Bøger om Æstetik

Vi har for længst forstået, at plantebaseret mad er vejen frem, men mange er stadig i vildrede med, hvordan man når ud over stadiet med bønner og bagte rodfrugter og får den grønne mad gjort rigtig lækker. I denne bog ligger løsningen i at gribe måltidet an fra flere vinkler, så du med de rette værktøjer kan åbne for en verden af æstetik og smagskombinationer ud over det sædvanlige. Bogen er for alle, der ønsker inspiration til kærlige kostvaner, mindful madlavning og fif til at trylle i det plantebaserede køkken. Du får let tilgængelige opskrifter på et væld af små fristelser, forretter, hovedretter, desserter, lækkert tilbehør og brød – skabt af alt godt fra den grønne verden og derudover også uden mel og gluten. Udover opskrifter på lækre veganske retter, får du nogle af yogavidenskabens værktøjer til velvære og mere energi. Begge dele er en forudsætning for at blive en bevidst forbruger og skabe bæredygtige kostvaner, der tjener dig selv og andre. Du får også øvelser til mindful madlavning og en introduktion til ayurveda, som er en sundhedsvi- denskab med rødder i den vediske kultur. I bogen møder gastronomien den spirituelle praksis og gør madlavning til en leg, hvor du kan skabe lækkerier i alt fra madpakken og det hurtige aftensmåltid til ekstravagante gourmetoplevelser i det grønne hjemmekøkken. Målet er at gøre det til- gængeligt for flere mennesker at spise plantebaseret uden en følelse af, at der mangler noget – tværtimod bliver måltidet en berigelse på flere niveauer. Vegansk velsmag & velvære viser også, hvordan du kan gøre måltidet til et omdrejningspunkt for bære- dygtige principper, der kan imødekomme kroppen og verdens ernæringsbehov på nye måder. Fx støtter bogsalget Chimalaya Charity, der hjælper fattige børn i Nepal med at få en god start i livet, så de ikke ram- mes af fejlernæringens mange følger og bivirkninger. Om forfatteren Catherine Daverne er udlært kok fra Kong Hans Kælder i 1989 og har gennem 30 år levet vegetarisk. Catherine er iværksætter og arbejder som forskningsunderviser i meditation og mindfulness på Rigshospitalet, hun er psykomotorisk terapeut, spirituel mentor, passioneret pilgrim og meditationsguide i Indien. Hun står bag meditationsappen Soullab og kogebogen Kærlig Køkkenkarma – vegetarmad og mind- fulness i hverdagen.

Nærvær og eftertanke er en utidssvarende bog. Den handler nemlig om noget, der ikke har prioritet i dag: lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion.Dorthe Jørgensen kritiserer tænkningens kår, men hun værner også om håbet ved at insistere på det nærvær og den eftertanke, der stadig findes. Bogen er udfærdiget med afsæt i forfatterens erfaringer som underviser og formidler. Hun har igennem 25 år eksperimenteret med undervisningsformer, der ansporer til fælles udforskning af spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller et nej. Denne spørgen forstummer, når der bliver krævet ’faktura’ frem for ’forskning’.»Når man som underviser har tillid til sine studerende, og resultatet er gunstigt, skyldes det […] næppe kun spontan livsytring. I den situation har man nemlig ikke kun tillid til, at de ønsker at lære, men også tiltro til, at de vil foretage den mimesis, der er forudsætningen for at lære. Man har tiltro til, at de vil gøre, som man selv gør. Tilliden til de studerende er forbundet med en tiltro til, at såfremt man selv fokuserer på sagen, udviser lydhørhed og forholder sig konstruktivt, vil de gøre det samme. Man forlader sig på eksemplets magt.«Bogen henvender sig i analogi med flere af forfatterens tidligere bøger til en bred skare af læsere. Den har et pædagogisk sigte, men tager sideløbende en række dannelsesmæssige og uddannelsespolitiske spørgsmål op, og den tilfører dem nye filosofiske perspektiver.Dorthe Jørgensen (f. 1959) er filosof, idéhistoriker og teolog, debattør, forfatter og medlem af forlagets redaktionskomité. Dr.theol og dr.phil, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.

