Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I pigeserien Veninder for altid fortæller Camilla Wandahl med stor indlevelse om fire 11-årige piger: Ji, Jose, Ane og Tammy.Der er udkommet 7 bøger i serien. De 4 piger er på skift hovedperson i bøgerne.Bog 1 handler om Ji. Hun er adopteret, og nogle gange føler hun sig meget anderledes. Hun er bedste veninder med Jose og Ane. Men da hun får at vide, at hendes mor og far alligevel godt kan få børn, og hun skal have en lillesøster, er det den nye pige i klassen, hun betror sine inderste tanker til.Serien henvender sig til piger, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Pressen skriver:»Camilla Wandahl skriver i et let sprog, der passer til både historien og målgruppen … Der er drama – men det er skildret præcis, som det foregår i virkeligheden, når man er 11 år og bare gerne vil høre til. Et rigtig godt alternativ til heste- og fantasybøger.« – Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk»Jeg startede med at læse denne bog, fordi jeg havde brug for noget afslappet hygge-læsning, men det viste sig hurtigt, at det er en serie, som har en utrolig dybde og som sætter tankerne i gang […] Der beskrives både at gå i skole, venskab, den første forelskelse og at føle sig tilpas, både i egen krop og i sociale sammenhænge, som f.eks. med veninder og i skolen […] Der beskrives ting, som en almindelig pige kan relatere til, både det der kan få smilene frem, men også tårerne.« **** – Eva Lucia, Reviews and Literature
Femte bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes familie og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden.
Fjerde bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes familie og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden. Laura og hendes familie bor i huset ved flodbrinken, men rejser videre over prærien til huset ved søen, hvor der er arbejde at få for Lauras far.
Harry Potter og de vises sten er den første bog i den magiske serie om Harry Potter, der på sin 11 års fødselsdag finder ud af han er en troldmand. Han finder samtidig ud af at hans far var en velkendt og beundret troldmand, og hans mor var en virkelig dygtig heks. Samme dag finder han ud af at hans forældre blev dræbt af den onde troldmand Lord Voldemort, som befinder sig på troldmandsskolen, hvor Harry netop er blevet optaget på. Harry får at vide at han skal medbringe en tryllestav, en troldmandshat og enten en tudse, en ugle eller en kat. Herefter starter et eventyrligt liv for Harry, hvor han opdager at Voldemort er ved at generobre sine kræfter og genopstå. I løbet af Harrys første år skal lære et hav af magiske besværgelser, og må sammen med sine venner Ron og Hermione, tage kampen op og forhindre Voldemort i at få fat i De Vises Sten, der er skjult på Hogwarts, da stenen vil kunne give Voldemort evigt liv.
PIGEN MED DE TO ANSIGTER er første bind i fantasyserien STEMMETYVEN. En fortælling om Tia, Halvar og Bjørka, om liv, død og venskab og om at gøre det, man egentlig ikke tør. Med illustrationer af Lars Gabel Enten gør man noget for at hjælpe, eller også er man medskyldig! Tia er mester i at efterligne stemmer. Faktisk er hun så god, at hun har fået tilnavnet Stemmetyven. Tias bedste ven Halvar er blevet bortført af den onde klanleder Tarelf, og ingen har tænkt sig at gøre noget for at redde ham. Nu vil Halvar blive kastet i Slangegraven, hvor den sikre død venter. Tia er helt ude af den, for hvad kan en ung pige som hende stille op mod den berygtede klanleder? Men så får hun en idé. En idé, hvor hun skal bruge sin særlige evne.
En aften finder Albert et rumskib med en dreng i. Drengen hedder Xeno, han er fra det ydre rum, og han lever af sukker. Og så er han kommet for at advare alle: Der er farlige cyborgs på vej. Nu er det op til Albert og Xeno at redde Jorden.XENO er en serie om rumvæsner, mod og gode venskaber. Bøgerne skal læses i rækkefølge.
Albert og Xeno vil bekæmpe de onde cyborgs fra planeten Cybrus. Og for at gøre det skal de flyve op til deres rumbase i Xenos rumskib. Men først må de snige sig forbi Alberts mor og en hel hær af cyborgs.XENO er en serie om rumvæsner, mod og gode venskaber. Bøgerne skal læses i rækkefølge.
Albert og Xeno er nået op til Cybrus’ rumbase. Nu starter en hæsblæsende kamp for at smadre basen, før de bliver fanget. Og midt i det hele finder de en cyborg, som ved noget om Alberts far …XENO er en serie om rumvæsner, mod og gode venskaber. Bøgerne skal læses i rækkefølge.
