Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad vil du sige til at blive bundet fast til et grantræ langt ude i skoven og blive truet på din familie, hvis du ikke samarbejder? Sådan en situation sættes Ena i, som er en midaldrende kvinde, der har ofret store dele af sit liv på at passe sin halvlamme mand. Ena prøver selv at finde ud af, hvorfor nogen vil hende det ondt. Hun tager sagen i egen hånd, men ender med at komplicere sagen dramatisk. Da en mand, som Ena kender, findes dræbt, må Team Milton tilkaldes for at opklare drabet. Team Milton består af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, og de sættes på en vanskelig efterforskningssag, hvor tingene ikke helt er, som de umiddelbart ser ud til at være på overfladen. Ellas mor og Ibsens svigermor har lejere, som sælger amfetamin. Det finder Ella ud af med hjælp fra Ibsen og hendes voksne søn, Kasper. Det gør hende både rasende og ængstelig, for som efterforsker kan det være problematisk med en mor, som har en amfetaminsælger boende. Ting kan rygtes i Aarhus, og Ella kan næppe klare flere overraskelser fra sin skruppelløse mor. De sender Silas ud som repræsentant fra narkopolitiet for at overrumple Oline.Uddrag af bogenLogisk ræsonnerede Ena sig videre frem til, at den eneste, som var sur på hende, og som havde nærmest stalket hende, det var Bo. Kunne han virkelig være så ond, når han var konstant beruset, eller havde han perioder, hvor han ikke drak, og blev han så måske yderst ubehagelig? Hun kom også til at tænke på nogle af de dates, som hun havde været nødt til at blokere. Kunne det være en af dem, frygtede hun. Med de sammenstripsede hænder prøvede hun at føle sig ved munden, øjnene og næsen. Det måtte være rødt og fyldt med bidemærker, tænkte hun bekymret. Og hvad med bagefter, tænkte hun videre, ville hun ikke blive nødt til af sygemelde sig, hvis hun var helt ophævet og bidt i ansigtet. Hvad ville Ivan ikke sige og var han ikke blevet bekymret for, hvor hun var henne.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvad ville du sige til, at dit barn eller barnebarn bliver bombarderet med sms’er med tilbud om køb af stoffer, som endda kan leveres til nærmeste gadehjørne inden for 20 minutter? Amfetaminen flyder frit i Østjylland, og specielt de unge tiltrækkes og lokkes. Problematikken har ikke fået den største bevågenhed, men to dødsfald sætter fokus på området. Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton Li-Mei fra afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi, sættes på sagen. En ung folkeskoleelev, Sigge, kollapser under en privatfest med venner fra skolen. En kvinde, Martine, findes skuddræbt i sin seng. Spørgsmålet er, om begge sager er narkorelaterede, og hvor amfetaminen kommer fra. Team Milton kæmper med at finde en gerningsmand og finde ud af, hvordan tilgængeligheden af amfetamin til egnens unge er blevet mulig i det omfang, som det er tilfældet. De rammer en mur, men den afgørende hjælp synes at komme fra udlandet, hvilket giver uanede muligheder i efterforskningen.Samtidig er en ung mand ved navn Odin blevet tilbudt et specielt job ved siden af jobbet som forpagter på en kro. Et specielt job med andre personer, hvilket kræver remedier og præcision, men som kærester og koner absolut ikke indvies i.Ellas søn, Kasper, bliver for alvor involveret i sin mormor Olines skruppelløse liv. Han er chokeret, men nysgerrigheden driver ham til spionere på Oline. Li-Mei vælger at holde pause fra dating efter voldtægtsforsøget, men kan det nye dateforslag fra Ester mon friste hende?Uddrag af bogenDe mødtes på parkeringspladsen mellem Sundby Kirke og sognehuset. Der holdt også tre andre biler parkeret, og man kunne ane konturerne af enkelte mennesker ovre på kirkegården. Kristian steg ud af sin bil og gik over og satte sig ind på forsædet ved siden af Falken.“Hvad så, er der problemer med helbredet, Healthy Man?” spurgte Falken og grinede.“Øh, nej, helbredet er fint, men der er andre ting på spil,” svarede Kristian brødebetynget.“Fortæl?” bad Falken.“Altså, det drejer sig om en ungarbejder, Martine,” begyndte Kristian uddybende og forklarede også, at han ville få rengjort og desinficeret kroen med polske eller rumænske rengøringsarbejdere.“Det er et rigtig godt initiativ. Vi skal have salget af feta helt afsluttet på kroen. Med hensyn til Martine, så får jeg den sag lukket,” konkluderede Falken.“Tak. Men hvordan med fetaen, for de faste bude kommer jo alligevel om formiddagen?” spurgte Kristian.“Altså, jeg tænker, du bare skal sige til dem, at det hele er stoppet med omgående virkning. Færdigt arbejde,” afgjorde Falken.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.