Hvordan kan et kunstværk være en handling? Hvad er performativ billedkunst? Og hvad menes der med ordet 'performativitet'? Det er nogle af de spørgsmål, bogen Værk som handling griber fat i. Bogen er den første af slagsen på dansk, der ud fra en kunsthistorisk optik grundigt introducerer performativitetsteorien samt afprøver dens brugbarhed i forhold til værker af så vidt forskellige kunstnere som Jackson Pollock, Yves Klein, Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Eve Sussman, Vanessa Beecroft, Mark Lewis, Tracey Emin og Hayley Newman.I Værk som handling forfølger Camilla Jalving både performativetsbegrebets udvikling og skiftende betydning fra 1950'erne til i dag: Fra talehandlingsteori over kønsteori til en situationel æstetik med nedslag i begreber som performance og performativ. Bogen er inddelt i fem hovedkapitler, som handler om bl.a. performancen og det performative i forhold til hhv. det mere traditionelle billede, bevægelsen, selvet og dokumentationen af de ofte flygtige værker.Bogens mange værkanalyser stiller spørgsmål til, hvad det performative kunstværk er, hvordan det virker, og ikke mindst hvordan det interagerer med betragteren. Det sker med udgangspunkt i dansk og international samtidskunst inden for maleri, foto- og videokunst, installationskunst og performances.Camilla Jalving, f. 1972, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie, er ansat som museumsinspektør på ARKEN

Den første udgivelse i Christian Have og Muusmann Forlags fælles serie af eksklusive bookazi­ner Omtanke har Thure Lindhardt som hovedperson. Gennem en dybdegående og inspirerende samtale med Christian Have vil den højtelskede og internationalt anerkendte skuespiller komme ind på en vifte af livets store temaer.Med Omtanke får læseren en enestående mulighed for at komme helt tæt på Thure Lindhardt. I dette bookazine fortæller han om sit forhold til tro – både på sig selv og de højere magter.Lindhardts arbejdsplads kan være alt fra en jysk provinsby til Hollywood, og han fortæller om, hvordan han bevarer fokus og nærvær i en ofte kaotisk dagligdag og en tiltagende fragmenteret verden.I forlængelse heraf fortæller han om sit forhold til begrebet kærlighed og sætter ord på, hvilken rolle æstetik spiller i hans liv – i forhold til arkitektur og design, men også måden, han indretter sit eget liv og hjem på.Endelig beretter han om, hvad der inderst inde driver ham. Hvordan han identificerer formålet med sit liv og opnår den meningsfuldhed med tilværelsen, som vi alle søger. Thure Lindhardt er kendt og elsket for sine roller i film som Her i nærheden, Flammen og Citronen, Nordkraft, Blå mænd og Engle og Dæmoner, tv-serier som Broen og Blekingegade og teaterforestillinger som Skrigerne, Rød og Kameliadamen samt adskillige forestillinger på Det Kongelige Teater. Han er født i 1974 og voksede op i Roskilde. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater og bor i dag i København.Om forfatterenChristian Have er forfatter, debattør, foredragshol- der og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigtessay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen…', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren,urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet iundergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismesældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarsledemoderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud,industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde etkonfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for dengryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som hanbidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere ogtænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution ogvisionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag tilperiodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. Iden henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte ogbetydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner ogaktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning ogtænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Detindledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner tilteksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi ogpoesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlinsnaturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation oganalyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, derendevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. oglektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationaltanerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger ogfotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde medkunstneriske formidlinger af Hölderlin.

Kernen i det pædagogiske arbejde er at skabe noget værdifuldt sammen med andre mennesker. Pædagoger er ikke distancerede feltobservatører i egen praksis eller passive tilskuere til samfundsudviklingen. Som medlemmer af det pædagogiske professionsfælleskab forpligter pædagoger sig tværtimod til at bane vejen for menneskers udvikling og livsmuligheder gennem aktive handlinger, uanset om arbejdet er rettet mod at understøtte vuggestuebørns spirende fantasilege eller er et forsøg på at etablere nye kontaktflader mellem kriminalitetstruede unge og det etablerede uddannelsessystem. Denne pædagogiske kernemission kræver både vovemod og handlekraft. Bogens vision er at støtte op om vovemodet og handlekraften via viden, inspiration, eksempler og perspektiver på leg, kreativitet, innovation, entreprenørskab, æstetik og eventyr i den pædagogiske verden. Det er en bog til uddannelse og praksis.

