Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tramp gennem den forhistoriske skov sammen med gigantiske planteædere og se kødædernes bidske kampe i alt om dinosaurer. Mød langhalsede sauropoder de største landdyr, der nogensinde har levet. Undersøg fossiler af forhistoriske væsner. Find ud af, hvordan dinosaurer tog sig af deres unger. Afprøv så din viden og se, hvad du har lært. Alt? Sådan! Nu er du dinosaurekspert!Alder:4+
MOR. Et af de første ord, man lærer. Et unikt navn, der alligevel deles af milliarder af kvinder. Et ord, som fortæller om kærlighed, omsorg og tilknytning, men sommetider også om svigt og savn. Ethvert barn har – eller har haft – en mor. Mødre findes på alle kontinenter – tilsyneladende meget forskellige, men med et tilfælles: Ønsket om, at deres barn vil få et godt liv. Bogen her med citater fra hele verden om mødre, børn og kærlighed, illlustreret med Quentin Grébans helt fantastiske akvareller er en hyldest til din, min og alle andres mødre. Bogens titel er et uddrag af citatet: “De to vigtigste ting, en mor kan give sit barn er rødder og vinger.“ – Jonas Salk (1914 -1995) amerikansk læge, som opfandt poliovaccinen i 1955.
Zombierne er her – hvad gør du? Denne ultimative zombie-guide gør dig 100 % klar til at overleve et zombie-angreb. Læs om de forskellige slags zombier, om deres styrker og svagheder – og vigtigst af alt: Hvordan du bekæmper de levende døde.Slå dig løs i tests, som viser, om du kan overleve i en zombie-inficeret verden, og dyk ned i fede overlevelsesguides om våben og gemmesteder. Læs også om zombier i bøger, spil og tv-serier, samt om virkelighedens zombier.Er du klar til at dykke ned i zombiernes bloddryppende verden? Eller er du bange for at blive bidt af det?FULD AF KLAMME BILLEDER!
Med over 50 farvestrålende klistermærker lige til at klistre ind i bogen! En aktivitetsbog for dig, der gerne vil lære (mere om) klokken! Bogen er fyldt med sjove opgaver, som med korte, logiske forklaringer og farverige illustrationer giver dig en god forståelse for: Klokken - Urets opbygning - timer, minutter, hele og halve timer og kvarter. Du får også viden om tid som begreb - døgnet, uger, måneder og år, det analoge ur og det digitale ur, samt om tiderne, der hedder noget forskellige om natten og om dagen. Rigtig god fornøjelse!
En bog fuld af de sjoveste vittigheder og gåder om blondiner, dyr, molboer, lægen, tjenere, verden og meget, meget mere... Der er flere timers underholdning til dig og dine venner!
SKOLEKLAR LEKTIEHJÆLPER er en serie indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-10 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen.Denne bog indeholder opgaver indenfor faget Natur & Teknologi - og omhandler dyregrupper, fødekæden, menneskekroppen, planter, kredsløb og meget mere.Bogen er illustreret med sjove tegninger og indeholder skoleskema, årstidshjul og mere end 100 klistermærker.