Med et FLOOMP folder Nitrams faldskærm sig ud, og han svæver det sidste stykke mod jorden. Martin kan se hele øen oppefra. Vulkanen, junglen og ruinen. Han lander mellem nogle træer. Bonderøven tager sin Beretta M9 frem og sigter ind mellem træerne. ”Du er alene. Men jeg tror, du skal gå lidt forsigtigt frem. Husk, der er nye zombier.” Jamal lyder koncentreret. Martin synker. Rune fortalte dem ikke, hvordan de nye zombier ser ud. ”Det synes jeg, I selv skal opleve,” sagde han og smilede lumsk. ”Men I kan godt forberede jer på at møde nogle zombier, der får Bloddrikkere til at ligne nuttede hundehvalpe.”Det er nye tider i Gamerklassen. En udvidelse til Zombieræs sætter gamerne under pres. Der er nye, farlige zombier og en helt ny bane fuld af dødbringende overraskelser. Martin og Jamal bliver nødt til at arbejde sammen med deres nye hold. De skal konkurrere mod Team Ragnarock og andre af verdens bedste gamere til en stor turnering, hvor kun de bedste overlever.
Det er ikke let at være gangsterrapperen YOUNG MORDER, som styrer skolen, flækker systemet og scorer damerne, når man i virkeligheden bare er Anas Hashim fra 6.A. Og det bliver ikke bedre, når man har et navn, ingen kan udtale; er sygt forelsket i uopnåelige Clarissa; og må dele sin mor med en kat, der hedder Mouritz. Så er det godt, at Anas har sin loyale ven, Yaqub, som altid er der 100 % – også da YOUNG MORDER må gøre op med sig selv, hvor meget han er parat til at lyve, stjæle – og satse sit livs udkårne - for at levere det brandvarme vers, der kan få ham på scenen med sit største idol M:ALI."Anas Hashim" er en brandvarm serie om gangsterrap, æblejuice og ulykkelig kærlighed.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner Fredløs og Generationen.
Moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring – af forfatteren til den populære bestsellerserie Pigeliv. De to papsøskende, Frida og Frederik, bor på Hotel Hanegal, et 100 % økologisk og plantebaseret hotel, som deres forældre driver sammen. De er meget forskellige, men en ting er de enige om: Mysterier er til for at blive opklaret! Og mysterier er der en del af på hotellet, så de to må ud på spændende opklaringsmissioner med deres hund, Marley. Hotel Hanegal skal afholde sit første store kendisbryllup, men om morgenen overhører Frida og Frederik en fortvivlet hulken inde fra brudesuiten. Brudgommen er forsvundet, og bruden er overbevist om, der ligger en forbrydelse bag. Frida og Frederik får sat deres evner som detektiver på prøve, for hvordan kan en berømt TV-stjerne bare forsvinde, og hvordan finder man ham igen, uden paparazzierne opdager noget? Kan de overhovedet nå det, inden det er for sent? Sara Ejersbo (f. 1980) er cand. mag i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen for børnelitteratur og har arbejdet som både forlagsredaktør og oversætter. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 45 bøger for børn, unge og voksne.
Da Milo, Tilly, Oskar og Alessia begiver sig ud for at finde den første bogvandrer troldmanden Merlin – opdager de, at magien ved bogvandring slet ikke er, hvad de troede. Sammen rejser de gennem græsk og romersk mytologi for at forhandle med den utilregnelige Loke og finde en måde at slippe Alkymistens greb om verdens fantasi. For at redde Den magiske boghandel, og beskytte selve grundlaget for bogvandring, bliver vennerne nødt til at lære fantasiens sande kraft at kende, alt imens en uventet fjende står i vejen for dem. Anna James er forfatter og journalist, og hun bor i London. Hun har arbejdet som Book News Editor ved The Bookseller magazine og som litterær redaktør ved Elle UK. Hun har skrevet for The Pool, The LA Times, The Financial Times og The Independent, og hun har en YouTube-kanal for bogelskere, som hedder A Case For Books. Herudover har hun været med til at grundlægge YA Salon i London. ”En fabelagtig historie om kærligheden til bøger.” - JYLLANDS-POSTEN ”En helt fantastisk bogserie.” - REJSEN I LITTERATUREN
"Chilizombierne" er en bog i serien HVAD GØR DU? - som er rigt illustrerede, gakkede historier, hvor DU BESTEMMER HANDLINGEN!Hver historie indeholder mange forskellige veje - og med over 30 forskellige slutninger bliver det ekstra sjovt at læse bogen igen og igen og igen ...Alle på din skole bliver pludselig forvandlet til uhyggelige, røde zombier. Men hvorfor siger de alle sammen ”Mææææææ!”? Kan en zombie egentlig danse? Og har det noget at gøre med skolekokken Grums uhyggeligt stærke chili-ret? Det er noget værre rod, men du skal nok klare det! Og hvem ved, hvilke gakkede ting du oplever undervejs?