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

Søren Kierkegaards "Forførerens dagbog" er oprindeligt en del af værket "Enten – Eller" fra 1843, hvor den indgår som afslutning på bogens første del. Den unge, narcissistiske Johannes, skriver i en romanlignende dagbogs- og brevform om mødet med den skønne Cordelia, som han ved hjælp af intellekt og intriger gør til genstand for sin forførelseskunst. "Forførerens dagbog" bliver brugt som eksempel på den æstetiske livspraksis, som ifølge Kierkegaard står i modsætning til det etiske valg, og forskellen mellem æstetik og etik bliver på et højere plan gjort til forskellen på godt og ondt.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

Mikhail M. Bakhtin er en af det 20. århundredes mest visionære tænkere inden for kulturanalyse og litteraturteori. Med oversættelsen af »Tidens og kronopotens former i romanen - essay om historisk poetik« foreligger et af hans hovedværker for første gang på dansk. Bogen bringer også et andet centralt Bakhtin-essay: »Dannelsesromanen og dens betydning i realismens historie - bidrag til en historisk typologi af romanen« - ofte kaldet ´Goethe-fragmentet´.

Medieæstetik drejer sig om de måder, hvorpå medier er med til at forme vores sansning og opfattelse af verden, hinanden og os selv. Det medieæstetiske perspektiv bidrager således til kritiske analyser af og teorier om samtiden, dens kulturelle og politiske liv samt de materielle og teknologiske betingelser, den sætter for vores sansning. I 15 tematisk afgrænsede kapitler, skrevet af førende danske og norske forskere, tegner Medieæstetik. En introduktion et billede af det komplekse internationale felt af æstetisk orienteret medieforskning og medieorienteret æstetikforskning og præsenterer dets centrale teoretikere, positioner og problemstillinger.Med bidrag fra Eivind Røssaak, Anders V. Munch, Kristin Veel, Nanna Bonde Thylstrup, Mette-Marie Zacher Sørensen, Rune Søchting, Knut Ove Eliassen, Christian Ulrik Andersen, Søren Bro Pold, Torsten Andreasen, Ina Blom, Anders Skare Malvik, Daniela Agostinho, Aurora Hoel, Louise Yung Nielsen, Rosita Satell og Jacob Wamberg.

Hvad er æstetik, hvad er pædagogik - og hvordan er forholdet mellem dem? Disse tre spørgsmål er omdrejningspunktet for denne antologi.Æstetik indgår som væsentligt element i meget pædagogisk arbejde. Derfor må forholdet mellem æstetik og pædagogik altid hvile på kritisk diskussion. En sådan diskussion tages i denne antologi, der bidrager med ny forskningsbaseret viden på området.Antologien er opdelt i tre dele:DEL I indeholder to artikler om henholdsvis æstetik og pædagogik, der skal sætte rammen for bogens efterfølgende artikler. DEL II indeholder seks artikler af overvejende teoretisk karakter, hvor relationen mellem pædagogik og æstetik beskrives og analyseres fra forskellige positioner. DEL III indeholder seks praksisreflekterende artikler, der gennem pædagogiske undersøgelser giver eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde æstetisk-pædagogisk.Antologien henvender sig til studerende og undervisere på de pædagogisk orienterede uddannelser, hvor æstetik spiller en væsentlig rolle, men den kan læses af alle med faglig interesse for æstetik og pædagogik.Med bidrag af:?Dorthe Jørgensen, Peter Østergaard Andersen, Hansjörg Hohr, Ole Morsing, Frederik Pio, Niels Lehmann, Helene Illeris, Ulrika von Schantz, Catrine Björck, Karsten Arvedsen, Martin Blok Johansen, Lissi Thrane & Kirstine Thrane, Lea Ringskou & Jacob Noer Ahm, Anne Petersen, Bo Allesøe Christensen og Thessa Jensen.

Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie.  Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.

Til skyggernes pris er Junichiro Tanizakis (1886-1965) udødelige mesterværk fra 1933. Det er en poetisk lovsang til japansk æstetik, hvor Tanizaki i en frit fabulerende, essayistisk stil der bevæger sig fra rum og arkitektur til No teater, fra kogekunst til lyssætning, argumenterer for – og guider sin læser i retning af – at se skønheden i oxideret metal, det majestætiske og ophøjede i uglaseret keramik og det subtile ved organisk materiale der bærer vidnesbyrd om daglig berøring af menneskelige hænder. Og så taler han for at modstå fristelsen til at strømline, til at overbelyse (læs: lade sig forføre af moderniteten), og huske skyggerne (læs: traditionerne, håndværket, det naturgivne) for uden skygger ingen skønhed!Vi har valgt at tilføje et af Tanizakis første skønlitterær værker, novellen Tatoveringen, til bogen. Omend den stilistisk befinder sig et andet sted, så aner man her også forfatterens optagethed, og dybe fascination, af skønhed, af håndværket, af det æstetiske.We find beauty not in the thing itself but in the patterns of shadows, the light and the darkness, that one thing against another creates… Were it not for shadows, there would be no beauty.’ – Junichiro Tanizaki

Mærkelige fænomener - Kunst som begreb, værk og former et forsøg på en æstetik version 3.0, dvs. en egentlig form for kunstvidenskab, en videnskab om kunsten.Bogen forsøger at besvare spørgsmålet "hvad er kunst?" på en let forståelig måde, der samtidigt bevarer mangfoldigheden af de mulige kunstneriske udtryk.Med udgangspunkt i kognitiv psykologi, de nyeste forskningsmetoder inden for antropologi og maskin-læring præsenteres en almen indføring i alle kunstens forskellige former.Kunst kan ikke defineres i firkantet forstand, men med begreber som forskels-betragtninger og betydnings-modsætninger kan man alligevel sige noget central om kunst. Om begrebet, om kunstens former og de konkrete kunstværker.Samtidigt diskuterer bogen også de historiske og social-konstruktivistiske teorier, der både er vigtige, men også utilstrækkelige i en forståelse af, hvordan vi som mennesker bærer os ad med at genkende og kategorisere noget som kunst.

I århundreder har anlæggelsen af storslåede haveanlæg i Italien været et middel til at skabe skønhed og nydelse, men også til at understrege status, magt og formåen hos dem, der stod bag. De historiske haver er fortællingen om naturens egen æstetik, der i menneskehænder formes til ny perfektion ved hjælp af geometri, skarpe linjer, en sindrig udnyttelse af vand i fontæner, springvand og vandfald, kunstneriske tilføjelser af skulpturer og andre dekorative elementer samt naturligvis en mangeartet botanik af stor skønhed.Som små perler på en grøn, idyllisk snor tager bogen os med til 32 fortryllende haver fra nord til syd i det støvleland, som vi alle elsker. Her fortælles havernes usædvanlige og fascinerende historie i samspil med et væld af smukke billedcollager fra forfatterens hånd. Italiens historiske haver leverer således både stof til eventyrlige dagdrømme og god inspiration til den næste tur til Italien.Om forfatterJesper Storgaard Jensen har boet i Rom siden 1997. Gennem de seneste 15 år har han arbejdet som freelancejournalist og -fotograf. Hans artikler om Rom og Italien er blevet publiceret i stort set alle danske aviser og magasiner samt i 19 andre lande, fra New Zealand over Kina til Finland. Han er forfatter og medforfatter til i alt syv bøger om Rom og Italien. Hans seneste udgivelse er Det usynlige Rom fra 2022. Forfatteren administrerer Facebooksiden Det usynlige Italien med mere end 4.100 følgere og laver et månedligt nyhedsbrev, der sendes til cirka 1.600 modtagere. Læs mere på www.detusynligeitalien.dk.E-bogen er lavet i fixed format

