Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om År 1940 til 1949

Her finder du spændende bøger om År 1940 til 1949. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.859 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Black Sands
    af Yann
    197,95 kr.

    Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien og Stillehavet. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Angel Wings indgår i Cobolts nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien Den Røde Baron. Black Sands er anden del af en ny trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Mens den første trilogi foregik i Burma, udspiller den nye sig i Stillehavet i Anden Verdenskrigs slutfase. Tredje del udkommer efteråret 2020.Efter et fatalt japansk selvmordsbombeangreb mod et skib i Stillehavet med Angela McCloud om bord ender hun sammen med Hollywood-starletten Betty Lutton på øen Iwo Jima, som amerikanske marinesoldater kort forinden har erobret efter hårde kampe. Til sin glæde sættes Angel til i en P-51 Mustang at patruljere på havet efter fly, der tvinges til at nødlande på vej tilbage fra de meget lange eskorteflyvninger under bombetogter mod det japanske fastland. Men mødet med gamle bekendte på øen ender med at bringe hende selv i livsfare under eftersøgningsflyvningen. I mellemtiden nærmer et tophemmeligt projekt i New Mexicos ørken sig sit mål: At udvikle et våben, som amerikanerne håber kan forkorte Stillehavskrigens blodige slutfase med mange måneder.Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør

  • - Natur og kunst på Rungstedlund
    af Steen Eiler Rasmussen, Sven-Ingvar Andersson, Frans Lasson & mfl.
    214,95 kr.

    Ny udgave af Karen Blixens blomster, der længe har været udsolgt.Karen Blixen var en sand blomsterdekoratør. Hun elskede at lave overdådige kompositioner med blomster, grene, ukrudt, frugter og kålblade m.m. i vaser, terriner, opsatser og skåle. Hun kunne bruge timer, nogle gange dage på at arrangere dem. Når blomsterdekorationen var færdig, kom hendes nabo, arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen, og fotograferede. Det er hans illustrationer, der ledsager bogens essays om Blixens dekorationer. Og det er også en bog, der dokumenterer hendes kunst på dette område.

  • af Shelley Read
    198,94 kr.

    Smuk, tragisk, opløftende: Løb som floden er en hjertegribende coming-of-age roman om kvindelig styrke og ukuelighed med USAs grandiose natur som bagtæppe.1948, Iola, Colorado: En kølig efterårsmorgen er 17-årige Victoria Nash på vej mod landsbyen med sin vakkelvorne trækvogn fyldt med sæsonens sidste ferskner. Da hun nærmer sig et gadehjørne, stopper en gådefuld ung mand med tilsodet ansigt og ravnsorte øjne hende for at spørge om vej. Hun kunne være drejet til venstre eller krydset vejen. Men det gør hun ikke. ”Løb som floden,” hvisker han.Sådan begynder Shelley Reads opsigtsvækkende debut om en ung kvindes omtumlede tilværelse, fra hun forrådt flygter fra familiens farm op i bjergene og ud i vildmarken, til tragedien indtræffer og hun forsøger at genvinde alt hun har mistet. Løb som floden er en episk fortælling om kærlighed og svigt, moderskab og søsterskab, og i særdeleshed en storslået historisk roman om en enlig kvindes kamp for at forme sin egen vej gennem livet – og finde kærligheden, der hvor man mindst venter det.

  • af Kelly Rimmer
    118,95 - 189,95 kr.

    "Rimmers fuldendte og medrivende gengivelse af krigen i det nazi-besatte Polen – af hverdagen, modstanden, overlevelsen og kærligheden – fænger helt til sidste side.”– Lisa WingatePolen, 1939. Allerede fra barnsben vidste Alina Dziak, at hun en dag ville gifte sig med sin bedste ven, Tomasz. Nu er de unge og forelskede, og trods rygter om nazister ved den polske grænse nærer Alina stadig håb om en lykkelig fremtid sammen. Men den nazistiske besættelse kaster skygger over hverdagen, og snart er landsbyen splittet af frygt og had. Og så en dag forsvinder Tomasz ...Florida, 2019. Alices mormor ligger på sit dødsleje. Hun har mistet talens brug, men forsøger desperat at give familien en sidste besked. Hun ønsker, at Alice tager tilbage til Polen for at finde sin morfar. Den morfar, som Alice troede var død … Men vover Alice at efterlade sin egen lille familie for at grave i familiens mørke fortid?"Hvad hjertet aldrig glemmer" er en hjerteskærende og uforglemmelig fortælling om to kvinder adskilt af tid og sted, men forenet af slægtsbånd, kærlighed, krig og tab. Historien er en gribende påmindelse om, at det nogle gange kan tage et helt liv at finde vores stemme, førend vi lærer at stole på den.  Pressen skriver: ”En intens fortælling om overlevelse, modgang og hjertesorg.”– New York Journal of Books”Kelly Rimmer har overgået sig selv ... Hvis du kun har tid til at læse en bog i år, bør det være Hvad hjertet aldrig glemmer.”– Fresh Fiction"Fans af Nattergalen og Blomstrende syrener vil elske denne smukke og uforglemmelige fortælling."– Pam Jenoff“Rimmer forener fortid og nutid så overbevisende, at de to kvinders historier bliver meget gribende.”– Booklist”En uforglemmelig og smuk historie om håb, kærlighed og modstandsdygtighed"– Historical Novels Society

