Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der foregår noget hemmeligt på Østre Skole. Nogle af eleverne får nemlig et magisk dyr. Et dyr, der kan tale. Og som bliver deres bedste ven.Eleverne i miss Cornfields klasse skal deltage i en forskerkonkurrence. Alle er opsatte på at vinde førstepræmien - selv de magiske dyr hjælper til. Men noget går helt galt!Nu er det op til eleverne at arbejde sammen for at redde deres magiske dyr. Hvem kan holde hovedet koldt og udtænke en plan? Og kan de få hjælp fra de modige dyr, der stadig venter i Den magiske dyrehandel?Eventyret fortsætter ...Niende bind i en sjov, spændende og magisk serie. Med illustrationer, korte sætninger og korte kapitler er bøgerne til at gå til for de første læsere - eller som spændende højtlæsning.
Felicia From har alt, hvad hun kan ønske sig. Men alt er ikke nok. Hun vil ha’ mere, mere, MERE! Da Felicia proklamerer, at hun vil ha’ en FING, er der kun ét lille problem … Hvad er en FING? Hr. og fru From vil gøre hvad som helst for at gøre deres elskede datter tilfreds. De vil endda gå så langt som at gå ned i den uhyggelige bibliotekskælder for at læse i den gamle og mystiske bog Det Store Monsterleksikon. Deres desperate søgen fører dem dybt ind i den allermest junglede jungle, som vrimler med sjældne skabninger. Men vil de nogensinde finde en FING?Til den lidt yngre læser
Emma skal på sin første karatelejr, og her møder hun Oliver. Alle pigerne er vilde med ham, men også lidt bange, for Oliver kommer hele tiden op at slås. Emma redder ham fra at blive sendt hjem ved at spille hans kæreste, og til gengæld lover Oliver at hjælpe hende med træningen. Her ser Emma en side af ham, som andre ikke kender.Men hvorfor er Oliver så hidsig? Emma vil gerne have ham til at stole på hende og åbne op. Men er han overhovedet interesseret i at ændre sig? Inden hun får set sig om, er Emmas eget hjerte i fare … Pigeliv LOVE er en ny trilogi om pigerne fra Pigeliv, men denne gang handler det om den første forelskelse og - måske - det første kys.
'Fifteen men on the dead man's chest-Yo-ho-ho and a bottle of rum!' Treasure Island is a tale of pirates and villains, maps, treasure and shipwreck, and is perhaps the best adventure story ever written.When young Jim Hawkins finds a packet in Captain Flint's sea chest, he could not know that the map inside it would lead him to unimaginable treasure. Shipping as cabin boy on the Hispaniola, he sails with Squire Trelawney, Captain Smollett, Dr Livesey, the sinister Long John Silver and a frightening crew to Treasure Island. There, mutiny, murder and mayhem lead to a thrilling climax.
"Han stirrer på mig et par sekunder, og så begynder han at forsvinde. Jeg tager fat om hans arm. Så længe jeg har fat i ham, kan han ikke blive væk. Men jeg når knap nok at tænke tanken, før mine fingre glider gennem armen!" En tyv bryder ind på doktor Rakens klinik og stjæler en række journaler. Siri sætter sig for at finde ham. Under jagten kommer hun i kontakt med den mystiske GHOST, og han fortæller hende, at den sande fjende måske er tættere på, end hun tror. OM SERIEN: Ved et mystisk uheld i zoologisk have bliver Siri og hendes lillesøster Lia begge angrebet af flere giftslanger. Efter at have ligget i koma i et halvt år vågner Siri til en helt ny virkelighed: Hendes hår er væk, hendes lillesøster er stadig i koma, og hvad værre er … Der vokser slanger frem i hendes hovedbund!
Efter en lang og stillestående sommer i landsbyen længes Silas efter forandring og drager endnu en gang på eventyr. Det bliver en lang, dramatisk rejse, som både byder på møder med gamle bekendtskaber og nye farer. Tredje bind i den spændende fortælling om drengen Silas og hans hest. En ægte klassiker.