Hermed foreligger Kim Gørtz' æstetiske produktioner i én samlet udgivelse.De kredser alle om udforskningen af tilværelsen, sprogliggørelsen heraf, figurer og karakterer, stil, form, udtryk og grænser.En perlerække af filosoferende bevægelser, indsigter og formidlinger.Dette er en væsentlig del af Kim Gørtz' samlede filosofiske produktion (hvoraf de andre knytter sig til henholdsvis den epistemologiske, den etiske og den metodiske del).Vil du med på en tour de force ud i tankestrejf, singulariteternes realismer, vildfarelser om taknemmelighed, klogskab og besindighed, ensformigheder og kryptogrammer samt de uafbrudte afbrydelser - helt ud til indtagelsen af de eksistentielle urter - sange fra engen - så kom med her...

Ny bog af forfatteren til Haren med de ravgule øjne“Fra Proust og parisiske rigdomme til Holocausts rædsler …en fremragende og følsom fortælling” The GuardianDen jødiske familie Camondo fra Konstantinopel etablerede sig 1870’erne i Paris som bankfolk, filantroper og kunstsamlere, en fast bestanddel af belle époque-kultureliten, men blev med tiden mål for voldsom antisemitisme – ligesom Edmund de Waals slægtninge, familien Ephrussi, der boede i samme gade. Grev Moïse de Camondo skabte et spektakulært hus og fyldte det med kunst. Efter sønnen Nissims død i Første Verdenskrig blev huset testamenteret til den franske stat som museum for Nissim. Og så rykkede nazisterne ind.Da den verdenskendte britiske keramiker Edmund de Waal blev inviteret til at skabe en udstilling i Musée Nissim de Camondo, begyndte han at skrive breve til den afdøde greve: 58 breve med dybt personlige overvejelser om assimilation, melankoli, familie, kunst, historiens omskiftelser, skønhed og værdien af erindring.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til.Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

Dette er en historie om et selvmord. Det er også en fortælling om al den erindring, som afstedkommer i tabet af det nære, om skønhed og sorg, om polemik og venskab, om kærlighed og brud og om dannelse og udlængsel. Parafrase er Tristitias erindring om den unge, melankolske Ferdinand, som underlagt det modernes åg føler sig draget mod melankoli og æstetik. Gennem den ydre såvel som den indre rejse forbinder han skønheden til melankoli i et stadigt forsøg på at transcendere den fysiske virkeligheds ubarmhjertighed. Virkelighedsflugten fører vidt omkring og betoner, at selvom stedet skifter, så er sindets kviksand uundgåeligt. Med filosofien, musikken og litteraturen som matrice er Tristitia parat til at støbe sig en eklektisk skulptur af videbegærlighed, kritik og nysgerrighed. Skulpturen døbes Ferdinand Santeuil. Romanen er tillige en undersøgelse af stedets betydning i det levede liv, og netop derfor er erindringen det gennemgående tema.Uddrag af bogenSpørgsmålet, som satte sig uudtalt på vores læber, angik begivenheden. Kan der virkelig ske et brud, en forandring, som åbner nye horisonter for den menneskelige bevidsthed? Vi troede det begge til trods for, at det var aldeles svært at definere disse sandhedsbegivenheder videre præcist. Jeg fik såmænd en tro på, at vi i dette øjeblik kunne sidde og åbne denne begivenhed, at vi i netop dette øjeblik ville skabe en ridse i tiden, at vi ville åbne sluserne og lade bevidstheden sive ned i menneskets form. Men vi kiggede bare parallelt ud i horisonten, og intet skete. Verden forblev den samme, men øjeblikket havde forandret os. En accept af livet havde ramt os. Vi erfarede tilfældets magt i det store hele af livets aspekter og vi slog vor ånd ihjel. Hvad skulle vi gøre?Om forfatterenJeppe Øxenvad (f. 1994) er bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet. Forfatteren bor på Østerbro. En stor interesse i litteratur og filosofi var anledningen til at debutere som forfatter. Ligeledes spiller kærligheden til Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Walter Benjamin ind i hans litterære virke.Tristia Itinerarium er bogens reelle forfatter og må betragtes som en hyldest til Kierkegaards pseudonymtradition. Forfatterpseudonymet kan oversættes til den melankolske vejbog efter antikkens vejkort. Det litterære kort skal være en lille stifinder til erindringen, som har til hensigt at rette sig mod nyskabelse og æstetisk erfaring.