  • - November 1942: Fortællinger om Anden Verdenskrigs vendepunkt
    af Peter Englund
    118,95 - 308,95 kr.

    I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden.  Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.

  • - Martin A. Hansen og Besættelsen
    af Martin A. Hansen
    72,95 - 313,95 kr.

    I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse. For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.

  • af Louis-Ferdinand Céline
    117,95 - 151,95 kr.

    Louis-Ferdinand Célines hidtil upublicerede roman "Krig" – om krigens gru og rædsler – udkom første gang i 2022, hvor den i Frankrig blev en af årets største litterære begivenheder. Nu er romanen klar på dansk, og den er med forord af Lilian Munk Rösing."Romanen er en verdensnyhed, og den er ganske suveræn." PolitikenFerdinand såres ved Flandern under Første Verdenskrig. Han vågner op i slagmarkens søle og får på trods af en øredøvende indre larm og stærke smerter kæmpet sig til den nærmeste by, hvor han indlægges på et felthospital. Her møder han sygeplejersken L’Espinasse, som snart både forgriber sig på ham og påtager sig at pleje ham. Sammen med Bébert, en anden såret soldat, får Ferdinand gradvis tillempet sig udgangstilladelse, men livet uden for hospitalets mure er ikke meget mere opmuntrende end livet inden for murene."Krig" er en roman om de nedrige drifter og forfærdelige sider af menneskeheden, som krigen får frem. Det er en roman om at undslippe døden, men miste alle illusioner og troen på det gode i mennesket undervejs.Louis-Ferdinand Céline er en af Frankrigs største modernistiske forfattere. Han deltog selv i de hårde kampe mod tyskerne i Flandern under Første Verdenskrig.”En uomgængelig tekst af sjældent høj litterær karat.” Information"Krig" udgives i Gyldendals Lunar-serie. Gyldendal Lunar er en serie for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.

  • af Leïla Slimani
    72,95 - 189,95 kr.

    Den franske og frigjorte Mathilde sig i den marokkanske mand Amine, der kæmper i den franske hær under 2. Verdenskrig. Efter befrielsen genforenes de og flytter til Marokko, hvor Amine har arvet et stykke jord af sin far. Genforeningen er først ren ekstase, men snart viser skyggesiderne sig; Amine har forandret sig drastisk i løbet af krigen, jorden er ufrugtbar og livet i Marokko fattigt og fuldstændig anderledes end i Frankrig. I en episk fortælling beretter Slimani om Mathilde og Amines liv i Marokko i en tid præget af kolonialisme og spændinger frem til kampen for uafhængighed i 1956. Det er en roman om kultursammenstød og undertrykkelse, om forelskelse og ulykke, om at være en fremmed i sit land og kæmpe for sin frihed. De andres land er en slægtsfortælling baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie.

  • af Armando Lucas Correa
    167,95 kr.

    BERLIN, 1939. De drømme Amanda og Julius Stenberg har for deres døtre sprænges i stykker, da nazismen får greb om Berlin, og familiens højtelskede boghandel står i flammer, inden Julius sendes i koncentrationslejr. I et forsøg på at redde børnene flygter Amanda mod Sydfrankrig, hvor en gammel vens enke har lovet at give dem tag over hovedet. På vejen byder en anden mulighed sig til i form af et skib med retning mod Cuba og lasten fuld af flygtninge, og der på havnen må Amanda træffe en umulig beslutning, som hjemsøger hende resten af livet.NEW YORK, 2015. Den firsårige franskmand Elise Duval modtager besked fra en fortid, hun har tvunget sig selv til at glemme, i form af breve fra sin mor, skrevet på tysk under anden verdenskrig. Men på trods af alle Elises forsøg på at undslippe, trevles halvfjerds års hemmeligheder nu pludselig langsomt op.Datterens fortælling er baseret på virkelige hændelser. En smukt komponeret familiesaga om kærlighed, overlevelse og tilgivelseOm forfatteren:Armando Lucas Correa er en prisvindende journalist og chefredaktør på det spanske magasin People en Español, der storsælger i USA. Han har modtaget adskillige journalistiske priser fra National Association of Hispanic Publications og Society of Professional Journalism. Hans første roman Den tyske pige blev en international bestseller. Datterens fortælling er hans anden roman.

