Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
Bernie Gunther har i en årrække haft held til at gemme sig i Cuba, men den falske anklage for mord, der har forhindret ham i at vende tilbage til Europa, indhenter ham nu endelig i 1954. I fængslet, først på Guantanamo, senere i Berlin, begynder andre anklager imidlertid at spøge. For Bernie var SS’er på Østfronten under krigen, og nu bliver han en bekvem syndebuk for andre SS-officerer, der gerne vil have renset deres egne navne for anklager for krigsforbrydelser. Bernie står til dødsstraf – med mindre han er parat til at hjælpe den franske efterretningstjeneste. Bernie er uvillig, men har intet valg. Gennem Bernie Gunthers øjne ser Kerr nærmere på de kompromiser, de allierede indgik med det nye Vest-tyskland, mens Den kolde Krig blev koldere og koldere. GRÅZONE er syvende del af Philip Kerrs fremragende Berlin Noir-serie. Gid denne serie vil fortsætte og fortsætte... Den er en fest for Kerr-kendere. Det hele er blændende fortalt (…)Kerr fortæller sin historie i et sanseligt sprog, der gennem Ole Steen Hansens fine oversættelse også på dansk fremstår vidunderligt billedrigt og veloplagt.Nye læsere kan foreløbig glæde sig over, at der nu er syv bind at læse i streg – det er der god grund til at misunde dem. (5 hjerter, Politiken) Kerr indfrier legende let sit tårnhøje ambitionsniveau, og Gråzone står lige så lysende som de øvrige bind i serien. Jeg har skrevet det før, og jeg gentager gerne mig selv – læs Philip Kerr og bliv oplyst og klogere. Tanken om at have Berlin-Noir serien til gode, gør mig nærmest grøn af misundelse - det findes ikke bedre. (Weekendavisen)
Kunstmaleren Erik A. Frandsen begav sig i 2014 sammen med vennen og forfatteren Thomas Boberg ud på en vandring fra Schweiz til Italien, fra Gran San Bernardo i nord til Rom i syd, en tur på i alt 35 dage og 1.050 km, i sol og regn, vindstille og orkan. Der var ikke planlagt noget kunstnerisk projekt på turen; men Erik A. Frandsen fotograferede undervejs, og han begyndte at tegne, med pen og tusch, en disciplin, Frandsen aldrig tidligere har dyrket. Tegningerne blev til i små hæfter, tegnede landskaber, byer, træer, floder, huse, gader, torve, marker, i en hurtig, på én gang præcis og ekspressiv streg, der indfangede både steder og stemninger og fastholdt dem i en overrumplende umiddelbarhed og friskhed.Erik A. Frandsens tegninger og fotografier fra vandreturen kan nu oplevelse i kunstbogen VIA FRANCIGENA, der er med efterord af Thomas Boberg.
Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet
100 dage er en roman om uro og begær. Løgn, svigt og selvbedrag. Om enevældige konger i og uden for kongehuset, og hvad der gemmer sig bag al pragten i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven. 100 dage er en selvstændig efterfølger til den anmelderroste Hambros Allé 7-9-13, der udkom i 2015. Skilsmisseadvokaten Caroline går lange ture i Dyrehaven, hun ved ikke helt selv hvorfor. Hendes ejendomsmæglermand Kaare er ved at komme på fode efter en konkurs og har store planer. Deres søn Lukas ligger mest inde på teenageværelset, hvorfor er han ikke driftig som sine forældre? Kogebogsforfatteren Line søger kærligheden på nettet. Hun længes efter en ordentlig mand, og en dag står han der så, lægen, forskeren, levemanden Peter. Er han alt det, hun savner og mere til? Grafikeren Cille mistede sit job under finanskrisen og kan ikke finde tilbage til arbejdsmarkedet. Hun føler sig usynlig, ægtemanden og McKinsey-konsulenten Ask ser hende heller ikke mere. Han arbejder og træner og undrer sig over, hvad der blev af hans søde, glade kone, hvorfor tager hun sig ikke lidt sammen? Vi kommer ind bag facaden hos tre privilegerede familier, der på hver deres måde kæmper med forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærlighed, fremdrift, familie og mening, men har svært ved at finde tilfredsstillelse i det liv, de møjsommeligt har bygget op. Teenagerne forsøger at leve op til den standard, deres succesfulde forældre har sat, men de mange muligheder og medfødte privilegier kan være svære at forvalte. 