"Bortført af aliens" er en bog i serien HVAD GØR DU? - som er rigt illustrerede, gakkede historier hvor DU BESTEMMER HANDLINGEN!Hver historie indeholder mange forskellige veje - og med over 20 forskellige slutninger bliver det ekstra sjovt at læse bogen igen og igen og igen ...DU bliver bortført af nogle slimede aliens. Men hvad vil de egentlig? Er det virkelig så farligt at sige ordet SUT? Hvad sker der, hvis man putter hunden Pølse ind i om-skabe-latoren, og kan aliens lide vittigheder?Det kan let gå galt, men sammen med naboens pruttende hund Pølse skal du nok klare det! Og hvem ved, hvilke gakkede ting du oplever undervejs?
"Den forheksede have" er en bog i serien HVAD GØR DU? - som er rigt illustrerede, gakkede historier, hvor DU BESTEMMER HANDLINGEN!Hver historie indeholder mange forskellige veje - og med tæt på 20 forskellige slutninger bliver det ekstra sjovt at læse bogen igen og igen og igen ...Du skal besøge din bedstemor, som desværre har spist af Tjørneheksens forgiftede stikkelsbær og derfor er ved at forvandle sig til en Grøjs.Nu er det op til DIG at redde hende!Det kan let gå galt, men sammen med katten Rolf skal du nok klare det! Og hvem ved, hvilke gakkede ting du oplever undervejs?
Flot illustreret børnebog til de 5-10-årige med sjove og spændende fakta om dyr.Hvorfor prutter en søko så meget? Hvad er Danmark farligste dyr? Og hvorfor er blobfisken egentlig så grim? Kristina og Jørgen elsker at spørge, og derfor har de sammen lavet YouTube-kanalen “Spørge Jørgen”, som nu udvides til en børnebog fyldt med spændende TOP 10-lister med i alt 100 utrolige dyr, som lever i verden omkring os.Læs for eksempel om den lille palmeruller, hvis lort er hovedingrediensen i en af verdens dyreste kaffer. Eller om den farverige søknæler, hvis slag bevæger vandet omkring sig så hurtigt, at det i et kort øjeblik opnår den samme temperatur som solens overflade og begynder at koge!100 ting du ikke vidste om dyr er bogen, hvor ingen spørgsmål er for mærkelige, og svarene bliver præsenteret på en sjov og lærerig måde, som børnene kender det fra YouTube. Så gør jer parate til at blive lidt klogere på verdens dyreliv i en interaktiv oplevelse sammen med dine to yndlings-youtubere fra Spørge Jørgen.
Opfølgeren til kæmpesuccesen Kærlighed ved første klik.Jas & Mika er blevet kærester og har travlt med lave indhold til deres YouTubekanal. De er meget populære og har mange følgere, men pludselig begynder der at ske mærkelig ting. Har de mon fået en stalker? Jasmins veninde gruppe er straks på sagen. Stalkeren må findes, men hvem er det, og er det en farlig person?Fra ca. 9 årAndre bøger i samme serie:Jas og Mika - Kærlighed ved første klik
På skiferie sammen med YOUNG MORDERE og sin familie møder Anas sit idol M:ALI og hans iskolde nevø, Jamil. På pisten bliver Anas og Jamil hurtigt brormænd, og Anas føler sig nu som en del af M:ALIs familie.Men alt er desværre ikke fuld hafla og hygge. For selvom skiudstyret er i orden, er der stadig langt ned, når man lider af højdeskræk. Og hjemme i Danmark er Betty ikke så god til at passe på Mouritz og hendes nye gangsterkillinger, som Anas havde håbet, og helt pres bliver det, da mors slidte kæreste samtidig har inviteret sig selv med på skituren. Heldigvis har Anas sin nye bror, Jamil, men jo mere han forsøger at imponere ham, jo mere lægger YOUNG MORDERE afstand. Hvordan skal Anas undgå at tabe ansigt og forblive på toppen som bjergets iskoldeste gangsterrapper?Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Han debuterede som forfatter med Første gang jeg bliver afvist (2023).Om illustratoren:Mikkel Straarup Møller har en kandidat i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole. Debuterede som illustrator i 2014 og har tegnet over 40 børnebøger. Han er bl.a. kendt fra børnebøgerne Jeppe og Jacob, Professor Pip og højtlæsningsserien Bella Vista skrevet af Lars Daneskov.