  • - bestil på ISBN 9788771916492
    af Alix Rickloff
    87,95 kr.

    Da sygeplejersken Anna Trenowyth vender tilbage til England midt under 2. verdenskrig, bliver hun sat til at arbejde på militær hospitalet på Nanreath Hall – i det hus, hvor hendes biologiske mor voksede op. Anna lærte aldrig sin mor, Lady Katherine Trenowyth, at kende inden hun døde, og nu ser hun sin chance til, at komme tættere på den familie, hun ikke har nogen relation til. Men jo mere hun lærer om familien og familiens hemmeligheder at kende, jo tættere kommer hun også på sandheden om sig selv. En sandhed om knuste håb, knuste hjerter og tragedier – en fortid som måske er for farlig at afsløre.

  • af Lucinda Riley
    72,95 - 157,95 kr.

    Fra krigstidens London til nutidens New York og det vindblæste Irland hvirvles fortid og nutid sammen i en uforglemmelig og rørende roman om familierelationer, sorg og tab – men også om kærlighed og håb.Grania Ryan er vokset op i West Cork på den irske østkyst, men har de seneste ti år boet på Manhattan, hvor hun arbejder som billedhugger. Da hun mister sit ufødte barn, forlader hun sit liv og sin kæreste i New York og vender hjem til sin familie i Irland. Under en voldsom storm møder hun den moderløse og lidt mystiske pige Aurora Lisle, og det bliver et bekendtskab, der kommer til at ændre hendes liv. Trods sin mors advarsler om ikke at involvere sig med Lisle-familien drages Grania mod den unge Aurora, og der udvikler sig et varmt venskab mellem dem. Da en samling breve fra 1914 dukker op, går det op for Grania, at deres familiers historier er tæt forbundne, og lidt efter lidt kommer et helt århundredes familiehemmeligheder frem i lyset. 

  • af Ken Follett
    132,95 kr.

    Det er sommeren 1942, 2. Verdenskrig har været i gang i mere end to år, og Tyskland har tromlet gennem Europa uden at have mødt nævneværdig modstand. I Nordafrika har Rommels effektive krigsmaskine trængt englænderne op i en krog, men de allierede har ikke desto mindre tænkt sig at gøre ørkenlandene til den slagmark, hvor krigslykken skal vende.Rommels stærkeste våben mod englændernes omgruppering er mesterspionen, den halvt tyske og halvt arabiske Alex Wolff, og fra sin base på en husbåd i Cairo og udstyret med en snedig kode baseret på Daphne du Mauriers Rebecca lykkes det Wolff at opsnappe de allieredes planer.Var det ikke på grund af én lillebitte fejl, ville Wolff endnu en gang have kunnet vende krigens gang, men nu havde han desværre begået denne lillebitte fejl, og i stedet endte det med en menneskejagt.

  • af Roy Jacobsen
    166,95 - 217,95 kr.

    I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.I De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

  • af Anna Elisabeth Jessen
    122,95 - 227,95 kr.

    "Hjemsted" er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag.Peter vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst, og den 9. april 1940 gør han noget uigennemtænkt, der får fatale følger for ham resten af livet.Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste."Hjemsted" er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden igennem næsten et århundrede. Det er en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor.Med "Hjemsted" vender Anna Elisabeth Jessen tilbage til det Sønderjylland og den episke fortælleform, hun havde stor succes med i romanen "Om hundrede år" (2019).

  • af Mandy Robotham
    77,95 kr.

