Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om År 2000 til 2100

Her finder du spændende bøger om År 2000 til 2100. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.866 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hiromi Kawakami
    123,95 kr.

    Der arbejder fire personer i Nakanos genbrugsbutik. Der er hr. Nakano selv, den excentriske butiksejer med det udsvævende kærlighedsliv, hans kunstneriske storesøster Masayo og de to unge butiksmedarbejdere, den stille mand Takeo og den socialt akavede kvinde Hitomi. Omringet af genstande forsøger disse fire mennesker ihærdigt at komme hinanden nærmere.Hitomi forelsker sig i Takeo og søger råd hos Masayo, der udfærdiger en mildt sagt ukonventionel kærlighedsguide. Langsomt går det op for Hitomi, at kærlighed og begær kræver medfølelse, også over for både sagte og usagte hemmeligheder. Samtidig bevæger de mange brugte ting sig gennem butikken – alle genstande, som gemmer på lige så mange historier, glæder og smerter som de mennesker, hvis hænder de besøger.Hiromi Kawakami (f. 1958) er en af Japans mest elskede nulevende forfattere med en lang række romaner og novellesamlinger bag sig. På dansk er der udkommet romanerne Senseis mappe (2013) og Kvinden ved havet (2016) samt novellaerne At træde på en slange & Forsvindinger (2019). Hun har modtaget flere af Japans største litteraturpriser for sit forfatterskab og er blevet nomineret til priser som Man Asian Literary Prize og Independent Foreign Fiction Prize.

  • Spar 10%
    af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony
    185,95 - 269,95 kr.

    Der vil altid være støj, der gør det svært for enhver at foretage vurderinger og træffe beslutninger. Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein viser i denne bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder - herunder lægevidenskab, jura, sundhed, patenter, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser. Selvom støj findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning - ofte med store omkostninger til følge. Med enkle midler udforsker denne banebrydende bog, hvad vi kan gøre for at træffe bedre beslutninger.Forestil dig to læger, der stiller forskellige diagnoser til patienter med samme sygdom. Eller to dommere ved samme domstol, der giver forskellige domme til mennesker, der har begået identiske forbrydelser. Forestil dig, at beslutningerne afhænger af, om det er morgen eller eftermiddag, om det er mandag eller onsdag, eller om det er lige før eller efter frokost. Det er eksempler på støj: variationer i beslutninger, der burde være identiske.

  • af Yrsa Sigurðardóttir
    123,95 - 167,95 kr.

    En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík. Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil. Hvordan hænger alle disse ting sammen?Efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya arbejder på en indviklet sag, hvor meget står hen i det uvisse og hvor der ligger en tavhed hen over det hele, som ingen vil bryde.Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. Tidligere titler er: DNA, Hævn, Tilgivelse, Vold og Dukken.

  • Spar 18%
    af Anna Fredriksson
    138,95 - 228,95 kr.

    Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

  • Spar 15%
    af Guillaume Musso
    84,95 - 139,95 kr.

    Nervepirrende spændingsroman af franske Guillaume Musso. Journalisten Mathilde Monney ankommer til øen Beaumont ud for den franske middelhavskyst for at opsøge den tidligere bestsellerforfatter Nathan Fawkes, der har isoleret sig fuldstændig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Hun er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor han har trukket sig tilbage fra offentlighedens søgelys. Hvad gemmer han og hans fortid på af hemmeligheder? Samme dag bliver liget af en kvinde fundet på stranden og øen lukkes ned i jagten på gerningsmanden. Langsomt afsløres et net af løgne og hemmeligheder - og en grusom forbrydelse. Men hvem kan man stole på? Hvem taler sandt? "Djævelsk god spænding og meget personlig. Guillaume Musso elsker at lege med vores nerver, og det elsker vi!" - Le Parisien "Øens hemmelighed" er den 6. Musso-roman på dansk. Bøgerne er ikke i serie. Læs også:"Central Park""Pigen fra Brooklyn""Opkald fra en engel""Et atelier i Paris""Fortidens mørke" 

  • af Bobbie Peers
    64,50 - 123,95 kr.