Ulven har lavet store rifter på Agnes’ skuldre. Nu har den tænderne rettet direkte mod hendes hals. Dens gule øjne lyser af vrede, og den knurrer dybt og ildevarslende ...Elverjægeren Marvis vil lave et ritual, som udrydder alle, der har trolddomsblod i årerne. For at stoppe ham må Ravna, Maise og Agnes bede de andre troldfolk om hjælp. Men ikke alle er glade for elvere, og Ravna og Maise er nødt til at sætte deres liv på spil i jagten på allierede ...
Tramp gennem den forhistoriske skov sammen med gigantiske planteædere og se kødædernes bidske kampe i alt om dinosaurer. Mød langhalsede sauropoder de største landdyr, der nogensinde har levet. Undersøg fossiler af forhistoriske væsner. Find ud af, hvordan dinosaurer tog sig af deres unger. Afprøv så din viden og se, hvad du har lært. Alt? Sådan! Nu er du dinosaurekspert!Alder:4+
V er et rimet digt om sorg, savn, smerte og håb for børn fra ti år og opefter. En historie om at få revet sin familie i stykker og inderligt ønske, at det var anderledes – en historie om at kæmpe, men også om at give slip.V, en dreng uden skygge, dukker op ved en piges seng. Han vil have hende med ud at lede efter hendes far, der lige har forladt familien. Deres søgen tager dem gennem drømmeagtige landskaber, hvor strenge grænsevogtere ikke lade nogen passere gratis. Spørgsmålet er, hvor meget pigen er parat til at give for at nå sit mål og finde sin far igen? Ligesom Cecilie Ekens prisbelønnede sonetkrans Mørkebarnet er bogen mesterligt illustreret af Malene Reynolds Laugesen.Pressen skriver:»“V” anbefales på det allervarmeste til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet – og det gælder ikke kun indholdet, men i ligeså høj grad formen. Her er grundlag for gode snakke om billederne og teksten på alle niveauer fra genre til ord. “V” er et sjældent smukt og helstøbt værk. Og så er her en gaveidé til én man holder af, barn som voksen.«– Søren Fanø, Bogbotten»V er en bog, der giver savn og sug i maven.«– Julie Lykke Sørensen, Fyens Stiftstidende»Smuk og dybt bevægende bog om sorg og tab […] Det er en slags poetisk dannelsesdigt, hvor der i sidste ende er en accept af og lyst til livet, som det er blevet. Digtets rim og rytme fungerer godt, og er en nydelse at læse højt. Illustrationerne er smukke og supplerer historien, og viser os, hvad teksten antyder, fx opdager man, at pigen er blevet større, før teksten siger det.«– Johanne Elvers Madsen, Lektør»Teksten, med sine rim og derved smukt konstruerede sætninger, luller én med ind i en ganske seriøs og vidunderlig smuk fortælling […] I stedet for, at der sker en distance, opnås der et andet sprog for det, som er svært at snakke om […] Det er så godt.«– Josephine, Bookeater»Cecilie Eken holder sit høje niveau. Hendes nye, rimende børnedigt skildrer et barns sorg på forbilledlig vis [...] Der må rim og metrik til, når et barns trygge familie kollapser, det har Cecilie Eken forstået, og hun forløser det smukt. Versefødderne gungrer anapæst-hektisk af sted, så man rigtig kan mærke barnets uroligt bankende, savnende hjerte. Sprogbillederne er tilsvarende fulde af rastløshed og knugende sorg, og de får lov at stå sælsomme og stemningsskabende uden for mange forklaringer.«– Marie Theilmann, Jyllands-Posten *****»Vidunderlig, vis og hverdagsmytologisk langdigt om en pige, der sammen med skyggedrengen V, tager ud for at finde sin far, efter at han har forladt familien. Den af Malene Reynolds Laugesen burlesk illustrerede bog er et moderne eventyr i lyrisk form for de plus 10-årige, et magisk realistisk hverdagsdrama om en families opløsning og et barns sorg og savn, om natlige maskebal og svære prøvelser – og erkendelser. Smuk og smertefuld litteratur for tweens med næsten guddommelige danteske børnekomediedimensioner. «– Berlingske»Handlingen er skrevet som et digt og udspiller sig lige der, hvor en krise splintrer hverdagens sprog og logik. Suverænt sælsomme vers, rim og sprogbilleder.«– Marie Theilmann, Jyllands-Posten»Nogle gange kommer prosaen til kort. Det gør den blandt andet, når et barn kommer til sorg og en af dem, der mesterligt kan skildre et barns sorg og følelsen af at gennemleve en livskrise, det er Cecilie Eken […] Og i hendes nye V, der er vi helt oppe på hendes helt eget, højeste niveau. Det her er en børnebog, som man kun ser – af den her kvalitet – hvert femte til tiende år.«– David Turner, Jyllandsposten TV
Med over 50 farvestrålende klistermærker lige til at klistre ind i bogen! En aktivitetsbog for dig, der gerne vil lære (mere om) klokken! Bogen er fyldt med sjove opgaver, som med korte, logiske forklaringer og farverige illustrationer giver dig en god forståelse for: Klokken - Urets opbygning - timer, minutter, hele og halve timer og kvarter. Du får også viden om tid som begreb - døgnet, uger, måneder og år, det analoge ur og det digitale ur, samt om tiderne, der hedder noget forskellige om natten og om dagen. Rigtig god fornøjelse!