Vi kender alle eventyret om Hans og Grete, men i Neil Gaimans nyfortolkning og med John Kenn Mortensens tegninger er der noget at komme efter for både nye og ældre læsere.Gaimans eventyr om Hans og Grete er en dyster fortælling om de to børn, som efterlades alene i den store, mørke skov. I John Kenn Mortensens karakteristiske illustrationer understreges uhyggen, og resultatet er et mørkt eventyr om hungersnød, sult og fortvivlelse - men også om to børns stædige kamp for overlevelse og tilgivelse af de voksne, som satte dem i den umulige situation.Pressen skriver:»Det løber én koldt ned ad ryggen, når man læser og ikke mindst studerer illustrationerne i Hans & Grete – og det er netop også meningen. Illustrationerne emmer af fortvivlelse og dunkelhed, så de giver en ekstra dimension til det velkendte eventyr, og bogen kan varmt anbefales til store og små.«***** – Christoffer Boserup Skov, JAGOO, 27. oktober 2015»Neil Gaiman leverer en særdeles velfortalt nyfortolkning, som klokkeklart lever op til eventyrets tradition om på én og samme tid at skræmme og fortrylle sine læsere.«– Litteratursiden.dk»Neil Gaiman og John Kenn Mortensen har skabt et flot værk, eller rettere sagt; en smuk moderne genfortælling af det velkendte eventyr.«(7/10 stjerner) – bookeater.com»Tykke, lækre sider som i stedet for at være den typiske hvide farve har fået en lys brun farve, der giver historien en mere eventyrlig stemning. Mortensens smukke tegninger tilføjer en stor del af den dystre, smukke eventyrstemning der er at finde i hele bogen«(4/5 stjerner) – happenstancie.blogspot.dk, 27. november 2015»Denne bog er blot et bevis på, at når to mesterværker, som Gaiman og 'Hans og Grethe', slår sig sammen, så bliver det intet mindre end fantastisk.«***** – mitbogunivers.blogspot.dk, 2. december 2015»Flot udgave af eventyret i lækkert layout. De markante og uhyggelige tegninger giver bogen kant.«– Lektør, uge 1, 2016
Lotte er ti år og går i 3. klasse. Egentlig er hun en ganske almindelig pige, men hun er også en af den slags, der hele tiden kommer ud for sjove, pinlige og nogle gange meget mystiske hændelser. Klassens top-arrogante pige, Bibianna von Bødker, har dannet en pigegruppe med alle pigerne fra klassen. Undtagen Lotte og Cheyenne! Og hvad så? tænker Lotte. Så laver hun og Cheyenne da bare deres egen gruppe og kalder sig De vilde kaniner.
"Vidunderlige Cherry! Verdens dejligste hest, som snart skal have verdens dejligste føl!"Tina er vild med heste. Hun glæder sig til at passe både yndlingshesten Cherry og det lille føl, der er på vej. Tænk at gå og nusse om sådan en lille fyr og opdrage den og lære den at blive lige så sød og dygtig som sin mor. Men da Sunny kommer til verden, bliver det alligevel ikke helt så nemt og dejligt, som Tina havde forestillet sig. For nogle gange sker der ting, som er så forfærdelige, at man ikke ved, hvordan man skal komme over dem. Og nogle gange bliver man nødt til at gøre ting, som andre synes er vanvittige, for at alting alligevel kan blive godt igen ..."Tina og Sunny" er den første bog om Tina og hestene.---"Der var ikke flere hestebøger tilbage på biblioteket, som jeg ikke havde læst – så måtte jeg jo skrive nogle selv ..." Sådan lyder den enkle forklaring på, at Lene Kaaberbøl i en alder af 15 år debuterede som forfatter med hele to bøger. Det er nu 40 år siden, og Alvilda udgiver i anledning af jubilæet helt nye udgaver af "Tina og Sunny" og "Tina og Handsome Joy".Siden starten er det blevet til millioner af bøger solgt i mere end 30 lande – med "Vildheks" og den filmaktuelle "Skammerens datter" som de bedst kendte bogserier.
