Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sir Waldo Hawkridge, der i London er kendt som Legenden – blandt andet på grund af sine store sportspræstationer og gode manerer – skal til Yorkshire for at se på en ejendom, han har arvet. Sir Waldo er en meget rig og filantropisk mand, og han har planer om at istandsætte det store hus og lave det om til børnehjem. Mens han er der, møder han Tiffany Wield, en blændende smuk, men meget egoistisk, ung adelsdame med et skrækkeligt temperament, og hendes langt mere elegante, unge guvernante Ancilla Trent. Mens Waldos noget yngre fætter, lord Julian Lindeth, forblændes af den unge Tiffany, må Waldo forsøge at overbevise den praktisk anlagte og fornuftige miss Trent om, at hun godt må forelske sig i ham …Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.
Det kommer bag på alle, da det viser sig, at den afdøde jarl af Spenborough har gjort Ivo Barrasford, markis af Rotherham, til værge for sin unge datter, lady Serena Carlow. Serena og Rotherham har tidligere været forlovede, men Serena ophævede forbindelsen. Nu har Rotherham råderet over Serenas formue samt ret til at bestemme om og med hvem, hun må gifte sig. Han er opsat på at overtage sin arv – og Serenas barndomshjem – men Serena er ikke så let at kontrollere. Og da hun og hendes unge stedmor, Fanny, rejser til Bath, bliver der for alvor vendt op og ned på byen og dens selskabsliv ...Georgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årig, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.
Den elegante og fandenivoldske adelsmand og forfører Dominic Alistair er af omtale bedst kendt som Djævelens Søn – dels på grund af sin fars mange udskejelser, dels på grund af sin egen vilde livsstil. Efter at have såret sin modstander i en duel, tvinges Dominique til at forlade England og rejse til Frankrig. Han har planer om at tage den borgerlige og charmerende miss Sophia Challoner med sig som sin elskerinde. Men Sophias søster og modsætning, den altid beherskede og kloge Mary, nægter at lade Djævelens Søn ødelægge sin søsters ry, og beslutter sig for i forklædning at tage Sophias plads på rejsen. Pludselig er Mary på vej mod Frankrig i selskab med en af Londons mest berømte og berygtede ungkarle …Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.
Vi kender så lidt til vores forfædre, at det til tider kan være vanskeligt at opfatte dem som personer der engang levede. Hvem var de? Og hvordan levede de? Var de berømte, eller bare ganske almindelige mennesker som du og jeg? Med lidt magi, faktuelle oplysninger om tid og sted, samt min fortolkning af spændende personer fra en fjern fortid, rejser min yngste søn Magnus Rex tilbage i tiden, hvor han besøger sine fjerne slægtninge. Magnus Rex stod og småfrøs, da han var kommet afsted i sit træningstøj, som heldigvis var afstemt datidens farver. Han kunne derfor med lethed blende ind i mængden, uden at det gav for meget opmærksomhed omkring hans person. Han stod ganske få meter fra langbordet, hvor forhandlingerne udspillede sig imellem William the Conqueror og Danmarks konge, Svend Estridsen. Svend Estridsen havde netop rundet et halvt århundred, men var stadigvæk en høj og attraktiv mand med en muskuløs krop og en holdning, som var en konge værdig - han stod ret skarpt! William derimod fyldte godt i landskabet til trods for, at han var ti år yngre end den danske konge. William sad ved langbordet og skulede ondt mod den danske konge, som skridtede nærmere. Bag William stod hans lejesoldater linet op på rad og række. På modsatte side af bordet slog nu den danske konge sig ned. Ved hans side stod broderen Asbjørn og sønnerne Svend Korsfarer, Harald Hen, Knud den Hellige, Guttrum og Thrugils Svendssøn. De var alle parate til at gribe efter deres respektive sværd og økser, som stadigvæk bar præg af slaget ved York, hvis det skulle vise sig at trække op til ufred. De indtørrede brune pletter var ikke rust, men hjernemasse og blod fra deres modstandere, som havde måtte lade livet under blodrusen.......
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.