Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fri af angst er skrevet som en støtte til dig, der har et ængsteligt barn. Den beskriver angstens forskellige udtryk og viser, hvordan du kan hjælpe dit barn fri af en overdreven angst. Bogen giver en håndsrækning til forældre og andre voksne omkring det ængstelige barn. I let tilgængelig form giver den gode råd i forhold til at forebygge angst og give barnet mere mod. Forfatterne beskriver de grundlæggende principper for kognitiv adfærdsterapi trin for trin, så forældre, der haret barn i behandling, forstår, hvad barnet skal lære, og kan støtte det i de øvelser, det får med hjem mellem terapisessionerne. Fri af angst er en håndbog, hvor du kan slå op, hvordan du bedst kan hjælpe, når dit barn arbejder med en bestemt teknik. Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn i Center for Angst ved Københavns Universitet.
I denne bog kan du møde Sofie – en pige, der har problemer medangst. Hun fortæller om angst set med hendes øjne. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har angst.Sofie beskriver bl.a.:• hvilke forskellige former for angst, man kan have• hvordan det føles i kroppen at have angst• hvordan hun fik angst, og hvordan det påvirker hende hjemme ogi skolen• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe hende med de udfordringer, der følger med, når man har problemermed angst.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til angst til børn ogunge fra syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn, der har angst. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen. "Denne bog giver barnet et sprog til at udtrykke angste følelser,som børn ellers kan have vanskeligt ved at forklare, og forældrene får samtidig en lettere adgang til at tale om disse problemer med børnene, blive klogere og søge den rette hjælp, hvis det er påkrævet."– Ingrid Leth,lektor i klinisk børnepsykologi, Københavns Universitet
Otto er bange for højder, og han bliver max udfordret den dag, klassen skal op i tårnet i Vor Frelser Kirke. Han bliver faktisk så bange, at han får en slags angstanfald. Men lærer Birgit mener ikke, at løsningen for Otto blot er at undgå at komme op i det tårn. Hun tror på, at Otto kan lære at takle situationen og få den sejr, det bliver for ham at komme op i tårnet.Humor er en genial vej til fortælle om noget alvorligt og gøre os klogere på os selv – og det udnytter Anja Gram både i de morsomme replikker og i de vidunderlige illustrationer, der bringer et skørt og skævt univers til live med et mangfoldighed af finurlige detaljer, som man aldrig bliver træt af at udforske.Skolen ved Rødbedevej er en serie gennemillustrerede letlæsningsbøger for børn på 8.-10. år/2.-4. klasse. Bøgerne rummer en virkelighedsnær fortælling, der er bygget op om en af de menneskelige grundfølelser som frygt, skam, afsky, glæde, misundelse, sorg, osv. Bøgerne formidler viden og forståelse for, hvordan vi bliver klogere og mere forstående overfor os selv og hinanden, når vi oplever situationer, som er svære at takle.
Bogen rummer fire litterære fortællinger om Oswald og Nabiha, som er ængstelige børn på hver deres måde. Historierne lægger op til dialog med børn i alderen 7-11 år om det at have ængstelige eller bekymrende tanker, som fx kan handle om at være bange for at prøve nye ting, bange for at blive afvist eller holdt udenfor – eller bange for nogle helt bestemte ting i livet. Bogen rummer også forklaringer på, hvad der sker i ens hoved og krop, når man bliver bange, og hvordan man kan lære at blive bedre til at klare de angstfremkaldende situationer.Både børn og voksne får viden og konkrete redskaber til at snakke om, forstå og anerkende de følelser, der er forbundet med at være ængstelig og usikker.Bagerst i bogen giver et kapitel gode råd og vejledning til voksne, der gerne vil have mere psykologisk og pædagogisk viden om, hvordan de bedst kan agere og snakke med børnene. Dette kapitel rummer også forslag og inspiration til konkrete øvelser.Til brug i skolen kan der tilkøbes et hæfte med opgaver til historierne inkl. vejledning til læreren. Dette kan kun købes på forlagets hjemmeside: www.fagogkultur.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.