Blod klæber til min tunge, og kød sidder fast mellem tænderne. Menneskekød. Jeg flår kødet fra knoglerne og sluger det i store stykker. Sulten fylder alt… Jeg vågner med et skrig.Alo plages af sin fortid som zombie. Selvom han ikke længere er det monster, han engang var, holdes han fanget sammen med de andre bevidste zombier. Menneskerne har nemlig planer med dem. Planer, der meget vel kan koste dem livet...
En bog fuld af de sjoveste vittigheder og gåder om blondiner, dyr, molboer, lægen, tjenere, verden og meget, meget mere... Der er flere timers underholdning til dig og dine venner!
SKOLEKLAR LEKTIEHJÆLPER er en serie indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-10 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen.Denne bog indeholder opgaver indenfor faget Natur & Teknologi - og omhandler dyregrupper, fødekæden, menneskekroppen, planter, kredsløb og meget mere.Bogen er illustreret med sjove tegninger og indeholder skoleskema, årstidshjul og mere end 100 klistermærker.
"Vidunderlige Cherry! Verdens dejligste hest, som snart skal have verdens dejligste føl!"Tina er vild med heste. Hun glæder sig til at passe både yndlingshesten Cherry og det lille føl, der er på vej. Tænk at gå og nusse om sådan en lille fyr og opdrage den og lære den at blive lige så sød og dygtig som sin mor. Men da Sunny kommer til verden, bliver det alligevel ikke helt så nemt og dejligt, som Tina havde forestillet sig. For nogle gange sker der ting, som er så forfærdelige, at man ikke ved, hvordan man skal komme over dem. Og nogle gange bliver man nødt til at gøre ting, som andre synes er vanvittige, for at alting alligevel kan blive godt igen ..."Tina og Sunny" er den første bog om Tina og hestene.---"Der var ikke flere hestebøger tilbage på biblioteket, som jeg ikke havde læst – så måtte jeg jo skrive nogle selv ..." Sådan lyder den enkle forklaring på, at Lene Kaaberbøl i en alder af 15 år debuterede som forfatter med hele to bøger. Det er nu 40 år siden, og Alvilda udgiver i anledning af jubilæet helt nye udgaver af "Tina og Sunny" og "Tina og Handsome Joy".Siden starten er det blevet til millioner af bøger solgt i mere end 30 lande – med "Vildheks" og den filmaktuelle "Skammerens datter" som de bedst kendte bogserier.
ER DU NYSGERRIG? Er du nysgerrig på verden? Har du tænkt på, hvad lykke er, hvorfor lige netop du findes, om alting er en drøm, hvordan det går til, når vi tænker, og hvad der menes med, at noget er sandt? Hvis du på et eller andet tidspunkt har spekuleret over den slags sager, så har du filosoferet. Det er aldrig for sent eller for tidligt at blive filosof. Når man først rigtigt er begyndt at spekulere, så længes man efter at få mere at vide … Tænk selv giver et let fatteligt og fascinerende indblik i, hvad filosofi egentlig handler om. Du kommer til at møde flere klassiske filosoffer og desuden stifte bekendtskab med en række store spørgsmål, som lærer dig at filosofere selv. Tænk selv er den perfekte første filosofibog for alle dem, der hele tiden spørger og vil vide mere, og bogen sprudler med Sven Nordqvists spø(r)gefulde tegninger.