I Den tavse prinsesse fortsætter Cecilie Eken eventyret om Eriann, den hidsige krigerpige, og Vidar, bærer af Det Levende Sværd. En historie om forbandelser og sort magi, om prinsesser og hertuger og om at finde helt nye sider af sig selv, når nu den modstander man kæmper imod, ikke kan rammes af noget våben.På vej hjem fra Østerfjord ryger Eriann og Vidar lige i armene på den onde hertug Fritz. Vidar må igen trække sit sagnomspundne våben, Det Levende Sværd, men denne gang har han fundet sin overmand. Det er nu op til Eriann at overvinde den magtfulde hertug. Men hvordan overvinder man en modstander, der ikke kan rammes af noget våben?Serien om Det Levende Sværd blander spænding, dannelsesrejse og kærlighedshistorie og vender undervejs op og ned på genrer, kønsroller og sprog. Den består af: Det Levende Sværd (2010), Den blinde konge (2011), Den tavse prinsesse (2012) og Den døde helt (2014). Gennemillustreret i s/h af Mårdøn Smet. Pressen skriver:»Det er en vældig uhyggelig og spændende historie, hvor der ingen nemme udveje er. Som læser bliver man fanget af mystikken, og selv om man er garvet fantasyfan, vil man ikke kunne gætte, hvordan forfatteren lader hovedpersonerne finde vejen ud af den vanskelige situation, de er i.«- Damian Arguimbau, Weekendavisen »Bogens slutning er i det hele taget meget smuk og overraskende og giver historien en dimension, som rører læseren på et eksistentielt plan. Den gør Den tavse prinsesse til mere end en god og underholdende historie, og får mig til at tænke at jeg er enormt glad for, at jeg har læst denne bog.« 9/10 – boggnasker.dk »Det er en velskrevet og handlingsmættet eventyrlig fantasy-historie som læsere af serien vil efterspørge.«- Else Lerche, Lektør »Cecilie Eken puster nyt liv i de gamle eventyrskabeloner«**** - Steffen Larsen, Politiken »Spændende og sjov selvstændig fortsættelse af serien om Eriann og Vidar.«***** - Palles Gavebod
Læs, hvordan Kylian Mbappé gik fra Paris’ forstæder til at blive målscorer i VM-finalen i 2018 og blev en verdenssensation i en alder af kun 19 år. Imponer dine venner med de vildeste facts, og glæd dig til at læse om ... Mbappe - ALT OM SUPERSTJERNEN
Jeg har egentlig altid vidst, at jeg er anderledes.Det tog lidt tid, før jeg fandt ud af HVOR anderledes.Faktisk synes jeg, det er fantastisk af være changer.Desværre kan man ikke vælge, hvad man vil være …Og jeg er et dyr, mange mennesker flygter skrigende fra.Hvordan i alverden skal jeg kunne klare det, om jeg må spørge?Måske bliver det anderledes på den der mærkelige skole,på Blue Reef High School. Men jeg må hellere begynde med begyndelsen …Tiago får et chok, da han under en svømmetur finder ud af, at han er seawalker. Og ikke bare en hvilken som helst seawalker. Han kan forvandle sig til tigerhaj. Det gør ham frygtet af andre changere, og det er svært for ham at blive accepteret på sin nye skole, Blue Reef High School for hav-dyrschangere. En af de få, der ikke er bange for ham, er den søde delfinpige Shari. Kort efter de er blevet venner, dukker puma-changeren Carag pludselig op med en specialopgave: Tiago og Shari skal med ham til Everglades for at finde de sjældne Floridapantere. Men kan en tigerhaj og en puma arbejde sammen i de farlige sumpe?“Seawalkers – Farlig fremtoning” er første bind i den spændende fantasy-serie til læsere i alderen 10-14 år om Seawalkeren Tiago og hans kamp for at blive accepteret. Fantasy-serien er skrevet af den tyske forfatter Katja Brandis.
Velkommen til verdens første rekordbog om rummet!Er du vild med galakser, rumskibe og sorte huller? Så glæd dig til en rejse ud til alt det største, vildeste, farligste, hurtigste, varmeste og mærkeligste, der findes – i hele universet. Bogen giver svar på en masse spørgsmål, som man slet ikke vidste, man havde om det uendelige univers.Hvad er solsystemets højeste bjerg?Hvilken klode er farligst?Hvad er det mærkeligste, man har hørt i universet?Hvad er det skøreste, mennesker har lavet i rummet?Hvad er det tungeste, der findes – overhovedet?Hvad er den største rumløgn?Bogen er fyldt med flotte billeder, og der er spændende bonusinfo til hver eneste rekord."Rummets rekordbog" er skrevet for børn fra 9 år og opefter.Lars Henrik Aagaard (f. 1961) er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet været litteraturreporter, kulturredaktør og videnskabsjournalist for Berlingske og har udgivet en lang række populærvidenskabelige bøger for både børn og voksne.