100 dage er en skarp og underholdende roman om livet i det nordlige København, hvor økonomiske problemer, eksistentielle kriser og misbrug ikke undgår at se dagens lys. Pressen skriver: »Samtidsportræt af den økonomiske overklasses kriser er koncist, detaljerigt og skrevet med finesse … Det er rent fortælleteknisk overlegent, især med henblik på, hvor dybe og nuancerede portrætterne er … Lotte Kaa Andersen kunne meget vel være en af Danmarks nye prosaister, der skriver danskernes historie i øjenhøjde … Man kan ikke undgå at lade tankerne glide mod Christian Kampmanns portræt af Familien Gregersen, selvom Lotte Kaa Andersen fornyer med skarp og satirisk humor. Forhåbentlig kommer der mindst ét bind mere om familierne fra Hambros Allé.« ***** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad »et nøgleord i hendes to romaner og i høj grad også i den nye: Troværdighed. Lotte Kaa Andersen har et eminent blik for detaljer og situationer, for mennesker og måder … uhyre præcist og med et flow, så man som læser bliver ført gennem al denne pinagtige almindelighed med lige dele begejstring over, at en samtidig dansk forfatter kan registrere det største og det mindste så præcist« ***** – Søren Kassebeer, Berlingske »Skarpt blik for livet bag facaden … Lotte Kaa Andersen spidder vores drømme om det gode liv med veloplagt humor og ironi … Lotte Kaa Andersen skriver slagfærdigt, vældig underholdende og med et skarpt blik for livet bag facaden.« **** – May Schack, Politiken »Lotte Kaa Andersen er en rap skribent med sprogøre og satirisk talent. Man mærker, at hun har moret sig, mens hun skrev, men også at hun har empati for sine personer … sprogtonen rammer så meget plet« – Birte Weiss, Weekendavisen »velskrevet … Lotte Kaa Andersen skriver godt, og man lærer hurtigt personerne at kende« **** – Pia Stilling, Villabyerne »Det er en meget sympatisk fortælling, og Lotte Kaa Andersen får med et levende sprog guidet læseren igennem et kritisk panoramablik over vores samtid.« **** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende
"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken
Kathy, Tommy og Ruth lever et beskyttet liv på kostskolen Hailsham i England, hvor de bliver opdraget til at tro, at de er noget særligt. Men efter opholdet udvikler de søgende børn sig til forvirrede voksne - for hvad var egentlig grunden til, at de i sin tid blev sendt på kostskole? Sandheden går langsomt op for dem i denne foruroligende og gribende historie.
Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning
Syv sind handler om tvivl, opgør og forbudte tanker. Om syv menneskers stræben efter at lykkes på deres egne og på andres præmisser. Cille lever en priviligeret tilværelse med mand og børn, men efter et skænderi med Ask gør hun noget radikalt, for visse ord kan ikke tages tilbage. Kåre nyder livet på sin bakketop i Klampenborg, men en nabostrid forpester den gode stemning, og hvordan får han en mand ud af sønnen Lukas? Line og Peter er flyttet til Dubai, men kroppen, tankerne, hele eksistensen smelter i ørkenvarmen, noget er ikke helt, som det skal være. Syv sind er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage. Tilsammen udgør de et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Pressen skriver: »Lotte Kaa Andersens letflydende pen klæder hende, når hun som her er sjov, spids og satirisk, og den får kant af den alvor, der også er på spil på siderne.« – ***** Berlingske »Underholdende satire over nutidens overfladeliv og statusjagt. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa.« – Information »Med sin slagfærdige prosa udstiller hun vores drømme om det perfekte liv. Lotte Kaa Andersen har et udpræget talent for træfsikre formuleringer. Hun både spidder sine personer og forstår dem.« – **** Politiken »Veloplagt uden at være overgearet, udleverende uden at blive dømmende, satirisk uden at mangle empati. Sådan er Lotte Kaa Andersens trilogi om den grønne grens skrøbelige bæreevne under og efter 00ernes finanskrise.