Læs, hvordan Kylian Mbappé gik fra Paris’ forstæder til at blive målscorer i VM-finalen i 2018 og blev en verdenssensation i en alder af kun 19 år. Imponer dine venner med de vildeste facts, og glæd dig til at læse om ... Mbappe - ALT OM SUPERSTJERNEN
Tobias vågner lørdag morgen til lyden af sin søsters skrig. Der står en edderkop fra Minecraft foran hoveddøren. Luften er fuld af elektricitet, og det går op for Tobias, at hans familie er havnet i den bane, han lige har bygget i Minecraft.Nu gælder det kampen for overlevelse i en verden fuld af blokke, hvor skeletter og creepers er ude efter den lille familie.NOT OFFICIAL MINECRAFT PRODUCT · NOT APPROVED BY OR ASSOCIATED WITH MOJANG
Den første dag i 4. klasse træder en ny pige ind ad døren. Hun har krøller og overbid, og så hedder hun Mille. Hun bliver bedt om at sætte sig på den ledige plads ved siden af Mille. Og fra da af sker der ting og sager. De to piger hedder nemlig ikke bare det samme, de har også præcis den samme humor. Faktisk behøver de bare at se på hinanden, så bobler latteren ud af dem begge to. Det samme gør de skøre idéer. Idéer der handler om alt lige fra spiselige hundelorte til fjollede videoklip og kapring af tastaturet til lærerens smartboard.Om forfatteren: Anne Sofie Hammer (f. 1972) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med ’’Villads fra Valby’’. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne ’’Paris Belinda Hansen’’ (2014) og den prisvindende ’’Vi ses, Pellerøv’’ (2017), samt ungdomsromanen ’’Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår’’ (2016). Senest har hun haft stor succes med ’’Bøgerne om Magda’’.
The 9th instalment in the hugely successful Villains Tales series, based on Disney's most infamous pirate, Captain Hook, tells the story of young James Bartholomew, the Lost Boy who never was.
Dyk ned i 'Vær sød, vær sej, vær dig!', en fængslende bog skrevet af den talentfulde Nikki Miles. Udgivet i 2021, er denne bog en frisk tilføjelse til litteraturens verden, der udforsker forskellige aspekter af livet gennem sine sider. Genren for denne bog er svær at binde ned til en enkelt kategori, da det er en blanding af mange, hvilket gør det til en spændende læseoplevelse. Udgivet af Forlaget Bolden, er denne bog et must for enhver bogelsker. Så hvis du leder efter en bog, der vil udfordre din tankegang og give dig en ny indsigt, så er 'Vær sød, vær sej, vær dig!' den bog, du skal have på din læseliste.
Velkommen til Gylleøen … Der bor forholdsvis mange helt forfærdelige voksne på den lille ø. Skolen, den lokale park, legetøjsbutikken og tilmed øens isbil bliver alle bestyret af grufulde voksne, hvis vigtigste mission i livet er at gøre livet surt for børn. Og øen tilhører den væmmeligste af dem alle sammen – moster Greta Grisk. Nogen må gøre noget! Men hvem kunne tænkes at være modig nok til det? Hils på Niller – en usædvanlig dreng med endnu mere usædvanlige superkræfter: SUPERSLIMKRÆFTER!Til den lidt yngre læser
”De har bedt mig nedskrive alt, hvad jeg ved om den mand, der blev kaldt Shetlands-Jack. Og det vil jeg gøre. Jeg vil fortælle om hans hårde liv. Og jeg vil fortælle den barske sandhed om hans gådefulde forsvinden.Men historien om Shetlands-Jack sluttede ikke, da hans forladte skib blev fundet i Glasgows havn. Og nu er hans skæbne blevet en del af min egen. Det er jeg også nødt til at skrive om, selvom det er svært. Allerhelst vil jeg bare glemme den lange vinter i huset på Oswald Street og alt det væmmelige, der skete der.Deres ven, Sally Jones.”Den falske rose er en fritstående fortsættelse af Den fantastiske historie om Sally Jones og Morderens abe.