Kim og hans venner – Katja, Erik og Brille – har vundet en rejse til stockholm, men skifter opholdssted til Jönköping for at kunne bo gratis hos Brilles tante.Efter er par dage i byen opdager børnene, at de bliver skygget af to mystiske personer. Der sker også et indbrud i tantens hus – dog uden at noget tilsyneladende fjernes.Ved en tilfældighed opdager Erik, at hans kostbare Leica-apparat er blevet forbyttet, og da filmen fremkaldes, afslører vennerne en række interessante optagelser af afskydningsramper til raketter.Spionagen er kommet til den svenske provinsby ved Vättern ...Kim-bøgerneBøger i serien: 1 Kim & Co 2 Kim og den forsvundne skat 3 Kim og betjenten der blev væk 4 Kim og det store kup 5 Kim og det mystiske hus 6 Kim på sporet 7 Kim og den blå papegøje 8 Kim og den oversavede dame 9 Kim og spionerne 10 Kim og de skjulte juveler 11 Kim og den røde hane 12 Kim og læderjakkerne 13 Kim og smuglerne 14 Kim og den usynlige mand 15 Kim i knibe 16 Kim ta’r affære 17 Kim og togrøverne 18 Kim slår igen 19 Kim klarer alt 20 Kim og den gavmilde tyv 21 Kim og den platfodede mand 22 Kim og bankrøverne 23 Kim og den første klient 24 Kim og den brækkede kniv 25 Kim og EdderkoppenBengt Janus Nielsen (1921-1988) var en dansk forfatter, som var aktiv under flere pseudonymer. Som Jens K. Holm udgav han Kim-bøgerne, der blev til en engelsksproget tv-serie i 26 afsnit. Hans kriminalroman Døden kommer til middag, udgivet under pseudonymet Peter Sander, blev filmatiseret under samme navn af Erik Balling, og under pseudonymet Britta Munk skrev han de 16 Hanne-bøger.
Draculas kiste er blevet spist af termitter, og for fortsat at kunne eksistere fremover må Dracula skaffe sig en ny kiste meget hurtigt. Efter rådføring med hans slægtsbog, Den Sorte Bog, finder han frem til, at han skal have fat på et specielt træ til brædderne. Det eneste nulevnede eksemplar findes på Mallorca, men det er ikke et sted, monstrene fra Neanderslottet kender til, så de beslutter sig for at kontakte Freddy. Desværre er Freddy på vej på solferie med forældrene, uvidende om den desperate situation hans venner står i. Bedst som hans mor pakker hans sager, dukker gruppen af væsner op for at snakke med Freddy. Det går hverken værre eller bedre, end at ridderen Sir Arthur mister sit hoved ned i Freddy kuffert på et tidspunkt, hvor de er nødt til at flygte, da Freddys mor er på vej ind på værelset. Lige så vel som Dracula skal have sin kiste, kan Sir Arthur ikke tåle at være for langt væk fra sit hoved, så Dracula, Eddie, Boris og Sir Arthur er nødt til at flyve efter Freddy på Nitan, så Sir Arthur kan få sit hoved tilbage snarest muligt, kiste eller ej. Da det lykkedes vennerne at få kontakt til Freddy, får de dog en glædelig nyhed: De er på Mallorca. Så kan den store jagt på Den vampyrtakkede Blodbøg begynde, og det går ikke stille af for sig. Tid til at finde bøgen er nemlig noget, de ikke har for meget af, før det er for sent.
"De store drenge driller Michael. De tvinger ham til at tænde et voldsomt kanonslag. Men Michael tager hævn. Michael har nemlig også en bombe … i madkassen.“Bomben i madkassen” handler om mobning, kammeratskab og evnen til at sige fra. Den henvender sig til børn fra 1. – 4. klasse.Anmeldelser:”Det er en smuk fortælling om, hvordan den trynede dreng ved egen kraft rejser sig. Sproget er underspillet, præcist og fuldt af betydning. Anne Katrine Rask, Folkeskolen.dk“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende, at bogen vil blive et hit, især blandt drenge.”?Lene Nissen, lektørudtalelse, DBC“Denne lille historie er en klarsynet fremstilling af magt, hvad den hviler på, og hvad der driver den""Steffen Larsen, Dagbladet Politiken “En ny-klassiker, som er svaret på alle mobbeofres drømme om hævn … og så har den et vildt godt plot.""Anne Petersen, Børn & Unge"
HANDLING:Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!MÅLGRUPPE: Som selvlæsning 3. - 5. klassetrin. Som oplæsning 1. - 3. klassetrin.ANMELDELSER:“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket)."Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd" (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).