Om truslerne fra rummet, virus, vulkaner, klimaet, og hvorfor verden ikke går under før om ufattelig lang tid.Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie. Og videre gennem tid og rum til ekstreme stjerneeksplosioner og ind i klodens hedeste indre, hvor voldsomme kræfter lurer. Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet, og om hvordan livet alligevel piblede frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket, nemlig os selv. Læs også om klimatruslen og om alt det, der kan gå galt, men også om, hvordan vi kan håndtere det. For bare rolig, vi bliver klogere, og vi udvikler hele tiden nye metoder til at tage kampen op mod alle de lurende farer. Fra ca. 9 år.
Dyk ned i 'Vær sød, vær sej, vær dig!', en fængslende bog skrevet af den talentfulde Nikki Miles. Udgivet i 2021, er denne bog en frisk tilføjelse til litteraturens verden, der udforsker forskellige aspekter af livet gennem sine sider. Genren for denne bog er svær at binde ned til en enkelt kategori, da det er en blanding af mange, hvilket gør det til en spændende læseoplevelse. Udgivet af Forlaget Bolden, er denne bog et must for enhver bogelsker. Så hvis du leder efter en bog, der vil udfordre din tankegang og give dig en ny indsigt, så er 'Vær sød, vær sej, vær dig!' den bog, du skal have på din læseliste.
Håb og Xar er stukket af fra deres forældre for at skaffe ingredienserne til en besværgelse, der kan gøre det af med heksene. De to børn er nu lovløse og bliver jagtet af både magikere, krigere og hekse. Hvordan skal de overleve på den farefulde færd i en verden, hvor alle er efter dem, og de ikke kan stole på nogen?Tredje bog i den eventyrlige fortælling om Magikernes tid. Glæd dig til den næste!
KRYPTO-serien er en tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, plejefamilie, familie, venskab, natur, mystik, spænding. Illustrationerne er utrolig stemningsfulde.KRYPTO 1: NED I DYBETOphelia ankommer til sin nye plejefamilie i den lille kystby Saltvik, kort tid efter en dreng er sprunget i vandet og forsvundet. Ophelia er meget optaget af kryptozoologi, og en aften ser hun et mystisk væsen i havet. Fiskeren Bernard, som med tiden bliver Ophelias ven, har også set væsnet.Men hvad var det egentlig de så? Og har det mon noget at gøre med den forsvundne dreng?Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.LitteratursidenKRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.
100 idéer til genbrug og krealeg med alt lige fra hoppende frøer og raketter, til hånddukker, masker og flotte smykker … Hver idé har enkle trin-for-trin instrukser med billeder til – og kan nemt laves af dig selv! Det er bare at gå i gang!
Velkommen til Gylleøen … Der bor forholdsvis mange helt forfærdelige voksne på den lille ø. Skolen, den lokale park, legetøjsbutikken og tilmed øens isbil bliver alle bestyret af grufulde voksne, hvis vigtigste mission i livet er at gøre livet surt for børn. Og øen tilhører den væmmeligste af dem alle sammen – moster Greta Grisk. Nogen må gøre noget! Men hvem kunne tænkes at være modig nok til det? Hils på Niller – en usædvanlig dreng med endnu mere usædvanlige superkræfter: SUPERSLIMKRÆFTER!Til den lidt yngre læser
”De har bedt mig nedskrive alt, hvad jeg ved om den mand, der blev kaldt Shetlands-Jack. Og det vil jeg gøre. Jeg vil fortælle om hans hårde liv. Og jeg vil fortælle den barske sandhed om hans gådefulde forsvinden.Men historien om Shetlands-Jack sluttede ikke, da hans forladte skib blev fundet i Glasgows havn. Og nu er hans skæbne blevet en del af min egen. Det er jeg også nødt til at skrive om, selvom det er svært. Allerhelst vil jeg bare glemme den lange vinter i huset på Oswald Street og alt det væmmelige, der skete der.Deres ven, Sally Jones.”Den falske rose er en fritstående fortsættelse af Den fantastiske historie om Sally Jones og Morderens abe.
