapitel 3. Aristoteles' indflydelse og aktualitet Kapitel 4. Oversættelse af udvalgte passager afHenvisninger og bibliografi Bibliografi