    Berlin 1938. Det er højsommer, og Tyskland er på randen af krig. Da den nyuddannede journalist Georgie Young sendes til Berlin sammen med en anden londoner, Max, ved hun, at de træder direkte ind i begivenhedernes centrum.De ankommer til en by indhyllet i røde flag og vrimlende med nazister, og Georgie føler sig som en hjælpeløs tilskuer til, at uskyldige mennesker bliver fjernet fra deres hjem, mens den spændte stemning stiger, indser hun, at hun og Max er nødt til at handle –også selvom det kan betyde, at de sætter deres egne liv på spil. Efterhånden som hun får trængt ned under overfladen, begynder Georgie at afdække den modbydelige sandhed om Hitlers Tyskland –og de to journalister bliver trukket ind i en verden, der er endnu mere dyster, end Georgie nogen sinde kunne have forestillet sig.ET LAND PÅ KRIGENS RAND - EN KVINDE, DER STILLER SIG I SKUDLINJEN

  • af Jens Andersen
    205,95 kr.

    I maj 1945 lå det meste af Rønne og Neksø i ruiner efter sovjetiske bombeangreb. Alle var dengang enige om, at skylden for ødelæggelserne lå hos den tyske besættelsesmagt og specielt på dens kommandant over øen, Gerhard von Kamptz, som i sin “fanatiske og forbryderiske stivnakkethed” havde nægtet at overgive øen til russerne. I tidens løb er synet på manden blevet mere nuanceret, for tingene var mere komplicerede, end man ville indrømme i 1945. Faktisk fremstår han i den seneste forskning som en ganske almindelig soldat, som handlede uangribeligt i den situation, han stod i.Jens Andersens indgående studie af ærkenazisten Gerhard von Kamptz lange liv (1902-1995) giver det til dato bedst dokumenterede billede af mennesket og soldaten Gerhard von Kamptz. Jens Andersens skildring af en tysk soldats og officers militære løbebane er samtidigt meget spændende og bliver krydret med opvækstdetaljer og efterkrigstidsinformation om manden. Forfatteren ser kritisk på sit undersøgelsesobjekt, soldaten von Kamptz, og sympatiserer ikke med ham, men afdækker historien ved at bruge det omfangsrige kildemateriale til at tegne et nuanceret billede. Jens Andersen ser det således også fra von Kamptz’ eget udgangspunkt og forsøger dermed at afdække og forklare hans fatale handlemåder ved den sovjetiske invasion af Bornholm.

  • - Atomic
    af Yann
    197,95 kr.

    Angela McCloud er endelig ankommet til Tinian Island i Stillehavet, hvorfra mange hundrede Boeing B-29 Superfortress langdistancebombefly foretager daglige togter over det japanske fastland. Tinian er samtidig base for det tophemmelige projekt med kodenavnet Silverplate – ombyggede versioner af B-29’ere med kapacitet til at nedkaste de første atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Slaget om Stillehavet nærmer sig sin chokerende afslutning, men sideløbende fortsætter Angela at lede efter sandheden om sin søsters tragiske død i en tilsyneladende iscenesat ulykke. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Atomic er tredje og sidste bind i den anden trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Mens den første trilogi foregik i Burma, udspiller den nye sig i Stillehavet i Anden Verdenskrigs slutfase. Romain Hugault har yderligere to bind under forberedelse, som bliver henlagt til Koreakrigen. Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør

  • af Anne Swärd
    118,95 - 237,95 kr.

    Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde. Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. ”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.” Expressen

  • - Paradise Birds
    af Yann
    197,95 kr.

    Den amerikanske efterretningstjeneste OSS har beordret WASP-piloten Angela McCloud til at flyve den tomhjernede hollywoodstarlet Betty Hutton rundt til flådebaser i Stillehavet i en gammel skramlekasse af et Grumman J2F ”Duck” amfibiefly. Angel er rasende over at være degraderet til taxipilot, men snart viser det sig, at rutineflyvningerne blot dækker over en spektakulær plan, hvis gennemførelse kan forhindre et sandt blodbad på amerikanske soldater og sikre en heldig landsætning i Japan. På den store amerikanske flådebase på den paradisiske atol Ulithi i Mikronesien bliver Angel instrueret i missionen: I ly af natten skal hun landsætte en tilfangetagen japansk pilot, der har invilget i at overbringe betingelserne for en ærefuld overgivelse til en pacifistisk japansk kreds, der står kejser Hirohito nær. Men for den kejserlige efterretningstjeneste vil enhver overgivelse være vanærende, og missionen udvikler sig hurtigt dramatisk. Samtidig viser det sig, den fyrige kaptajn William Fowler, som Angel ikke har glemt, er ansvarlig for den tilfangetagne japanske pilot. Hun har heller ikke glemt de mystiske omstændigheder omkring sin søster Maureens tragiske død, og snart brænder både luften over hende og jorden under hende. Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Angel Wings indgår i Cobolts nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien Den Røde Baron. Paradise Birds er første del af en ny trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør

  • af Erik Nørgaard
    422,95 kr.