Danmark er truet! Den onde organisation PYRE har besat landet, og nu må fire unge helte stå sammen for at redde det. Fire superhelte, der alle på hver sin måde har oplevet PYREs ondskab, slutter sig sammen i kampen mod organisationen. En kamp, der ikke bliver lettere af, at de pludselig tvinges til at kæmpe mod en af deres egne … DE UNGE HELTE er en selvstændig serie om superheltene GHOST, Nordlys, Medusa og Skjold.
"Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. "Citat fra Den lille prins af Saint-Exupery, tatoveret på armen af Antoine GriezmannMange af Tony Grizis holdkammerater er allerede blevet rekrutteret af træningsklubber for at blive professionelle fodboldspillere, men der er ikke nogen klub, der vil have Tony. Ikke fordi, han ikke er dygtig – men fordi, han er så lille af sin alder. Tony er frustreret, men han er fast besluttet på at nå sit mål! Med hjælp fra sin familie og sine venner sætter han alt ind på at opfylde fodbolddrømmen. GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmanns og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.
Nanna og Luna er bedste venner. Og Luna er den eneste, der ved, at Nanna er Star Girl. Men en dag opdager My Nannas hemmelighed. My har aldrig kunnet lide Nanna. Men nu siger hun, at de skal lave en duo, ellers fortæller hun alle, at Nanna er Star Girl!
Nanna og Luna er bedste venner. Luna er stor fan af sangeren Star Girl. Men Luna ved ikke, at Star Girl faktisk er Nanna. Nanna vil gerne leve et normalt liv uden at være kendt. Men kan hun både være en super-stjerne og en super-ven? STAR GIRL er en serie om venskab, musik og store drømme. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Isdragen er et frygtet væsen, og ingen har nogensinde kunnet tæmme den. Når den flyver over landet, efterlader den et frysende koldt og øde landskab. Men Adara er ikke bange. For Adara er et vinterbarn - født under den værste frost, nogen kan huske. Og det er, som om Isdragen altid har været i hendes liv - som et glimt i det fjerne, når hun legede i sneen, længe efter de andre var gået ind i varmen. En dag slår grusomme drager fra Nord sig ned ved den fredfyldte gård, som er Adaras hjem. Og kun et vinterbarn og hendes isdrage vil kunne forhindre, at verden styrter sammen. George R. R. Martin er forfatter til successerien GAME OF THRONES. I 1980 skrev han med ISDRAGEN en fantasyfortælling for børn. Den er nu blevet illustreret af den spanske tegner Luis Royo.