    Første bind i ny serie - Indiana Jones for børn!Ella og Felix skal på mission i luftskibet. Den store skumfidusmaskine er gået i stå. Det er en katastrofe! Skumfiduser er nemlig den store energikilde, og går den i stå, vil de onde pirapirater tage over. Serien Opdagerklubben er Indiana Jones til børn, der elsker eventyr. Fantasi, spænding og humor fortalt i farver. Bogen er velegnet til højtlæsning og selvlæsning til børn, der elsker Hundemand.Fra  ca. 6 år.Andre titler i serien:Skildpaddekanonen

  • Spar 29%
    af Mads Peder Nordbo
    98,95 - 168,95 kr.

    Tredje selvstændige bind i Mads Peder Nordbos gysende kolde bestseller-serie. En mand findes død på bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland. Da politiet opdager, at manden for nylig er blevet dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år, spreder frygten sig i det lille, arktiske samfund. Kan morderen være en levende død? En Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn. Politiet retter fokus mod den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet. Hendes eneste ven, journalisten Matthew Cave, føler sig presset til at hjælpe med at finde hende. Han rejser til Danmark for at blive klogere på hendes fortid gennem den psykolog, der behandlede hende, mens hun sad i fængsel. Matthew finder ud af, at Tupaarnaq ikke er den, han troede, hun var, og han rejser foruroliget tilbage til Grønland kun for at opdage, at der er dukket flere lig op – alle tilsyneladende dræbt af den døde kvinde. Da Matthew en morgen vågner op indsmurt i blod, må han sande, at han nu selv er både mistænkt og jaget vildt.

  • Spar 21%
    af Lucinda Riley
    73,95 - 158,95 kr.

    Dramatisk og medrivende kærlighedsroman af forfatteren til De syv søstre-serien og Midnatsrosen om en families hemmeligheder i England under Anden Verdenskrig og konsekvenserne af dem mange år senere.Som barn tilbragte Julia Forrester mange lykkelige timer i drivhuset på det engelske gods Wharton Park, hvor hendes morfar var gartner og passede de eksotiske orkideer. For at hele sine sår efter en voldsom familietragedie vender Julia mange år senere tilbage til godset, som nu ejes af Kit Crawford, en mand der selv er tynget af en sørgelig fortid. Kit forærer Julia en gammel dagbog, som han har fundet under renoveringen af godset, og den tager dem med på en rejse til 1930’ernes Europa, til Thailand og til de hemmeligheder, der gemmer sig dybt inde bag godsets majestætiske ydre. Og ikke mindst til en kærlighedshistorie, der blev skæbnesvanger for Wharton Park. 

  • Spar 21%
    af Frederik Strand & Ove Kryger Rasmussen
    75,95 - 236,95 kr.

    Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

  • Spar 17%
    af Marta Breen
    206,95 kr.

    For 150 år siden levede kvinder og mænd helt forskellige liv. Kvinder måtte ikke stemme ved valg eller tjene deres egne penge. De havde heller ikke retten over deres egen krop. Det var først, da kvinderne begyndte at organisere sig, at der skete ændringer.Læs om kvindekampen under slaveriet i 1700-tallet, kampen for fri kærlighed og Malalas kamp for at gå i skole og tale frit. KVINDER I KAMP er en cool graphic novel om kvindebevægelsens mange dramatiske kampe, som stadig inspirerer og fascinerer den dag i dag.Bogen er skrevet af den norske forfatter og journalist Marta Breen, som til daglig skriver om feminisme i de norske medier, og oversat af Maren Uthaug. De flotte illustrationer er tegnet af Jenny Jordahl.En seriøs og alvorlig, men også sjov og underholdende bog til alle køn i alle aldre.

  • Spar 16%
    - Historien om dig
    af David Eagleman
    44,50 - 208,95 kr.

    Tag med den berømte neurolog David Eagleman på en rundtur i det indre kosmos. En rejse gennem ekstremsport, strafferet, folkedrab, hjernekirurgi, robotteknologi og udødelighed. På vejen, midt i uendelige tætte virvar af celler i hjernen og deres milliarder af forbindelser, dukker noget op, du ikke kunne havde forventet at se: DIG! ”I en kubikcentimeter af hjernevæv er der så mange forbindelser som stjerner på Mælkevejen. Vores tanker, vores håb og vores drømme er indeholdt i disse tre pund af vådt biologisk materiale. Jeg håber, at når seerne ser HJERNEN, vil de opdage en ny kærlighed til videnskab og en følelse af ærefrygt for den menneskelige tilstand.” – David Eagleman

  • af Stine Ellerbæk
    138,95 - 190,95 kr.

    I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.