« – Weekendavisen » Bidende satire, når det er bedst, og en blændende afslutning på trilogien, der startede med ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. « –****** Familie Journalen (03.12.2018) »Der er masser af klichéer i Kaas bog, masser af sandheder og virkelig meget underholdning. Læs den for at forstå, at ulidelig lethed findes, mænd kan være for groomede, og kvinder kan være for forkælede, og penge bliver man ikke mere eller mindre lykkelig af.« – ***** Femina (29.11.2018) »Lotte Kaa Andersen forstår at skrue en opbyggelig roman sammen, så læseren ender trygt og godt, når de sidste sider vendes.« –**** Kristeligt Dagblad (08.12.2018) »Lotte Kaa Andersen vil både kritisere og underholde og kører kækt og ironisk derudad i en jargon, som er en mellemting mellem damebladets smarte og klummens friske tone. På den måde lykkes det hende både at cementere de værste klicheer om den glatte overklasse og hænge de markante samfundstendenser ud undervejs, såsom de ulidelige selfies af den lykkelige, pletfri familie på ferie f. eks.« – Jyllandsposten
Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der gør sin debut i middelklassens selskabsliv i 1790?ernes Bath. Catherine finder hurtigt en veninde i den kokette Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af hendes litterære smag for gotiske romaner, men med tiden indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. NORTHANGER ABBEY blev først udgivet posthumt, men var skrevet allerede i Jane Austens ungdom, og er uden tvivl hendes mest gådefulde og opløftende roman - en roman som parodierer over den gotiske genre ved at have Catherine som den aparte heltinde. Romanen er nyoversat ved Vibeke Houstrup, som også har stået for oversættelsen af de andre i Austen-serien. Jane Austen(1775-1817) var engelsk forfatter og kendt for sine store romaner om kvinder, deres ægteskab og sociale og økonomiske stand.
Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske
Fanny Price kommer fra fattige kår, men er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine kusiner og fætre. Hun er meget bevidst om sin underordnede status, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, flytter de to søskende Mary og Henry Crawford til egnen. Med dem bringer de Londons charme og glamour, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Mansfield Park bliver betragtet som Jane Austens mest modne, komplekse og kontroversielle roman med hendes undersøgelse af social position og moralsk integritet. "Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." - The Telegraph
I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".
I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.
Michael Strunge (1958-86) nåede at skrive 11 digtsamlinger, fra debutbogen LIVETS HASTIGHED (1978) til den sidste samling, BILLEDPISTOLEN (1985).SAMLEDE STRUNGE er et samlet genoptryk af disse 11 digtsamlinger.2019-udgaven indeholder derudover fem nyfundne digte, der ikke var med i den tidligere udgave.
Du husker garanteret nogle af dansk politiks mest markante og sjove citater: ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt” (Jens Otto Krag), ”Ja, tja, bum, bum, bum” (Niels Helveg) eller hvad med ”Pengene fosser ud af statskassen” (Anders Fogh Rasmussen). Men hvad er egentlig historien bag de berømte citater? Hans Engell har over 40 års erfaring med livet på Christiansborg. Han har både været journalist og pressechef, senere toppolitiker og i dag er han en af Danmarks mest anerkendte politiske kommentatorer. Der findes kun ganske få menneske, der kan prale af den insiderviden Hans Engell har, men nu inviterer han de danske læsere med ind bag kulissen. I "Lusepustere og slingrefise" deler han gavmildt ud af både personlige anekdoter og ikoniske citater fra Jens Otto Krag til Pia Kjærsgaard. Samlet tegner han et rammende billede af centrale temaer i de sidste 50 års politisk historie. Bogen er prydet med Roald Als velkendte illustrationer, som understøtter historien bag de mange berømte citater.
I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.