Viggo og Mylle skal skrive en boganmeldelse til skolen, men den bog, de har valgt, er ikke helt normal. Handlingen forandrer sig hele tiden! Men hvordan kan det nu lade sige gøre? Og er forfatteren virkelig forsvundet ind i sin egen bog? Viggo og Mylle beslutter sig for at løse mysteriet. De får hjælp af Doktor Zakarov og et par højst usædvanlige læsebriller.6. bog i serien
Viggo og Mylle spiller med i en teaterforestilling om den gale videnskabsmand Frankenstein. Men hvem skal spille monsteret? Viggo og Mylle får doktor Zakarov til at skabe et ægte monster i sit laboratorium, men er det nu klogt? Snart bliver skuespil til virkelighed, og Viggo og Mylle opdager, at det kan være livsfarligt at gøre sig til herre over liv og død. 5. bog i serien om de gode venner Viggo og Mylle. Lydbogen er indlæst af Mikkel Hansen
Stykker med himmel er en ny børnebog af Rebecca Bach-Lauritsen illustreret af Stian Hole. Det er en poetisk og fortættet fortælling om at miste sit faste holdepunkt og samtidig opdage helt nye sider af sig selv. Bogen er en selvstændig fortsættelse til den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Mor kalder Karl for skat. Den nye pige i klassen kalder ham for idiot. Og uanset hvad Morgan kalder ham, kan Karl ikke finde på noget at svare tilbage. Farfar plejede bare at kalde ham for Karl, men farfar siger ikke så meget mere. Døden er nemlig begyndt at få fat i Karls farfar, som ellers er indbegrebet af liv med sit lange skæg og mange historier. Pressen skriver:"Når jeg læser et af Bach-Lauritsens værker, så fyldes jeg af en uforklarlig vægtløshed. [...] Det er nemlig det udefinerbare, som fylder hendes værker, og det kræver sin læser at kunne fange den egentlige kerne; og det er umuligt ikke at elske det. [...] Den elskede mellemtrinsbog. Derfor er det også oplagt at læse dem sammen i undervisningen."- Instagramprofilen @bogoplevelsen"Rebecca Bach-Lauritsens lyriske sprogbrug, fine fornemmelse for følelser, replikker og sansninger er helt gennemgående i romanen, [...] Stykker med himmel anbefales varmt til læsning, oplæsning og inddragelse i danskundervisningen på mellemtrinnet [...] Rebecca giver i Stykker med himmel et usædvanligt indlevet portræt af en dreng på kanten af fællesskabet."- bogbotten.dk"Bogens titel henviser både til et puslespil, som Karl lægger med sin farfar, men jeg tror også, at det handler om, at der i det komplicerede og dunkle altid vil være stykker med himmel, hvis man leder lidt."6 stjerner- Kristeligt Dagblad"I skrivende stund, sidder jeg og tænker, hvad er det vigtigste at få frem i anbefalingen? Og det er bare Karl. [...] Bogen er en uafhængig fortsættelse af ‘Veronika lyder som harmonika’, som også er virkelig god læsning. Derfor var forventningen i top - jeg blev ikke skuffet. [...] selvom hovedpersonen er en dreng, er fortællingen for alle. Bogen kan med fordel anvendes i danskundervisningen."- Instagramprofilen @bogbefaling"Stykker af himmel skal ikke læses hurtigt, som man ellers ofte gør med nye bøger som skolebibliotekar, hvert ord skal smages, synkes og fordøjes. Sproget er poetisk og rummer meget mere, end der står på linjen. [...] Det her er en virkelig smuk bog, der skal læses flere gange, læses højt, læses sammen og i den grad læses med børnene."- Instagramprofilen @hadbjerg_skolebibliotek"En ualmindelig begavet og smuk børnebog, der viser, at håbet eksisterer et sted, uanset hvor smerteligt det er at miste. Stykker med himmel er en sproglig oplevelse, der med poetisk lethed minder sin læser om, at døden er en uundgåelig del af livet."- litteratursiden.dk"Det er en smuk og rørende bog der binder døden til livet og som giver børn (fra 9-10 år) og deres voksne meget at tænke over og tale om."- Instagramprofilen @bibliotekat"Stykker med himmel er en meget fin og klogt fortalt børneroman om at miste sit faste holdepunkt og om at finde ud af at livet trods alt går videre med andre gode mennesker, man kan knytte sig til."- bogblogger.dk"Fortællingen om Karl er mageløs. Rebecca Bach-Lauritsen har et fuldkomment greb om sproget. [...] Bogen Stykker med himmel er illustreret mesterligt af norske Stian Hole."- Børn & Bøger
BØH!Tag med på et uhyggeligt eventyr, og find mig og mine venner. Heldigvis er der en lommelygte i bogen, som kan guide dig gennem mørket. Sæt lygten ind i siden af hvert opslag, så begynder jagten! Vær modige, Holger-venner! Det her bliver GYSELIGT sjovt!
Følg med, når Holger og hans venner tager en tur på museet. I de mange spændende udstilinger gemmer der sig mere end 500 forskelle, som du skal finde. Den store find forskellen-udfordring starter nu!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.