"Dragen gled frem af skyggerne. Langsomt, ét for ét, flyttede den sine tykke, skællede ben. ""Nico!"" hviskede jeg febrilsk. ""Jeg har set den,"" sagde han og greb fastere om spydet. ""Bare bliv ved med at gå."" Det kunne han sagtens sige. Mine ben var stive og mærkelige, og hele min krop susede og dunkede og summede af skræk. Hvis den drage kom bare et skridt nærmere... Det var ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens Datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i. Skammerens Datter er første bind i Skammerserien."
Tolvårige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole – der er et lille problem med, at han har pulveriseret sin matematiklærer. Præcis hvad der skete, kan han ikke helt forklare, men det er heller ikke første gang, at besynderlige ting sker omkring ham.Det begynder dog at give noget mere mening, da Percy efter en dramatisk flugt ender i den noget anderledes feriekoloni, Halvblodslejren. Her møder han til sin forbløffelse væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi, og i de højere luftlag er de gamle guder endog særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz’ lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte.Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld, og sammen med to venner sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen. Men mange har interesse i at stoppe ham, og farer lurer de mest uventede steder. Oven i det har Oraklet advaret ham om forræderi fra allernærmeste hold … fra hans far, der har forladt ham, fra en af hans venner, eller …?Gale guder, sjove satyrer og en helt, der holder helt frem til sidste side.Percy Jackson & Lyntyven er første bind i serien om Percy Jackson og olymperne.Rick Riordan har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum. Percy Jackson er hans første børnebog.Rick Riordan bor i Texas med sin kone og to sønner.
Percy er begyndt på en ny skole. Igen. Og til trods for hans soleklare intention om ikke at blive smidt ud denne gang, er det bare sådan, at det at være halvgudsbarn af Poseidon har det med at tiltrække problemer – og uhyrer.Efter ved et uheld at have sat ild til skolen må Percy stikke af til Halvblodslejren. Men heller ikke lejren er længere et sikkert helle, for alt tyder på, at den tidligere lejrdeltager Luke er meget tæt på, at kunne føre Kronos’ hær gennem en enorm underjordisk labyrint og direkte ind bag lejrens svækkede magiske grænser. For at stoppe invasionen må Percy, Annabeth, Grover og Tyson begive sig ind i labyrinten, hvis uforudsigelige gange gemmer på ondsindede overraskelser og besynderlige væsner, der endnu engang sætter halvblodsbørnenes evner på prøve – på liv og død!Gale guder, mytologiske monstre og en helt, der holder helt frem til sidste side.Slaget i labyrinten er fjerde bind i serien om Percy Jackson og olymperne.Rick Riordan har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum. Percy Jackson er hans første børnebog.Rick Riordan bor i Texas med sin kone og to sønner.”Humoren, de vilde sværdkampe og det halsbrækkende tempo vil endnu engang holde børnene helt fast.” – Publishers Weekly
Læs mere på http://www.historienom.dk1. album udgivet af Stig Seberg, baseret på mindfulness. "Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Solgt til mere end 60 skoler. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage.Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"
Læs mere på http://www.historienom.dk2. album udgivet af Stig Seberg, baseret på mindfulness. "Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Solgt til mere end 60 skoler. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter.Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"
Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejsagtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ..."Ildprøven" er første bog i Lene Kaaberbøls nye serie om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.Bogens omslag og vignetter er tegnet af Anders Walter.Serien fortsætter med yderligere to bøger i 2011 – og flere derefter. www.vildheks.dk
Første bind om den verdensberømte troldmandselev Harry Potter. Skuespiller Jesper Christensens oplæsning giver lytteren en forrygende oplevelse af Harrys første år på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. På skolen skal Harry bl.a. medbringe tryllestav, spidse hatte og enten en kat, en ugle eller en tudse - og så starter en eventyrlig tid for Harry, der skal lære et hav af magiske tricks og desuden må tage kampen op mod den onde troldmand, der dræbte hans forældre. 10 timers magi for de 8-12 årige. Og deres forældre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.