Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dumanet et Pitou, copains de toujours et soldats envoyes en Algerie dans les annees 1840, traquent les lions comme les lions ont traque les habitants du petit village de Bakhara. Alors que les deux amis sont sur une piste, un homme tombe d'un grand chene ou il se refugiait: sa femme, ses deux vaches et son ane se sont fait devorer par un lion. Avec l'aide du capitaine Chambard et ses troupes, la chasse aux lions est lancee.Courte et amusante, l'histoire de "e;La Chasse aux Lions"e; redigee dans la periode du colonialisme est aussi comique que palpitante. -
"Cohé nennen wir den Vogel auf Martinique. Seine Federn sind schwarz und blutgefleckt. Er bevölkert unser Leben wie ein Phantom, denn man kann ihm nicht auflauern, weil er sich kein Nest baut, sondern seine Eier in den Schoß der Erde legt. Deshalb nennen ihn unsere Zauberer auch Vogel der Finsternis, der im Flug die Seelen der Sterbenden auffängt, um sich daran zu laben. Wenn ein Kämpfer auf dem Schlachtfeld stirbt, kann der Cohé seinen letzten Atem erhaschen und ihn seinem Meister wiederbringen." Fasziniert von Martinique, dieser französischen Insel in der Karibik wo mancher Bürger der Grande Nation ein Refugium gefunden hat, ist der Journalist Ulrich Wickert auf einen Fall gestoßen, der ihn nicht mehr losließ. Seine Recherchen führten ihn nach Vietnam, nach Algerien, in die Krisengebiete, in die der Arm der Pariser Justiz nicht reicht. Er erzählt eine Geschichte, die so unglaublich wie wahr ist.Ulrich Wickert, geboren 1942, ist einer der bekanntesten Journalisten Deutschlands. Er war als Korrespondent in den USA und Frankreich tätig, außerdem langjähriger Anchorman der Tagesthemen. Er lebt in Hamburg und Südfrankreich, wo er neben Kriminalromanen auch politische Sachbücher schreibt. Seit ihrer Gründung ist Wickert Secrétaire perpétuel der "Académie de Berlin", die den kulturellen Austausch zwischen Frankreich und Deutschland fördert.
"Han ser inte på sin hustru när han talar med henne, de är så vana vid varandra att de bara skymtar varandra som färgfläckar eller skuggor och orden flyter mellan dem som skvalmusik, något man hör utan att speciellt fästa sig vid, ett ackompanjemang till de egna tankarna."Fanny och Eugen bestämmer sig för att fara till Tenès. Kanske kan utflykten få dem att känna sig som normala människor igen. Kanske kan resan lappa ihop något som har varit trasigt länge mellan dem; en ömsesidig besvikelse, en brist på kommunikation.Vägen dit är ödslig. Som om de vore de enda människorna i världen, de enda överlevande efter en katastrof. Och spåren från kriget finns kvar både runtomkring och inom dem.Christina Lilliestierna (1923-2000) var en författare och journalist. Hon arbetade som utrikeskorrespondent under flera år, och debuterade 1963 med Algerietskildringen Sju år är nog.
Den danske officer A.W. Dinesen meldte sig i slutningen af 1830’erne som frivillig i Frankrigs krig mod Algeriet. Da krigen var forbi, og han vendte hjem til Danmark, var hans syn på Frankrigs kolonisering af Algeriet markant forandret. I "Abd el-Kader" fortæller han om sine egne indtryk af franskmændenes erobring af Algeriet og om den algeriske frihedskæmper Abd el-Kader, som han selv kom til at beundre.Adolph Wilhelm Dinesen (1807-1876) var en dansk officer, politiker, godsejer og forfatter. Han udmærkede sig som officer i både Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig og sad en kort periode i Folketinget for partiet Højre. A.W. Dinesen har udgivet erindringsbogen "Abd el-Kader", der fortæller om hans indtryk af Algeriet fra krigen i slutningen af 1830’erne, samt sine erindringer fra Treårskrigen under titlen "Den slesvigske krig i 1848".
"Mir wurde klar, dass ich das Gleichgewicht des Tages zerstört hatte, die außergewöhnliche Stille eines Strandes, an dem ich glücklich gewesen war. Da habe ich noch viermal auf einen leblosen Körper geschossen, in den die Kugeln eindrangen, ohne dass man es ihm ansah. Und es war wie vier kurze Schläge, mit denen ich an das Tor des Unglücks hämmerte."Die Geschichte eines jungen Franzosen in Algerien, den ein lächerlicher Zufall zum Mörder macht, wurde 1942 im besetzten Frankreich zu einer literarischen Sensation. Der Roman bedeutete den schriftstellerischen Durchbruch für Albert Camus und gilt heute als einer der Haupttexte des Existenzialismus.Ulrich Matthes, geboren in Berlin, ist Theater- und Filmschauspieler. Er brillierte u. a. in als Dr.Joseph Goebbels in "Der Untergang". Matthes ist einer der beliebtesten deutschen Hörbuchsprecher. Für seine Interpretation von Vladimir Nabokovs "Pnin" erhielt er den Deutschen Hörbuchpreis.Albert Camus wurde am 7. November 1913 als Sohn einer Spanierin und eines Elsässers in Mondovi, Algerien, geboren. Er studierte an der Universität Algier Philosophie, 1935 trat er der Kommunistischen Partei Algeriens bei und gründete im Jahr darauf das "Theater der Arbeit". 1937 brach er mit der KP. 1938 entstand sein erstes Drama, Caligula, das 1945 uraufgeführt wurde, 1947 sein Roman "Die Pest". Neben seinen Dramen begründeten der Roman "Der Fremde" und der Essay "Der Mythos des Sisyphos" sein literarisches Ansehen. 1957 erhielt Albert Camus den Nobelpreis für Literatur. Am 4. Januar 1960 starb er bei einem Autounfall.