  • Spar 23%
    af Liv Helm
    116,95 - 175,95 kr.

    Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. "Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

  • af Serhii Plokhy
    258,95 kr.

    I Angrebet – Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden forklarer en af verdens ledende forskere inden for ukrainsk historie, hvorfor Rusland gik til angreb mod Ukraine, og hvordan krigen vil ændre vores verdensorden.Hvorfor angreb Rusland? Selvom Rusland i månedsvis havde oprustet militært langs den ukrainske grænse, kom det som et chok for resten af verden, da det, der har vist sig at være den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, blev indledt, 24. februar 2022. I denne højaktuelle bog giver den anerkendte historiker og østeuropaekspert Serhii Plokhy sit bud på, hvordan Ruslands krig vil ændre verdensordenen i de kommende årtier. Han fortæller om et ukrainsk folk, der på tværs af etniske, kulturelle og sproglige grænser har fundet sin identitet som frontlinjestat i den nye kolde krig, der nu begynder. Og han skitserer en global udenrigspolitik, der bevæger sig væk fra økonomisk samarbejde mod dominans, vasalstater og militær styrke – med alvorlige konsekvenser for os alle. Kun hvis Vesten erkender dette, vil vi være i stand til at hævde vores frihed også i fremtiden.Serhii Plokhy er professor i ukrainsk historie og leder for Ukrainian Research Institute ved Harvard University. Han har udgivet en række bøger og artikler om Øst-Europa, Rusland, Den kolde krig og atomalderens historie. Han er blevet tildelt en række priser for sine bøger, blandt andet Lionel Gerber-prisen og Baillie Gifford-prisen.

  • af Carl Frode Tiller
    128,95 - 153,95 kr.

    David har mistet hukommelsen. I første bind skrev hans venner breve til ham i håb om at hjælpe hans hukommelse på vej. Andet bind udvidede persongalleriet og gjorde billedet af David endnu mere komplekst og endnu mere mystisk – for hvilke af de modstridende historier var egentlig sande? I tredje bind skal Marius giftes med Julie, men sætter alt på spil, da han skriver et brev til David, hvor hanafslører noget, der får store konsekvenser for dem begge. Davids ekskæreste Susanne føler sig svigtet af ham, og hendes breve er både et opgør med ham og med hendes egen fortid. Og i denne roman møder vi endelig også David selv, da han besøger sin psykiater.Indkredsning-trilogien er et hovedværk både i Carl Frode Tillers forfatterskab og i norsk litteratur.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

  • Spar 34%
    af Meg Mason
    188,95 - 198,95 kr.

    Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

  • Spar 11%
    af Alex Schulman
    133,95 - 139,95 kr.

    Alex Schulman har skrevet en meget personlig bog om medafhængighed og længslen efter at forsone sig med sin alkoholiserede mor. Glem mig var en anmelderrost bestseller i Sverige og blev kåret som Årets bog 2017.Det er sommer. Alex Schulman er på familiens ødegård og forsøger at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. For nu er det nok. Han vil have sin mor tilbage, men hvad gik der egentlig galt mellem dem? Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom følger læseren det problematiske forhold mellem mor og søn og Alex' desperate længsel efter at forstå og reparere forholdet."Det her er virkelig godt." - Dagens Nyheter"Fantastisk skrevet, Schulman tager os med helt ind i smerten." - Svenska Dagbladet"Sørgelig og gribende." - Expressen"Hjerteskærende, skarp og stærk." - Aftonbladet"Jeg har sjældent læst en så skarp skildring af medafhængighedens modbydelige mørke." - Accent Magasin"Kan ikke stoppe med at læse ... Det er en fortælling, som virkelig går ind under huden. Det er virkelig godt. Så stærkt og gribende." - Bokspegeln

  • - Fifty Shades Fri fortalt af Christian
    af E L James
    175,95 kr.

    E L James vender tilbage til Fifty Shades med en dybere og mørkere side af kærlighedshistorien, der har forført millioner af læsere verden over. Genoplev lidenskaben, kærligheden og dramaet fra Fifty Shades Fri gennem Christian Greys øjne.Århundredets bryllup står for døren, Christian Grey skal langt om længe giftes med sin Anastasia Steele. Men fortiden har lange skygger, og tvivlen nager. Vil han virkelig kunne blive den ægtemand, Ana fortjener?Christian og Anas lidenskab for hinanden brænder stærkere end nogensinde før, men hendes egenrådighed vækker stadig Christians største frygt og sætter hans behov for kontrol på prøve. Og mens gamle fjender bringer dem i fare, truer et fejltrin med atflå dem fra hinanden.Kan Christian ryste fortiden af sig, finde fred og lære at acceptere Anas ubetingede kærlighed?Kan Christian endelig blive sat fri?