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største tænkere, og hans værker bliver læst af filosoffer og filosofistuderende verden over. Carl Koch giver i denne bog en kort og præcis introduktion til Søren Kierkegaards filosofi gennem redegørelse og analyse af begreberne æstetik, etik og religion.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennemfortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på ogmåder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordanfortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilkeformer antager fortællinger i dag i børn og unges liv?

Den tjekkisk-brasilianske filosof Vilém Flusser (1920-1991) begiver sig i Vampyroteuthis infernalis ud på en ekspedition, ned i det – for osmennesker absolut ukendte – dybeste hav, for at forståkæmpeblækspruttens væsen. I dybet finder han nøglen til at forstå osselv, både som æstetiske, filosofiske, politiske og biologiskeskabninger.Vampyroteuthis infernalis overskrider på alle måder vores forestillinger og traditionelle begreber til at forstå verden.Derfor er det også nødvendigt for Flusser at forkaste den traditionellevidenskab og dens rigide begreber. Vampyroteuthis infernalis er enskrift, en traktat, en fabel, en fabulering der forsøger at forståverden i en krydsbestøvning mellem kunst og videnskab.

Oscar Wilde (Dublin 1854-Paris 1900) var en irsk-engelsk dramatiker, lyriker og prosaist fra dekadence-perioden i slutningen af 1800-tallet. Han var skønhedsdyrker og livsnyder og hyldede slagordet om ”kunsten for kunstens egen skyld”. I dag er han bedst husket for romanen Billedet af Dorian Gray (1891) og komedien The Importance of Being Earnest – på dansk Bunbury (1895). Alle der kendte Oscar Wilde, var enige om, at han var en talens og konversationens mester. Han besad en exceptionel evne til spontant at formulere korte og rammende aforismer eller epigrammer om et hvilket som helst emne, der dukkede op under en samtale eller ved et selskab. Hans irske landsmand George Bernard Shaw sagde om ham: ”Kritik af moral og sæd og skik viva voce var hans virkelige styrke. Når han tog fat på det, var han formidabel”. Konversationsstilen går igen overalt i Wildes forfatterskab, hvor det er de epigrammatiske formuleringer, der giver værkerne deres nerve, og de er en væsentlig – måske den væsentligste – årsag til hans vedholdende berømmelse. Facetter af Oscar Wilde tegner et billede af individualisten, legenden og forfatteren Oscar Wilde ved hjælp af tematisk ordnede citater fra hans værker og kommentarer hertil, samt udtalelser fra mennesker, der kendte ham personligt og stod ham nær.

"Litteraturbilleder" består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

"Dorian Grays billede" er uden tvivl Oscar Wildes mest berømte og berygtede roman. Bogen følger den unge Dorian Gray, der frygter tanken om alderdom og derfor sælger sin sjæl for evig ungdom. Men med evig ungdom følger også et liv i dekadencens tegn, og Dorians mål med livet forvandles hurtigt til et uindskrænket fokus på nydelse og æstetik - uanset konsekvenserne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOscar Wilde (1854-1900) var en irsk forfatter, der skrev romaner, poesi og teaterstykker. Wilde var en stor fortaler for en dekadent kunst for kunstens skyld, som prægede kulturlivet i slutningen af 1800-tallet. Udover at være kendt for sin flamboyante personlighed, var Wilde også kendt for sine litterære udgivelser. Særligt teaterstykkerne "Lady Windermere’s Fan" (1892) og "The Importance of Being Earnest" (1895) blev godt modtaget af offentligheden, imens hans måske mest berømte roman, "The Picture of Dorian Gray" (1890), måtte udgives i en censureret udgave særligt på grund af homoseksuelt indhold. Det var på sin vis også dette forhold, der blev Wildes undergang, da han blev anklaget for at have et forhold til en anden mand. Provokeret af anklagen sagsøgte Wilde for bagvaskelse. I stedet for den forventede oprejsning blev Wilde idømt to års strafarbejde og døde blot få år efter sin løsladelse.