Danmark er truet! Den onde organisation PYRE har besat landet, og nu må fire unge helte stå sammen for at redde det. Medusa, Nordlys og Skjold er på flugt fra den onde organisation PYRE, som for at kunne tage magten i Danmark sender superhelte-dræberen DRAUG efter de unge helte. Heltene har en plan, spørgsmålet er bare, om de kan nå at redde landet, eller om de vil lide samme skæbne som GHOST … DE UNGE HELTE er en selvstændig serie om superheltene GHOST, Nordlys, Medusa og Skjold.
Danmark er truet! Den onde organisation PYRE har besat landet, og nu må fire unge helte stå sammen for at redde det. Fire superhelte, der alle på hver sin måde har oplevet PYREs ondskab, slutter sig sammen i kampen mod organisationen. En kamp, der ikke bliver lettere af, at de pludselig tvinges til at kæmpe mod en af deres egne … DE UNGE HELTE er en selvstændig serie om superheltene GHOST, Nordlys, Medusa og Skjold.
Arlo Finch troede, at man som ranger bare skulle binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig alene i den vilde natur. Men da han, hans mor og hans søster flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado, opdager han, hvor meget han tog fejl. Han får hurtigt lært det mest basale – såsom at lave tordenklap, fingerlys og at identificere overnaturlige dyr. Men han får brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult virkelighed, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket rækker ud efter netop Arlo Finch … Historien om Arlo Finch er både rørende, medrivende, humoristisk og til tider dramatisk og uhyggelig. "Arlo Finch i flammernes dal" er første bind i en trilogi. OM FORFATTEREN "Arlo Finch i flammernes dal" er John Augusts skønlitterære debut. Han er manuskriptforfatteren bag en række af Tim Burtons succesfilm, bl.a. "Charlie og ckokoladefabrikken", "Big Fish" og "Corpse Bride".
ALT, DU HAR BRUG FOR AT VIDE OM POPPENS ’BAD GIRL’ I ÉN FANTASTISK BOG!Der findes ingen som Billie Eilish! Hun har taget hele verden med storm og er helt sin egen med sin unikke lyd og karakteristiske tøjstil.Denne bog er totalt uundværlig for alle Billie-fans, uanset om man har fulgt den verdensberømte stjerne længe eller først lige har fået øjnene op for hende. Bogen er fyldt med spændende facts, quizzer, tips og cool insiderinfo.
Mynthe har længe ønsket at besøge sin oldemors fødeegn i det sydlige Polen, og nu går drømmen i opfyldelse. Turen går dog ikke som forventet. To dramatiske hændelser i løbet af ferien hjælper alligevel Mynthe på vej til at træffe den store beslutning om, hvad hun skal stille op med sin særlige evne. Og med sine stærke følelser for Markus, for ham kan hun ikke glemme.Den første bog i MÆRKELIGE MYNTHE fik BOGSLUGERPRISEN og var nomineret til ORLA-PRISEN.GOD GOD GOD!@MIT BOGSKAB OM MÆRKELIGE MYNTHEELSKER DEM!SARAS BLOGMange har ventet på dette nye bind i serien om MÆRKELIGE MYNTHE.Rigtig god bog! Anbefales varmt!LektørudtalelsenTitler i serien:Mærkelige Mynthe 1-3 Mynthes drømMærkelige Mynthe 4 Mynthe og MarkusMærkelige Mynthe 5 Kun for Mynthe
Carag er woodwalker. Han har levet det meste af sit liv i skovene som puma, men han kan også forvandle sig til et menneske. Sidste år begyndte han på kostskolen Clearwater High – en skole for woodwalkere. Nu er et nyt skoleår i gang, og Carag kaster sig begejstret over alle de nye opgaver. Men ikke alle sætter pris på ham og hans venners aktiviteter. Ulvene på skolen bliver mere og mere fjendt- lige, og den tidligere mentor Andrew Milling har svoret hævn, fordi Carag har afvist ham. Carag føler sig mere og mere overvåget, da han pludselig får uventet hjælp af hunulven Tikaani. Men kan en puma virkelig stole på en ulv? Fantasy-serien Woodwalkers er skrevet af den tyske forfatter Katja Brandis. Bøgerne har opnået stor popularitet i Tyskland, hvor alle seks bind i serien er udkommet. Woodwalkers er illustreret af Claudia Carls og oversat fra tysk til dansk af Birgit Fuglsang.
Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejsagtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ... Ildprøven er første bog i Lene Kaaberbøls meget populære Vildheks-serie - og vinder af ORLA-prisen i 2012. Vildheks-bøgerne er solgt i over 150.000 eksemplarer i Danmark. I efteråret 2018 kommer universet på det store biograflærred som familiefilm. Denne filmudgave indeholder 8 farvesider med eksklusive fotos fra filmen.
Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed.Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred.Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er det hele krydret med en dejlig humor.Pressen skriver:»Det er en kort og absolut børneuvenlig historie, som Jesper Wung-Sung har gang i. Hvem gider at høre om vrede og spyt og ukvemsord, når man kan se ind i foråret og pigernes blå øjne? Alligevel lykkes det for Rebecca, som er tjenestepige på godset, at løsne op for Alfreds kolde hjerte og vrede mave, så han bliver lettet for alle de onde ord. Lyder det mærkeligt? Det er mærkeligt! Sært, kantet og grotesk. Et eventyr uden eventyrlighed. Fortalt med en blanding af forvreden grin og grum smerte, som rammer dig lige et sted, du ikke havde ventet. Jesper Wung-Sung sviner dig til, og du må selv tørre op bagefter. Det er stort. Det er sandt. Det er sådan en historie, man ville ønske, man ikke havde læst (normalt er det ellers kun Bent Haller, der skriver den slags)!.«***** - Steffen Larsen, Politiken»Jovist er dette en eventyrroman, men det er en fejende flot og filosofisk en af slagsen. Og så er det tilmed en roman, som gives sin gru og tætte atmosfære af John Kenn Mortensens smukke og udtryksfulde omslagsillustration – og alle de vignetter, som optræder undervejs […] En filosofisk børnebog – på eventyrets præmis. Kan vi få nok af den slags?«– Børn og bøger»Wung-Sung har igen skrevet en usædvanlig historie for børn, denne gang ligner det lidt et eventyr, hvis man betragter Rebekkas opdragelse af Alfred som eventyrets obligatoriske prøver. Der er rigtigt mange fortolkningsmuligheder, og gabestokken kan man til enhver tid tolke som menneskets fastlåsthed i samfundet […] En meget usædvanlig – og uhyggelig interessant læseoplevelse.«- Birte Strandby, Bogvægten»Det er en hjertevarm fortælling om at være anderledes og føle sig afskåret fra andre mennesker, og hvordan det kan skabe en sådan vrede, at det kun kan komme ud som fornærmelser. Fortalt fra Alfreds synsvinkel så vi får en forståelse for hans indre liv, og den ender med at kærlighed og venskab ændrer Alfreds liv til det bedre. Jesper Wung-Sung er kongen af metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. John Kenn Mortensens forsidetegning er både skræmmende og humoristisk.«- Johanne Elvers Madsen, Lektør»Alfred og gabestokken er absolut læseværdig; men den kræver en modig læser, og i undervisningen en modig lærer: for knækker eleven Alfred og gabestokken er Fanden løs … Der ligger megen sandhed om vores liv gemt i gabestokken på torvet i dette kongerige, hvor Alfred engang stod og galede op. Om det at turde sige sandheder, at være anderledes og have svært ved at finde sin plads i fællesskabet. Man undres og forundres over Jesper Wung Sungs høje niveau som forfatter og fortæller, selv når teksten skal være og er, karsk, barsk og ikke noget skønmaleri. Tak for eventyret!«- Søren Fanø, Bogbotten»Alfred og gabestokken er en sær historie, der især handler om at være spændt fast i en gabestok […] Derfor bliver man også helt lettet, da det på mystisk vis lykkes Alfred at få en ung pige til at forelske sig i ham. Ved et trylleslag bliver han nærmest normal igen, og herfra er det hele lidt mere eventyrligt at læse om.«
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.