  • Spar 28%
    af Stina Jackson
    139,95 - 178,95 kr.

    Selvom kalenderen siger forår, har kulden bidt sig fast i Ödesmark, en lille by beliggende allernordligst i Sverige. I byen bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun arbejder aftenvagt på benzintanken, er hun helt bevidst om, at kunderne kigger på hende. Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting. Alle taler om Vidars formue, hvor rig han må være efter sine mange handler med jord og skovbrug, og hvor lette ofre den lille familie må være ?Efter sit store gennembrud med debutromanen Sommermørke er Stina Jackson tilbage med endnu en fortættet historie om mennesker, der er forbundet til et særligt sted og til hinanden, om stærke bånd og hvor svært det kan være at bryde nedarvede mønstre. ?"Læseren er inviteret med på en mesterlig udført rejse ind i en families - og et landskabs - dybe og mørke hemmeligheder." - Svenska Dagbladet"Med enestående talent fører Stina Jackson os gennem et landskab af vrede hen til en afgrund af onde minder. Ødemark er et mesterværk, der syder af tårer og blod, kærlighed og fortvivlelse, trøst og raseri og af alt det mørke, der får lyset til at skinne klarere." - Nicklas Natt og Dag, forfatter til 1793"Stina Jacksons nye roman er skræmmende realistisk. Der ligger en hel verden begravet mellem linjerne, og det er det, hun er så dygtig til. Ødemark handler om menneskers vilkår, og spændingen er en velkommen bonus." - Dagens Nyheter 

  • Spar 17%
    - Om tøj til mænd
    af Torsten Grunwald
    119,95 - 248,95 kr.

    Hvordan klæder man sig på arbejde, i fritiden, til fødselsdagen og den fine middag? Tøjdesigner og herremodeekspert Torsten Grunwald guider om stil, farver og pasformer, uanset om det drejer sig om shorts og T-shirt, jeans og poloskjorte eller jakkesæt med slips.Hvilke farver må man sætte sammen, hvilke mønstre må blandes, hvilket skjortesnit er bedst til den runde mave, hvordan skal jakken sidde over skuldrene, hvilke sko til hvilken påklædning? Stil består er en brugs- og håndbog, der bredt og systematisk lærer mænd at bruge tøj rigtigt.

  • Spar 21%
    - Hvid & Belling 13
    af Lars Kjædegaard
    73,95 - 158,95 kr.

    Det 13. selvstændige bind i serien om makkerparret Hvid og Belling er en prequel, og fortæller historien om hvordan Anita Hvid og Thor Belling mødte hinanden. Rige svin er en karakterdrevet krimi med et udspekuleret tyveriplot, forkerte beslutninger og tråde tilbage til de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Året er 2008, og hverken Thor Belling eller Anita Hvid har den fjerneste idé om hvem den anden er endnu. Efter en traumatiserende oplevelse på sit job, bliver Thor Belling sendt på tvungen sommerferie af sin chef. Thor driver dagene væk i kedsomhed på et hotel ved den nordsjællandske kyst, indtil den dag et tyveri i en nærtliggende villa slår fejl med fatale konsekvenser. Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen, og Thor tøver ikke med at afbryde sin ferie og trække i uniformen igen for at hjælpe til med opklaringen. På efterforskningsholdet er også den unge og ambitiøse Anita Hvid, og et intenst makkerskab begynder at spire. Pressen skriver: »Jeg har før hævdet, at forfatteren mestrer det med plots og who done it-genren, hvilket bekræftes her; brikkerne falder langsomt, men sikkert på plads, mens spændingen stiger… Humoristisk og veloplagt… Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag. « – Avisen Danmark »I den 13. fortælling, " Rige svin", bryder Kjædegaard kronologien og går tilbage i tiden… Handlingen er en klassisk velskrevet Lars Kjædegaardfortælling… "Rige svin" holder Hvid-Belling-standarden. « – Helsingør Dagblad » Som altid velskrevet med sympatiske og troværdige personer.« –Familiejornalen »Thor Belling og Anita Hvid er det mest spændende opdagerpar i tidens strømme af danske krimier… Lars Kjædegaard er et sjældent skrive-og fortællertalent... Der er stil over fortællingen -og hovedpersonerne, Belling og Hvid, er som altid værd at møde.« – Avisen Danmark »Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag.« – Skive folkeblad

  • Spar 21%
    af Jenny Colgan
    168,95 - 196,95 kr.

