Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Actionroman

Her finder du spændende bøger om Actionroman. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Ungdomsroman
    af Sebastian Vindahl Nielsen
    75,95 - 97,95 kr.

    Shaun og Matt Stealer er to helt almindelige brødre, som bor hos en plejefamilie i en lille dansk by. Ikke meget sker på disse kanter, indtil brødrene en dag opdager en helt ny side af sig selv. Shaun kommer lidt for tæt på en pige, som tilfældigvis er kærester med klassens bølle, og i et forsøg på at undgå tæsk, opdager han, at han kan gå igennem vægge. Matt sidder i en kedelig time i skolen, hvor han drømmer om at forsvinde, og pludselig opdager han, at han har evnen til at gøre sig usynlig. Knap har de opdaget deres evner, før de må flygte fra en amerikansk organisation kaldet WTW, ledt af den skruppelløse general Opak. WTW er kendt af offentligheden som en fredsbevarende organisation, der skaber sikkerhed og tryghed i USA og resten af verden.Selvom de to brødres overnaturlige evner ikke kendes af offentligheden, åbner der sig en helt ny verden for dem. De må kæmpe med alt, hvad de har, for at overleve jakkesættene fra WTW og general Opak, som har en særlig interesse i Shaun og Matt. Det er ikke et tilfælde, at drengene har deres evner, og historierne om deres biologiske forældre var muligvis ikke så almindelige, som de ellers var blevet fortalt. I jagten på sandheden om deres evner, bliver drengene inddraget i den hemmelige modstandsbevægelse, Stealth. Shaun og Matt må med hjælp fra Stealth bekæmpe WTW, hvis planer er langt større end bare at tilfangetage to drenge med overnaturlige evner.Stealers er en actionfyldt fortælling om to brødres rejse i en verden, hvor overnaturlige evner findes, men ikke er kendt af offentligheden. De må lære sig selv og deres nyerhvervede evner at kende mens de genfinder hinanden i kampen mod en verden fuld af farer. Genren er fantasy fyldt med spionage, hemmeligheder og forræderi, som foregår i nutidens verden.

  • af Jose Eustasio Rivera
    347,95 kr.

    Malstrømmen fra 1924 er en klassiker i colombiansk litteratur og en af de mest berømte latinamerikanske romaner fra det 20. århundrede. Malstrømmen er noget så usædvanligt som en poetisk actionroman. Vi følger digteren Arturo Cova og hans elskerinde Alicia som stikker af fra Bogotá, først til slettelandet i den centrale østlige del af Colombia. Alicia bliver bortført af menneskehandleren Barrera, og Arturo og hans venner følger hendes spor mod syd til Amazonasjunglen. I dette enorme, ufremkommelige område opererer kyniske gummibaroner, der behandler deres arbejdere som slaver. Romanen er fortalt i korte episoder, som er fulde af drama, og har helt enestående beskrivelser af den truende, morderiske jungle. Samtidig rummer bogen en spirende kritik af den hensynsløse udnyttelse af naturens resurser og afdækker den brutale udbytning af gummiarbejderne og de indfødte under gummifeberen i starten af 1900-tallet. Aurora Boreal fejrer 100-året for romanens udgivelse med denne første udgave på dansk.

  • af Jens Gnaur
    227,95 - 297,95 kr.

    En excentrisk professor og elsker af al skønheden i verden er på flugt gennem det sydlige Bhutans ufremkommelige regnskove; en hjerneforsker og nobelpriskandidat bliver fundet død i sit laboratorium lige før afsløringen af en banebrydende opdagelse; et uventet møde finder sted i Assisis eventyrlige verden af klostre og senmiddelalderkunst; og en hæsblæsende jagt udfolder sig i de sydsibiriske bjerge og Tibets ødemark. Dertil en drage, der skjuler sig i en brønds bundløse vande, og en fortryllet dal med en urgammel Buddha, som skænker beskueren evig lykke. Undervejs på denne rejse skal vi møde en napolitansk skønhed med en passioneret interesse for verdenskunst, en kvindelig præst med et godt hjerte, som lever og ånder for sit kulturcenter på det smukke Mols, en russisk oligark med et splittet sind, en uheldig kunstmaler, og mange andre.Dette er en fortælling om kyniske interesser i magt og penge og om misbrug af teknologi, men også om skønhedens magiske fortryllelse, om kunstens underfulde indflydelse på det menneskelige sind, om kærlighed og forvandling, og om menneskers evige jagt efter lykken.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.