Femtenårige Belly har tilbragt hver eneste sommer i Cousins Beach sammen med sin mor og storebror og Fisher-familien: hendes mors bedste veninde, Susannah, og hendes to sønner, Conrad og Jeremiah – og hun elsker det! Også selvom hun som den yngste og eneste pige altid har været lidt udenfor ...Men i år skal det være anderledes! Belly håber, at det bliver den her sommer, at Conrad ser, at hun ikke længere er en lille pige. Belly opdager dog, at hun ikke er den eneste, som har forandret sig. Der er noget skævt ved Conrad og en undertone i Fisher-familien, hvor alt måske ikke længere er, som det skal være.Det bliver en sommer med store følelser, en sommer, hvor nye sandheder skygger for solen, og den sommer, hvor Belly fylder seksten – sommeren, da alting ændrede sig.For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
Der var engang, hvor Belly talte dagene, indtil det blev sommer – indtil hun endelig skulle tilbage til Cousins Beach. Tilbage til Susannah og Jeremiah. Tilbage til Conrad. Men ikke i år, ikke efter Susannah blev syg igen, og Conrad stoppede med at være Conrad. Nu er det hele faldet fra hinanden, og det eneste, Bella har at se frem til, er en sommer med fester, hun ikke rigtig gider at deltage i.Lige indtil Jeremiah ringer og fortæller, at Conrad er forsvundet. Nu ved Belly, hvad hun bliver nødt til at gøre, for at rette op på tingene igen. Og det kan kun ske i sommerhuset, alle tre samlet igen, ligesom de plejede at være.Hvis denne sommer virkelig er den sidste sommer, så skal det slutte, som det startede – i Cousins Beach.For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
I dette store samlede værk - det første på dansk i 100 år - af Dan H. Andersen, tegner han et nyt og komplet billede af Store Nordiske Krig. På fængslende vis fortæller han om krigens store slag, om magtkampe, storpolitik og om dagliglivet for soldater og civilbefolkning. Han beretter herigennem om diplomatiske manøvrer, hæres marcher og konvojernes sejlads i al slags vejr mellem Danmark og Norge samt om spionage, krigsfanger og de store pestangreb, som fulgte i krigens fodspor. Store Nordiske Krig var et komplekst europæisk opgør, hvis konsekvenser kunne mærkes i Nordeuropa, i Ukraine, på Krim og i den tyrkiske sultans rige. Rusland trængte frem til Østersøen, som det aldrig siden har forladt. Preussen tog de første skridt mod storhed og Tysklands forening, Polen gik mod nedgang og udslettelse. Mange kendte og ukendte personer forekommer i værket. Der er fortællinger om fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også almindelige borgere og menige soldater, der prøvede at overleve under krigen. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da de svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, der drog mod København, klædte sig ud som en mand, giftede sig med en kvinde og fik job ombord på et af Tordenskiolds skibe, som kok. Den norske søfarer, som dag ud og dag ind skrev og tegnede i sin dagbog om tilværelsen på et krigsskib. Værket er rigt illustreret med samtidige malerier og kobberstik samt en række nytegnede kort. Køb Store Nordiske Krig af Dan H. Andersen som fysisk bog.
Tag med Flora MacKenzie tilbage til den lille skotske ø Mure, der ved juletid er kold, forblæst og fuldstændig vidunderlig. Julen står for døren, og nu skal der hygges med familie og venner foran brændeovnen med en god kop te og en whisky … medmindre man, som Flora, er blevet gravid med sin tidligere chef, Joel, og nu er bange for at fortælle ham det. Julen burde jo være glædens højtid, men vil Joel nu også blive glad for den gode nyhed?Det er også første gang, øens læge Saif skal holde jul på den vindblæste ø langt mod nord. Efter at være flygtet fra Syrien er han nu endelig sammen med sine to sønner igen – dog uden sin kone, der stadig er meldt savnet. Vil det mon nogensinde lykkes den lille familie at opnå lykke og en smule julefred?
George Orwells klassiker nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse i 1949. "Den, der kontrollerer fortiden,kontrollerer fremtiden;den, der kontrollerer nutiden,kontrollerer fortiden." Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.?1984 er et stærkt forsvar for tankens frihed, og George Orwells dystopi er mere aktuel end nogensinde.
Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.
Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.
Tove Ditlevsens andet erindringsbind er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen.Siden barndommens famlende nedfældninger i poesibogen begynder hun i ungdommen at skrive “rigtige” digte, hvilket afføder en trang til at blive set og hørt. Vi følger hendes vej til at blive forfatter frem mod debutudgivelsen, Pigesind, besværliggjort af de uinspirerende (og kortvarige) ansættelser på bl.a. kontor og lager, der dræner hende for energi.Ungdom er andet bind i Københavnertrilogien. Under den titel blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times
I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.
"Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE
Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der i sin deroute myrder en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne ...I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab og feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl.FORBRYDELSE OG STRAF er senest oversat til dansk i 1942. Med denne nyoversættelse bringes den store roman om forbrydelsens psykologi ind i et nyt årtusind.
Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08. Bogen udkom første gang i 1955.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.