    Topcharmerende roman fra den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgan om den unge kvinde Flora, der forlader sit hektiske liv i London for at åbne en restaurant i sin hjemby på den skotske ø Mure. Da Flora MacKenzie forlader den skotske ø Mure og den lille, stille by, hun er vokset op i, ser hun sig ikke tilbage. Der ved alle, hvem hun er, og ingen lader til nogensinde at ville lade fortid være fortid. I Londons pulserende byliv kan hun derimod være helt anonym – og give efter for sin håbløse forelskelse i sin charmerende chef Joel. Da en arbejdsopgave alligevel tvinger Flora tilbage på øen, befinder hun sig med ét tilbage i sin gamle tilværelse blandt sine brødre, der er ude af stand til at varetage basalt husarbejde, og faren, som hun knap nok har talt med siden morens død flere år tidligere. En dag falder Flora dog over en notesbog fuld af opskrifter, som har tilhørt hendes mor, og lige så stille får hun øjnene op for sin egen kærlighed til madlavning. Inden hun får set sig om, er hun i gang med at puste liv i en støvet, lille restaurant på havnen, og Flora indser, at hun er nødt til at gøre op med fortidens fejltagelser, før hun kan finde ud af, hvor hendes fremtid ligger. Pressen skriver: »… smelter på tungen som Nutella … Jeg elsker det!« ***** – Femina »… det er svært ikke at overgive sig til det eventyr, som ”Velkommen til Floras sommerkøkken” er.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Romantisk og hyggeligt drama med charmerende personer og bedårende natur.« **** – Familie Journal

  • Spar 18%
    af Jonas Eika
    75,95 - 106,95 kr.

    En fortælling om natarbejde på Dansk Supermarkeds nonfood-lager, det stenede liv i et faldefærdigt kollektiv og om Marie, som Elias forelsker sig i. Bogen handler om at bevæge sig rundt på en udflydende grænse mellem distance og hengivelse; om at være gennemstrømmet af de steder og mennesker, der udgør ens liv, og samtidig støde dem fra sig. Om at nærme sig og blive holdt udenfor. Elias bruger stederne til at skabe orden, at konstruere et døgn i døgnets fravær, men hvert sted har også sin lokale livsform. I Huset lever han et smadret liv sammen med tre andre unge fyre uden ambitioner om noget. Der er en fornemmelse af at være flyttet ind i tomrummet efter en alt for lang fest, og pludselig bliver Huset fyldt med rotter og går i forrådnelse. Elias’ forhold til Marie er fyldt med forelskelse og Maries angst, hvori hun er vendt væk fra ham, mod nogen eller noget tredje, som han ikke har adgang til. På Lageret følger systemet ufejlbarligt efterspørgslens logik; menneskets opgave er at gøre sig til et medium for distributionen. De ansatte løfter mekanisk pakker fra paller til transportbånd, men bærer også deres fortællinger med sig og finder sammen frem til måder at omgå systemet på.

  • af Danielle Steel
    75,95 - 348,95 kr.

    Tvillingebrødre vokser op i en lille og fredfuld by og skilles som bitre fjender. Den ene forlader byen, men da alt fejler vender den fortabte søn tilbage 20 år senere. Først er genforeningen sød, men så afsløres en barsk hemmelighed om familien. Hvilken bror er egentlig den gode?

  • af Peter Høeg
    44,50 - 228,95 kr.