    "Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot..."Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

  • af Vibeke Grønfeldt
    227,95 kr.

    Endnu ikke er et portræt af forfatteren Elvine Brink, fortalt gennem hendes viltre dagbogsoptegnelser fra et langt liv. Mennesker mødes, lever og dør.Elvine bor i et lille samfund og er en gudsbenådet outsider. Hun har hverken økonomi, netværk eller forbrug. Hun er distræt, depressiv og tænker dagligt på døden.Men hun har sproget i sin magt og en fantastisk energi. Hun er usentimental, observant og kan være berusende kontant. Gennem Elvines optegnelser aftegnes den afmægtige outsiders kraftfulde hudfletning af konsumsamfundets bobler af falskhed.Med Elvine Brink har Vibeke Grønfeldt skabt en af sine mest markante romanfigurer – fuldt på højde med Agate Holm fra  Mindet (2005), Indretningen (2008) og Livliner (2011).Pressen skriver:»suveræn fortællekunst. […] Med Endnu ikke har Vibeke Grønfeldt meldt sig ind i dagbogsromanernes mesterklasse.«****** – Jørgen Johansen, Berlingske»Vibeke Grønfeldts dagbogsroman er et smukt og skarpt portræt af en enspænder. […] en lang række mennesker levendegøres i […] Vibeke Grønfeldts […] præcise og magtfulde sprog.«***** – May Schack, Politiken»Bogen bæres af en nærmest brutal livskraft og verbal energi […] Teksten tænder i læseren sort lys, skaber kølig varme og vækker en paradoksal omsorg for tilværelsen i dens skrøbelighed« – Århus Stiftstidende»I det nu foreliggende værk virker kulden passende blandet op med varme, og alvoren med overgiven humor. Men som signalement af samfundet og samtiden mangler romanen bestemt ikke bid. […] skønheden i de sansende, lyriske passager og hele skarpheden i iagttagelserne«– Erik Skyum-Nielsen, Information»Tilværelsen nedfældes i vildtvoksende og skarpe dagbogsnotater. […] morsomme og groteske iagttagelser […] Grønfeldt har uden tvivl sproget i sin magt, og stilen er lyrisk og sanseligt«– Christine Christensen, Lektør»Meditativ dagbogsroman fra Vibeke Grønfeldt sætter tilværelsen i relief. […] Grønfeldt […] kan skrive som få. Det er da også en meget velskrevet roman.«**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

  • af Kristin Harmel
    207,95 - 227,95 kr.

    „En berusende fortælling om kærlighed, svigt og tilgivelse“PAM JENOFF „Harmels bøger anbefales til alle, der elsker romantiske historiske romaner.“BOOKLIST Champagne, 1940: Inès er netop blevet gift med Michel, ejeren af et velrenommeret champagnehus, da tyskerne invaderer Frankrig. Michel begynder at skjule våben for modstandsbevægelsen, og Inès lever i konstant frygt for, at de vil blive afsløret. Men for Céline, vinmesterens halvt jødiske hustru, er risikoen endnu større – rygter er begyndt at svirre om, at jøder sendes østpå til en uvis skæbne. Både Céline og Inès må nu navigere i den nye, skræmmende virkelighed, og en skæbnesvanger fejl ender med at sætte alles liv på spil i kampen mod nazisterne.New York, 2019: Liv Kent har netop mistet alt hun ejer, da hendes excentriske franske bedstemor Edith dukker uanmeldt op. Hun inviterer Liv med sig til Frankrig, nærmere bestemt vingården Maison Chauveau, og hun accepterer ikke et nej. Men det viser sig, at bedstemoren har en bagtanke med sin invitation … I Vingårdens hemmelighed væves de to historier sammen til en bevægende historie om kærlighed og mod, krigens tragedie og den lille gnist af håb, der tændes, når man gør modstand mod ondskaben. Bogen er inspireret af virkelige hændelser.

  • - eller Mennesker er dyr, der handler med hinanden
    af Aleksa Okanovic
    72,95 - 227,95 kr.