En dansk soldat beretter om sin udstationering i Fransk Algeriet og sit møde med den tyrkiske kvinde Hradudja. Trods sproglige udfordringer, udvikler der sig en fyrrig forelskelse mellem de to, men da deres kulturelle og religiøse forskelle kommer i vejen for ægteskabet, må de til slut gøre op, hvad de hver især er villige til at ofre for den store kærlighed.Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur.
Forfatteren er træt af Paris, og især af Eiffeltårnet (Maupassant hadede Eiffeltårnet og var medunderskriver på en protest mod, at det blev opført), og drager ud på en tur langs ned langs den italienske middelhavskyst til Sicilien, og derfra over til de franske kolonier i Algier og Tunis. Undervejs beskriver han sine mange indtryk og filosoferer over kunst og kultur i nutid og fortid.Det kan diskuteres, om "Vandrerliv" overhovedet er en roman - den er mere beslægtet med "novellesamlingerne" "På vandet" og "I solen". Men det var således, den blev præsenteret af det danske forlag ved førsteudgaven i 1907, frem for at oprette en særlig serie af rejsebøger. Og hos Maupassant kan grænsen mellem fiktion og fakta jo være noget flydende - en fagmæssig og uinteresseret rejsebeskrivelse er det i hvert fald ikke.
Constantine er en by fyldt med skønhed, mystik, mismod og lurende konflikter. Udenlandske journalister bliver bortført og halshugget i bjergene. Lokale kvinder begår selvmord efter omgang med udenlandske mænd. På byens lurvede torve og smukke cafeer drikker befolkningen te i ophøjet resignation. Det er her, Peter og Anna fra Novo Pharma har fået til opgave at sparke Algeriets første insulinproduktion i gang. David Bekker-Jensen er født i 1978, opvokset i København og uddannet ingeniør. Han har i flere år arbejdet i medicinalindustrien og har boet i Schweiz, Frankrig og Algeriet. Han har skrevet og arbejdet med litteratur i mange år, men Broernes By er hans debut som romanforfatter. Bogen er fiktion, men bygger på hans erfaringer som europæer udstationeret i et Nordafrika, præget af postkolonialistiske konflikter og indflydelsen fra Islam.
I sommeren 1881 foretog Maupassant en rejse til Algier, hvor han tilbragte syv uger med at rejse rundt. Samtidig skrev han en række kritiske beretninger om forholdene i Algier under det franske kolonistyre til avisen Le Gaulois, som senere blev samlet til "I solen".Ud over dem indeholder samlingen også tre kortere noveller:En baderejseMarquis de Roseveyres har af sin læge fået det råd at tilbringe en måned ved et kursted – så nogenlunde det meste kedelige, han kan forestille sig. Han beslutter derfor at betale en kvinde for at ledsage sig og spille rollen som hans hustru. Han finder pigen Berthe, som er tyve år, lige er kommet ud fra Konservatoriet, og ganske uerfaren. Men hun spiller rollen perfekt.I BretagnePå en vandretur i Bretagne kommer forfatteren til Carnac og fortæller et par historier fra druidernes dystre hjemland.CreusotByen Creusot var et af industrialiseringens centre i Frankrig; Maupassant giver her et stemningsbillede fra Schneiders jernbaneskinnefabrik: "jernets kongedømme, hvor Hans Majestæt ilden hersker."
Djupt nere en gravkammare i Algeriet befinner sig Biskra. Hon är förklädd till en vägvisare och i skydd från gravkammaren väntar hon in sitt blivande offer, den franska löjtnanten Guimard. Utanför viner den heta ökenvinden - samum. Biskra har avslöjat för sin älskare Yousseff hur hon ska ta livet av löjtnanten, hon tänker inte döda honom själv utan hetsa honom till att ta sitt eget liv. När den svaga och förvirrade löjtnanten vacklar in i gravkammaren är hans liv så gott som redan över ..."Samum" är en pjäs från 1889 av August Strindberg.August Strindberg (1849-1912) var, och är fortfarande, av Sveriges mest framstående författare genom tiderna. Han var också bildkonstnär, dramatiker och journalist, och är känd för sin produktivitet. Han slog igenom med romanen "Det röda rummet" 1879 och har sedan dess varit en mycket prominent gestalt i det litterära Sverige.
Efter 8 års blodig krig for Algeriets selvstændighed trækker franskmændene sig i 1962 ud af det fattige afrikanske land. Den franske kolonisering er forbi, og det er nu op til landets borgere at genopbygge landet og skabe sit eget politiske styre. I 1966 drager Jan Stage til landet for at danne sig et indtryk af det frie Algeriet. Med "Algeriet år 12" forsøger han at klargøre, hvad der er sket på de 4 år der er gået siden franskmændene forlod landet. Under befrielseskrigen i 1962 er Jan Stage i landet som krigskorrespondent, hvilket giver forfatteren en unik mulighed for at trække linjer gennem de 4 år der er gået – fra et krigshærget Algeriet til et frit land. Bogen indeholder et stort dokumentarisk indblik i Algeriet før og nu, men er også en medrivende reportage fra et af jordens fattigste udviklingslande.Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen "I morgen min ven" og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud som korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han sin erfaring som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.