    Peter Høeg er tilbage med en charmerende og begavet spændingsroman om fysikeren Susan Svendsen og hendes højst usædvanlige talent.Susan er 43 år, lektor i eksperimentalfysik, veltrimmet vinterbader, gift med Laban og mor til teenage-tvillingerne Harald og Thit. Hun finder ro i det periodiske system og ser naturlovene som en garanti for orden og regelmæssighed. Men Susan er selv et særtilfælde: Hun har en helt forbløffende evne til at fremkalde oprigtighed. Mennesker betror sig ganske spontant til hende.Dette talent har hun misbrugt, og nu truer en lang fængselstraf. En tidligere embedsmand tilbyder hende en sidste udvej, men kun på én betingelse: Hun skal opspore det sidste overlevende medlem i den såkaldte Fremtidskommision fra 1970’erne og afsløre, hvad der stod i referatet af deres sidste møde. Det er hemmeligheder med vidtrækkende konsekvenser, og nogen kommer Susan brutalt i forkøbet.Effekten af Susan er en eventyrlig og hæsblæsende roman om oprigtighed – i familien, i videnskaben og i samfundslivet.Pressen skriver: »… først og sidst er Peter Høeg sin egen og i topform. Susan Svendsen […] er skabt af sprog, som funkler. Netop den sproglige virtuositet udgør halvdelen af nydelsen i denne toptunende og ferme femi- og klimathriller.«***** - Jes Stein Pedersen, Politiken »Hvis De kun skal læse én apokalyptisk videnskabs-thriller i år, så lad det blive ”Effekten af Susan.«***** - David Jacobsen Turner, Jyllands-Posten »En glimrende tur i Høeget … Han er ikke for fin til at bruge lavkomik eller filmiske thrillergreb, når han fortæller historien om Susan - og det virker.«***** - Line Rasmussen, Børsen »Peter Høeg er aktuel med romanen "Effekten af Susan", hvis hovedperson bringer tankerne hen på en vis frøken Smilla. Det er ikke tit, Høeg barsler med en ny roman, men denne har været værd at vente på.«***** - Kultunaut»Hvorfor nøjes med litterære gråspurve, der pikker lidt i borgernes tagrender, når der findes en frit flyvende høg, for hvem ingen regler blokerer for en regulær lemlæstelse af byttet! Nej, vel, så her får man muligheden. Peter Høeg er på banen igen, mere oplagt end længe, og med en roman, der både er thriller, samfundsrevser og eksistentielt provokerende; og så er den vidunderligt morsom.«****** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau »Peter Høeg er tilbage med en thriller om kvantefysik, og hvordan elitens svigt af masserne allerede er virkelighed … Romanen er et centrifugalaccelereret cirkelspark i borgerskabets moderne pudderparyk. Og det kan de så hygge sig med oppe på Business Class. I mellemtiden kan vi andre læsebogens dybere litterære kvaliteter frem.«– Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen»Peter Høeg er tilbage på toppen … Man er simpelthen skamløst godt underholdt fra første til sidste side.«- Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad »Høeg er en gudbenådet fortæller, der her igen har skrevet en bog, man sluger råt fra start til slut. «***** - Alt for damerne

  • Spar 18%
    af Leif Davidsen
    94,95 - 106,95 kr.

    Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".

  • af Sebastian Klein
    37,95 - 79,95 kr.

    Læs med Sebastian om rotten! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om levesteder, føde og størrelse, men også om en hjemløs, der blev angrebet af rotter.Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse. Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie - det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.Fra 7 år.I samme serie:Læs med Sebastian: UlvenLæs med Sebastian: NæbdyretLæs med Sebastian: KomodovaranenLæs med Sebastian: Verdens farligste hajerLæs med Sebastian: Afrikas farligste tykhuderLæs med Sebastian: Verdens farligste katteLæs med Sebastian: Verdens farligste slanger

  • Spar 24%
    af Niels Fredrik Dahl
    116,95 - 228,95 kr.

    Med udgangspunkt i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig. "Fars ryg" skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev. "Fars ryg" er en stor og dybt menneskelig roman, øm, mørk og fuld af humor, om familie og overrumplende kærlighed i det 20. århundrede, om en dreng og en mor, som er bundet sammen af ensomhed, og om ensomhed, som går i arv.

  • Spar 25%
    af Alex Schulman
    166,95 - 224,95 kr.

    Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.

  • Spar 15%
    af Lone Theils
    84,95 - 139,95 kr.

    En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et uheld eller overlagt mord? Da den britiske anklager tvinges til at droppe sagen, begynder journalist Nora Sand at grave i den, og det står hurtigt klart, at hverken den kærlige ægtemand, de nære veninder eller den stenrige familie har rent mel i posen. Efterhånden som Nora trevler sagen op, ender hun med at stå ansigt til ansigt med en skruppelløs morder, der vil gøre alt for at hytte sit eget skind."Den troskyldige kvinde" er sjette bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.