Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEAnstalt og menneske må betragtes som et af tidens hovedværker inden for den sociologiske analyse af livet i den totale institutions lukkede verden, således som vi kender den fra f.eks. fængsler, kaserner, skibe, kostskoler, klostre, alderdomshjem, opdragelseshjem m.m. Anstalt som menneske skildrer, hvad disse institutioner »får ud af« klienterne, og hvad klienterne »får ud af« tilværelsen inden for murene – på godt og ondt, måske navnlig det sidste… Opmærksomheden rettes i særlig grad mod statshospitalet med udgangspunkt i forfatterens studier i marken gennem 1 år som medarbejder ved et stort amerikansk statshospital. Erwing Goffman fremlægger i bogen den hovedtese, at den mest betydningsfulde faktor i den sindslidende patients udvikling under opholdet ikke så meget er hans sygdom, men selve institutionen og alt, hvad den indebærer. Anstalt og menneske har derfor bud til enhver, som er beskæftiget – eller anbragt – i disse institutioner, samt til alle, der ønsker at vide besked med en af vort samfunds skyggesider.Bogen er senest udkommet i 14 oplag i oktober i en opdateret udgave.
Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.
Fra umyndig idiot til borger med rettighederDe åndssvage blev de kaldt, den store gruppe af danskere, som for få årtier siden levede deres liv afsondret på store anstalter, der rummede op til tusind mennesker. De var afskåret fra deres familier, blev behandlet med tvang og havde ikke de samme rettigheder som andre borgere i samfundet.I dag lever de fleste mennesker med udviklingshæmning mere eller mindre integreret i samfundet. De har ret til undervisning og vokser op hjemme hos deres forældre som andre børn. Som voksne bor de i egen bolig, har gerne et arbejde og lever deres liv med forskellig grad af støtte fra samfundet, så de kan klare de daglige udfordringer.BEFRIELSEN er den vigtige historie om, hvordan vi et nået så langt. Det er fortællingen om befrielsen af en stor gruppe danskere, som har være marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder – og som i dag har fået den ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til."Denne bog er fascinerende læsning. For første gang kan vi i en samlet fremstilling høre om, hvordan datidens såkaldt åndssvage blev betragtet og behandlet på de tidlige anstalter i 1800-tallet og frem til nutidens ordninger for udviklingshæmmede i kommunerne.Selv om plejen – eller opbevaringen – af de åndssvage længe har været en af de store udgiftsposter i statsbudgettet, er der skrevet forbløffende lidt om de anbragte i bøger om Danmarkshistorien. Især udviklingen efter 1970’erne har hidtil været lukket land. Det er derfor en af bogens store fortjenester, at den har fokus på tiden efter udlægningen af særforsorgen i 1980 … Bogen kan på det varmeste anbefales."- fra bogens forord af Jesper Vaczy Kragh, ph.d., forsker i medicin- og psykiatrihistorie.Om forfatteren:BJARNE HESSELBÆK er journalist og historiker. Har arbejdet som kommunikationsrådgiver og kampagnechef. Mangeårig kommunikationschef for Socialpædagogernes Landsforbund og forfatter til en række fagbøger.
Mange børn er i kontakt med socialforvaltningen, PPR, psykiatrien og psykologer. Men en stor del aner ikke hvorfor. Hvad er op og ned i en samværsaftale? Hvorfor skal jeg i udredning? Her er en stor opgave at løfte for de professionelle, der arbejder med børn og unge.Der er behov for at inddrage børnene og tage barnets perspektiv i socialsager, anbringelser, undersøgelser, behandling og terapi. Men hvordan gør man det i praksis?BARNETS PERSPEKTIV er en praktisk og fagligt velfunderet guide til børnebevidning som metode. Bogen viser trin for trin, hvordan du tager barnets perspektiv og understøtter barnets forståelse af egen livssituation ved hjælp af børnebreve. Med bogens mange anvendelige skabeloner kan du forklare aktuelle beslutninger og omstændigheder – og give en samlet forståelse i børnehøjde af de oftest svære ting, der sker i barnets liv.Bevidning af barnet er vigtig for at skabe den sammenhængende livshistorie, som barnet skal bygge videre på gennem hele livet. Udsatte børn og unge mangler især viden om, hvorfor deres forældre ikke kan passe på dem, hvorfor de skal anbringes uden for hjemmet, eller hvorfor de fx kun må have overvåget samvær med deres forældre. Det er en svær opgave at forklare dette, og mange professionelle viger udenom, fordi de mangler redskaber til at gøre det på en måde, der er forståelig, nænsom og omsorgsfuld for barnet. Bogen rummer også en børneordbog, der forklarer svære begreber i børnesprog.BARNETS PERSPEKTIV er relevant for socialrådgivere, pædagoger, børnepsykiatere, psykologer og alle andre, der arbejder med sårbare og udsatte børn og unge. Bogen er blevet til med bidrag fra en lang række kapaciteter på feltet. Kapitlet om juraen ifm. børnebreve og børneinddragelse er skrevet af jurist Christina Bergsted Andersen. Børnepsykiater Per Hove Thomsen har skrevet bogens forord.
Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse. Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogikken henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.
Fik Dean et bedre liv, da han blev anbragt uden for hjemmet? Og hvad betyder anbringelser egentlig for de mange børn, der hvert år ender i familiepleje eller på døgninstitution? De spørgsmål bliver behandlet i bogen her.Dean har aldrig været på forsiden af Ekstra Bladet eller hovedperson i en tv-dokumentar. Han er ‘bare’ et af de flere tusinde børn, der hvert år anbringes uden for hjemmet, uden at vi hører om det. Heller ikke, når anbringelsen bryder sammen, og barnet igen må pakke sit tøj og flytte et nyt sted hen.Deans mor var misbruger. Hans far var ude af billede. Dean selv var blot 15 måneder, da han første gang blev sat i familiepleje. Tilbage stod en papmorfar og to veninder til moren. Bogen 'Dean' følger ham fra barndomshjemmet over to plejefamilier og en døgninstitution, indtil han ender i netværkspleje hos moderens barndomsveninde.Bogen viser, hvor svært det er at navigere i anbringelsessager; som familie, som plejefamilie og som fagfolk. Journalist Kirsten Holm-Petersen giver en nuanceret beskrivelse af alle de små og store beslutninger, der fik indflydelse på en drengs barndom og opvækst. Både Dean selv, hans papmorfar og de involverede fra Københavns Kommune har givet tilladelse til, at fagpersonerne i drengens liv må udtale sig.Alle, der arbejder med eller er involverede i udsatte børn og unges liv, kan blive klogere af denne bog. Den viser, hvilken enorm afstand der kan være mellem barnets bagland og ‘systemet’.Kirsten Holm-Petersener journalist og kommunikationsrådgiver med speciale i anbringelsesområdet. Hun skriver blandt andet for fagblade og løser opgaver for organisationer, foreninger og institutioner på socialområdet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.