Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Æstetisk

Her finder du spændende bøger om Æstetisk. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kondo Sasaki
    197,95 - 230,95 kr.

    Japansk mad er i en klasse for sig. Det er enkelt, det er sundt, og det er rene smagsoplevelser med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og ris. Og så er det frem for alt slet ikke svært, som man ellers kan have en tendens til at tro. Kondo Sasaki nærer en dyb fascination for det japanske køkken, som han er opvokset med og har lært at kende hjemme i sin japanske kokkefars køkken, i køkkenhaven med de mange japanske urter og grøntsager og på utallige rejser til solens rige. I denne kogebog har Kondo, der selv er uddannet kok, samlet en række af sine yndlingsopskrifter på japansk mad garneret med oplysninger om råvarer, det japanske måltid, spændende fortællinger om skik og brug samt egne oplevelser fra rejser til Japan og arbejde på en restaurant i det pulserende Tokyo. Opskrifterne er bevaret i deres originale og ærlige form, men er nøje udvalgt, så de kan laves i et dansk køkken ved hjælp af få ingredienser. Foruden opskrifter på enkel og velsmagende mad i forskellige kategorier, fx grillet, dampet, friturestegt og sammenkogt, løfter Kondo sløret for, hvordan man laver sin egen tofu, miso, ramen og andre grundsten i det japanske køkken. Bogen giver læseren inspiration til selv at prøve kræfter med det japanske køkken. Til at bladre og vælge nogle gode retter ud – måske blot som tilbehør, eller måske som et fuldt og varieret japansk måltid. Kondo Sasaki har i samarbejde med fotografen Martin Kaufmann skabt en kunstnerisk kogebog, der ud over at være en inspirerende samling opskrifter også er en kulturoplevelse og en stor visuel nydelse. Om forfatteren Kondo Sasaki er halvt japaner og halvt dansker. Han er uddannet kok fra Munkebo Kro og har arbejdet på en lang række velrenommerede restauranter såsom Restaurant Tsuyama i Tokyo, Kadeau, Restaurant Herman, Nimb og Pony. Kondo har lavet japansk mad i Go’Morgen Danmark, har været gæstedommer i tv-programmet Masterchef og står for en lang række japanske pop-up-events. Om fotografen Martin Kaufmann og Kondo har i en årrække arbejdet sammen om forskellige madprojekter. Martin har desuden fotograferet kogebog med Meyers samt leveret billeder til en lang række danske og internationale madmagasiner.

  • af Søren Gericke, Hans Beck Thomsen, Erwin Lauterbach & mfl.
    197,95 - 230,95 kr.

    Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østers­elskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har mod­taget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.

  • - en introduktion
    af Ulrik Schmidt & Jacob Lund
    377,95 kr.

    Medieæstetik drejer sig om de måder, hvorpå medier er med til at forme vores sansning og opfattelse af verden, hinanden og os selv. Det medieæstetiske perspektiv bidrager således til kritiske analyser af og teorier om samtiden, dens kulturelle og politiske liv samt de materielle og teknologiske betingelser, den sætter for vores sansning. I 15 tematisk afgrænsede kapitler, skrevet af førende danske og norske forskere, tegner Medieæstetik. En introduktion et billede af det komplekse internationale felt af æstetisk orienteret medieforskning og medieorienteret æstetikforskning og præsenterer dets centrale teoretikere, positioner og problemstillinger.Med bidrag fra Eivind Røssaak, Anders V. Munch, Kristin Veel, Nanna Bonde Thylstrup, Mette-Marie Zacher Sørensen, Rune Søchting, Knut Ove Eliassen, Christian Ulrik Andersen, Søren Bro Pold, Torsten Andreasen, Ina Blom, Anders Skare Malvik, Daniela Agostinho, Aurora Hoel, Louise Yung Nielsen, Rosita Satell og Jacob Wamberg.

  • af Sylvester Andersen
    137,95 - 177,95 kr.

    Sommeren stå for døren, og haven og skoven blomstrer på livet løs. De er smukke i naturen, de er smukke på bordet i vaser, men de kan i høj grad også spille en fin rolle på tallerkenen. Spiselige blomster giver os en helt ny måde at lave mad på – de præsenterer en ret på skønneste vis, og smagen har også sin del at byde på. Der er al mulig grund til at komme i gang med at plukke og eksperimentere. Den danske sommer bringer masser af blomster med sig, især i haven og i skoven. I restauranterne har de spiselige blomster i flere år været brugt til raffinere og forfine retterne med, og nu begynder de også at finde vej til køkkenerne derhjemme. Det er slet ikke kompliceret, og der er al mulig grund til at byde de smukke sommerblomster indenfor, især om sommeren hvor de er flottest og smager bedst. Bogen giver os grundlæggende viden om spiselige blomster – hvordan de ser ud, og hvor man kan plukke dem. Hertil kommer et væld af opskrifter og ideer til, hvordan man kan bruge blomsterne i alt fra kolde og varme retter til desserter. Blomster kan både være søde, sure og bitre, så der gives også anvisninger til, hvordan man vælger den rigtige blomst, som passer til den ret, man gerne vil lave. Spiselige blomster er til den nysgerrige, der gerne vil inspireres og berige sit køkken med nye oplevelser. Som elsker smuk mad og sætter pris på de nye spændende smage, som blomsterne kan bidrage med. Den gode nyhed er, at mange af os har dem lige uden for døren. Om forfatteren Sylvester Andersen har siden barnsben været med i køkkenet og kom meget naturligt i kokkelære som 16-årig. Med en sølvmedalje fra kokkeskolen rejste han i 2012 til USA for at arbejde på toprestauranter i New York og dernæst ligeså i Danmark. Sylvester har en stor passion for små, flotte detaljer i maden, især blomster og spæde urter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.