    POLEN, 1942. Den unge, tyske revisor Sebastian Schultz er netop blevet ansat som kz-lejrkommandant og er sammen med sin kone og treårige søn flyttet fra en mørk lejlighed i Berlin til en stor og dejlig villa med have. Det er et nyt liv. Men lykken varer kort, for sønnen begynder hurtigt at lide af natterædsler, han ikke kan vækkes fra. Hans skrig holder forældrene vågne hver nat, nerverne er flossede, og ægteskabet knager, indtil en af dem får ideen: Der må findes en psykolog i lejren!I ly af mørket henter Sebastian den jødiske psykoterapeut Adam Ziegler ud af hans barak, installerer ham i et udhus i haven og foreslår en handel: For hver session Adam har med drengen, flytter Sebastian en jøde ud af lejren. Og så længe behandlingen står på, er Adam selv i sikkerhed. Så længe …NATTERÆDSEL, der er Aleksa Okanovics forfatterdebut, er en grotesk og helt realistisk fortælling om holocaust, om rædsel, vanvid og brutalitet – og om den komponent, som får hele mareridtsmaskinen til at køre rundt: håb om overlevelse.

  • af Anne Cathrine Bomann
    63,94 - 138,95 kr.

    På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.Anne Cathrine Bomann (f. 1983) er forfatter og psykolog. Hun har udgivet digte, skøn- og faglitteratur. Hendes romandebut "Agathe" (2017) er solgt til over 25 lande og blev i 2019 tildelt den internationale litteraturpris Scrivere per Amore.

  • af Pernille Juhl
    187,95 kr.

    August er søn af Dagmar og Johannes og vokser op i Aabenraa i 1930’erne.August bliver drillet i skolen og bliver først ladt i fred, da han bliver venner med Herman. Hans familie er meget interesseret i de nye strømninger fra Tyskland og følger Hitlers handlinger tæt, hvilket smitter af på August.Sara vokser op i en jødisk familie i Berlin. Jødeforfølgelsen i Tyskland tager til, og Saras far forbydes at praktisere som læge. Den daglige chikane kulminerer dramatisk på Krystalnatten, hvor familien bliver overfaldet i deres hjem. Det lykkes Sara og hendes forældre at flygte til Danmark, hvor de slår sig ned i Aabenraa.August og Saras veje krydses. De er på én gang hinandens store modsætninger og dog draget af hinanden. Deres møde får August til at indse, hvilken magt Herman og hans familie har haft over ham.Under 2. Verdenskrig spidser situationen til. Jødehadet er også kommet til Sønderjylland, og Sara har brug for hjælp. Men kan hun stole på August, og kan han redde hende?

  • af Fiona Valpy
    189,95 kr.

    Nutid: På et øjeblik er Abi Howes’ tilværelse blevet knust. Hun må væk og beslutter sig for at rejse til Château Bellevue i Sydfrankrig. I takt med at hun lærer slottet og dets fortid at kende, er der særligt én kvinde, hvis historie kommer til at ændre Abis sommer – og liv.1938: Eliane Martin forelsker sig hovedkulds i Mathieu Dubosq. Sammen drømmer de om en lykkelig fremtid, men skæbnen vil det anderledes. Mørke skyer trækker sig sammen over Frankrigs østlige grænse, og Eliane beslutter sig for at kæmpe for Frankrigs frihed. Men kan hun samtidig kæmpe for kærligheden?Endnu en uforglemmelig fortælling af forfatteren til ET HAV AF MINDER om styrke og håb, om tab og nye begyndelser og om krig og kærlighed i det skønne Sydfrankrig.Pressen skriver:»Fiona Valpy er dronningen af stærke kvinder og romantik med et historisk twist.«– Søndag»En meget fin historie om at holde fast i den, man er.«**** – Femina

  • af Lucinda Riley
    72,95 - 162,95 kr.

  • af Ole Brun Madsen
    167,95 - 297,95 kr.

    Bogen beskriver besættelsestiden ud fra et omfattende materiale stillet til rådighed af primært børn og børnebørn fra modstandsfolk der var aktive i 1940-45. Bogen gør op med forestillingen om, at Midtlolland var et område, hvor der ikke skete noget. Området har haft modstandsfolk på alle niveauer, der har bidraget med produktion og distribution af illegale blade, modtagegrupper til nedkastede våben, husning og flugthjælp til folk, der skulle under jorden nedskudte flybesætninger m.m.

  • af Kirstine Kloster Andersen
    119,95 - 1.380,95 kr.

    En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England.Kirstine Kloster Andersen er uddannet journalist. Hun har i en årrække gravet sig ned i arkiver i England, Tyskland og Danmark for at finde historien om spionen Vera Schalburg. SPURVEN er hendes debut som forfatter.

  • af Danielle Steel
    74,95 - 347,95 kr.

    I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.